Byerne har et medansvar for omstillingen til et grønt fødevaresystem

i MILJØ & BÆREDYGTIGHED/POV Business af
FØDEVARER // DEBAT – Fødevareproduktion udgør en markant post på vores klimaregnskab, som vi er nødt til at gøre noget ved. Et ansvar, der ikke kun hviler på landbrugets skuldre, men i lige så høj grad på byernes. Ledere af det europæiske forandringsprojekt FoodSHIFT 2030, Line Rise Nielsen og Christian Bugge Henriksen, forklarer, hvorfor det er vigtigt at genskabe forbindelsen mellem land og by, hvis vi for alvor vil skubbe til en bæredygtig forandring af vores fødevaresystem.

Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne,
og du kan også sende os 
din mening her.


I København har vi – som i mange andre storbyer – en Kødby, et Fisketorv, et Bagerstræde og mange andre påmindelser om, at der engang var en tæt kontakt og afhængighed mellem land og by. Men byerne er desværre blevet løsrevet fra det land, som forsyner os med mad på tallerkenen. 

I dag kan vi få mad fra hele verden i det nærmeste supermarked – hele dagen, hele året, alle vegne og uden skyggen af direkte kontakt til dem, der producerer vores varer.

Vi har brug for en mere alsidig og bæredygtig fødevareproduktion med et landbrug, der eksisterer på naturens, miljøets og klimaets præmisser – ikke omvendt

Selv om det er nemt at pege på landbruget, når vi vil skubbe vores fødevaresystem i en ny, grønnere retning, så starter forandringerne i mindst lige så høj grad i byerne. Hele den moderne fødevareproblematik bunder i, at vi har byer fyldt med mennesker, der hver dag har brug for mad.

Skal vi spise os til mere bæredygtighed, har vi brug for kortere forsyningskæder og en tættere forbindelse mellem maden på tallerkenen, og det madlandskab, der omgiver os. Byboer er nødt til at stemme med deres madbudget, før vi kan kræve forandring på landet.

grøn fødevarer
Vi er nødt til at gentænke vores middagstallerken – bl.a. med et mindre forbrug af kød og animalske produkter. Foto: Liv Kastrup

Ny retning til landbruget

Det danske landbrug er et af de mest produktive i verden. Og selv om det isoleret set kan lyde som noget at glæde sig over og være stolte af som landbrugsnation, så må vi også erkende, at vores højintensive landbrug fører stadig større udfordringer med sig. 

Som tidligere klimarådsformand Peter Birch Sørensen redegjorde for i Politiken 14. november, er vores konventionelle landbrug med sit store fokus på kød- og mejerivarer givetvis produktivt – men det er også arealkrævende og en stor belastning for både klima, biodiversitet og vandmiljø. Fødevarer udgør mindst 30 procent af vores klimaaftryk, og vi kan ikke længere komme uden om, at der er brug for en ny retning. 

Man kan argumentere for, at en krisetid ikke er den rette til store snakke om, hvordan vi håndterer de klimamæssige udfordringer, vores madproduktion skaber. Men man kan også se en opbrudstid, hvor alt allerede er slået ud af kurs, som en mulighedernes tid. En tid til at se på, hvilke forandringer, der kan sættes i værk, til når hjulene for alvor kører igen. 

Hvorfor ikke bruge Covid-19 krisen og den tvungne forandring af vores hverdag som løftestang for at skifte kurs og bevæge os i en ny, bedre retning?

Hvilken vej skal vi bevæge vores fødevaresystem i fremtiden? Hvad skal landbruget forvente af os fra de store byer? Og hvad skal byerne omvendt stille af krav til landbruget?

Vi har brug for en mere alsidig og bæredygtig fødevareproduktion med et landbrug, der eksisterer på naturens, miljøets og klimaets præmisser – ikke omvendt. Hvorfor ikke bruge Covid-19 krisen og den tvungne forandring af vores hverdag som løftestang for at skifte kurs og bevæge os i en ny, bedre retning?

Det starter i byen

Positiv udvikling og innovation blomstrer allerede i stor stil inden for regenerativt jordbrug, plantebaseret fødevareproduktion og et væld af andre områder, hvor man arbejder for at skabe et mere robust og ansvarligt fødevaresystem.

Den bevægelse skal vi styrke – både for at give klimaet et tiltrængt pusterum, men også fordi der ligger mangfoldige, stedbundne og unikke arbejdspladser og venter, som heldigvis ikke lige kan flyttes til lande med billigere arbejdskraft. 

Skal vi spise os til mere bæredygtighed, har vi brug for kortere forsyningskæder og en tættere forbindelse mellem maden på tallerkenen, og det madlandskab, der omgiver os. Vores vandløb, kulstofregnskab og biodiversitet har brug for flere grøntsagsmarker, mindre intensiv dyrkning og mindre animalsk produktion. D

et skal kunne ses på vores tallerkener i løbet af året, blandt andet i form af en fordeling mellem kød og grønt, der er mere balanceret i forhold til både klima- og sundhed. 

Ideelt skal du kunne se det romantiske, selvforsynende husmandssted for dig på din tallerken.

Med et mangfoldigt udvalg af korn og grøntsager til at dække størstedelen af næringsbehovet, en lille flok høns til at supplere med æg og et par køer til malkning – og en sjælden gang imellem også til slagtning. Et sted, hvor kredsløbet er intakt, og hønsene lever af rester og ukrudt på markerne, hvor køerne og bælgplanterne leverer næring til jorden, og der ikke er brug for hverken kunstgødning eller pesticider. Vi er omgivet af hav, så mad herfra bør også være en hyppig gæst på tallerkenen. 

Spiser vi efter det billede, bakker vi op om en bæredygtig og modstandsdygtig fødevareproduktion, også på en større skala end det romantiske billede fra landstedet. Og så får vi oven i købet mad på tallerkenen, der er virkelig god for både krop og sundhed.

Tættere forbindelser mellem land og by

Det er den tallerken, vi i FoodSHIFT 2030 arbejder for at gøre til hverdag for flere mennesker. Projektet ledes af Københavns Universitet, som i samarbejde med ni såkaldte Accelerator Labs i byer over hele Europa udveksler viden og skaber innovative løsninger, der kan understøtte omstillingen til et mere bæredygtigt, klimavenligt og plantebaseret fødevaresystem. 

Skal vi spise os til mere bæredygtighed, har vi brug for kortere forsyningskæder og en tættere forbindelse mellem maden på tallerkenen, og det madlandskab, der omgiver os

Én af hovedopgaverne er netop at skabe tættere forbindelser mellem land og by og udforske de mange måder, det kan gøres på. I København arbejdes der blandt andet på at styrke professionelle køkkeners forbindelse til lokale producenter og gøre spisesteder og kantiner til lokomotiver for øget afsætning af lokale, økologiske produkter i sæson. 

Det kunne være råvarer, men også nye, innovative produkter. Blandt andet forvandler virksomheden Circular Food Technology restprodukter, der ellers ville ende som spild, til nye lækre varer. Proteinrig mask til overs fra ølbrygning upcycles for eksempel fra svært fordøjeligt biprodukt til mel, morgenmadsprodukter og chips, som nu kan købes i det lokale supermarked under navnet Agrain.

Giv forbrugeren en chance

Rækken af samarbejdspartnere, som FoodSHIFT 2030 deler erfaringer og initiativer med, er lang. På tværs af metoder, baggrunde og tilgange, kan vi se, at hele systemet hænger sammen – og vi har brug for at kunne hjælpe hinanden, bygge broer og gribe hinandens løsninger og ekspertiser fra alle dele af forsyningskæden. 

Der er en bred bevægelse i gang med mod på gentænkning af vores fødevaresystem, og det er både opløftende og nødvendigt. Særligt midt i en global krise, hvor alt er vendt på hovedet, og fremtidsudsigterne mildt sagt er tågede.

Covid-19 pandemien har vist, at selvom fødevarer i de fleste tilfælde har kunne bevæge sig normalt mellem ellers nedlukkede lande, så har forsyningskæderne alligevel oplevet store udfordringer. Slagterier i USA har måtte lukke ned i hobetal på grund af smittefare, og det har sat kvægavlerne i en vanskelig situation – og herhjemme har mange små producenter været presset af, at restaurationerne ikke har kunne aftage de sædvanlige varer.

Der er en bred bevægelse i gang med mod på gentænkning af vores fødevaresystem, og det er både opløftende og nødvendigt. Særligt midt i en global krise, hvor alt er vendt på hovedet, og fremtidsudsigterne mildt sagt er tågede

Heldigvis har nytænkte initiativer som Coop Crowdfunding kunne finde løsninger til at forbinde landbrug og forbruger for at sikre afsætning af varer, der ellers var gået til spilde. Og i det hele taget har de ændrede spilleregler har givet os en anledning til at overveje, hvordan man kan indrette vores forsyningskæde på en mere bæredygtig og modstandsdygtig måde. 

Men hvem skal tage det første skridt? I en verden styret af markedskræfter peger alle på forbrugeren. Men har forbrugeren en reel chance? Hvor mange har forsøgt at spørge efter palmekål i deres lokale supermarked? Eller danske grønne bønner? Hvor mange er egentligt lykkedes med at få et bredere udvalg af lokale varer på hylden? Hvor mange orker at blive ved?

Flere lokale initiativer

Vi skal gøre det lettere at være en ansvarlig forbruger og træffe bæredygtige og klimavenlige valg. Og heldigvis vokser der hele tiden nye alternativer frem til supermarkedernes virkelighed. Lokale producenter, du kan hente ugentlige poser fra, spirende initiativer som Fællesgro, Andelsgaarde og Københavns Fødevarefællesskab, og sågar diverse mad- og måltidskasser, du kan få leveret direkte til din gadedør. 

grøn fødevarer mad
Foto: Rahbek Media / Unsplash

Desværre er det stadig et meget lille mindretal, der har energi til at lægge sine indkøbsvaner om – for slet ikke at tale om madlavningsvaner, som også må ændres drastisk, når man hver uge får en ny kasse med mere eller mindre kendte grøntsager mellem hænderne.

Spisevaner må også ændres, når hele familien skal overbevises om, at de nye tiltag og råvarer er værd at tage til sig. 

Det er meget at forvente af den enkelte forbruger – og udviklingen går for langsomt for mange af de små producenter, der skal investere meget for at komme i gang med en omlægning eller etablering af en ny måde at producere og distribuere fødevarer på. 

Samspil er nøglen til forandring

Det burde være muligt på samme tid at give producenterne et skub i ryggen og de enkelte forbrugere en kærligt hjælpende hånd. Og det findes der heldigvis allerede gode eksempler på.

Regeringens økologiske handlingsplan 2020 har de seneste otte år effektivt kombineret støtte til omlægning og etablering af økologiske bedrifter med støtte til økologisk omlægning af mad serveret fra offentlige køkkener. De to mekanismer kunne gå hånd i hånd og pleje både det økologiske marked og den økologiske efterspørgsel. Samtidig fik tusindvis af børn, ældre, hospitalspatienter og andre spisende i offentlige kantiner gavn af økologiske måltider – og blev endda inspireret til at prøve nye grøntsager eller retter hjemme i deres egne køkkener. Initiativet viste sig som så god en offentlig investering, at handlingsplanen undervejs har vundet fornemme internationale priser. 

En fortsættelse af handlingsplanen er netop blevet forlænget med en bevilling på finansloven, og det giver mulighed for at have fokus på også at tænke klimaet ind i løsningen. Økologi og klima er i den forbindelse pot og pande, så det vil give rigtig god mening igen at lade de professionelle køkkener gå forrest i en markedsudvikling af et bæredygtigt landbrug med større grøntsagsproduktion. 

Det er i vid udstrækning os i byerne, der med tallerkenen i hånden kan forme landskabet omkring os. Vi har et kæmpe ansvar for at bidrage til en positiv forandring.

Da Finansministeriet og Statens indkøb for nylig fremsatte krav om to kødfrie dage om ugen i statslige kantiner, lignede det mest af alt et forsøg på at fortsætte tankerne fra handlingsplanen uden at følge op med midler til implementering.

Det lidt sløje forsøg er allerede taget af bordet igen, og reaktionen på forslaget understreger netop, hvorfor det er så vigtigt at investere ressourcer i at skabe de grønne forandringer i samarbejde – også med køkkenerne. 

I FoodSHIFT 2030 tror vi på, at langt de fleste private kantineleverandører hjertens gerne vil arbejde med ambitiøse klima- og miljømål, også hvis det indebærer en markant reduktion af kødforbruget.

Men de har brug for rådgivning og kompetenceudvikling for at kunne gennemføre de forandringer, der skal til for at nå målene – ligesom man har i alle andre brancher, hvor man skal til at omstille sig til nye krav om bæredygtighed. 

Giver man den rette støtte, vil både kontraktholdere, køkkenpersonale og alle de spisende vinde på investeringen ved at kunne høste grønnere og mere velsmagende måltider. Men det kræver, at man gør sig umage med at finde og implementere gode løsninger.

Til gengæld får man med ét slag flyttet en anseelig mængde forbrugerkroner i en grønnere retning og skubber samtidig markedskræfterne i retning af de mange dygtige producenter, der har så hårdt brug for medvind og et styrket økonomisk fundament.

Et stort ansvar for et stort skib

Vi kunne fortsætte med at opremse den lange liste af positive eksempler, der i disse år skyder frem på tværs af det danske madlandskab – fra statsligt til kommunalt niveau og helt ned til producenter, restauranter og forbrugere.

Vi kunne nævne det spirende arbejde med anvendelse af sidestrømme og upcycling af restprodukter, der i disse år åbner nye spændende døre i jagten på at mindske madspild gennem produktionskæden. Eller hvordan stadig flere restauranter spreder ordet om deres mange dygtige leverandører til private kunder, og dermed åbner for nye salgskanaler til producenternes friske råvarer.

Der er brug for alle mand på dæk, når et skib så stort som vores fødevaresystem skal styres i en anden retning

Nogle restauranter er blevet så opmærksomme på behovet for at styrke de nære forbindelser, at de ligefrem tænker i at etablere en direkte forsyningskæde fra land til by. 

Det sidste er endnu et af mange eksempler på, hvordan det i vid udstrækning er os i byerne, der med tallerkenen i hånden kan forme landskabet omkring os. Vi har et kæmpe ansvar for at bidrage til en positiv forandring – som enkelte forbrugere, som store virksomheder med kantineordninger, som restauranter og som offentlige køkkener. 

FoodSHIFT 2030 arbejder for, at vi alle kan stille os skulder ved skulder og lære af hinandens erfaringer. Men allerførst skal vi i fællesskab opdage, hvor gode muligheder vi har for at understøtte og investere i en bæredygtig madproduktion direkte gennem den mad, vi køber ind. 

Der er nemlig brug for alle mand på dæk, når et skib så stort som vores fødevaresystem skal styres i en anden retning.

grøn fødevarergrøn fødevarer


LÆS MERE OM GRØN OMSTILLING I POV HER


Kroniken er skrevet af Line Rise Nielsen og Christian Bugge Henriksen og udgivet som en del af det digitale magasin Madlandskaber. Magasinet er skabt i koalition mellem FoodSHIFT 2030-projektet og Madland.

Line Rise Nielsen er fødevarepolitisk direktør i Changing Food, og Christian Bugge Henriksen er lektor og forskergruppeleder ved Københavns Universitet og koordinator af FoodSHIFT 2030-projektet. 


Fotos: FoodSHIFT 2030
Topfoto: Stadig flere initiativer skyder op, som gør det nemmere for forbrugere i byerne at få fingre i lokale fødevarer direkte fra producenterne. Foto: Liv Kastrup. 

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

POINT of VIEW International er et uafhængigt, digitalt kvalitetsmedie, der publicerer journalistik i form af nyhedsanalyser, anmeldelser, klummer, essays, debatindlæg samt kurateret borgerjournalistik indenfor især samfunds-, kultur-, erhvervs- og udlandsstof.

Siden POV blev grundlagt 1. februar 2016, har mediet udviklet sig til et etableret og anerkendt, mellemstort online medie med mere end 700 bidragsydere, der publiceres i ugebrevet POV Weekend, på pov.international, Facebook, Instagram, Twitter og LinkedIn.

Seneste artikler om MILJØ & BÆREDYGTIGHED