NETANYAHU // ANALYSE – Den israelske premierminister er trængt på mange fronter, og et nyt parti har for alvor skudt valgkampen i gang. Men Netanyahu har altid været ekspert i at trække en hvid kanin op af hatten, når det så sortest ud, skriver udlandsredaktør Hans Henrik Fafner.
HAIFA – Den privatejede israelske tv-station Kanal 14 meddelte i denne uge, at man har opkøbt den russisksprogede nyhedsportal MigNews. Denne tilsyneladende meget interne udvikling i det israelske medielandskab ville under normale omstændigheder kunne affærdiges med et skuldertræk, men aktuelt er det faktisk noget, som kan få betydning.
Tv-stationen ejes af den russiskfødte iværksætter Yitzhak Mirashvili. Denne identificerer sig med den ultraortodokse Habad-bevægelse, og under hans ejerskab har Kanal 14 udviklet sig til et loyalt talerør for Netanyahu-regeringen.
Med opkøbet af MigNews, som er landets næststørste digitale nyhedsportal, forventes det, at den vil blive anvendt til stemmefiskeri i den meget store gruppe af vælgere med baggrund i de tidligere sovjetrepublikker.
Bennett og Lapid
Overtagelsen af MigNews har givetvis været under forberedelse gennem nogen tid, men det virker ikke helt tilfældigt, at den bliver offentliggjort netop nu.
Ugens store indenrigsnyhed var nemlig skabelsen af et nyt parti, som for første gang samler oppositionen i Knesset og nu ligner et tiltag, der har reelle udsigter til at kunne vippe Netanyahu af pinden, når israelerne går til valg på en endnu ikke fastlagt dato i oktober.
Så her er nok tale om et modtræk fra en fløj, der ønsker at mandsopdække Netanyahu i den valgkamp, som nu er ved at tage fart.
Den store bredside kom fra Naftali Bennett og Yair Lapid, der sammen stod i spidsen for en regering, som blev dannet i sommeren 2021 og gik i opløsning et år efter. Det var en meget bred koalition bestående af hele otte partier, som dækkede det meste af det politiske spektrum.
Eneste egentlige fællesinteresse var modstanden mod Netanyahu, hvilket blev både dens styrke og dens svaghed. I den politiske dagligdag viste det sig uhyre svært at holde sammen på en konstellation med så mange indbyrdes uenigheder, og den faldt da også sammen på, hvad man med god grund kan betragte som en detalje.
Koalitionen mistede sit spinkle flertal, da Idit Silman, som var medlem af Bennetts daværende parti, Yamina, gik i protest. Hun var vred over, at regeringen afviste at støtte et forslag om at nedlægge forbud mod at besøgende på landets hospitaler medbragte fødevarer, som ikke overholdt de religiøse forskrifter i Pesach, den jødiske påske.
Naturligvis var dette kun en ydre årsag. Der har foregået studehandler bag kulisserne, for efter valget, som fulgte sammenbruddet i sommeren 2022, kunne Netanyahu danne sin nuværende regering, og her belønnede han Silman med posten som miljøminister.
Episoden skabte en bred folkelig skepsis overfor samlingsregeringer på et så spinkelt grundlag. Men nu, efter tre og et halvt år med den mest højreorienterede regering i Israels historie, står Bennett-Lapid i mange israeleres øjne også som billedet på nødvendigheden af at finde sammen i oppositionen og sluge nogle politiske kameler, når situationen er som den er.
Det er muligvis det, man er nået frem til nu. De to hovedpersoner har eksempelvis stillet mange indbyrdes forskelligheder bag sig for at kunne stå frem med det aktuelle initiativ. Naftali Bennett er religiøs, og han placerer sig tydeligt på den israelske højrefløj. Tidligere var han i et par år generalsekretær for bosætterbevægelsen, selv om han ikke selv er bosætter, men bor i Raanana, en pæn og stærkt sekulær forstad til Tel Aviv.
Og så har han skabt en stor personlig formue som iværksætter i tech-industrien, hvilket næsten automatisk giver respekt i befolkningens øjne, men først og fremmest betragtes han som ordholdende.
Makkeren Yair Lapid har en fortid som journalist og tog springet ind på en politisk løbebane med afsæt i den enorme popularitet, han havde skaffet sig som vært i et talkshow i den lette ende.
Som politiker har han også ry som en blød mand og ikke nogen født leder, men qua sin folkelige popularitet har han alligevel skabt partiet Yesh Atid, som med 23 mandater aktuelt er det næststørste i Knesset.
Lapid står også i kontrast til Bennett ved at være ultrasekulær, og dette er i sig selv et godt eksempel på den nye stil, de to lancerer. I deres første regering arbejdede de med en rotationsordning, så Bennett var premierminister den første tid, hvorpå Lapid tog over kort før det hele faldt sammen.
Den ultraortodokse dominans
På mange måder er det nye parti, som har navnet BeYahad (Sammen), altså kommet godt fra start. Men de udnytter også situationen, hvor Netanyahu lige siden den 7. oktober 2023 har skullet tackle mange alvorlige krigssituationer, hvilket har kostet ham på populariteten.
Hans Likud-parti, som sidder med 32 mandater ville sandsynligvis ende omkring de 25, hvis der var valg i dag, og under de forhold ville BeYahad meget vel komme til at stå som Knessets største.
Hertil kommer, at også Netanyahus regeringspartnere er i vanskeligheder. De to partier på den yderste højrefløj, Otzma Yehudit (Jødisk Styrke) og Religiøs Zionisme råder aktuelt over tilsammen 13 mandater, men navnlig Religiøs Zionisme med finansminister Bezalel Smotrich i spidsen, er i alvorlig fare for at ryge under spærregrænsen på 3,25 pct.
De to ultraortodokse partier, som sidder med i Netanyahu-regeringen, står stabilt i meningsmålingerne, men hvordan man end vender og drejer regnestykket, vil Netanyahu lige nu have svært ved at samle et nyt flertal, og dette søger Bennett og Lapid at underminere yderligere ved en række yderligere mærkesager.
De går eksempelvis til frontalangreb mod netop de ultraortodokse, som i høj grad er tidens varme indenrigspolitiske kartoffel. Lige siden den første regeringsdannelse i januar 1949 har de kunnet nyde godt af en ordning, hvor unge ultraortodokse mænd er fritaget fra militærtjeneste, hvis de er yeshivastuderende på fuld tid.
Den oprindelige ordning, som daværende premierminister David Ben Gurion indgik med de religiøse politikere, omfattede 400 mænd, men det er siden da svulmet op til mere end 50.000.
Navnlig i Netanyahus indeværende periode er denne sag kommet helt frem i første række, fordi store dele af den sekulære befolkning finder det kritisabelt, at så mange kan trække frinummer i en tid med krig. Men Netanyahu har gang på gang søgt at udskyde en beslutning, fordi de to ultraortodokse partier konstant har truet med at forlade regeringen, hvis tingene gik dem imod.
Her sætter BeYahad nu hårdt mod hårdt, idet de tydeligvis satser på at kunne samle et parlamentarisk flertal udenom de ultraortodokse.
De har lovet at tilbageholde enhver økonomisk støtte til enhver, som nægter at aftjene værnepligt, og netop i denne uge fik de en hjælpende hånd fra Højesteret.
Her pålagde dommerne regeringen at standse udbetalingerne af støtte til bl.a. husleje og børnepasning til alle nægtere, og for en ultraortodoks familie, hvor manden er fuldtidsstuderende uden indtægter kan det trække tæppet helt væk under økonomien, hvis en støtte på tusinder af kroner om måneden pludselig udebliver.
For tidligt at afskrive Netanyahu
Udspillet fra Højesteret førte midt på ugen til voldsomme demonstrationer i navnlig Jerusalem, og det satte også Itamar Ben Gvir fra Otzma Yehudit i en vanskelig situation, fordi han som minister for intern sikkerhed fik et dommerpålæg om at give politiet klar besked om at skride ind overfor de ultraortodokse demonstranter.
Det er tydeligvis håbet i BeYahad, at hele dette problemkompleks vil kunne svække Netanyahu yderligere. Likud-partiets kernevælgere kommer typisk fra den sekulære højrefløj, hvor militær værnepligt er en vigtig værdi, men her har reservetjeneste i voldsomt omfang i forbindelse med krigsførelsen skabt uvilje mod netop de ultraortodokse, der således smyger sig udenom, mens der heller ikke er udelt tilfredshed med Netanyahu som følge af lang tids krig uden klare resultater eller mål.
Også her har BeYahad lagt en strategi. Vel vidende, at netop dette segment har et stærkt nationalistisk livssyn har man sagt, at man i en kommende regering udelukkende vil samarbejde med zionistiske partier.
Dette sætter med andre ord de arabiske partier, som er repræsenteret med 13 mandater i Knesset, udenfor det politiske spil, hvilket har rejst de sædvanlige populistiske anklager om apartheid. Men den nærliggende konklusion er, at det er en strategi, der sigter på at lokke flest mulige vælgere bort fra Likud.
Netop dette udspil kan dog vise sig at være problematisk, og Jack Khoury, som er analytiker ved dagbladet Haaretz advarer allerede om, at det kan komme til at koste Bennett og Lapid dyrt. Han gør opmærksom på, at det arabiske mindretal udgør en femtedel af befolkningen, og hvis dette fører til en omfattende boykot af valget, vil det kunne styrke Netanyahu i afgørende grad.
Det er med andre ord for tidligt at afskrive Netanyahu. Med sine 76 år er han det ældste medlem af Knesset, og i sine mere end 18 år som premierminister har han gang på gang vist sig som en mester i politisk overlevelse.
Analytikere ynder at sige, at han ikke kan have flere hvide kaniner at trække op af hatten, men det er umuligt at sige, hvad hans næste træk nu vil være.
I den forløbne uge har Israel intensiveret angrebene på Hizbollah i Libanon, på trods af at der formelt er en våbenhvile, og på trods af at Donald Trump insisterer på, at freden er lige om hjørnet. I den overordnede analyse er det tydeligt, at den shiamuslimske militsgruppe i Libanon nok er trængt, men den er stadig til stede og har efter alt at dømme fortsat rigelige våbenlagre i baghånden.
Det er muligt, at Netanyahu her søger at vende sin politiske lykke, for hvis det inden valget i oktober virkelig kunne lykkes ham at eliminere Hizbollah, som det længe har været hans erklærede mål, er det meget muligt at en del tvivlende vælgere igen vil vende Bennett og Lapid ryggen.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og