
CHILE // ANALYSE – Ved en folkeafstemning i Chile søndag sagde befolkningen massivt ”ja” til at få en ny grundlov. Den nuværende grundlov stammer fra Augusto Pinochets diktatur og er blevet et symbol på landets sociale ulighed. Næste skridt er at vælge den forsamling, som skal skrive den nye lov.
Ved søndagens folkeafstemning skulle knapt 15 millioner stemmeberettigede chilenere tage stilling til to spørgsmål. Først om de ønskede en ny grundlov, eller om de ville beholde den eksisterende. Derefter skulle de tage stilling til, hvem der i givet fald skal udarbejde den nye grundlov. Her var der to muligheder at vælge imellem: Enten en forsamling bestående halvt af parlamentsmedlemmer, halvt af folk valgt specifikt til lejligheden, eller en forsamling udelukkende valgt til dette formål.
Det første spørgsmål blev bevaret med et massivt ”ja” til en ny grundlov på 78 procent af stemmerne, og til spørgsmål nummer to svarede 79 procent, at de foretrak en dedikeret grundlovgivende forsamling. Dette resultat var næsten præcis det samme, som resultaterne af de seneste meningsmålinger. De havde forudset, at cirka 80 procent ville stemme for en ny grundlov, og omkring 75 procent ville foretrække en grundlovgivende forsamling valgt specifikt til dette formål.
Pæn valgdeltagelse giver legitimitet
Mens det på forhånd var ventet, at der ville være et klart flertal for en ny grundlov, var der større spænding om stemmeprocenten. En lav stemmeprocent kunne stille spørgsmål ved legitimiteten af den videre proces, mens en høj stemmeprocent omvendt ville give et rygstød til fortalerne for en ny grundlov. Her endte stemmeprocenten på lige godt 50 procent. I en chilensk sammenhæng er det på den pæne side, da det er på niveau med præsidentvalgene i det seneste årti, hvor det ikke har været obligatorisk at stemme.
Piñera benyttede lejligheden til at tage afstand fra den hidtidige grundlov ved at sige ”indtil nu har grundloven delt os. Fra i dag bør vi alle samarbejde for at gøre den nye grundlov til et symbol på enighed”
Det klare resultat og den pæne valgdeltagelse fik præsident Sebastián Piñera til at gå på TV søndag aften og sige, at afstemningen ”er en triumf for alle os chilenere, som elsker demokrati og fred, og det bør fylde os med håb”, samt ”vi har vist, at dialogen er mere frugtbar end intolerancen”.
Piñera benyttede også lejligheden til at tage afstand fra den hidtidige grundlov ved at sige ”indtil nu har grundloven delt os. Fra i dag bør vi alle samarbejde for at gøre den nye grundlov til et symbol på enighed”.
Endnu et stykke vej til en ny grundlov
Søndagens afstemning var imidlertid kun det første skridt i retning mod en ny grundlov. Næste skridt er, at der til april skal vælges den grundlovgivende forsamling. Det er på forhånd bestemt, at den skal bestå af 155 medlemmer, og at der skal være ligestilling mellem mænd og kvinder. I praksis betyder det, at der vil være enten 78 mænd og 77 kvinder eller omvendt. Samtidig er en række af Chiles oprindelige indianske stammer, som udgør cirka 13 procent af befolkningen, sikret repræsentation.
Den grundlovgivende forsamling får ni måneder til at skrive et forslag til en ny grundlov. Processen kan om nødvendigt blive forlænget med yderligere tre måneder. Forslaget til en ny grundlov skal godkendes af mindst to tredjedele af forsamlingen, hvorefter den skal endeligt godkendes ved en ny folkeafstemning. For at sikre legitimitet vil det her være obligatorisk at stemme. Alt i alt betyder det, at den nye grundlov først kan være vedtaget en gang i løbet af 2022, og i princippet kan den altså også blive afvist ved folkeafstemningen.
Piñera holdt afstemning med armen på ryggen
Præsident Piñera har ført kampagne for, at få så mange som muligt til at stemme. Søndag aften gjorde det det muligt for ham at tage resultatet til indtægt for hans anbefaling. Det er imidlertid et bemærkelsesværdigt politisk skifte fra Piñeras side, da han i sin tid stillede op til præsidentvalget, som modstander af ny grundlov.
Regeringskoalitionen bag Piñera, Chile vamos – ”Kom så Chile” – er da også splittet mellem tilhængere og modstandere af en ny grundlov. Derimod er der bred opbakning til en ny grundlov i det politiske centrum og på venstrefløjen. Det grumsede billede på højrefløjen afspejler, at det chilenske samfund i november 2019 havde vredet armen rundt på Piñera, forud for hans annoncering af folkeafstemningen.
Som beskrevet i en tidligere artikel i POV var der i oktober udbrudt omfattende social uro i Chile. Det startede med, at studerende protesterede mod en forhøjelse af billetpriserne i metroen i hovedstaden Santiago de Chile. Dette relativt begrænsede oprør bredte sig imidlertid hurtigt, og udviklede sig til generelle demonstrationer mod landets sociale ulighed. For præcist ét år siden, den 25. oktober 2019, kulminerede det ved en demonstration, hvor 1,2 millioner mennesker var på gaden.
En prisstigning på 25 øre fik bægeret til at flyde over i Chile
En tydelig trængt præsident Piñera reagerede ved at fyre flere ministre og fremsætte, hvad han kaldte, en ”Ny social dagsorden”, som indeholdt reformer indenfor pension, sundhed, minimumsløn og skat. Endeligt udskrev han søndagens folkeafstemning. Den skulle oprindelig have været holdt i april, men Covid19-pandemien, som ramte Chile hårdt, førte til, at den blev udskudt til oktober.
Grundlov som symbol på social ulighed
De sociale protester og ønsket om en ny grundlov var vokset sammen, fordi grundloven regulerer en række af de sociale forhold, som var i fokus for protesterne. Der var især tre områder, hvor der skete en sammenkædning.
For det første pensionssystemet, som blev privatiseret under Pinochet. Alle chilenere skal indbetale 10 procent af deres løn til private pensionsselskaber, men udbetalingerne er i mange tilfælde utilstrækkelige, når folk går på pension. Der er derfor en stor gruppe af fattige pensionister i landet, og pensionsselskaberne er meget upopulære. En pensionsreform var derfor et af hovedkravene ved demonstrationerne i 2019.
For det andet er det spørgsmålet om sundhed. I Chile skal man betale til en sundhedsforsikring, og her benytter mange en udgave, der er understøttet af staten. Problemet er, at denne forsikring ikke giver adgang til de bedre private hospitaler med korte ventelister. For at få adgang til disse skal man have en privat sundhedsforsikring, som er udenfor rækkevidde for en stor del af befolkningen.
En reform af sundhedssystemet er blevet yderligere aktuel i forbindelse med Covid19-pandemien. Som beskrevet i en tidligere artikel i POV International blev Chile hårdt ramt, og det offentlige sundhedssystem blev presset i bund. På den måde har Covid19-pandemien utvivlsomt givet yderligere opbakning til tilhængerne af en ny grundlov.
Udviklingen i Chile er et slående eksempel på, hvor hårfin grænsen kan være mellem succes og krise
Det tredje spørgsmål er uddannelse. Det chilenske uddannelsessystem er på samme måde som sundhedssystemet delt i en offentlig og privat del, men med store forskelle i kvaliteten.
På alle tre områder ligger tilhængerne af en ny grundlov op til, at staten skal spille en større rolle og fordele adgangen til disse goder mere ligeligt i befolkningen. Målet er, at der skal være mindre forskel mellem dem som har råd til at betale for en privat løsning, og dem som er afhængige af det offentlige system.
Grundlov som levn fra Pinochets diktatur
En ny grundlov vil ikke alene bane vejen for sociale reformer, men vil samtidig have en stor symbolsk værdi, som et opgør med Pinochets militærdiktatur, der regerede Chile fra 1973 til 1990. Grundloven er ganske vist blevet justeret nogle gange i sin levetid, så nogle af de mest autoritære elementer er blevet fjernet. Ændringerne er imidlertid svære at gennemføre inden for grundlovens rammer.
Da teksten til den nye grundlov skal godkendes af mindst to tredjedele af den kommende forsamling, vil det sandsynligvis være nødvendigt at lave et kompromis hen over den politiske midte for at få den nødvendige tilslutning
I sin tid forsøgte Pinochet endda at forhindre, at grundloven kunne blive erstattet med en ny. Det skete ved, at den ikke indeholdt retningslinjer for, hvordan den kunne afskaffes, og den tillod heller ikke folkeafstemninger. Forud for søndagens folkeafstemning var det derfor nødvendigt at vedtage en ændring af grundloven, som fastlagde processen. Det lykkedes at få det på plads ved en bred politisk aftale i december 2019.
Usikkert udfald af processen
Selvom det søndag blev til en overvældende sejr for tilhængerne af en ny grundlov, er det usikkert, hvor anderledes den nye grundlov bliver. Det kommer helt til at afhænge af sammensætningen af den grundlovgivende forsamling.
Præsident Piñera er ikke specielt populær, men omvendt er venstrefløjen også præget af intern splid. Den står derfor heller ikke nødvendigvis til at få et godt valg til april. En anden usikkerhed er, om de mange grupper, som var aktive under de sociale protester, kan få en afgørende plads i den grundlovgivende forsamling.
Da teksten til den nye grundlov skal godkendes af mindst to tredjedele af den kommende forsamling, vil det sandsynligvis være nødvendigt at lave et kompromis hen over den politiske midte for at få den nødvendige tilslutning.
Valget til den grundlovgivende forsamling i april vil give en indikation af, hvordan kompromiset kommer til at se ud.
LÆS FLERE ARTIKLER AF THOMAS CHRISTIANSEN HER.
Topillustration: Alechriq on Wikimedia Commons
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her