HANDICAPPOLITIK // NYHED – Tre ministre har været i åbent samråd i Folketingets socialudvalg om Danmarks efterlevelse af FN’s Handicapkonvention. Ifølge social- og boligministeren har regeringen ingen intention om at inkorporere Handicapkonventionen i lovgivningen, og den vil ikke ophæve alle love og praksisser, der tillader magtanvendelse. Regeringen vil heller ikke sikre en ligelig fordeling af støtte til personer med handicap på tværs af kommuner og dermed forbedre retssikkerheden for borgerne. Derimod vil regeringen gerne arbejde på en national handicappolitisk handlingsplan for udvalgte områder.
Den danske regering fik i september måned en sønderlemmende kritik af FN’s Handicapkomité. Det gjorde den for på en lang række områder ikke at leve op til forpligtelserne i henhold til FN’s Handicapkonvention, og for at det tværtimod på mange områder går tilbage med rettighederne for mennesker med handicap. POV har allerede skrevet om det i flere artikler – den første her.
Det fik handicapordfører Rosa Lund (EL) til i et § 20-spørgsmål at spørge social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) om, hvad regeringen vil gøre for at vende udviklingen på handicapområdet, ligesom det fik hende til – sammen med handicap-, psykiatri- og socialordfører Charlotte Broman Mølbæk (SF) – at indkalde Sophie Hæstorp Andersen og to andre ministre i åbent samråd i Folketingets socialudvalg om sagen.
Hvordan forholder regeringen sig til FN-kritikken?
Den 9. oktober var Sophie Hæstorp Andersen i Folketingssalen for at svare på § 20-spørgsmålet. Hun anerkendte, at der ”jo desværre [er] rigtig store udfordringer på handicapområdet”, men mente, at regeringens rammeaftale på det specialiserede socialområde fra maj måned er en ”meget ambitiøs og samlet handicappolitisk plan, der kan forandre handicapområdet til det bedre, både på kort og på lang sigt”.
Den 7. november var Sophie Hæstorp Andersen mødt frem i det åbne samråd i Folketingets socialudvalg. Charlotte Broman Mølbæk indledte med at påpege, at den negative udvikling på området er bekymrende, idet hun fremhævede FN’s kritik af:
- at brugen af magtanvendelse i psykiatrien og på bostederne er forøget
- at inklusionen af børn med autisme, ADHD, cerebral parese mv. i folkeskolerne ikke går godt
- at geografien og den lokale kommunale økonomi har stor indflydelse på tilkendelser af nødvendige hjælpemidler og retssikkerhed for borgerne i kommunerne
- at Danmark ikke har inkorporeret Handicapkonventionen i dansk lovgivning
- at Danmark siden 2013 ikke har haft en tværgående national handicappolitisk handlingsplan, der dækker alle samfundsområder og livsfaser, og at man endnu ikke har iværksat en sådan.
Hun pointerede, at der har været rejst kritik mange steder fra, blandt andet fra Danske Handicaporganisationer og Institut for Menneskerettigheder. Sidstnævnte har udtalt, at de ”forventer, at Danmark tager komitéens kritik til sig og handler på den,” sagde hun.
”Imidlertid kan vi konstatere, at regeringen har været utroligt stille i forhold til den her kritik. Der har ikke været nogen tydelige tilkendegivelser af, hvor man stiller sig i forhold til kritikken, og hvad man vil gøre. Så det er ønsket, at regeringen kan komme ind på det i dag,” understregede Charlotte Broman Mølbæk.
Hun og Rosa Lund havde blandt andet bedt social- og boligministeren om at forholde sig til samtlige rejste kritikpunkter i FN’s Handicapkomités konkluderende rapport, herunder det generelle forhold, at det går den forkerte vej med at leve op til konventionen.
Sophie Hæstorp Andersen indledte med at fastslå: ”Først og fremmest er det vigtigt at pointere, at det ikke er kritik, komitéen har udtrykt, men anbefalinger.”
Socialministeren fortsatte:
”I forhold til udvikling på området, så peger Institut for Menneskerettigheders handicapbarometer på, at der er tilbageskridt på flere indikatorer på området, herunder på diskrimination, tilgængelighed og mobilitet, og barometeret måler borgernes egne opfattelser af deres livssituation via et spørgeskema. Barometeret viser også stilstand på indikatorerne for vold, evne til at leve et selvstændigt liv, samfundsinklusion, social tryghed og uddannelse, mens der til gengæld ses en positiv udvikling for beskæftigelse. Det går selvfølgelig ikke, at der er områder, der er stillestående eller ligefrem tilbagegående. Udviklingen skal gå fremad, og regeringen har også store ambitioner …”
Regeringen vil ikke inkorporere Handicapkonventionen i dansk lovgivning
Charlotte Broman Mølbæk og Rosa Lund havde også bedt Sophie Hæstorp Andersen om at redegøre for, hvordan regeringen vil følge op på FN’s kritik, dels af at Danmark endnu ikke har indskrevet Handicapkonventionen i dansk lovgivning, dels af at Danmark ikke har iværksat en tværgående national handicappolitisk handlingsplan, der dækker alle samfundsområder med afsæt i Handicapkonventionen.
De havde spurgt ministeren, om regeringen vil ophæve eller ændre lovgivning, der ifølge FN’s rapport tager tilbageskridt i forhold til mennesker med handicaps beskyttelse, og de havde spurgt, hvad regeringen vil gøre for at bekæmpe borgernes manglende retssikkerhed i kommunerne i forhold til at få tilkendt nødvendige hjælpemidler.
Sophie Hæstorp Andersen svarede, at opfølgningen på anbefalingerne kommer til at tage tid, blandt andet fordi regeringen har et kritisk blik på nogle af dem.
Men hun kunne straks fastslå, at regeringen ”ikke har nogen intentioner om at inkorporere konventionen i dansk lovgivning”, og at det også har været linjen under tidligere skiftende regeringer. Hun mente, at ”FN’s Handicapkomité ikke nødvendigvis har den fulde forståelse af og indsigt i det danske velfærdssystem, vores kultur og traditioner og vores politiske system”.
Derudover pointerede hun, at Danmark – ved at have ratificeret konventionen – allerede har forpligtet sig til at indrette sin lovgivning og administrative praksis i overensstemmelse med konventionens principper, og at borgerne kan påberåbe sig den ved domstolene og andre myndigheder.
Det har ingen konsekvenser for kommunerne, når de ikke overholder lovgivningen. Hvad vil regeringen gøre ved det?
For så vidt angår anbefalingen om at iværksætte en tværgående national handicappolitisk handlingsplan, så indgår der en handlingsplan i rammeaftalen på handicapområdet fra foråret, sagde hun. Den ligger ikke helt fast endnu, men er ”vinklet på, hvordan vi får flere mennesker med handicap i uddannelse og beskæftigelse.”
For så vidt angår anbefalingen om, at regeringen ophæver alle love og afskaffer alle praksisser, der fx tillader magtanvendelse mod personer med handicap, syntes hun, de er for vidtgående. Regeringen kommer aldrig til at undgå al magtanvendelse, sagde hun, men lovede, at brugen af magt vil blive overvåget.
For så vidt angår anbefalingen om, at Danmark skal sikre en ligelig fordeling af støtte til personer med handicap på tværs af kommuner, så kommuner overvåger brugen af disse midler og adresserer uligheden i midler på tværs af sektorer, hvilket ville bekæmpe den nuværende manglende retssikkerhed i kommunerne i forhold til tildeling af hjælpemidler, afviste hun at ville følge den. Hun sagde:
”Vi har i dag i Danmark et kommunalt selvstyre. Og hvis alle kommunerne i Danmark så ud på samme måde, ville det ikke nødvendigvis være til fordel for borgerne. Det ville blot sætte barren [for hjælp] på et minimumsniveau og dermed forringe kvaliteten [af hjælp] for en lang række borgere. Når det er sagt, er regeringen helt enig i, at der er behov for at understøtte, at borgerne uanset bopæl har den indsats, de har ret til og behov for …”
Også indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) og børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) var inviteret med i samrådet; Sophie Løhde for at redegøre i detaljen for, hvad regeringen vil gøre for at nedbringe brugen af bæltefikseringer og beroligende medicin i psykiatrien; Mattias Tesfaye for at svare på, hvad regeringen vil gøre for at løfte kvaliteten i arbejdet i kommunerne med inklusion af børn med fx autisme. Begge gav udtryk for, at det egentlig gik helt godt nu, selvom de på hver deres ressortområde indrømmede, at der har været og stadig findes problemer.
Hvordan kan forholdene blive bedre, når regeringen vil reducere udgifterne?
Efter ministrenes besvarelser spurgte Charlotte Broman Mølbæk socialministeren: ”Hvordan kan vi forbedre forholdene for mennesker med handicap, når der [i rammeaftalen, red.] står, at vi skal reducere [udgifterne, red.], og når vi allerede bruger færre penge per borger med et handicap i Danmark?”
Socialordfører Katrine Daugaard (LA) pegede på sin side (på video over Teams) på, at regeringen mangler blik for kommunernes manglende lovmedholdelighed i forvaltningen af lovgivningen på socialområdet. Det har ingen konsekvenser for kommunerne, når de ikke overholder lovgivningen. Hvad vil regeringen gøre ved det?
De spørgsmål svarede ministeren ikke på.
Handicapkomitéens kritik og anbefalinger er ikke bindende
FN er ikke kommet med kritik, men med anbefalinger, påstod social- og boligministeren. POV har derfor spurgt ligebehandlingschef Rasmus Brygger fra Institut for Menneskerettigheder om, hvad der ligger i ”kritik” og ”anbefalinger”, og hvilken juridisk betydning anbefalingerne fra Handicapkomitéen har.
”FN’s Handicapkomité er både kommet med kritik og anbefalinger til Danmark. For eksempel har komitéen udtrykt bekymring over den manglende handicappolitiske handlingsplan og derfor anbefalet, at Danmark får udarbejdet handlingsplanen hurtigst muligt. Komitéen er altid konstruktiv, og derfor vil den aldrig udtale kritik uden at komme med en konkret anbefaling, Danmark kan handle på,” skriver Rasmus Brygger den 8. november i en e-mail til POV.
Regeringen har varslet, at der arbejdes på en ny handlingsplan, men den skal kun dække job og uddannelse. Det er et fremskridt, men ikke godt nok
”FN’s Handicapkonvention er en bindende international konvention, som de danske myndigheder skal overholde. Gør myndighederne ikke det, kan de blive dømt ved danske domstole for at overtræde konventionerne. Udtalelser og anbefalinger fra FN’s Handicapkomité er derimod kun vejledende. Dem kan regeringen derfor selv vælge, om den vil følge. Vi anbefaler, at regeringen tager stilling til anbefalinger fra FN’s Handicapkomité og begrunder det, hvis den vælger ikke at følge dem,” fortsætter han.
En ny handlingsplan bør favne alle aspekter af et menneskeliv
POV har også spurgt Rasmus Brygger om, hvad Institut for Menneskerettigheder mener om regeringens stillingtagen til komitéens anbefalinger.
”Vi anser det for positivt, at der har været en bred debat om og fokus på komitéens anbefalinger til Danmark. Vi er blandt andet glade for, at social- og boligministeren er åben for at drøfte omfanget af den kommende handicappolitiske handlingsplan og de konkrete initiativer heri,” skriver han, men tilføjer:
”Samtidig viser komitéens anbefalinger, at der er behov for et bredt og vedholdende fokus på at sikre og fremme rettighederne for mennesker med handicap på tværs af alle myndighedsområder. Det gælder for eksempel emner som tvang i psykiatrien, inklusion i folkeskolen og tilgængelighed i det fysiske og digitale miljø.”
Direktør for Institut for Menneskerettigheder Louise Holck har udtrykt sig lidt tydeligere. I Jyllands-Posten den 20. september gav hun denne vurdering:
”Regeringen har varslet, at der arbejdes på en ny handlingsplan, men den skal kun dække job og uddannelse. Det er et fremskridt, men ikke godt nok. Planen bør favne alle aspekter af et menneskes liv fra vugge til grav.”
Læs også Inge Ambrosius’ kronik “Danmarks handicappolitik under kritik: Menneskesyn eller økonomisk kortsigtethed?”
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
