MONET // MADKLUMME – Giverny er efterhånden blevet synonym med Claude Monets impressionistiske åkandemotiver. Men det er også fra hjemmet i den lille franske landsby nordvest for Paris, at den franske kunstner udviklede en gourmetlivsstil. Sophie Berg giver et indblik i, hvordan du spiser og lever som en gudsbenådet kunstmaler.
På bordet står to galetter med dejkanten foldet op omkring æblefyldet. Tærterne er placeret på pileflettede bordskånere med en kniv liggende til højre, klar til at skære tærterne for. Galetterne optræder på Monets maleri af samme navn fra 1882.
Maleriet er ikke typisk for den franske kunstners oeuvre. Flygtige åkander, spejlblanke søer og farvestrålende blomsterbede er nærmere centrale motiver, der har gjort sig særligt bemærket i kunstnerens produktion.
Monet kunne ligeså godt have viet sit arbejde til måltidsmotivet. Han hævdede, at han kun malede, hvad han så. Og tro mig, han har set og nydt utallige måltider.
Monet skulle efter sigende komme med utålmodige hosten og rømmen, hvis timingen skred bare ét minut
Monet havde en svaghed for god mad – og en sund appetit. Han slog sig ned i Giverny i 1883 med ambitionen at servere udsøgt mad tilberedt af det, hans jord kunne tilbyde.
Hjemmet i Giverny blev et betydeligt omdrejningspunkt for Monets væren i verden. Det var her, familien var samlet om spisebordet og motiverne til hans mest kendte malerier dukkede op. Det var herfra grøntsagerne til ugens måltider blev høstet, og æblerne til galetterne blev plukket. Giverny var knyttet til alt det, Monet opfattede som det gode liv.
Når Monet ikke stod bag sit lærred fordybet i et maleri, havde han travlt med at føre opsyn med køkkenhaven, delagtiggøre køkkenpersonalet i nye opskrifter og finde de helt rigtige høns til æglægning.
Monet var ikke alene en dygtig kunstmaler. Han var også en sand gourmet. Han ville kun have gåselever fra Alsace og trøflerne skulle være fra Périgord. Han spiste ikke tamkaniner, men foretrak de vilde samt harer. Han dyrkede sine egne champignoner, som skulle plukkes med omhu i de tidlige morgentimer.
Monet elskede at spise godt, men stod aldrig selv bag kødgryderne. Alligevel havde han mange krav til, hvordan maden blev tilberedt.
Julesalat og grønne bønner skulle dampkoges. Spinat derimod skulle koge i ganske lidt vand, så farve og smag blev bevaret. Asparges skulle serveres let kogt.
Efter rejser svingede Monet forbi køkkenet med nye opskrifter, som køkkenpigerne nøje blev instrueret i.
Borddækningen havde Monet også en holdning til. Det gule Limoges-service var forbeholdt festmåltider og særlige gæster.
Et måltid dikteret af solens stråler
Fra det lyseblå køkken med de blå Rouen-kakler fremtryllede kok og husholderske Marguerite alskens retter. Forberedelserne gik i gang tidlig morgen.
Brød blev ristet, æg tilberedt, andouillette og bacon stegt flankeret af ost og orangemarmelade. Tørsten blev slukket i te. Morgenmenuen var en blanding af de retter, Monet havde fået serveret på sine rejser.
Monet stod ofte op før solopgang for at udnytte de tidlige morgentimers lys. Han spiste derfor, før familien var vågnet.
Kampen om tiden og solens lys dikterede alle måltider. Tiden var knap for en kunstner, der arbejdede en plein air.
Salaten blev så sort af peber, at den var uspiselig for alle andre end Monet selv. Derfor var der altid dækket op med to salatskåle
Frokosten blev serveret præcis kl. 11:30. Monet skulle efter sigende komme med utålmodige hosten og rømmen, hvis timingen skred bare ét minut.
Frokosten bestod af en varm forret med kød eller fisk, en salat og afslutningsvis en dessert – helst en ny slags hver dag.
Det efterfølgende arbejde blev kun afbrudt af eftermiddagsteen, der blev serveret med en friskbagt kage.
Hvad angik aftenmåltidet, var suppe altid at finde på menuen som første servering. Efter den fulgte en ret med æg eller ost. Dernæst blev hovedretten serveret. Den bestod af fjerkræ, gratin eller koldt kød med dertilhørende ost og salat.
Havde Monet brug for noget sødt at afslutte måltidet med, fik han serveret rester fra frokostens dessert. En gang i mellem blev den erstattet af frugtkompot med en mandelbiscuit eller en génoise.
Sort peber og vinanbefalinger fra Pissarro
Monet var en forrygende vært, der kræsede om sine besøgende. Han havde dog særlige præferencer, der ikke blev mødt med forståelse blandt de øvrige middagsgæster.
Når salaten blev serveret – omend den var frisk eller tilberedt – kværnede han rigelige mængder sort peber ud over den. Salaten blev så sort af peber, at den var uspiselig for alle andre end kunstneren selv. Derfor var der altid dækket op med to salatskåle.
Selvom den franske kunstner var et madøre, betragtede han ikke sig selv som en stor vinkender. Han holdt af god vin og tog gerne imod anbefalinger. Særlige bourgogner fik han anbefalet af kunstnerkollegaen Pissarro og bordeaux af kunsthandler Durand-Ruel.
Monet ville have den helt rigtige høne
Monet vidste, hvad han kunne lide og gik ikke på kompromis. Han var eksempelvis fanatisk, hvad angik fjerkræ.
Han besøgte fuglehandlere og fjerkræsavlere for at finde de rette høns og ænder velegnet til avl. Houdan havde et saftigt kød, og så var de eminente til at lægge æg.
For sine mange gæster skar han selv vildtet, stegen og fjerkræet for ved bordet. Monet havde indført et særligt ritual, når anden skulle skæres.
Idet vingerne var skåret af, fik anden et ordentligt drys muskatnød, salt og groftkværnet sort peber – naturligvis.
En køkkenhave i fuld flor
Hjemmets køkkenhave var han særligt stolt af. Den var omgivet af mure og lå i den anden ende af byen. Intet i haven var overladt til tilfældighederne. Den var opbygget i lange, snorlige gange.
Florimond fik strenge ordrer på at høste køkkenhavens grøntsager på de rette tidspunkter af døgnet
Selvom Monet nød at trisse rundt blandt urter og grønt, var det hjemmets gartner Florimond, der stod for det praktiske arbejde. Florimond fik strenge ordrer på at høste køkkenhavens grøntsager på de rette tidspunkter af døgnet.
Hver eneste dag udvalgte han sirligt de grøntsager, han havde bestilt aftenen forinden. Grøntsagerne skulle bruges til consomméer og bouilloner.
Monet købte planter, byttede frø med gartnere og eksperimenterede med at få nye vækster til at gro. Han fulgte de gamle principper med rodfrugter, bladgrønt, løg og bælgfrugter i bede hver for sig.
Kirsebær, kvæder, blommer og mirabelle stod side om side. De saftige stenfrugter blev flittigt forvandlet til brændevin og kompotter.
Op ad espalier voksede æble- og pæretræer, hvis frugter blev brugt i bagværk. Æbler blev sirligt skåret i skiver og placeret i midten af en tærtedej. Voilà. Sådan bliver galetter med æble til – ligesom han malede dem.
Klummen slutter hvor den startede; med galetten.
Lad dig inspirere af Monets gastronomiske tilværelse med en opskrift på den franske tærte med æblefyld. Bon appétit.
Vil du læse mere om Monet og hans madvaner, vil jeg anbefale bogen Til bords med Monet af Claire Joyes, Gyldendal, 1993 (oversat fra fransk Les Carnets de Cuisine de Monet, 1989, Chêne)
Galette med æble a la Monet til 10 personer
Ingredienser
– 175 g hvedemel
– 75 g mandelmel
– 50 g rørsukker
– 150 g koldt smør 1 æg
Fyld
– 50 g brun farin
– 25 g mandelmel
– 1 tsk kanel
– Ca. 4 æbler (mellemstore)
– 1 sammenpisket æg
– Sukker til topping
Sådan gør du
– Start med at lave dejen. Bland de tørre ingredienser sammen i en skål. Skær smørret i mindre stykker og kom det i melblandingen.
– Kom ægget i og saml dejen. Dejen skal ikke æltes, men blot samles.
– Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir, til dejen måler ca. 40 cm i diameter. Læg tærtebunden på en bageplade og kom den på køl imens du forbereder fyldet.
– Skær æblerne i tynde både.
– Kom farin, mandelmel og kanel i en skål. Drys blandingen over bunden. Husk at lade 5 cm. af kanten være fri for fyld.
– Fordel æbleskiverne i et fint mønster på bunden. Fold kanten ind over fyldet og pensl den med æg. Drys sukker over tærten.
– Bag galetten til den er gylden og sprød i ca. 15 min ved 200 grader varmluft.
– Server galetten lun med flødeskum, creme fraiche eller is.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og