PAZ TOTAL // ANALYSE – Oven på eskalering af den interne konflikt i grænseområdet til Venezuela har Petro-regeringen valgt at suspendere fredsforhandlingerne med ELN.
BOGOTA – Den colombianske regering og militæret blev tilsyneladende overrasket, da den væbnede guerillagruppe ELN for en måned siden indledte en massiv militær offensiv i Catatumbo, et grænseområde til Venezuela.
Offensiven har ført til, at over 55.000 colombianere er blevet tvangsfordrevet og nu befinder sig i andre byer eller på flugt over grænsen til Venezuela. Derudover lever 32.000 mennesker i isolation (confinement), da de frygter overgreb fra de væbnede grupper. Ifølge forsvarsministeriet er over 50 personer blevet dræbt, og mange sårede. En tvangsfordrivelse af denne størrelsesorden er ikke set i Colombia siden slutningen af 1990’erne.
ELN’s offensiv var primært rettet mod FARC-dissidentgruppen Front 33, som opererer i samme område og er en af de grupper, regeringen forhandler med i øjeblikket. De to grupper har i en årrække eksisteret side om side, men en stigende konflikt om territorium, narkoruter og ulovlig grænsehandel fik ELN til at angribe. De voldsomme kampe har dog i høj grad ramt civilbefolkningen, hvilket har udløst en akut humanitær krise.
ELN’s angreb gik ud over mange civile, der blev anklaget for at stå i ledtog med Front 33 og derfor likvideret. ELN accepterer ikke modstandere i sit territorium. Det samme skete med fem demobiliserede fra FARC-EP, som ELN beskyldte for aktivt at støtte Front 33.
Skoler og andre institutioner er lukket ned. Befolkningen i det omstridte område er confined og mangler mad, medicin og basale fornødenheder. Ambulancefolkene har stoppet med al kørsel i området. Den colombianske hær har sendt flere tusinde soldater til Catatumbo, men har endnu ikke formået at etablere kontrollen i området. Og der er fortsat kampe, og dagligt rapporteres der om flere dræbte.
Catatumbo – en geostrategisk region
De illegale væbnede grupper har i årtier været aktive i Catatumbo grænseområdet, og ELN forsøger nu som den største gruppe at sikre sig fuld kontrol over den strategisk vigtige region. Den ulovlige økonomi trives her, og smugling samt ulovlig handel florerer på begge sider af grænsen. Området fungerer som en hub for handel med kokain, våben, benzin, guld og andre mineraler såvel som madvarer, medicin, tekstiler og alkohol.
Statens fravær eller prekære tilstedeværelse i årtier samt manglende lokal udvikling har gjort arbejdet let for de illegale grupper, på trods af at Catatumbo har haft en af Colombias vigtigste olieudvindinger.
Petro troede på, at gruppen ville være villig til at indgå en fredsaftale med en venstreorienteret regering, men udviklingen i Catatumbo har fået ham til at opgive denne strategi, i hvert fald for nu
Ifølge FN var der i 2023 over 43.000 hektar koka i Catatumbo, svarende til en stor del af de i alt 253.000 hektar koka i Colombia. Produktionen var estimeret til 2.664 tons kokain, hvoraf 772 tons blev konfiskeret af myndighederne. Catatumbo er dermed ikke kun et strategisk vigtigt område i Colombia, tæt på Venezuela, men også i det internationale narkohandelssystem.
Fredsforhandlingerne suspenderes
Som reaktion på den voldsomme konflikt har præsident Gustavo Petro besluttet at suspendere fredsforhandlingerne med ELN. Forhandlingerne, som allerede var i krise, skulle ellers genoptages i Venezuela. Petro og hans fredskommissær Otty Patino viste åbenlyst, at deres tålmodighed med ELN var ved at være brugt op.
Petro havde store ambitioner om at opnå en historisk fredsaftale med ELN under sin regeringsperiode. Han troede på, at gruppen ville være villig til at indgå en fredsaftale med en venstreorienteret regering, men udviklingen i Catatumbo har fået ham til at opgive denne strategi, i hvert fald for nu.
Pablo Beltrán, ELN’s chefforhandler, har tidligere erklæret, at det er sværere at forhandle med Petro end med de tidligere højreorienterede regeringer. ELN’s modstand mod regeringen er blevet tydeligere, blandt andet via sociale medier, særligt på mediet X har ELN’s øverste kommandant Antonio García rakket ned på Petro-regeringens fredspolitik i skrappe vendinger (X har netop lukket Antonio Garcías konto).
Konflikten i Catatumbo kan få konsekvenser for resten af landet, hvor volden allerede er eskaleret i flere regioner
Nu er udsigterne for en fredsaftale så langt ude, at de let forsvinder i horisonten, i hvert fald indtil tilliden genoprettes. Og mange spørger, om det er muligt i Petro-regeringens sidste levetid.
Hårdt mod hårdt
Petro har fordømt ELN’s handlinger og betegnet dem som ”krigsforbrydelser”. Han har givet hæren ordre til at beskytte befolkningen i Catatumbo og erklæret, at ELN har valgt krigens vej.
”Det er den nuværende hær, forfatningens hær, der har ansvaret for at redde og beskytte befolkningen i Catatumbo mod ELN, deres morder. ELN har valgt krigens vej, og krig skal de få. Vi, regeringen, står på folkets side,” skrev Petro på X, hans fortrukne medie.
Forsvarsministeriet har sat en dusør på fire af ELN’s øverste ledere, herunder Pablo Beltrán. Samtidig har statsanklageren ophævet det dekret, der tidligere suspenderede anholdelsesordrerne for 33 ELN-ledere, hvilket betyder, at de nu igen er eftersøgt af myndighederne.
En ny situation for ELN, der ovenikøbet sidste år havde indgået en seks måneders bilateral våbenhvile, der blev forlænget yderligere med seks måneder, den længste våbenhvile, ELN nogensinde havde indgået.
Volden optrappes
Konflikten i Catatumbo kan få konsekvenser for resten af landet, hvor volden allerede er eskaleret i flere regioner. Ifølge ombudskvinden Iris Marín Ortiz er der nu 11 akutte humanitære kriser på tværs af Colombia, og 71 pct. af landets 790 kommuner oplever tilstedeværelsen af illegale væbnede grupper. Blandt de største aktører i konflikten nævnes ELN, FARC-dissidenter, Clan del Golfo, men også de kriminelle bander i Sierra Nevada, i byerne Buenaventura, Quibdó og Medellín er med.
Efter mere end 60 år som guerillabevægelse og over 30 års mislykkede fredsforhandlinger er spørgsmålet, om ELN reelt har viljen til at indgå en aftale og opgive våbnene
Ombudskvinden advarer myndighederne om konfliktens eskalering og øget risiko for menneskerettighedsovergreb mod civile. Og fremhæver, at de ulovlige væbnede grupper har ekspanderet over de sidste fem år og samtidig er blevet fragmenteret i flere fraktioner, hvilket har øget risikoen for civile i de berørte kommuner. De forskellige risici opgøres som drab på sociale ledere, forfølgelse, trusler, tvangsfordrivelser, pengeafpresninger, kidnapninger, risiko for landminer og væbnede sammenstød.
Ønsker ELN en fredsaftale?
Midt under den eskalerede krise i Catatumbo raser debatten blandt analytikere og politikere: Er ELN stadig en politisk-militær organisation med en dagsorden for social retfærdighed, eller er gruppen i realiteten blevet en kriminel aktør drevet af narkohandel og territoriel kontrol?
Efter mere end 60 år som guerillabevægelse og over 30 års mislykkede fredsforhandlinger er spørgsmålet, om ELN reelt har viljen til at indgå en aftale og opgive våbnene. Mange frygter, at ELN’s voksende engagement i den ulovlige økonomi gør det svært at finde en reel politisk fredsløsning.
Den ulovlige økonomi er dybt integreret i det colombianske samfund og strækker sig ind i statslige institutioner, politi, militær og lokale myndigheder
Regeringens chefforhandler med ELN, Vera Grabe, argumenterer for, at dialog stadig er eneste vej, mens andre i regeringen, bl.a. fredskommissæren Otty Patiño ser ELN som en organisation, der forfølger kriminelle interesser. Hvordan konflikten udvikler sig, afhænger af, om Petro kan genoprette tilliden til forhandlingsbordet – eller om konfrontationen med ELN vil eskalere yderligere.
Den ulovlige økonomis greb om konflikten
En af Colombias førende konfliktforskere med speciale i ELN, Lucho Celis, påpeger i et interview, at den eneste holdbare vej frem er at intensivere det lokale udviklingsarbejde i de konfliktområder, hvor ELN har haft tilstedeværelse i årtier, samtidig med at fastholde dialogen. Ifølge Celis har statens fravær eller minimale tilstedeværelse skabt et vakuum, der har gjort det lettere for ELN og andre væbnede grupper at konsolidere deres magt i de fattige landområder.
Colombias konflikt er på vej ind i en ny og uforudsigelig fase
Den ulovlige økonomi er dybt integreret i det colombianske samfund og strækker sig ind i statslige institutioner, politi, militær og lokale myndigheder. Dette gør bekæmpelsen af organiseret kriminalitet til en kompleks udfordring, der kræver en koordineret og flerstrenget indsats fra både den colombianske regering og internationale partnere. Petro har forsøgt at implementere denne tilgang, men resultaterne har indtil videre været begrænsede.
Ny fase i krisen
Hvad en ny præsident i Colombia, der tiltræder den 7. august 2026, vil gøre med fredsforhandlingerne og den bredere konfliktsituation, er endnu uvist. Men det står klart, at en endelig fredsaftale med ELN næppe vil blive opnået inden for Petro-regeringens periode. Hans fredsprojekt, Paz Total, ser ud til at være i alvorlige vanskeligheder.
Samtidig befinder regeringen sig i en intern krise. Flere ministre og departementschefer har forladt deres poster, herunder den populære miljøminister Susana Muhamad, som ledede biodiversitetstopmødet COP16 i Cali.
Historien har vist, at militære operationer alene ikke kan sikre varig stabilitet
Der er flere årsager til uroen, en af dem har været præsidentens udnævnelse af Armando Benedetti, en kontroversiel politiker, som chef for præsidentkontoret. Efter et TV-transmitteret regeringsmøde, hvor Benedetti deltog, blev kritikken af ham helt åbenlys fra ministrenes side, mens Petro forsvarede sin beslutning med næb og klør. Efter mødet valgte flere ministre at trække sig. Forsvarsministeren, Iván Velázquez, har også forladt sin post, angiveligt også som følge af den forværrede sikkerhedssituation.
I et kontroversielt træk har Petro udpeget general Pedro Sánchez fra luftvåbnet som ny forsvarsminister, første gang siden 1991, at en militærperson besidder denne stilling. Beslutningen har skabt debat og understreger den voksende militære dimension af Petro-regeringens strategi mod de illegale væbnede grupper.
Det står dog klart, at et rent militært modsvar ikke vil være tilstrækkeligt. Historien har vist, at militære operationer alene ikke kan sikre varig stabilitet. Den store udfordring bliver at balancere en styrket militær indsats med en politisk strategi, der kan fastholde dialogen med de væbnede grupper, inklusive ELN.
Et tredje spor i Petro-regeringens strategi handler om internationalt samarbejde for at bekæmpe organiseret kriminalitet, herunder narkohandel, hvidvask og ulovlig minedrift. Kampen mod disse kriminelle netværk kræver en transnational indsats, der involverer ikke kun Colombia, men også internationale partnere i regionen, Europa og USA.
Colombias konflikt er på vej ind i en ny og uforudsigelig fase. Spørgsmålet er nu, om Petro kan genoprette kontrollen, eller om tiden er ved at løbe ud for hans ambitioner om Paz Total.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og