1. MAJ // ANALYSE – Mens højrefløjen vinder frem globalt, og konflikter sætter dagsordenen, har socialdemokraterne i og uden for Europa ikke meget at fejre på festdagen 1. maj. Men Spaniens regeringschef Pedro Sánchez, forsøger at samle en ny progressiv alliance fra Europa til Brasilien med bud på en moderne, centrum-venstre-politik, som kan få socialdemokraterne ud af dødvandet.
PARIS – Hverken de socialdemokratiske partier eller venstrefløjen har meget at glæde sig over denne 1. maj. I Europa og Latinamerika er det yderste højre i trumpismens skikkelse på fremmarch, og i Mellemøsten sætter præsident Trumps USA og det iranske diktatur en blodig dagsorden.
Men man ser også andre kræfter vinde frem, som da Spaniens socialdemokratiske regeringschef, Pedro Sánchez, den 17. og 18. april samlede progressive stats- og regeringschefer fra lande som Brasilien, Mexico og Sydafrika samt repræsentanter for over 100 politiske partier, endnu flere NGO’er, fagforeninger og omkring 3.000 registrerede deltagere til et storstilet møde i netværket Global Progressive Mobilisation.
Den tidligere socialdemokratiske svenske statsminister og nuværende formand for de europæiske socialdemokraters parti, Stefan Löfven, er den organisatoriske drivkraft i initiativet, men det er den spanske socialist, der fremstår som bannerfører i den progressive del af den socialdemokratiske bevægelse.
Den spanske regeringschef taler med betydelig vægt. Med en økonomisk vækst langt over EU-gennemsnittet, store sociale og værdipolitiske reformer samt en sund økonomi bag sig kan selv Pedro Sánchez’ modstandere – også i den internationale socialdemokratiske lejr – ikke afvise ham som en fantast.
En del af retorikken på mødet i Barcelona var hård kost for de tilstedeværende traditionelle socialdemokrater som den tyske vicekansler Lars Klingbeil og den britiske vicepremierminister David Lammy
Og han står i spidsen for et parti, der med over 30 procent af stemmerne stort set er det eneste europæiske socialdemokrati, der kan kalde sig et folkeparti.
Senest har han besluttet at legalisere 500.000 indvandrere, hvoraf flertallet har haft status som illegale i Spanien, på trods af at de arbejder, betaler skat og har børn i spanske skoler.
Strid med Trump og Israel
Udenrigspolitisk fremstår Pedro Sánchez som den klareste europæiske stemme med en tydelig fordømmelse af præsident Trumps krig mod Iran og Israels fortsatte bombardementer i Libanon. Han viste sin modstand i praksis ved at forbyde USA at benytte to amerikanske baser i Spanien til militære aktioner i Iran, og han var sammen med Norge, Irland og Slovenien den første europæiske leder, som anerkendte Palæstina.
”Vi vil ikke være medskyldige i noget, der er til skade for verden, og som er imod vores værdier og interesser, blot fordi vi frygter repressalier fra en eller anden,” sagde han få dage efter Iran-krigens udbrud.
Præsident Trump svarede igen: ”Har nogen set, hvor dårligt Spanien klarer sig? Deres økonomi, på trods af at de bidrager med næsten ingenting til NATO, og deres forsvar. Det er helt forfærdeligt. Det er trist at se.”
Donald Trump tog fejl om økonomien, da han henviste til Spaniens afvisning af at yde mindst 5,5 procent af bruttonationalproduktet til forsvar. Flere af præsidentens støtter ønsker Spanien udelukket fra NATO – hvilket i praksis er umuligt.
Det er heller ikke faldet i god amerikansk jord, at Pedro Sánchez inden for relativt kort tid har besøgt Kina to gange.
Europas stemme skal høres
Den spanske socialist, der har været regeringschef siden 2018, har tidligere og langt mere markant end EU’s repræsentanter som kommissionsformand Ursula von der Leyen og udenrigschef Kaja Kallas talt imod Donald Trump.
Han var helt fremme, hvad enten det drejede sig om truslerne mod Grønland og Canada, Venezuela og senest truslerne mod Cuba, hvor tavsheden er total i Bruxelles.
Han understreger selv nødvendigheden af en stærk og selvstændig europæisk stemme i en verden, hvor europæiske og universelle værdier som demokrati og menneskerettigheder bliver trådt under fode. Det gælder også i Europa, hvor højreradikale partier er i stærk vækst i Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Portugal og Polen.
Han gjorde selv det højreradikale parti Vox til hovedfjenden i den spanske valgkamp i juli 2023, hvor hans ihærdige kampagne mod netop Vox stoppede partiets fremgang og samtidig – mod alle odds – sikrede ham yderligere fire år ved magten med 31,7 procent af stemmerne.
”Pedro Sánchez’ store fortjeneste er, at han i kampen mod det yderste højre har formået at skabe brede alliancer med venstrefløjen, feminister, miljøaktivister og seksuelle mindretal – alle dem, højreekstremisterne hader,” lød det fra et medlem af venstrefløjspartiet Sumar i Valencia, da jeg dækkede valget for dagbladet Politiken.
Nu er han trængt igen efter flere skandaler i Socialistpartiet. Men hans anti-trumpistiske linje giver ham ifølge en måling i avisen El Mundo markant fremgang inden parlamentsvalget næste år.
Neoliberal ortodoksi er død
Nu handler det om en international alliance for demokrati. Pedro Sánchez understregede i sin tale ved åbningen af mødet i Barcelona perspektiverne i denne alliance, der blev skabt som et redskab i kampen for demokrati i et samarbejde mellem blandt andre ham selv og Brasiliens præsident Luiz Inácio Lula da Silva.
”Det er et politisk fællesskab, der er på vej – en gruppe af lande, som er villige til at gøre alt, hvad der er muligt for at beskytte og styrke det demokratiske system,” sagde han.
Han talte om nødvendigheden af, at de socialdemokratiske partier, som fra København til Berlin, Paris, London og Lissabon i disse år får drøje hug og er langt fra fortidens styrke, lægger den neoliberale ortodoksi fra sig.
”Den døde i 2008,” fastslog han og understregede, at ”socialdemokraters opgave som regeringspartier ikke er at tjene de økonomiske eliter – vi sætter dem på plads.”
Blandt deltagerne i mødet var fremtrædende medlemmer af Det Demokratiske Parti i USA som tidligere vicepræsidentkandidat Tim Walz og flere repræsentanter fra partiets venstrefløj.
De fortalte om den nyvalgte New York-borgmester Zohran Mamdani, hvis program er inspireret af blandt andre Nobelpristageren Joseph Stiglitz og på flere punkter går stik imod traditionel socialdemokratisk politik.
Zohran Mamdani er sammen med lederen af De Grønne i Storbritannien, Zack Polanski, repræsentanter for en ny type politikere. Zack Polanskis parti har ifølge flere målinger gode chancer for et bragende gennembrud ved de kommende lokalvalg.
På det økonomiske område bryder hans politik med traditionel kapitalistisk logik, samtidig med, at han nægter at give flyrejsende eller yndere af barbecue dårlig samvittighed.
Multilateralisme mod de store
En del af retorikken på mødet i Barcelona var hård kost for de tilstedeværende traditionelle socialdemokrater, såsom den tyske vicekansler Lars Klingbeil og den britiske vicepremierminister David Lammy.
Men det bliver svært for dem at afvise Pedro Sánchez, når han taler om en europæisk tilnærmelse til Lulas Brasilien, præsident Cyril Ramaphosas Sydafrika og præsident Claudia Sheinbaums Mexico, som alle var til stede og er drivende kræfter i samarbejdet.
For det handler ifølge Pedro Sánchez om at danne en stærk multilateral front med EU og lande som Brasilien, Sydafrika, Mexico og andre som et alternativ til en verdensorden dirigeret fra Washington, Beijing og Moskva.
Selv meget moderate socialdemokratiske ledere som premierminister Keir Starmer har formuleret sig i samme retning, og for de fleste socialdemokratiske partier presser radikal nytænkning sig på: USA er hverken i dag under Donald Trump eller i morgen under en anden præsident en alliancepartner af samme karakter som den, det har været siden 1945.
Techgiganter skal tæmmes
Pedro Sánchez understregede som den anden hovedopgave for progressive partier nødvendigheden af at arbejde for et demokratisk digitalt lederskab. Demokratisk valgte regeringer skal sætte rammerne for den digitale udvikling i de kommende år, hvilket kræver kontrol med techgiganterne i form af nøje definerede spilleregler og mulighed for at gribe ind, når de forsøger at omgå dem.
Her venter et gigantisk sammenstød med USA, som EU-Kommissionen allerede forsøger at undgå med indrømmelser, som næppe vil være tilstrækkelige for Donald Trump og hans sponsorer i Silicon Valley.
Indsats mod ulighed
Den tredje store opgave er ligestilling på områder som adgang til uddannelse, rettigheder på arbejdsmarkedet og kvinders rettigheder.
På alle tre områder har han som regeringschef været helt i front i de seneste år i et tæt samarbejde med Yolanda Díaz, lederen af venstrefløjspartiet Sumar, som er en del af regeringen.
Ikke mindst hvad angår kvinders rettigheder er Spanien et foregangsland med en indsats mod partnervold, som både på det forebyggende og det juridiske plan langt overgår den danske.
Loven med navnet ”Et nej er et nej” er et redskab mod seksuelle overgreb. Tilsvarende er kvinders rettigheder på arbejdsmarkedet og deres rolle i det politiske liv styrket i en grad, der langt overgår niveauet i hovedparten af EU’s medlemslande.
Mærkesager for centrum-venstre
Men de tre punkter om multilateralisme, kontrol med techgiganterne og kampen mod ulighed handler om en virkelighed, som europæere, brasilianere og andre kender i dag – og som de får tæt ind på livet i morgen.
Her er der, ligesom på klimaområdet, tale om temaer med stærke politiske perspektiver og politisk bærekraft, som socialdemokraterne kan føre ud i livet, skriver Friedrich Ebert Stiftung i et notat.
”Ånden fra Barcelona skal nu bæres videre af det internationale socialdemokrati.”
Den skal især virkeliggøres i form af kontante politiske forslag og udspil, hvis socialdemokraterne skal ud af det dødvande, der gør 1. maj til en festdag med en tydelig bismag af politisk malurt.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og