COLOMBIA // ANALYSE – Efter angrebet på Venezuela har Trumps trusler om militær intervention også ramt nabolandet Colombia. Landet er verdens største producent af kokain, og meget finder vej til USA. En analyse viser imidlertid, at den colombianske præsident Petro næppe står over for et kup fra Trumps side.
BRASÍLIA – Trumps trusler om amerikanske militære interventioner flyver i disse uger nærmest dagligt hen over mediernes forsider. Fra et dansk perspektiv er det først og fremmest Grønland, som er på dagsordenen, men det er langtfra det eneste sted.
Trump har også blikket rettet mod Iran, Cuba, Mexico og Colombia, mens Panama, som var i skudlinjen tidligere i år, ser ud til at være gledet lidt ned ad listen.
Trump beskyldte den venezuelanske præsident Nicolás Maduro for ”narkoterrorisme” – hvad det så end betyder. Venezuela spiller imidlertid kun en mindre rolle i smuglingen af kokain til Nordamerika, og Venezuela er heller ikke et stort producentland.
Nabolandet Colombia er derimod både verdens største producent af kokain, fulgt af Peru og Bolivia, og en stor del af den colombianske kokain ender i USA. Det er da også en stor del af de formodede narkotikasmuglende speedbåde, som det amerikanske militær har angrebet, som er colombianske.
Betyder det, at Colombia har udsigt til at blive invaderet? Betyder det, at den venstreorienterede colombianske præsident Gustavo Petro kan se frem til at blive bortført og anklaget på samme måde som Maduro?
Man skal aldrig sige aldrig, når det gælder Donald Trump, men en nærmere analyse peger dog på, at det næppe er tilfældet.
Olien til forskel
Lige siden Trump holdt sin pressekonference umiddelbart efter, at Maduro blev fanget, har det været diskuteret, hvad formålet egentlig var med interventionen. Det faktum at Maduros vicepræsident Delcy Rodriguez overtog magten, og at Maduros statsapparat fortsat er i kontrol med landet, peger på, at befrielsen af venezuelanerne fra Maduros regime ikke stod øverst på Trumps dagsorden.
Colombia har ganske vist en olieindustri, men i de senere år har landet haft en mindre nettoimport af råolie
Det var snarere adgang til Venezuelas oliereserver, hvor kontrollen med disse og andre råstoffer er direkte nævnt i den amerikanske sikkerhedsstrategi fra november 2025. Da Trump holdt sin pressekonference, efter Maduro var blevet fanget, fik olie da også en langt mere fremtrædende rolle end spørgsmålet om menneskerettigheder. Trump afviste også, at den venezuelanske nobelprisvinder Maria Corina Machado umiddelbart skulle komme til at spille en politisk rolle.
Selvom Colombia og Venezuela er nabolande, er olie langtfra så vigtigt for den colombianske økonomi, som tilfældet er i Venezuela. Colombia har ganske vist en olieindustri, men i de senere år har landet haft en mindre nettoimport af råolie, og reserverne er kun anslået til to milliarder tønder olie. De vil med den nuværende udvindingshastighed være udvundet om cirka syv år, hvis der ikke gøres nye fund. I de seneste seks år har reserverne dog været svagt stigende på trods af udvindingen. Det skyldes, at der dels er gjort nye fund, dels at man er blevet bedre til at udvinde olien.
I alle tilfælde er reserverne kun en lille brøkdel af Venezuelas anslåede reserver. Opec anslog de venezuelanske oliereserver til at være på 303 milliarder tønder olie i 2024.
Colombias pressede demokrati
Fra han efterfulgte Hugo Chávez som præsident i 2013, sad Nicolás Maduro benhårdt på magten i Venezuela. Der blev ganske vist afholdt valg, men der er almindelig enighed om, at de ikke var frie, eller at de officielle resultater afspejlede, hvad vælgerne havde stemt på.
Den colombianske præsident Petro er, i modsætning til Maduro, kommet til magten på legitim demokratisk vis. Ved valget i 2022 vandt han en snæver valgsejr i anden valgrunde over den excentriske højrepopulistiske kandidat Rodolfo Hernández. Det var første gang i landets historie, at en kandidat fra venstrefløjen blev valgt som præsident.
Hvis Trump vil af med Petro, er det nemmeste derfor blot at vente syv måneder, hvorefter det vil ske helt af sig selv
Den colombianske forfatning tillader ikke, at en præsident er ved magten i to valgperioder efter hinanden. Petro står derfor til at overgive magten til sin endnu ikke valgte efterfølger i august 2026. Hvis Trump vil af med Petro, er det nemmeste derfor blot at vente syv måneder, hvorefter det vil ske helt af sig selv.
Med hensyn til fortidens guerillabevægelser, paramilitære grupper og borgerkrigen, som sendte millioner på flugt, er der nu et lavere spændingsniveau end tidligere. På trods af det er volden eskaleret i de senere år. Den udgår nu fra et fragmenteret landskab af kriminelle grupper, fra guerillagruppen ELN, samt fra udbrydergrupper fra guerillabevægelserne og paramilitære grupper, som ikke anerkender fredsaftalen med den colombianske stat.
Selvom den politiske situation derfor fortsat er ganske kompliceret, er det grundlæggende nogle helt andre forhold, end tilfældet var i Venezuela under Maduro.
Skillevej i kampen mod narkotika
At Colombia er hjemsted for den største del af verdens kokainproduktion, og at en del af dette lander, i USA er ikke en nyhed. Tilbage i år 2000 blev der indgået en aftale mellem de to lande om at samarbejde om bekæmpelse af narkotikakartellerne.
Det førte til, at det amerikanske militær i de følgende årtier trænede colombianske militære styrker, og var med til i et tæt samarbejde at bekæmpe kokainproduktionen. Det er omdiskuteret, om indsatsen reelt reducerede kokaproduktionen, men borgerkrigen havde i alle tilfælde store menneskelige omkostninger for civilbefolkningen.
Siden da er man i stigende grad – og særligt under Petro – kommet til en skillevej i spørgsmålet om, hvordan man skal håndtere dyrkningen af kokaplanten og produktionen af kokain. Amerikanerne ser primært spørgsmålet ud fra en logik om bekæmpelse af kriminalitet, mens Petro i højere grad har lagt vægt på kokaplantedyrkningens betydning for den lokale økonomi. Hvis man skal begrænse dyrkningen af kokaplanten, kræver det, at de colombianske bønder kan leve af at dyrke alternative afgrøder. For Petro har spørgsmålet derfor også en social dimension.
De forskellige holdninger til bekæmpelsen af narkotikaproduktion førte i november 2025 til, at Trump fjernede Colombia fra listen over lande, der anses som ansvarlige partnere i kampen mod narkotika.
En alliance under pres
Forholdet mellem de to lande er i øjeblikket dårligere, end det har været i årtier. Donald Trump fører en langt mere aggressiv udenrigspolitisk kurs over for Latinamerika end de seneste amerikanske præsidenter, og Gustavo Petro er den første venstreorienterede præsident i Colombia. Der er fortsat en omfattende dyrkning af kokaplanter og produktion i Colombia, og en del af dette ender i USA.
Betyder det, at vi skal forvente en amerikansk intervention på samme måde som i Venezuela? Som nævnt skal man aldrig sige aldrig med Trump, men det virker tvivlsomt.
Med Trumps transaktionelle verdenssyn in mente virker det derfor usandsynligt, at en amerikansk militær indgriben vil give nogen umiddelbare klare fordele
Petro er under alle omstændigheder kun præsident i syv måneder endnu, inden han bliver afløst af en endnu ukendt ny præsident. Det sker, fordi landet – i modsætning til Venezuela – er et nogenlunde velfungerende demokrati, selvom der også er udbredt politisk vold fra kriminelle organisationer.
Kokainproduktionen er desuden ikke noget nyt fænomen, men var også udbredt under de foregående præsidenter. De sidste årtiers militære indsats har desuden vist, at udryddelsen af fænomenet er vanskelig. Endelig har landet ikke de strategisk og økonomisk vigtige oliereserver, som findes i nabolandet.
Med Trumps transaktionelle verdenssyn in mente virker det derfor usandsynligt, at en amerikansk militær indgriben vil give nogen umiddelbare klare fordele. Til gengæld kan den være både risikabel og politisk upopulær i hans vælgerbase. Men man skal aldrig sige aldrig …
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og