KLIMA // AKTUELT – Forskernes advarsler bliver til virkelighed, skriver EU-korrespondent Michael Seidelin fra Paris. Naturbrandene i Spanien og Frankrig er ikke længere enkeltstående katastrofer. Forskere peger på klimaforværringen som den afgørende forklaring på de stadig større og mere voldsomme brande, mens beredskaberne presses til bristepunktet. EU-kommissionen svækker indsatsen mod klimaforværringen ved at undergrave dens egen grønne pagt.
PARIS – De gigantiske naturbrande i Spanien og Frankrig er ikke længere enkeltstående katastrofer. De bliver større, breder sig hurtigere og kommer stadig tættere på Europas storbyer. Nord for Madrid var flammerne i weekenden ude af kontrol, mens op mod 200.000 mennesker i det sydvestlige Frankrig måtte forlade deres hjem, og myndighederne forberedte sig på en mulig evakuering af Bordeaux.
Den spanske regeringschef Pedro Sánchez rettede lørdag opmærksomheden mod den udvikling, da han gav en foreløbig status over brandene.
”Naturbrandene er en af de vigtigste konsekvenser af klimakrisen,” sagde han og konstaterede, at naturbrandene bliver ”stadig mere alvorlige og intense,” og at de ”overgår de videnskabelige forudsigelser”.
Men uden en massiv politisk indsats mod klimaforværringen vil storbrandene blive både hyppigere, større og mere intense
Den spanske socialdemokrat opfordrede både befolkningen og politikerne til at forstå sammenhængen mellem klimaforværringen og de stadig mere omfattende naturbrande. Han har samtidig rettet skarp kritik mod Europa-Kommissionens lempelser og nedskæringer i Den grønne pagt for at styrke industriens og landbrugets konkurrenceevne.
Både i Spanien og Frankrig understreger klimaforskere den samme sammenhæng mellem klimaforværringen og de naturbrande, der nær Madrid var ude af kontrol. Omkring 45.000 hektar – svarende til godt 70 procent af Bornholms areal – er raseret af flammerne, som tusindvis af brandfolk og soldater fortsat kæmper for at få under kontrol.
På den anden side af Pyrenæerne har ikke færre end 200.000 mennesker i og omkring departementet Gironde i det sydvestlige Frankrig måttet forlade deres hjem. Flammerne nærmer sig Bordeaux med 300.000 indbyggere og knap en million i storbyområdet, og indenrigsminister Laurent Nunez udelukker ikke en evakuering.
Flammerne når næppe byen, der er beskyttet af en bred ringvej. Men allerede nu fremkalder røgen alvorlige gener, og den risikerer at blive livsfarlig. Det franske beredskab er yderligere belastet af en gigantisk brand i departementet Var ved Middelhavet samt mindre brande andre steder i landet.
Evakuering ved Atlanterhavskysten
Store dele af det kendte turistområde Cap Ferret-halvøen ved Arcachon-bugten blev fra onsdag ramt af flammerne. Indbyggere og turister blev evakueret ad halvøens eneste større vej eller med fartøjer over bugten til byen Arcachon.
Branden udviklede sig hurtigt på halvøen, fordi hele området er dækket af fyrretræer, som trives i den sandede jord. Hele området er et af Frankrigs mest populære feriesteder, og den relativt isolerede halvø Cap Ferret tiltrækker flere af landets største formuer.
I en anden del af Gironde-området, Les Landes syd for Bordeaux langs Atlanterhavskysten, strækker en beplantet fyrreskov sig langs vejen over snesevis af kilometer. Her er branden nu delvis under kontrol, og enkelte steder kan de evakuerede vende tilbage. Samlet har flammerne dog ødelagt over 40.000 hektar skov i Gironde-området.
Flere ejendomme er gået op i flammer, og de økonomiske omkostninger bliver enorme, som en repræsentant for et forsikringsselskab udtrykte det på en lokal radiostation.
Også her betaler franskmændene nu regningen for flere års nedskæringer i den offentlige sektor, som er taget til under præsident Emmanuel Macron
Takket være en forbilledlig organisation har ingen mennesker mistet livet, men de 1.500 brandfolk arbejder med livet som indsats, ikke mindst om natten, hvor de kun har de høje flammer at orientere sig efter.
Regeringen besluttede lørdag at indsætte ingeniørenheder fra militæret. Deres opgave er med bulldozere og andet tungt materiel at rydde områder tæt på flammerne for at give brandfolkene mulighed for at ramme flammerne mere præcist og lokalisere nye arnesteder.
I dagtimerne kaster amfibiefly af typen Canadair, helikoptere og mindre fly tusindvis af liter vand ned over flammerne. Lørdag indsatte militæret for første gang et Airbus A400M-transportfly, som er udstyret med en specialbygget tank med 10.000 liter væske, hvis formål især er at hindre flammerne i at få fat i grene og underskov.
Nye rekorder med klimaforværring
Det oplagte spørgsmål er, hvordan brandene opstår. I Frankrig er ni ud af ti naturbrande resultatet af uforsigtighed i omgangen med ild, lige fra den improviserede grill til det klassiske cigaretskod eller brug af værktøj, hvis gnister antænder tørt materiale.
Dertil kommer påsatte brande. Kun lynnedslag er en naturlig årsag til naturbrande, konstaterer instituttet Observatoire des forêts françaises.
Når antallet af naturbrande er støt stigende, og når deres omfang og intensitet bliver stadig større, er forklaringen enkel, siger klimaforskeren Jean Jouzel, mangeårigt medlem af De Forenede Nationers klimapanel og medforfatter til flere af dets rapporter.
”I over 30 år har jeg sagt, at en af de risici, som er forbundet med den globale opvarmning, er skovbrande,” siger han til tv-stationen France 24.
De stadig hyppigere perioder med ekstrem varme er en af forklaringerne på den tørke, der rammer Frankrig og hele Sydeuropa.
Den verdenskendte klimaforsker Valérie Masson-Delmotte, som også har været medlem af De Forenede Nationers klimapanel, minder i et opslag på LinkedIn om, at klimaforværringen med de høje temperaturer i 2025 bidrog til en trist rekord med over en million hektar skovområder, som gik op i flammer i Europa.
I Frankrig er alene i år 98.000 hektar skovområder – ved Middelhavet, langs Atlanterhavskysten og selv i Bretagne og Vincennes-skoven tæt på Paris – blevet ødelagt af flammehavet.
Nye udfordringer for brandfolk
Forskeren Eric Rigolot fra Instituttet for Landbrug, Fødevarer og Miljø i Avignon konstaterede det samme fænomen i en podcast fra avisen Le Monde sidste år. Ifølge ham er de nye, ekstreme vejrforhold en af de medvirkende årsager til, at de aktuelle naturbrande har en hidtil uset intensitet og udbredelse.
Ifølge forskeren vil ødelæggelserne i de ramte områder gøre det vanskeligere for naturen selv at genoprette skaderne. Det vil tage længere tid, og med de stadig hyppigere brande får naturen mindre tid til at komme sig.
Intensiteten og omfanget af brandene vanskeliggør bekæmpelsen af dem. Brandfolk på Cap Ferret-halvøen har i de seneste dage berettet om udfordringen ved overhovedet at komme tæt på flammerne på grund af deres voldsomme intensitet. Men måden at bekæmpe brandene på følger et indgroet princip: Ethvert tilløb til en ny brand bliver kvalt med det samme, selv om det betyder, at mandskab og ressourcer uafladeligt bliver flyttet fra det ene sted til det andet.
Det er vigtigere straks at slå en ny brand ned end at forhindre flammerne i et område ved siden af i at brede sig, medmindre menneskeliv eller ejendomme er i fare, lyder doktrinen.
Flammerne bevæger sig med en usædvanlig hastighed, hvilket kræver en større tilstedeværelse i form af flere brandfolk – eller længere vagter for mænd og kvinder, der efter flere dages indsats og korte nætter på feltsenge i kommunale festsale eller idrætshaller er tæt på sammenbrud.
Effekten af de såkaldte Canadair-fly bliver flere steder også begrænset, selv om de på få sekunder kan kaste over 6.000 liter vand ned over flammerne. Flammerne er ganske enkelt for høje og for varme, og de gule amfibiefly må igen og igen fylde tankene op, mens de flyver hen over en sø eller havet med 130 kilometer i timen.
Mangler ressourcer
Det rejser også spørgsmålet om ressourcer. Valérie Masson-Delmotte understreger nødvendigheden af et langt større beredskab i de kommende år, hvor hedebølger og tørkeperioder bliver hyppigere og øger risikoen for stadig flere og mere voldsomme naturbrande.
Der mangler både mandskab og materiel.
”Man ved, at civilforsvaret mangler ressourcer, at systemet er nedslidt, og at det skal forandres. Men der skal brande som den, vi oplever i dag, til for at få sagen på bordet,” siger Michaël Pacanowski, formand for brandfolkenes afdeling i fagforeningen CFTC, til avisen Le Monde.
Hans kollega Sébastien Delavous fra fagforeningen CGT konstaterer, at hyppigheden, det geografiske omfang og intensiteten af brandene betyder, at det nuværende beredskab ikke længere er tilstrækkeligt.
”I 2024 havde vi 3.871 køretøjer, som var beregnet til indsatsen mod naturbrande. Vi har mistet omkring 1.000 siden 2004,” konstaterer han i Le Monde.
Også her betaler franskmændene nu regningen for flere års nedskæringer i den offentlige sektor, som er taget til under præsident Emmanuel Macron.
Politisk strid om fly
Et andet stridspunkt handler om fly.
Frankrig råder over 23 fly til indsats mod naturbrande. Tolv af dem er Canadair-fly med en kapacitet på 6.000 liter vand. Problemet er, at de er omkring 30 år gamle, og at de ofte er ramt af tekniske problemer. Dertil kommer ni fly af typen Dash med en kapacitet på 10.000 liter og to overvågningsfly.
Det er ikke nok, og Frankrig lejer derfor et større antal helikoptere og mindre fly af typen Air Tractor, som kun har en kapacitet på omkring 3.000 liter vand, men som til gengæld er hurtige og smidige i indsatsen mod mindre brande.
Præsident Emmanuel Macron lovede i 2022 indkøb af to Canadair-fly med levering i 2028 og yderligere to fra 2032. Men han og den daværende premierminister Gabriel Attal aflyste senere af økonomiske årsager købet af de to fly, som var planlagt til levering i 2028 – en levering, som den canadiske producent dog næppe ville have været i stand til at gennemføre.
EU på gal vej
Katastroferne rejser også spørgsmål om organiseringen af den territoriale planlægning, skriver klimaforskeren Valérie Masson-Delmotte på LinkedIn. Klimakrisen presser træer og afgrøder, som er tilpasset det nuværende klima, mens klimaforholdene forventes at ændre sig radikalt i løbet af de kommende årtier.
Det gælder for eksempel den omfattende produktion af let antændelige fyrretræer i Les Landes syd for Bordeaux langs Atlanterhavskysten, mens andre peger på masseturismen omkring Arcachon-bugten, som allerede i 2022 var ramt af voldsomme naturbrande.
Men den afgørende problemstilling er klimaforandringerne.
I radio og fjernsyn hylder klimaeksperter – ligesom resten af befolkningen – brandfolkenes og nu også militærets indsats mod flammerne, og det er al ære værd, at lande som Sverige, Kroatien og Portugal sender fly til Frankrig.
Men uden en massiv politisk indsats mod klimaforværringen vil storbrandene blive både hyppigere, større og mere intense. Desværre, konstaterer flere forskere, er Europa-Kommissionens beslutning om deregulering, afvikling og svækkelse af Den grønne pagt et skridt i den helt forkerte retning.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og