FØDEVARER // KOMMENTAR – Regeringens løfter om billigere fødevarer er et fatamorgana. Årelang omstilling af gamle it-systemer, høje udgifter for brancherne, ingen garantier for at momsrabatten ender i din lomme og et klima, der er gået amok. Fødevarepriserne er kommet for at stige.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Det bliver ikke billigere at fylde køleskabet lige med det samme. Og det er yderst tvivlsomt, at det nogensinde kommer til at ske, selvom regeringen har lovet det. Imens vi venter på, at regeringen indfrier sine fødevareløfter, skal mange brikker først falde på plads og så er der wildcardet, som er klimaet.
Kun en tåbe frygter ikke den situation, hvor SKAT skal have ny moms-IT
Der er afsat penge til at gennemføre lavere fødevaremoms årligt fra og med 2028. Grunden til at vi skal vente minimum et par år på de billigere madvarer er, at Skatteforvaltningens it-systemer kun kan regne med én sats på 25 procent. SKATs it-systemer skal altså bygges om, før systemet er klar til lavere momssatser.
Lavere moms bliver forsinket af gamle it-systemer
Flere it-eksperter advarer om, at store offentlige it-projekter som regel er forsinkede eller meget forsinkede. Skepsissen over for regeringens tidsplan skyldes blandt andet EFI-skandalen. SKATs digitale gældsinddrivelsessystem skulle automatisere opkrævning af gæld. I stedet kollapsede det. EFI er skrækeksemplet på, hvor galt offentlige it-projekter kan gå. Så kun en tåbe frygter ikke den situation, hvor SKAT skal have ny moms-IT.
Indførelsen af lavere fødevaremoms vil også påføre virksomheder og producenter i alle led en milliardudgift, og hvem tager den regning? Mon ikke det bliver dig?
Økonomer advarer
Effekten af lavere fødevaremoms er desværre tvivlsom. Flertallet af økonomer og vismænd kritiserer regeringens momsplaner. De skaber bureaukrati, belaster statskassen, og der er ingen garanti for, at momsrabatten ender i din lomme ’en-til-en’, tværtimod. Europæiske erfaringer og flere studier viser, at størstedelen af momsrabatten ender hos fødevarebranchen. Men her har regeringen valgt at være faktaresistente som Donald Trump og blæse på, hvad alle eksperter og erfaringer peger på.
Klimainflation trumfer regeringens fødevareløfter
Ikke nok med, at det er højst usikkert, hvornår momsrabatten træder i kraft, og hvilken effekt den får, så kommer vi til det nye wildcard, klimaet.
Nok så meget politikertro på at lavere moms på fødevarer både kan give bedre madøkonomi hjemme hos dig og oveni gøre dig sundere, dumper desværre i virkelighedstesten.
Dette fænomen giver for få afgrøder og fødevarer i forhold til efterspørgslen og så stiger priserne. Det er klimainflation i en nøddeskal
Hvis du ikke allerede kender ordet, klimainflation, så lær det udenad med det samme.
Tænk f.eks. på Frankrig, hvor der i skrivende stund, har været flere hedebølger allerede, som har lagt mange stalde øde. Desværre er det ikke kun mennesker, der lider under varmen og dør af hedeslag, alle husdyr lider voldsomt under varmen og går til, mens landmændene ser hjælpeløst til. Døde høns giver ingen æg og køer giver mindre mælk i heden. Læg dertil, at der kommer færre afgrøder på markerne, når der er rekordhede hele sommeren.
Faktisk er det nye ustabile vejr noget, der rammer i hele verden. Derfor bliver din kaffe fra Colombia også ramt igen af … tørke.
El Niño-effekten
Ser vi på store dele af verden uden for Europa, så påvirkes de af El Niño-effekten, der er et globalt vejrfænomen, som opvarmer dele af Stillehavet og forstyrrer vejrmønstrene verden over. For landbruget betyder det ofte mere tørke, hedebølger eller ekstrem nedbør, hvilket fører til lavere høstudbytter, højere fødevarepriser og større pres på husdyrproduktionen.
Flere internationale klimamodeller peger på, at en meget stærk El Niño kan udvikle sig i løbet af efteråret og vinteren. Ikke nok med det, så kan det blive den kraftigste nogensinde!
Dette fænomen giver for få afgrøder og fødevarer i forhold til efterspørgslen, og så stiger priserne. Det er klimainflation i en nøddeskal.
Økonomer peger på, at de globale fødevarepriser som følge af El Niños konsekvenser kan stige med op til 15 procent. Da El Niño går uden om Europa, bliver prisstigningerne lavere her. Det er en god nyhed eller?
Men inden vi ånder lettet op, så er der ud over klimaændringerne også den langvarige geopolitiske uro, der betyder stigende priser på energi og kunstgødning. Da fødevareproduktion er ret energiintensiv, bliver det dyrere at producere alt det, der ender i dit køleskab, og regningen ender hos dig.
Der er i mine øjne ingen tvivl om, at regeringen aldrig kan levere på sine fødevareløfter. Fødevarepriserne er kommet for at stige.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og