Skånsomt fiskeri og ’Nordens ansjos’ skal redde livet langs de danske kyster

af i Forbrug/POV Business

POV BUSINESS // MADKULTUR – Det gode liv i de danske kystsamfund er i fare, og det kan koste arbejdspladser, livskvalitet og turistindtægter for milliarder. Men måske findes løsningen i brugen af havets endnu uudnyttede ressourcer på en ny måde, ligesom der skal helt andre fiskeboller på suppen, når det gælder udbredelsen af de forurenende havbrug. Det anbefaler komitéen bag projektet Bæredygtig Kystkultur.

Liv på havnen, børn der fanger krabber fra molen, Smagen af en nystegt fiskefrikadelle og måske en iskold fadøl. Noget, de fleste af os drømmer om, når vi holder ferie ved de danske kyster.

Det er imidlertid et scenarie, der udspiller sig færre og færre steder, for livet ved kysterne er i voldsom forandring i disse år.

Besøgende fra ind- og udland genererer en årlig omsætning på Djursland på svimlende 2,3 milliarder i 2018 og ca. 3200 beskæftigede

Det vil komitéen bag projektet Bæredygtig Kystkultur gøre noget ved. Efter et års forprojekt er konklusionen klar: vi skal have gang i mange af de ressourcer fra havet, som vi ikke udnytter i dag.

Djurslandsfiskeren er en truet art

En rundtur til alle landingspladser og fiskerihavne på Djursland, og samtaler med fiskere, handlende og andre lokale tegner et ret entydigt billede:

”Den nuværende generation af erhvervsfiskere er formodentlig den sidste generation af djurslændere, der kommer til at ernære sig ved fiskeri fra de velkendte små kuttere,” siger Jeppe Hansen fra komitéen.

”Det danske fiskeri er for en stor del på ganske få hænder i dag, og det er ikke længere rentabelt at være traditionel erhvervsfisker med en mindre båd. Det, kombineret med et udfordret havmiljø og et besværligt generationsskifte gør, at havneaktiviteten på Djurslands havne og landingspladser som for eksempel Bønnerup, Grenå, Ebeltoft og Fjellerup er faldet drastisk over de sidste 20 år.

Eksempelvis er omsætningen fra Grenå Fiskerihavn i den periode faldet fra 52 millioner til 12 millioner i dag, med et lavpunkt helt nede på syv millioner i perioden.”

Milliardturisme i fare

Den faldende aktivitet kan koste dyrt i fremtiden. Dels i form af et værditab fra de dalende fangster, men i endnu højere grad i form af en trussel mod indtægterne fra turisme.

Havet omkring Danmark rummer en mængde ressourcer, der ikke bliver udnyttet i dag, selvom det biologiske grundlag er til stede

Besøgende fra ind- og udland genererer nemlig en årlig omsætning på Djursland på svimlende 2,3 milliarder i 2018 og ca. 3200 beskæftigede. Og for de fleste turister er det hyggelige liv på havnen, et friskt bad i et rent hav og en pivfrisk fisk fra den lokale fisker højt på tjeklisten, når der skal vælges feriedestination.

Men løsningen på udfordringerne skal – for en stor del – hentes netop i havet, mener komiteen bag Bæredygtig Kystkultur. For havet omkring Danmark rummer nemlig en mængde ressourcer, der ikke bliver udnyttet i dag, selvom det biologiske grundlag er til stede.

Blæksprutterne er omkring os

Et eksempel er den lille sildefisk, brislingen, hvor fagfolk for tiden undersøger, om den kan forarbejdes til en ’Nordens ansjos’.

Strandkrabber kan måske blive til skaldyrsessens til supper og saucer, fjæsinger har en fremragende smag, men smides ud i tonsvis, fordi afsætningen er urentabel.

Og så er der blæksprutterne.

De færreste er klar over, at vores farvande rummer adskillige blækspruttearter, og den er der god grund til at fiske efter, for det er både en supersund, velsmagende og bæredygtig råvare.

Derfor har man sat gang i et projekt, der undersøger nye fangst- og forarbejdningsmetoder for blæksprutter.

Djursland samler allerede en stærk erhvervsklynge rundt om tang-dyrkning og forarbejdning, og dyrkning af linemuslinger er også en interessant afgrøde med bonuspotentiale for både havmiljø og gastronomi

Projektet har også undersøgt andre hav-ressourcer med potentiale. Djursland samler allerede en stærk erhvervsklynge rundt om tang-dyrkning og forarbejdning, og dyrkning af linemuslinger er også en interessant afgrøde med bonuspotentiale for både havmiljø og gastronomi.

Fiskeopdræt i form af landbaserede anlæg, er også en interessant mulighed, fordi de lukkede systemer belaster miljøet minimalt.

Farvel til havbrug

Til gengæld advarer komiteen mod at fortsætte med, og endda udvide den havbrugsindustri, der i disse år etablerer sig ved nogle af vores kyster:

”Ti standardhavbrug udleder cirka 1000 tons kvælstof og 360 tons fosfor. Til sammenligning udleder hele Djurslands befolkning på cirka 80.000 personer, samt erhverv og landbrug tilsammen 1.040 tons kvælstof og 13,3 tons fosfor,” oplyser en anden projektdeltager, Thorkild Hansen.

”Det har store konsekvenser for havmiljøet og dermed både fiskeriet og turismen.”

Gademad og havnesalg

Bæredygtig Kystkultur har imidlertid tænkt videre end bare fangst og dyrkning af marine råvarer.

Projektet handler også om at undersøge nye muligheder for at arbejde med forædling af havets råvarer

Projektet handler også om at undersøge nye muligheder for at arbejde med forædling af havets råvarer, ligesom områdets gastronomiske og kulturelle aktører skal i spil, når havmaden skal ud til beboere og gæster.

Tanker om street food fra food trucks, fiskesalg direkte fra båden og gastronomisk fisketeater, som det lokalkendte Fish A’Deli-cirkus er inspirationskilder i projektet.


Bæredygtig Kystkultur

Projektet Bæredygtig Kystkultur er paraplyen over en række bæredygtige initiativer, som i de kommende år skal udvikle livet på Djurslands kyster. Projektet har foreløbig modtaget økonomisk støtte fra blandt andet Norddjurs og Syddjurs Kommuner, Region Midtjylland, Decibel Fonden, Foreningen PlanDanmark, Nationalpark Mols Bjerge og Kattegatcentret. Forprojektet blev afsluttet i februar 2019, og komiteen leder nu efter videre finansiering, der kan være med til at udmønte de mange idéer i konkrete tiltag, der skal skabe nyt liv på Djurslandskysten.


Topillustration: Bæredygtig Kystkultur.

Jeg elsker at krydse mad og ord. Jeg er kommunikationsrådgiver med speciale i fødevarekommunikation. Uddannet Cand.scient.pol med speciale inden for kvindeforskning, journalist og Executive Master i Corporate Communication og +18 års erfaring fra de corporate haller.

Men frem for alt er jeg madnørd af Guds nåde med hang til emulgerede saucer, og med dyb viden om alskens verdenskøkkener, løjerlige råvarer og de mange aspekter i fødevareproduktionen. Det begyndte da jeg læste Raymond Oliviers 800 siders "Kogekunstens Teknik og Finesser" som 10-årig, og jeg har talt om mad lige siden. Jeg kan også malke en ko.

Jeg er desuden medforfatter til bogen ’100 Kiksede Knald’ med 100 fortællinger om erotiske møder, som gik rivegalt.

Seneste artikler om Forbrug

Er Netflix færdige?

POV BUSINESS // MEDIEMARKEDSANALYSE – Netflix har i årevis været en darling