Forårslikør: Sensommerens hyggebrandert skal kickstartes nu

af i Grønt/Liv & Mennesker/Mad

MADKLUMME // HAVEDRINKS – Foråret bevares bedst nedsænket i sprut. Det bevarer minderne om lykken og de lyse nætter, når årstidens friskhed forsvinder. Denne rabarber-hyldelikør har desuden den sidegevinst, at råmaterialet kan trylles til en fremragende marmelade, der gør osteanretningen meget gladere. Cirkulær økonomi og luksuriøs velsmag i ét.

Det er muligt, at den danske sang er en ung blond pige. Men hendes iltre kusine, det danske vejr, er en bitch. En ilter prinsesse fra blokkene, der går fra indsmigrende blidhed i sin lette blomstrede kjole, over altfortærende, tropisk hede – til pludselig at blive størknende kold som is, og sende sin bejler hen under vattæppet med blanke øjne og dirrende underlæbe.

Om den aktuelle fimbulvinter kan tilskrives det aktuelle politiske klima skal være usagt. Sne i maj og kulde i det politiske system er et scenarie værdigt for Game of Thrones.

Rabarberne er nemme at dyrke i haven, de elsker hestemøg, skal høstes inden sankthans og giver nogle fremragende svirp på modstandernes lår i en udvidet vandkamp

Men floraen i haven er ligeglad. Den er fremme i danseskoene dette forår. Syrenen og clematisen er i fuldt flor to uger tidligere end normalt – jeg ved det, for jeg har fødselsdag 14. maj, hvor netop clematis plejer at springe ud med et næsten koreograferet ‘pop’ – netop på min dag.

Rabarberne er også godt med, og inden længe er hylden på vej. Og det er disse to forårstegn, vi skal have gang i.

Nordisk sangria

Med deres syrlige, blomsteragtige og æteriske smage rummer de to planter om nogen smagen af forår og tidlig sommer, og den smag vil vi gerne gemme til den lumre sensommer eller den grå vinter.

De skal op glas, i selskab med sødme og sprut, og trylles til en henrivende forårslikør, der senere både kan sippes alene af små, nydelige glas, bankes op til en nordisk sommer-sangria med en sjat bobler, rosé eller hvidvin. Eller gøre sig som ledsager til en cremet dessert, som ostevin til for eksempel en blå ost, eller – oh, syndefald – en skive fuldfed foie gras, hvis man er på dét hold.

Om den aktuelle fimbulvinter kan tilskrives det aktuelle politiske klima skal være usagt. Men floraen i haven er ligeglad. Den er fremme i danseskoene dette forår

For at nå derhen skal vi henover de næste uger samle først de fineste røde rabarber, skylle dem, snitte i små, tynde bidder og lægge dem i patentglas med hvid rom, sukker og økocitron i tynde skiver.

Og når hylden så folder tyll-skørterne ud, fyldes glasset med nys udsprungne skærme med så lidt stilk i enden som muligt. Resultatet bliver, henover sommeren, en først blomsterduftende frisk likør, der henover vinteren sætter sig og bliver rundere, lidt mere oxideret i smagen, med strejf af lidt sherry eller den lyse hedvin Pineaud de Charantes.

Røde stængler fra Centralasien

Rabarberen er egentlig en bladgrøntsag. Den stammer fra Centralasien og er fyldt med diverse former for syre, herunder oxalsyre, der kan neutraliseres med forskellige kemikalier for at undgå den raspende fornemmelse på tænderne. Men det giver en melet farve og en bleg smag, så lev med det uldne gebis du får, de få gange om året der er friske rabarber på menuen. Rabarberne er nemme at dyrke i haven, de elsker hestemøg, skal høstes inden sankthans og giver nogle fremragende svirp på modstandernes lår i en udvidet vandkamp.

Hylden melder om forår med skyer af flødehvide blomster, der dufter lidt af kattetis og Sauvignon Blanc (eller også er det vinen, der dufter af hyld) – her boede, ifølge mytologien, kærlighedsgudinden Freja. Pluk blomsterne, mens de er unge, eller lad dem modne til blåsort farve og lav bærrene til en tæt, blårød suppe med tvebakker og æblebåde. Nogle laver kapers af grønne hyldebær, men det er – måske – giftigt. Måske ikke..

Kombineret giver de to planter den dejligste likør.

Opskrift – på slump:

Et stort patentglas, 1½ liter, skoldet.

Et lille bundt rabarber – måske 3-400 gram.

Måske 300 gram sukker. Man må – meget gerne – smage sig frem i processen.

To nævefulde hyldeskærme, befriet for de værste smådyr (pluk i skumringen, hvor de fleste insekter er væk, og læg skærmene i en kasse eller på en bakke natten over, så krybet kan krybe af).

En økologisk citron, vasket grundigt.

Evt. en vaniljestang – helt fint bare med bælgen, hvis kornene er brugt i en anden ret.

En flaske hvid rom – bare den billigste fra teenage-hylden. Alternativt vodka.

Alt placeres i patentglasset – evt. i etaper, hvis rabarber og hyld ikke er klar på samme tidspunkt. Stilles mørkt, giv glasset en vendetur engang imellem, så sukkeret opløses. Og smag dig samvittighedsfuldt frem til, hvornår likøren er klar.

Herefter sis likøren fra og hældes på flaske med et tætsluttende låg. Du får vel en god liter ud af denne portion.

Bonus info:

Af alt det frasiede materiale kan du lave en fremragende marmelade, der er skøn i kager eller til ost: alt materialet hakkes godt i en foodprocessor og koges under låg med lidt vand og 300-400 gram sukker, til det giver en god, aromatisk marmelade. Hældes på skoldede patentglas. Cirkulær økonomi kombineret med luksuriøs velsmag.


Alle fotos skribenten 

Jeg elsker at krydse mad og ord. Jeg er kommunikationsrådgiver med speciale i fødevarekommunikation. Uddannet Cand.scient.pol med speciale inden for kvindeforskning, journalist og Executive Master i Corporate Communication og +18 års erfaring fra de corporate haller.

Men frem for alt er jeg madnørd af Guds nåde med hang til emulgerede saucer, og med dyb viden om alskens verdenskøkkener, løjerlige råvarer og de mange aspekter i fødevareproduktionen. Det begyndte da jeg læste Raymond Oliviers 800 siders "Kogekunstens Teknik og Finesser" som 10-årig, og jeg har talt om mad lige siden. Jeg kan også malke en ko.

Jeg er desuden medforfatter til bogen ’100 Kiksede Knald’ med 100 fortællinger om erotiske møder, som gik rivegalt.

Seneste artikler om Grønt