I et forhold – Sort Samvittighed gør det igen (og igen)

i Kærlighed & sex/Kultur/Scenekunst af

TEATER // ANMELDELSE – Det er blevet sagt om musicals – og det kan godt være Fred Astaire – at ”det sværeste er at få det til at se let ud”. Præcis det samme kan siges om I et forhold med kunstnerkollektivet Sort Samvittighed, som ser kaotisk og improviseret ud, men som et knivskarpt timet, gennemmusikalsk, morsomt, fortryllende og i sidste ende en hyldest til kærligheden. Med lidt hjælp fra en håndfuld kvindelige digtere og forfattere.

At skabe en forestilling ud af Anne Linnets musikalske univers i Hvid magi lå lige til højrebenet. Derfra var der vel ikke langt til Tove Ditlevsen, som blev taget kærligt under behandling i Tove, Tove, Tove. Det var begge sammenhængende lyriske universer, hvor der kunne plukkes og flettes.

At sammensætte et poetisk univers med kvindelige forfattere og det seneste århundrede som eneste begrænsninger kunne være kommet til at stritte i alle retninger, men med forholdet som den røde tråd fra forelskelse over ægteskab og gennem utallige kriser til skilsmissen og – måske – ny kærlighed er Sort Samvittighed atter kommet i mål.

Hvor meget vi kan fylde i en forelsket kvindes hjerte, er alligevel overvældende

Manden som objekt

Set med en mands øjne – og mændene er objekter i dette univers – er det overvældende at opleve al denne passion i så koncentreret form. Jo, vi ved godt, at kvinder kan blive vrede. Men hvor meget vi kan fylde i en forelsket kvindes hjerte, er alligevel overvældende.

Det trænger bedre igennem, når det bliver spillet, end når det bare bliver læst. Selv når stemmen-mennesket-kvinden er skjult bag outreret makeup.

De bakker hende op og motiverer til endnu et forsøg, hvis det mislykkes, eller de laver øjne og er ved at brække sig

For – hånden på hjertet – hvem læser disse kvindelige digtere? Netop: kvinder. I al sin spraglede, højtråbende, festlige kvindelighed gør Sort Samvittighed denne verden tilgængelig på en helt anden måde – ikke mindst for de mænd, der ikke har åbnet en digtsamling siden skolen.

Det underfundige kvindesind

Midlet er humor. Uanset om teksterne i sig selv er morsomme eller triste, sårbare, vrede, opgivende, naive eller liderlige, så ender de I et forhold med at være en del af et underfundigt indblik i et kvindesind.

Når den forelskede veninde ikke kan tale om andet end manden, så kan det være nødvendigt at bide hårdt i knoerne for ikke at skrige

Teksterne vendes og drejes, efterprøves, gentages. Mens én foredrager teksten i tale eller sang, iagttager de andre hende. De bakker hende op og motiverer til endnu et forsøg, hvis det mislykkes, eller de laver øjne og er ved at brække sig … måske især hvis en af dem naivt overgiver sig til troen på alt godt i en mand.

Venindegruppen er vel ikke altid et venligt sted at være. Der kan også være magtkampe, nid, ydmygelse. Men er det ikke sådan, vi mænd altid ser kvinder – som en gruppe eller i det mindste to sammen, når de går i byen. Som et kollektiv.

Indtil en af dem bliver forelsket, bliver kærestekedelig og opslugt af tosomheden.

Indtil de atter har brug for at vende tilbage til basen, til kollektivet.

Råb, skrig og trækharmonika

Kollektivet Sort Samvittighed – på scenen Jeanett Albeck, Rikke Bilde, Kitt Maiken Mortensen, Lila Nobel og Signe Egholm Olsen – giver den gas. Som nævnt med spraglede kostumer og outreret makeup. Med råben og skrigen og store fagter. Med trommesæt, klaver, harmonika, et større udvalg af guitarer og en hel messingblæsersektion.

Alt fra lejrbålsguitar til god rockspade – Sort Samvittighed er gennemmusikalsk

Der bliver rodet i hele skuespillets værktøjskasse både sprogligt og fysisk. Det samme digt bliver gentaget med forskellig betoning, så man følger udviklingen fra mild bebrejdelse, til stormfuldt skænderi, til enetalen før bruddet. Og kysset varieres fra det passionerede, hvor parterne ikke kan slippe hinanden, til det flygtige, til det, der kun sker, fordi parterne støder ind i hinanden i døren.

Midt i Sort Samvittigheds højtråbende show er der pludselig en afgrundsdyb inderlighed

Det er scener fra et parforhold. Forfærdeligt genkendelige. Både tekstens indhold og i den spillede form. Og vi ved det jo egentlig godt. Spørgsmålet er, hvorfor vi så begiver os ud i det igen og igen og tilsyneladende begår de samme fejl igen og igen.

Kærligheden findes

Set fra Sort Samvittigheds side og ved hjælp af deres udvalg af tekster kan det godt undre, at de gider. At kvinderne gider de tonedøve mænd, frustrationer, svigt og hjertesorg. At de gider de behårede, brovtende trolde.

Men så er det lige, at vi får det glimt, som måske er sværest at forstå, at Manden i et glimt kan være aldeles pragtfuld og alt besværet værd. At Han kan fylde en hel verden med et ord eller en berøring. Midt i Sort Samvittigheds højtråbende show er der pludselig en afgrundsdyb inderlighed. Den ultimative sårbarhed. Skrøbelig og fin.

For de tager Inger Christensens Kærligheden findes til sig som et desperat, men også stolt kampråb.

Det er sådan lidt et bagholdsangreb, når man(d) nu lige har siddet og grinet ad klovnerierne og rocket med på sangene. Men som det udtrykkes i Stakit, stativ, kasket af Stine Pilgaard, så er der aldrig noget rigtigt tidspunkt til at sige den slags.

Så hvorfor ikke gøre det midt i Sort Samvittigheds fyrværkeri af veltimet komik og overraskende fængende sangversioner af de udvalgte digte?

Velproduceret univers af sang og musik

Sidstnævnte fortjener deres egen omtale. Her er der ikke tale om sangtekster som med Anne Linnet eller smukt rimede digte som Tove Ditlevsens (selv om hun er repræsenteret). Arrangementerne af teksterne til fængende melodier er mesterlig. Stilistisk spænder Sort Samvittighed bredt – fra baggårdssang til punk – og de udsætter deres stemmer for lidt af hvert. Men man sidder ofte og stamper takten i gulvet. Det er både festligt, folkeligt og forførende.

Først og fremmest er det velproduceret. Det er gennemtænkt. Det er koreograferet. Det er timet.

Måske kan kollektivet stramme, men det udfordrer også til at yde det bedste

Måske hemmeligheden ligger i Sort Samvittigheds kollektive indfaldsvinkel, hvor alt bliver diskuteret, afprøvet og skåret til. Uden sammenligning i øvrigt så blev Monty Python også noget særligt fordi dette ”mandekollektiv” satte barren for hinanden højt. Slutproduktet er i hvert fald en fornøjelse.

Med deres foregående succeser i ryggen kan det ikke undre, at Sort Samvittighed sælger billetter. Allerede inden premieren annoncerer Betty Nansen Teatret, at spilleperioden er forlænget med to uger. Det gør det svært at se en krise i dansk teater. I et forhold er et glimrende eksempel på, at det er muligt at skabe udfordrende, fornyende og populært teater på en og samme gang.

Det er måske overflødigt at tilføje at denne (mandlige) anmelder føler sig fuldstændig forført og kvitterer med seks stjerner.


Holder du af artikler om teater og kultur, og er du glad for Steen Blendstrups anmeldelser og artikler, bliver han vældig glad for et tilskud til sin løn fra læserne på MobilePay 25 46 42 68.


I et forhold spiller på Betty Nansen Teatret til (foreløbig) 18. april

Kunstnerkollektivet Sort Samvittighed består af: Jeanett Albeck, Rikke Bilde, Sara Åkerlund Clemmensen, Ida Marie Ellekilde, Signe Fabricius, Tilde Maje Frederiksen, Elisa Kragerup, Kitt Maiken Mortensen, Signe Egholm Olsen og Leila Vestgaard.


Fotos: Catrine Zorn

Steen Blendstrup er freelance journalist og sexolog. Inden for journalistikken fylder kulturen meget – også i specielle tekstopgaver som manuskript til en reklamefilm for Skønheden og Udyret på Det Ny Teater. Det med sexologien kan du læse mere om på www.flirtmedlivet.dk.

Seneste artikler om Kærlighed & sex

Mig og Valentin

ESSAY // SEX OG KÆRLIGHED – Valentinsdag. Personligt stiftede jeg bekendtskab med