FOLKESKOLE & HØJT BEGAVEDE // KRONIK – Den nationale screening i 1. klasse har gjort Danmark til foregangsland i arbejdet med høj begavelse og givet tusindvis af elever mulighed for at blive set tidligere. Men uden opfølgning, forskning og politisk vilje risikerer initiativet at miste fodfæste og med det en historisk chance for at styrke folkeskolen for alle. ”Når vi investerer i elever med høj begavelse, investerer vi i fremtiden,” skriver tre eksperter i skoleudvikling og talentarbejde.
Noget er forandret i den danske folkeskole. Høj begavelse er ikke længere et tabu, men et emne, som mange lærere, skoleledere og kommuner tager alvorligt. I takt med at vores forståelse af læring og trivsel er blevet mere nuanceret, har vi fået øjnene op for, at nogle elever ikke bare lærer hurtigere – de oplever simpelthen verden på en anden måde.
At møde disse elever med forståelse og faglige udfordringer er ikke et luksusproblem. Det er en nødvendighed, hvis folkeskolen skal være tro mod sit formål: at være en skole for alle. Det er samtidig et udtryk for, at vi som samfund tager alle elevers potentiale alvorligt – også dem, der har brug for noget andet end de fleste.
Gør høj begavelse til en integreret del af skolens arbejde – ikke som et særtiltag, men som et udtryk for, at vi tager alle elever alvorligt
Den nationale screening for tegn på høj begavelse i 1. klasse, som blev obligatorisk fra skoleåret 2024/2025, markerer derfor et historisk skridt. Danmark er gået forrest – ikke bare i Norden, men internationalt. Vi har vist, at vi tør tage ansvar for en elevgruppe, der alt for længe har været overset. Initiativet har allerede vakt international opmærksomhed og bidrager til, at mange elever bliver set tidligere og mødt bedre. Det er en succeshistorie for den danske folkeskole.
Men spørgsmålet er: Hvem tager ansvaret for at føre den videre?
En skole for alle – også de højt begavede elever
Når talen falder på høj begavelse, opstår der ofte misforståelser. Nogle ser det som et elitært projekt, som om vi taler om privilegier snarere end pædagogik og didaktik. Men det handler ikke om særbehandling. Det handler om børns trivsel, læring og ret til at blive mødt dér, hvor de er.
Mange højtbegavede elever kæmper i deres skoleforløb med mistrivsel. De keder sig, føler sig misforståede eller ensomme, og nogle udvikler skolevægring. Det er paradoksalt, for netop de børn har ofte forudsætninger for at bidrage med nytænkning, kreativitet og engagement, hvis de mødes med de rette betingelser.
At skabe en skole, hvor denne elevgruppe også trives, er ikke at tage noget fra andre. Tværtimod. Når undervisningen bliver mere fleksibel, når lærerne får redskaber til at differentiere, og når der skabes rum for at arbejde med elevernes styrker og tempo, gavner det hele klassen.
Vi er tre fagpersoner, der i mange år har arbejdet med skoleudvikling, nytænkning af undervisningen og talentarbejde. Vi har mødt de børn, der mistrives, fordi de ikke bliver mødt på deres niveau
En inkluderende folkeskole skal ikke kun rumme dem, der har det sværest, men også dem, der har brug for at blive udfordret. Inklusion betyder, at alle elever – uanset forudsætninger – skal have mulighed for at udvikle sig. Det gælder også de elever, som allerede kan mere, end pensum kræver.
Hvis folkeskolen skal være relevant i et moderne videnssamfund, må den kunne identificere, inspirere og udfordre de elever, der kan blive morgendagens forskere, ledere og fornyere. At tage de højt begavede alvorligt er ikke et spørgsmål om elitisme. Det er sund fornuft – og god samfundsøkonomi.
Et historisk skridt, men en forældreløs succes
Da den nationale screening for tegn på høj begavelse blev indført, var det et markant politisk initiativ, der signalerede vilje til forandring. Endelig fik vi et redskab til systematisk at opdage de elever, der tænker og lærer anderledes. Det er et initiativ, som mange skoler har taget imod med nysgerrighed og håb.
Men allerede nu ser vi tegn på, at indsatsen risikerer at miste fodfæste. Når det politiske fokus glider, forsvinder opmærksomheden. Hvis ikke ministeriet følger op, risikerer vi, at en ellers stærk og fremsynet idé ender som endnu et midlertidigt skoleprojekt.
Det må ikke ske. Danmark har taget et modigt skridt – men mod kræver også vedholdenhed.
At implementere screening for høj begavelse er ikke gjort med et lovkrav. Det kræver opfølgning, data, forskning og praksisudvikling. Det kræver også, at skolerne har adgang til viden, redskaber og støtte til at omsætte resultaterne til meningsfuld undervisning.
Hvis vi ikke følger initiativet til dørs, sender vi et signal om, at det ikke længere er vigtigt. Og det ville være en fejl – ikke kun for de højtbegavede elever, men for hele folkeskolen.
Samarbejde med vision og vilje
Da vi ser en risiko for, at området kan glide ud af den politiske bevidsthed, har vi valgt at handle.
Vi er tre fagpersoner, der i mange år har arbejdet med skoleudvikling, nytænkning af undervisningen og talentarbejde. Vi har mødt de børn, der mistrives, fordi de ikke bliver mødt på deres niveau. Vi har set lærere kæmpe med at få undervisningen til at rumme både de fagligt udfordrede og de fagligt stærke elever. Og vi har oplevet, hvordan små justeringer i praksis kan gøre en enorm forskel.
Derfor samarbejder vi på tværs af sektorer og kommuner for at fastholde momentum, udvikle viden og dele erfaringer.
Momentum er skrøbeligt, men tiden er nu. Vi står et sted, hvor alt kan lykkes – eller tabes
Vi ved, at der allerede spirer mange gode initiativer rundtom i landet. Lærere og pædagoger udvikler nye pædagogiske veje, og eleverne trives bedre, når de bliver mødt med både forståelse og udfordringer. Men vi ved også, at momentum er skrøbeligt. Uden en national strategi risikerer de gode projekter at forsvinde, når ildsjælene brænder ud.
Vi ønsker at være en drivkraft, der holder samtalen i gang – på tværs af kommuner, skoler, organisationer og politikere. For hvis vi skal lykkes, kræver det samarbejde. Høj begavelse må ikke være et nicheområde, men bør være en naturlig del af skolens udviklingsarbejde.
Høj begavelse er ikke et særhensyn, men en gevinst for alle
Når vi taler om høj begavelse, er det vigtigt at gentage: Det handler ikke om at skabe en elite. Det handler om at skabe en skole, hvor alle elever kan blive mødt med passende udfordringer, så de kan trives og udvikle sig fagligt og i sociale sammenhænge.
Når lærere får bedre forståelse for elevernes forskelligheder, styrkes deres professionelle dømmekraft. Når undervisningen bliver mere fleksibel og varieret, øges motivationen – også for de elever, der oplever vanskeligheder.
Derfor opfordrer vi til, at arbejdet tænkes som en helhed; fra de første klassetrin til ungdomsuddannelserne
Det viser erfaringerne fra de kommuner, der allerede har arbejdet målrettet med området: Når lærerne får viden og redskaber til at håndtere høj begavelse, stiger trivslen i hele klassen. For de metoder, der er inspirerende for elever med tegn på høj begavelse, giver på samme tid mere meningsfuld og inspirerende undervisning også for de øvrige elever.
At investere i arbejdet med høj begavelse er derfor ikke at bruge ressourcer på de få, men at investere i de mange. Det handler om at skabe en skole, hvor alle elever udfordres passende, uanset om de har brug for mere støtte eller større udfordringer.
Momentum er skrøbeligt, men tiden er nu
Vi står et sted, hvor alt kan lykkes – eller tabes.
Screeningen har åbnet døre og ændret samtalen om læring og potentiale. Men den er kun første skridt. Hvis vi vil forankre arbejdet, skal vi bygge videre nu – mens erfaringerne stadig er friske, og viljen stadig er der.
Derfor har vi brug for:
- En national plan, der sikrer, at indsatsen ikke stopper ved screeningsinitiativet, men følges op med handling.
- Evaluering og forskning, så vi ved, hvad der virker – og hvor vi kan gøre det bedre.
- Uddannelse af lærere og vejledere, så de bliver i stand til at omsætte viden til god praksis i klasselokalet.
- Netværk og vidensdeling på tværs af kommuner, så succeser ikke forbliver lokale, men bliver nationale.
Et fælles ansvar og en klar appel
Screening for tegn på høj begavelse er et initiativ, der fortjener en fremtid – også for de ældre elever. For høj begavelse forsvinder ikke, når barnet forlader indskolingen.
Derfor opfordrer vi til, at arbejdet tænkes som en helhed; fra de første klassetrin til ungdomsuddannelserne. Vi har brug for et sammenhængende system, hvor vi følger eleverne gennem deres skoleliv og sikrer, at de får udfordringer, der matcher deres niveau.
Danmark har taget det første skridt. Nu handler det om at holde fast.
Det kræver, at nogen tager ejerskab.
Det kan være politikere, som tør prioritere en stærkere folkeskole – ikke kun på papiret, men i handling. Det kan være kommuner, der vælger at forankre arbejdet med høj begavelse i deres skolepolitiske prioriteringer. Og det kan være erhvervslivet, der ser værdien i et Danmark, hvor talent ikke går til spilde.
Vi inviterer alle til samarbejde – for denne opgave er for vigtig til at blive overladt til enkeltpersoner.
En fremtid med blik for potentialet
Vi står midt i en tid med historiske udfordringer. Klimaforandringer, teknologi, kunstig intelligens og globale kriser kræver løsninger, og at der tænkes på nye måder. Danmark har brug for alle de hjerner, hænder og hjerter, vi kan mobilisere.
Når vi investerer i elever med høj begavelse, investerer vi i fremtiden. Vi investerer i innovation, i opfindsomhed – og i menneskelig trivsel.
For når et barn, der i årevis har følt sig anderledes, pludselig bliver mødt med forståelse og udfordring, sker der noget smukt: Nysgerrigheden vender tilbage. Lysten til at lære vågner igen. Det barn, der koblede sig af fællesskabet, genfinder motivationen.
Det er derfor, vi brænder for denne sag. Fordi vi har set, hvad det gør – i øjnene på de elever, der endelig bliver set og mødt.
Et Danmark, der tør tage alle elever alvorligt
Det er let at tale om innovation og talentudvikling, når det gælder erhvervsliv eller elitesport. Men den virkelige innovation begynder i klasseværelset – dér, hvor elever hver dag møder lærere, der ser dem, udfordrer dem og tror på dem.
Derfor er vores appel klar: Fasthold fokus. Følg initiativet til dørs. Gør høj begavelse til en integreret del af skolens arbejde – ikke som et særtiltag, men som et udtryk for, at vi tager alle elever alvorligt.
Når vi om lidt går til kommunalvalg, håber vi, at kandidater og beslutningstagere vil gribe stafetten. At de vil se værdien i at fortsætte arbejdet – ikke for de få, men for de mange.
Danmark har taget det første skridt. Nu handler det om at holde fast.
Vi står klar til at bidrage – med erfaring, viden og vilje. For denne succeshistorie fortjener en fremtid.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og