HANDICAPPOLITIK // NYHED – 15 år efter sin ratificering af FN’s Handicapkonvention får Danmark meget alvorlig kritik fra FN’s Handicapkomité for ikke at leve op til konventionen på en lang række områder. Blandt andet er økonomien i kommunerne utilstrækkelig, og mennesker med handicap inddrages ikke i tilfredsstillende grad i udvikling og implementering af lovgivning. Dette er den anden af seks artikler om FN’s kritik af dansk handicappolitik.
FN’s Handicapkomité er kommet med omtrent 41 sønderlemmende kritikpunkter og lidt flere anbefalinger til den danske regering. Det er sket efter dens eksamen af Danmark i Genève i august om, hvordan det går med at leve op til Handicapkonventionen.
Kritikken og anbefalingerne landede i Danmark sent 13. september.
POV beskrev i sin første artikel om sagen, at FN blandt andet kritiserer den danske regering for, at den ikke har inkorporeret konventionen i lovgivningen. Det gjorde man også i 2014.
Nu anbefaler komitéen – ligesom i 2014 – at deltagerstaten ”inkorporerer konventionen i Danmarks, Færøernes og Grønlands lovgivning og træffer foranstaltninger til yderligere at forbedre domstolenes og de administrative organers direkte anvendelse af konventionen, herunder ved at gøre konventionen, komitéens retspraksis og dens generelle bemærkninger til en integreret del af den systematiske kapacitetsopbygning for alle dommere.”
FN’s Handicapkomité udtaler nu kritik af fire særlige punkter og giver anbefalinger til at rette op på forholdene
I 2014 skulle et regeringsnedsat inkorporeringsudvalg afgive betænkning om, hvorvidt man ville anbefale den daværende SR-regering at inkorporere syv specifikke konventioner i dansk lovgivning.
Allerede dengang fremkom væsentlige argumenter for inkorporering, og et flertal, som blandt andet talte daværende formand for Landsforeningen for Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede Holger Kallehauge og daværende direktør i Institut for Menneskerettigheder Jonas Christoffersen, anbefalede inkorporering af seks ud af syv specifikke konventioner, herunder Handicapkonventionen.
Den primære praktiske betydning af en inkorporering er i forhold til kommunale og regionale forvaltningsmyndigheder, skrev de. Disse myndigheder træffer langt de fleste afgørelser om borgernes rettigheder.
Flertallet i udvalget vurderede allerede dengang, at forvaltningsmyndigheder ikke er tilstrækkelig opmærksomme på betydningen af borgernes internationale menneskerettigheder.
Udvalgsflertallet fremhævede blandt andet betydningen af inkorporering med følgende to argumenter:
1. ”Inkorporering af (…) menneskerettighedskonventioner har til formål at styrke gennemslagskraften nationalt af menneskerettigheder, som Danmark har arbejdet for og tiltrådt internationalt. (…) En inkorporering af flere konventioner i dansk ret vil i praksis først og fremmest tydeliggøre myndighedernes pligt til at anvende konventionerne, og navnlig påtager Danmark sig ikke nye internationale forpligtelser. (…) [Den] vil skabe større opmærksomhed og bevidsthed om konventionerne og deres indhold. Allerede derved vil inkorporering bidrage til at sikre en bedre beskyttelse af de rettigheder, som borgerne allerede har i dag, men som i praksis ikke anvendes i tilstrækkelig grad.”
2. ”En inkorporering vil også mere principielt styrke borgernes retsbeskyttelse ved at skabe et lovbestemt grundlag for at anvende konventionerne. Danske domstole og retsanvendende myndigheder har allerede i dag adgang til at fortolke og anvende dansk ret i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, ligesom de efter den almindelige opfattelse har pligt til så vidt muligt at fortolke dansk ret på en sådan måde, at der ikke opstår direkte konflikter med de internationale forpligtelser. Selv uden en inkorporering gælder de internationale forpligtelser i dansk ret navnlig som hensyn i fortolkningen af lovgivningen, men der er forskellige syn på, med hvilken vægt de gælder. En inkorporering vil skabe klarhed og betyde, at de internationale forpligtelser gælder som dansk lov.”
Endvidere fremhævede de den praktiske betydning af især en inkorporering af FN’s konvention om barnets rettigheder (Børnekonventionen) og FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap (Handicapkonventionen):
”Disse to konventioner har stor betydning for beskyttelsen af de to persongrupper, der i praksis er i særlig risiko for at blive udsat for indgreb og overgreb. Det er desuden inden for disse to konventioners anvendelsesområde, at der efter vores vurdering i praksis er længst vej til overholdelsen af internationale menneskerettigheder.”
Mennesker med handicap er i særlig risiko for overgreb. Principiel kritik
I forhold til de generelle principper og forpligtelser (art. 1-4) i konventionen udtaler FN’s Handicapkomité herudover kritik af fire særlige forhold og giver anbefalinger til at rette op på forholdene:
1. Manglende systematisk handicapperspektiv
Komitéen er bekymret over, at lovgivningen i Kongeriget Danmark ikke systematisk omfatter et handicapperspektiv og menneskerettighedsmodellen for handicap. Den er også bekymret over manglen på foranstaltninger til at revidere og ophæve diskriminerende eller bagstræberisk lovgivning om rettigheder for personer med handicap.
Derfor anbefaler den, at kongeriget ”foretager en omfattende gennemgang af eksisterende lovgivning for at sikre overensstemmelse med principperne, definitionerne, rettighederne og forpligtelserne i henhold til konventionen, ophæver enhver lovgivning, herunder nylige ændringer, der træffer bagstræberiske foranstaltninger, og afholder sig fra at træffe bagstræberiske foranstaltninger i fremtiden, herunder i de nuværende processer, der udformer den nye regerings politikker.”
2. Manglende handlingsplan
Komitéen er bekymret over, at der endnu ikke er indført en ny national handlingsplan for personer med handicap i Danmark, Færøerne og Grønland, og at den planlagte handlingsplan i Danmark kun vil dække områderne arbejdsmarked og uddannelse.
Den anbefaler de tre landes regeringer at vedtage nationale handicaphandlingsplaner, der dækker alle rettigheder og væsentlige områder i henhold til konventionen.
Der skal herunder opstilles konkrete målsætninger, målbare mål, et passende budget og indikatorer for at evaluere fremskridt i gennemførelsen af planerne. De anbefaler også styrkelse af den periodiske uddannelse om konventionen blandt de kommunale, regionale og nationale myndigheder.
3. Utilstrækkelig økonomi
Komitéen er bekymret over statens ujævne fordeling af midler til personer med handicap på tværs af kommunerne. Den mange steder utilstrækkelige økonomi krænker blandt andet personer med handicaps ret til at leve uafhængigt og være inkluderet i samfundet, når de i forbindelse med visitation til institutionspladser (botilbud) ikke selv får lov at bestemme, hvor de ønsker at bo.
Komitéen anbefaler og indskærper, at Kongeriget Danmark skal sikre en jævn fordeling af midler til støtte af personer med handicap på tværs af kommuner, overvåge brugen af handicapfinansiering og adressere huller i finansieringen på tværs af handicapsektorer.
Det skal ske i tæt samråd med og med aktiv inddragelse af personer med handicap gennem deres repræsentative organisationer.
4. Manglende inddragelse af personer med handicap
Komitéen er bekymret over, at Kongeriget Danmark mangler en systematisk og institutionaliseret inddragelse af personer med handicap i udviklingen og implementeringen af lovgivning og politikker til gennemførelse af konventionen.
Den anbefaler derfor, ”at man tager skridt til at udvikle og implementere juridisk forankrede procedurer for tæt konsultation med og aktiv inddragelse af personer med handicap gennem deres repræsentative organisationer på tværs af alle sektorer, i alle forhold, der påvirker dem, og sørger for tilstrækkelig tilgængelighed til dette formål.”
I næste artikel ser Lisbeth Riisager Henriksen nærmere på udvalgte dele af Handicapkomitéens kritik af og anbefalinger vedr. Danmarks manglende efterlevelse af de specifikke rettigheder i Handicapkonventionen (art. 5-30). Læs den her:
FN kritiserer manglende bevidstgørelse om mennesker med handicap og deres rettigheder og værdi
I den fjerde artikel samler hun op på de foreløbige politiske reaktioner på FN-kritikken fra regeringen, som er kommet nu, perspektiveret af statsministerens åbningstale i Folketinget 1. oktober.
Endelig vil hun i den femte og den sjette artikel, som er de sidste, følge op på de politiske reaktioner på FN-kritikken, som må forventes snart at komme fra regeringen og Folketinget. For den meget skarpe kritik fra FN bør få tydelige konsekvenser for Danmarks fremtidige adfærd på området. Det har mennesker med handicap ventet på i alt for mange år.
Læs første artikel i Lisbeth Riisager Henriksens dækning her:
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her 
