
COLOMBIA // ANALYSE – I søndags skete der et vigtigt politisk systemskifte i Colombia, da det er første gang, en centrum-venstre-regering indtager magten i et land, hvor konservative regeringer altid har regeret. Den nye præsident, Gustavo Petro, har en ambitiøs dagsorden, der skal bringe endelig fred til landet, afslutte årtiers voldelige konflikter og gøre op med Colombia som et af de mest ulige lande i Latinamerika.
Fredsaftalen mellem den daværende regering og den største guerillagruppe, FARC, blev indgået i slutningen af 2016, men er kun blevet gennemført meget delvist, især fordi den forrige regering, der kom til magten i midten af 2018, i bund og grund var modstander af den.
Den hårdeste nød at knække i fredsaftalen er jordreformen. Den meget ulige fordeling af jorden ligger til grund for de mange års voldelige konflikt og FARC’s opståen i slutningen af 50’erne. I dag ejes 80 procent jorden af én procent af de store jordejere.
I den anden ende er der én million fattige bondefamilier, der har mindre jord, end der i gennemsnit er tildelt en ko i det ekstensive kvægbrug – dvs. 1 ha. Og det er kun blevet værre i de senere år med stigende efterspørgsel på soja og madolie fra den afrikanske palme, som optager større og større arealer, og har også ført til stigende afskovning af amazonområdet.

Opfordrer til dialog
Den ny regering under Petro har foreslået, at man i første omgang ser på muligheden for at overføre arealer, der i dag ikke er produktive som det ekstensive kvægbrug, til småbønder eller jordløse bønder efter forhandlinger mellem parterne. Petro opfordrer til dialog mellem parterne.
Men det er klart, at der er store interesser på spil, og at jordreformen ikke kan gennemføres fra den ene dag til den anden. Den vil givet føre til stejl modstand fra de store jordejeres side, der gennem årtier er blevet støttet af de højreorienterede partier, som har domineret den politiske scene.
En af de første reformer på Petros program er en skattereform med stærkt progressiv karakter, der vil gøre, at de mere velstillede kommer til at betale mere
På trods af den snart seks år gamle fredsaftale har der i de sidste år været op mod 1000 drab på sociale ledere, især ledere af bondeorganisationer og oprindelige folks organisationer, der har rod i jordkonflikter. Uden jordreform vil disse konflikter givet fortsætte.
Andre dele af fredsaftalen omfatter politiske reformer med sigte på at fremme demokratisk deltagelse især i konfliktområder, men man er ikke kommet ret langt. Det samme gælder aftalens afsnit om bekæmpelse af koka og kokain, hvor kokabønderne frivilligt afstår fra at dyrke koka mod til gengæld at modtage økonomisk støtte.

Den nye regering har også lagt op til forhandlinger med de stadig aktive guerillagrupper, især ELN – Den Nationale Befrielseshær. Tilbage står de paramilitære grupper, ofte støttet af de store jordejere, som det er overmåde vigtigt at få bugt med.
Større lighed
Colombia har – efter Brasilien – den mest ulige indkomstfordeling i regionen, hvilket er blevet yderligere forværret under Corona. Man regner med, at omkring 40 procent af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen – den højeste i regionen.
Flere årtiers neoliberale økonomiske politik har begrænset den brede befolknings adgang til kvalitetsundervisning, sundhedsservice og andre offentlige ydelser
Derfor er en af de første reformer på Petros program en skattereform med stærkt progressiv karakter, der vil gøre, at de mere velstillede kommer til at betale mere. Han har bl.a. foreslået at lægge en speciel skat på de største formuer.
Hertil kommer reformer af sundheds- og undervisningsvæsenet, så der bliver langt bedre adgang for den brede befolkning. Og en pensionsreform, der vil give alle adgang til en offentlig pension. Flere årtiers neoliberale økonomiske politik har begrænset den brede befolknings adgang til kvalitetsundervisning, sundhedsservice og andre offentlige ydelser.
Reform af hær og politi og bekæmpelse af narko
Hæren er skabt og udviklet under den væbnede interne konflikt og er først og fremmest organiseret til at bekæmpe interne fjender. Den er blevet kritiseret for at forsvare de store jordejeres interesser. Og også at stå nær de paramilitære grupper, der er ansvarlige for mange overgreb på civilbefolkningen.
Hæren er overmåde stor – en slags stat i staten tildelt mange privilegier til gengæld for politisk støtte til højrepartierne. Med den ny regering under Petro er der nu lagt op til en reform af hæren og adskillelse af hær og politi. Det har allerede skabt røre i hæren, der naturligt nok ikke ønsker reformer.

En stor udfordring, hvor hæren har søgt at spille en nøglerolle, er bekæmpelse af kokainproduktionen. Colombia er verdens største producent af kokain (som udvindes af koka i lokale laboratorier) – op mod to tredjedele af den samlede produktion kommer fra Colombia med sigte på især de amerikanske og europæiske markeder.
Hidtil har hæren søgt at bekæmpe den lokale kokaproduktion ved tvang og vold, med massiv støtte fra USA, men uden store resultater. Produktionen er i de senere år steget. Ofte er dele af hæren blevet kritiseret for selv at være involveret i kokainproduktionen.
Også her er store interesser på spil, også uden for Colombias grænser, først og fremmest i de magtfulde narkokarteller, som især har rod i Mexico, men også i USA
Der er nu med den ny regering lagt op til en tilgang med vægt på frivillighed, som det også er foreslået i fredsaftalen, hvor man vil yde økonomisk støtte til de fattige kokabønder, som står for den overvejende del af kokaproduktionen, til at overgå til lovlige afgrøder. Og samtidig forbedre afsætningsmulighederne for disse afgrøder. Spørgsmålet er også, om USA vil støtte den nye frivillige tilgang til bekæmpelse af koka/kokain.
Også her er store interesser på spil, også uden for Colombias grænser, først og fremmest i de magtfulde narkokarteller, som især har rod i Mexico, men også i USA. Og uden at reducere efterspørgslen er det vanskeligt at komme problemet til livs.
National aftale
Det er ikke lette reformer, som Petro har på programmet, men strukturreformer, der rører ved dybt rodfæstede interesser og privilegier i det colombianske samfund. Derfor har han indset, at han har brug for en bredere politisk opbakning, også i lyset af den snævre sejr ved præsidentvalget på kun tre procent.
Og også for at kunne komme igennem i kongressen, hvor hans parti langtfra har flertal, med de ambitiøse reformer. Petro har derfor i de sidste uger søgt at skabe en bred national aftale med dele af det politiske centrum og de traditionelt dominerende politiske partier som det liberale parti. Han har således udnævnt nøglefigurer fra andre politiske partier til vigtige poster i den ny regering. Det kan naturligvis også virke som en bremseklods på eller udvande nogle af de mere dybtgående reformer.

På den anden side har Petro også udnævnt en række fremtrædende repræsentanter for de oprindelige folk, bondeorganisationer og andre folkelige organisationer til vigtige poster (som fx den kommission, der skal fremme jordreformen), repræsentanter for befolkningsgrupper, som traditionelt har været marginaliserede fra magten. Den nyvalgte vicepræsident Francia Márquez, der tilhører til den afro-colombianske befolkningsgruppe, søger at involvere andre hidtil marginaliserede grupper i regeringen.
Colombia står ikke alene i Latinamerika med udsigterne til grundlæggende systemskifte. I de sidste måneder har venstreregeringer overtaget magten i Chile og Honduras, og om to måneder er der præsidentvalg i Brasilien, med udsigt til at tidligere præsident Lula igen kommer til magten. En udvikling, der står i klar modsætning til, hvad vi kan iagttage i andre dele af verden, hvor autoritære regimer, ofte med militæret i spidsen, overtager magten i flere og flere lande.
Læs mere om Colombia på POV her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her