HANDICAPPOLITIK // NYHED – 15 år efter sin ratificering af FN’s Handicapkonvention får Danmark meget alvorlig kritik fra FN’s Handicapkomité for ikke at leve op til konventionen på en lang række områder. Manglende bevidstgørelse om mennesker med handicap er et af komitéens vigtige kritikpunkter i forhold til efterlevelse af specifikke artikler. Denne er den tredje af seks artikler i POV om FN’s kritik af dansk handicappolitik.
FN’s Handicapkomité giver Danmark meget alvorlig kritik for ikke at leve op til konventionen på en lang række områder. POV har allerede skrevet om Danmarks manglende inkorporering af konventionen i lovgivningen og flere andre principielle kritikpunkter.
Danmark får dog også skarp kritik af og anbefalinger vedr. manglende efterlevelse af en række specifikke rettigheder i Handicapkonventionen (art. 5-30). Deres skribent har blandt andet hæftet sig ved artiklen om bevidstgørelse om personer med handicap og deres rettigheder (art. 8).
Manglende efterlevelse af artikel 8 om bevidstgørelse
Synlighed af mennesker med handicap i mediebilledet er en grundlæggende forudsætning for, at politikere, vælgere, embedsmænd og en lang række andre interessenter forholder sig positivt til dem. Hvis de ikke er synlige, eller de er synlige på en ikke retvisende måde, så bliver deres vej til grundlæggende rettigheder, retssikkerhed og inklusion svært fremkommelig.
Derfor findes der i FN’s Handicapkonvention en meget vigtig artikel 8 om bevidstgørelse. Deltagerstaterne forpligtes til at vedtage passende foranstaltninger til at øge bevidstheden i hele samfundet om personer med handicap:
- De skal øge forståelsen for dem og skabe respekt for deres rettigheder og værdighed
- De skal bekæmpe stereotyper og fordomme om dem og fremme en positiv holdning til dem
- De skal fremme anerkendelsen af deres færdigheder, fortrin, evner og bidrag i blandt andet uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet
- De skal fremstille dem på en måde, der er i overensstemmelse med konventionens formål
Pligten til at efterleve artiklen om bevidstgørelse gælder ikke alene politikere, men også mediefolk.
Et eksempel på negativ bevidstgørelse er den diskurs og retorik i den offentlige politiske debat, hvor politikere italesætter mennesker med handicap som en minoritetsgruppe, der snylter på almenområdet som en gøgeunge – såkaldt gøgeungeretorik
FN’s Handicapkomité har i september måned givet Danmark meget alvorlig kritik for ikke at leve op til konventionen, blandt andet i forhold til denne artikel.
Komitéen udtrykker bekymring over ableisme – diskrimination af mennesker med handicap på baggrund af en favorisering af kropskapable personer – og fremherskende stereotyper og fordomme om mennesker med handicap. Den er også bekymret over, at niveauet af viden om disse menneskers rettigheder hos både mange offentlige embedsmænd og i befolkningen som sådan er lavt. Og så retter den kritik af medierne.
Eksempler på negativ bevidstgørelse om mennesker med handicap
Et eksempel på negativ bevidstgørelse er den diskurs og retorik i den offentlige politiske debat, hvor politikere italesætter mennesker med handicap som en minoritetsgruppe, der snylter på almenområdet som en gøgeunge – såkaldt gøgeungeretorik.
Den har vi set anvendt, lige siden daværende formand for Kommunernes Landsforening Erik Fabrin (V) i 2009 slog en debat om udgifterne til det specialiserede socialområde an.
Offentligheden fik at vide, at disse udgifter var eksploderet, og at målgruppen for socialområdet var forkælet. Han sagde, at udgifterne havde en skadelig gøgeungeeffekt i den kommunale økonomi – første gang i en artikel i Danske Kommuner med overskriften: ”Gøgeungerne skal ud af systemet”. Her skrev han: ”Vi har en mervækst på specialområderne, som skal finansieres fra normalområderne. Det er en gøgeunge, som skal ud af systemet.”
Det er den samme retorik, vi ser fra politisk hold i dag. Eksempelvis benyttede finansminister Nicolai Wammen (S) sig af den, da han på et pressemøde 31. august 2023 fremlagde udspillet til Finansloven for 2024 og forklarede store kommunale besparelser på udgifterne til folkeskolen i de seneste år med voldsomt stigende udgifter til det specialiserede socialområde.
Komitéen anbefaler, at Danmark udarbejder og vedtager en langsigtet national strategi til at bekæmpe stereotyper og øge en positiv bevidsthed om mennesker med handicaps rettigheder
Et af de nyeste eksempler på modarbejdelse af artiklen om bevidstgørelse er en udtalelse i DR Deadline 6. maj i år.
Her behandlede Deadline den nye rammeaftale på handicapområdet og talte blandt andet med forperson for bevægelsen En million stemmer, Monica Lylloff. Hun udtrykte stor bekymring over for perspektiverne i aftalen. Nu afgåede social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) kaldte derefter hendes udtalelser ”tæt på paranoide”. Det var en meget grov, nedværdigende og respektløs udtalelse om en repræsentant for grupper af mennesker med handicap.
FN anbefaler, at Danmark udarbejder en langsigtet national bevidstgørelsesstrategi
FN’s Handicapkomité påpeger, at der er et fravær af periodiske, regelmæssige og kontinuerlige bevidstgørelsesforanstaltninger rettet mod offentligheden, offentlige embedsmænd og private aktører om rettighederne for personer med handicap i henhold til konventionen.
På den baggrund anbefaler den, at Danmark udarbejder og vedtager en langsigtet national strategi til at bekæmpe stereotyper og øge en positiv bevidsthed om mennesker med handicaps rettigheder i regeringen, herunder i lovgivende organer, administrationen og retsvæsenet, i offentligheden, i private sektorer og blandt personer med handicap selv.
Det skal ske i tæt samråd med og med aktiv inddragelse af personer med handicap gennem deres repræsentative organisationer, og strategien skal overvåges for at sikre, at den får en positiv virkning.
Kritik af manglende efterlevelse af andre specifikke rettigheder
Der er også mange andre kritikpunkter fra Handicapkomitéen om manglende dansk efterlevelse af specifikke artikler i konventionen. Det gælder blandt andet følgende rettigheder:
- Adgang til domstolene (art. 13), idet der er barrierer for adgangen og manglende tilpasning til mennesker med handicap.
- Personlig frihed og sikkerhed (art. 14), hvor eksempelvis personer med intellektuelle og psykosociale handicap tilbageholdes og tvangsbehandles, selvom de modsætter sig behandling og ikke anses for at være i stand til at give informeret samtykke.
- Tortur eller grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (art. 15), blandt andet i form af stigende brug og udbredelse af tvang, tvangsbehandling og restriktiv praksis i forhold til børn og voksne med handicap på sociale og psykiatriske institutioner.
- At leve selvstændigt og være inkluderet i samfundet (art. 19). Eksempelvis har regeringen udvidet reglerne for, hvornår kommuner kan beslutte uden samtykke fra borgere med store støttebehov, at de skal flyttes til botilbud, hvor de ikke ønsker at være, eller hvor afstanden til resten af deres familie måske er lang. Et andet eksempel er, at folk kan risikere kun at få begrænset adgang til nødvendige personlige assistentordninger (BPA-ordningen) eller at få hjælpen trukket tilbage eller minimeret igen.
- Respekt for hjem og familie (art. 23). Komitéen kritiserer for eksempel, at forældre med handicap modtager utilstrækkelig eller forsinket støtte, og at det kan have betydelig indflydelse på vurderingen af deres forældrekompetencer. Nogle gange medfører det, at de nægtes deres ret til at udøve forældreansvar, for eksempel så deres børn bliver bortadopteret uden deres samtykke.
- Retten til sundhed (art. 25). Komitéen kritiserer Danmark for, at den gennemsnitlige forventede levealder for personer med intellektuelle og/eller psykosociale handicap er betydeligt lavere end for resten af befolkningen, ligesom disse ikke deltager på samme niveau som andre i de nationale forebyggende sundhedsprogrammer.
- Habilitering og rehabilitering (art. 26). Der er utilstrækkelig adgang til habiliterings- og rehabiliteringsydelser.
- Uddannelse (art. 24). Komitéen kritiserer, at mennesker med handicap har væsentligt dårligere uddannelsesgrad end almenbefolkningen. For eksempel har en mislykket inklusionsreform i folkeskolen fra 2014 betydet flere barrierer og ført til skolevægring hos blandt andet børn med autisme.
- Arbejde og beskæftigelse (art. 27). Komitéen kritiserer, at mennesker med handicap er væsentligt mindre i beskæftigelse end almenbefolkningen, og at det burde være anderledes.
- Tilstrækkelig levestandard (art. 28). Komitéen er for eksempel bekymret over, at et faldende antal personer med handicap modtager økonomiske ydelser til dækning af handicaprelaterede merudgifter i henhold til § 100 i Lov om social service, og at disse ydelser ophører fra pensionsalderen.
I næste artikel i denne serie vil vi samle op på de foreløbige politiske reaktioner på FN-kritikken fra regeringen. Blandt andet vil vi analysere statsministerens åbningstale i Folketinget 1. oktober med handicapblikket på.
Læs Lisbeth Riisager Henriksens tidligere to artikler i POV om FN’s kritik af dansk handicapindsats:
FN kritiserer manglende systematisk handicapperspektiv i dansk lovgivning
Læs også hendes to artikler i POV fra 2021 om, at skiftende regeringer har brudt Handicapkonventionen i forhold til reformen af førtidspension og fleksjob fra 2012:
Reformen af førtidspension og fleksjob lever ikke op til Handicapkonventionen
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her 
