Blomstersmør: Sommerens havepoesi og insektvenlighed i en mundfuld

af i Forbrug/Hjem & have/Mad

SPISELIG HAVEKLUMME // BLOMSTERSMØR – Hvis du er god mod insekter, pindsvin, lækkermunde og familiens Insta-vrag, så lader du din have gro vild, smuk og blomsterrig! Krybene vil elske dig for det, og havens virvar af blomster, urter, bær og frugter vil velsigne dit køkken fra nu og hele vinteren igennem, hvis du spiller dine kort rigtigt. Lige nu er der knald på sommerblomsterne, og de kan forvandles til det smukkeste akkompagnement, din dampede grøntsag, fisk eller kødklump kunne ønske sig.

OK, lad os tage den trælse del først: Verdens insektbestand har det ikke supergodt. På 25 år er tre ud af fire flyvende insekter i Tyskland forsvundet, og hvis vi ikke sadler om, er der reel fare for, at den globale population af småkravl kollapser.

Et forfaldent højbed byder på tallerkensmækkere i alskens gyldne farver, løvstikke og havesyre – nu begge i stok og blomst – og gamle kålplanter, der nu på tredje sæson blomstrer, fodrer insekter, så bladene ligner de fineste lysegrønne kniplinger og leverer små grønne blade til salatskålen året rundt

Insektgifte har gjort deres indhug i bestanden, men derudover er fraværet af levesteder – forsvundne vådområder, monokultur og et effektivt skovbrug, hvor rådne træer er en sjældenhed – nogle af hovedårsagerne til, at vi en dag måske kigger længselsfuldt efter den nysgerrige bi i sommerbuketten eller de kålgnaskende sommerfuglelarver.

Det kribler i forstæderne

Det er så her, at vi byrotter og forstadsgartnere langer til fadet. For faktisk er parcelhushaverne og altankasserne og byens små grønne pletter nogle af de steder, hvor biodiversiteten og insektvenligheden har det rigtig godt. Insekthoteller, rådnende træstubbe, kvasbunker er populære i insekt-community’et. Og så naturligvis et righoldigt blomsterflor i en glad, vild have!

Vild & blomstrende har været det gældende princip i min egen have i år – og bliver det nok også fremover. Og for en god ordens skyld: Vi er ikke ude i parklignende rokoko-anlæg – men en beskeden grund på 392 kvadratmeter, hvor der udover for- og baghave også lige skal være plads til et hus, en bil og den slags. Men selv en frimærkehave kan give den gas med mangfoldigheden.

F**k betonen – leve blomsterkasserne

Sjældent har man set så lykkelig en ægtefælle som min, da han opdagede, at en nabos byggeprojekt resulterede i en gigantisk container med genbrugstræ, som nu er omsat til kompostkasser med kamre til både det grove og det bløde, hvor husstandens bioaffald ender sine dage til glæde for regnorme og biller.

Krudt og ukrudt havner i salatskål, på pizzaerne og som drys på næsten alt. Og blomster og finere urter nedsænkes i alkohol til mit eget bud på gin, likør og Vermouth.

Ligeså er samme træ-skat genbrugt til højbede i indkørslen, som før var dækket af dødsyge, grå betonfliser. Her bobler nu et sammensurium af artiskokker, jernurt med svajende lilla blomster, neonpink Cosmos, tomater, agurkeduftende havblå hjulkrone, rødstribede Borlottibønner, fjerlette asparges og et par højproduktive zucchini med gule blomster.

Artiskokken blomstrer i den vildeste lilla nuance.

Ud mod fortovet summer hundredevis af bier og fluer over den tætte lavendelhæk med nedslag af Fairy-roser. En beskeden rød bladbede er stukket helt af, og målte 3 meter, sidst jeg checkede – den er svirrefluernes bedste ven. Og en frøblanding til 10 kroner fra den nærmeste discount-biks har forvandlet en tynd stribe nøgen jord til en sky af valmuer i alle nuancer af rødt og pink, kornblomster og røllike.

Frimærkehave i technicolor

I baghaven står engelske roser, solbærbuske, æbletræer, forsytia, ribes og pæoner skulder om skulder, mens et forfaldent højbed byder på tallerkensmækkere i alskens gyldne farver, løvstikke og havesyre – nu begge i stok og blomst – og flere år gamle kålplanter (broccoli og rød og grøn grønkål), der nu på tredje sæson blomstrer, fodrer insekter, så bladene ligner de fineste lysegrønne kniplinger, og leverer små grønne blade til salatskålen året rundt. Der er arrangeret kvasbunke til pindsvinene med håndflettet hegn af gamle grene som alternativ til turen langs trailer-caminoen i halen på alle de andre forstadslandliggere i stationcars, der transporterer enorme mængder grønt affald til genbrugsstationen.

Krukkehave, rosenbuske og græsplænen, hvor en lille ø med hvidkløver får lov til at stå uklippet.

Hvor der før stod et skummelt grantræ, har en flok amerikanske blåbær slået rod i den sure jord, og resterne af stammen ligger rundt omkring i haven i stykker og er på sjette år det foretrukne logi for bænkebiderne og deres bille-kolleger. Og så er der selvfølgelig krukkehaven i gårdhaven og tomatfarmen, fordelt i højbede, baljer og som vildskud i potteplanter og sprækker. Blomsterfesten er planlagt, så den begynder i det tidligste forår med løgplanter, og de sidste roser afblomstrer i december. Insekterne og småkravlet kan jo ikke bare tage i Bilka, hvis der ikke er mad i haven..

Vermouth, kryddersalt og blomsterdrys

Alt sammen en mangfoldighed i farver og smage, hvoraf rigtig mange ender i mit køkken til glæde året rundt. Solbær bliver til sylt, saft og likør. Krydderurterne til kryddersalt, pestoer og kryddereddiker. Krudt og ukrudt havner i salatskål, på pizzaerne og som drys på næsten alt. Og blomster og finere urter nedsænkes i alkohol til mit eget bud på gin, likør og Vermouth.

Men lige nu er sommerblomsterne i topform, og en solid håndfuld af dem endte i går som det smukkeste kryddersmør. Spiselige blomster er det nye… spraglede… og udover som kagepynt, i salater og bare som snack, er blomstersmørret nok noget af det nemmeste, man kan begive sig ud i. Rigtig mange blomster kan spises – men check lige for en sikkerheds skyld hos Onkel Google.

Blomstersmør

I al sin enkelthed:

  • 100 gram smør
  • En tallerkenfuld blomster (jeg brugte kornblomster, storkenæb, tallerkensmækker, morgenfrue, vild timian, rosenblade, bronzefennikel og basilikum). Befries for smådyr og skylles evt. forsigtigt.
  • Jeg brugte også en skefuld af de grønne tallerkensmækker-frø, som sidder tilbage efter afblomstringen. De smager kraftigt af karse og er helt vidunderlige.
  • Et nip salt.
  • Gerne lidt citrussmag. F.eks. i form af revet citronskal eller lidt af lagen fra et glas med saltsyltede citroner.

Det bløde smør røres med blomsterbladene og de øvrige ingredienser, og køles ned. Så nemt er det… Spises på en ny kartoffel, et stykke ristet fisk, en lun skive spidskål eller lidt grillet kød. (og ja – kød er ikke voldsomt klimavenligt. Vælg derfor kød efter princippet lidt, fremragende og velproduceret).

Velbekomme – til dig og til alle de glade insekter i din have.

Efterskrift

Ja-ja, tænker du nu. Det lyder jo meget godt, hvis man gider bruge timevis i haven hver uge året rundt, investerer formuer, arver en velbeplantet landsbyhave og i øvrigt afsætter 20 år til formålet. Næh. Vi overtog vores have for knap syv år siden. Dengang rummede haven det bemeldte grantræ, en kedelig plæne og et bambuskrat. Knofedt – jo, en sjat. Men ellers bare ’trial and error’ udført af en havenovice, gode råd fra venner, og nogle skønne vinterstunder på diverse have-websites og i gode bøger. Og så et pænt ryk først og sidst på året. Bare gør det!


Fotos: Skribenten.

Jeg elsker at krydse mad og ord. Jeg er kommunikationsrådgiver med speciale i fødevarekommunikation. Uddannet Cand.scient.pol med speciale inden for kvindeforskning, journalist og Executive Master i Corporate Communication og +18 års erfaring fra de corporate haller.

Men frem for alt er jeg madnørd af Guds nåde med hang til emulgerede saucer, og med dyb viden om alskens verdenskøkkener, løjerlige råvarer og de mange aspekter i fødevareproduktionen. Det begyndte da jeg læste Raymond Oliviers 800 siders "Kogekunstens Teknik og Finesser" som 10-årig, og jeg har talt om mad lige siden. Jeg kan også malke en ko.

Jeg er desuden medforfatter til bogen ’100 Kiksede Knald’ med 100 fortællinger om erotiske møder, som gik rivegalt.

Seneste artikler om Forbrug