HANDICAPPOLITIK // NYHED – 15 år efter sin ratificering af FN’s Handicapkonvention får Danmark meget alvorlig kritik fra FN’s Handicapkomité for ikke at leve op til konventionen på en lang række områder. De sidste ti år har regeringen og myndighederne endda forringet vilkår og rettigheder for mange borgere med handicap. Regeringen indskærpes at rette op på det forsømte ved at implementere en lang række konkrete anbefalinger fra FN, blandt andet en anbefaling om at inkorporere Handicapkonventionen i dansk lovgivning. Denne artikel er den første i en række af artikler i POV om FN’s kritik af dansk handicappolitik.
FN vedtog i 2006 en konvention om rettigheder for personer med handicap, også kaldet Handicapkonventionen. Danmark ratificerede den i 2009.
Konventionen har primært to budskaber: Alle menneskerettigheder gælder også for mennesker med handicap, og diskrimination på grund af handicap er forbudt. Det er blandt andet udtrykt i otte bærende principper, som alle andre bestemmelser i konventionen skal fortolkes i overensstemmelse med: værdighed, selvbestemmelse, ikke-diskrimination, inklusion, respekt for forskellighed, lige muligheder, tilgængelighed, ligestilling mellem mænd og kvinder samt respekt for de udviklingsmuligheder, som ethvert barn med handicap har.
I 2014 blev Danmark for første gang eksamineret i, hvordan det går med at efterleve Handicapkonventionen. Allerede dengang fik Danmark megen kritik for blandt andet ikke at have inkorporeret konventionen i dansk lovgivning, og Komitéen for rettigheder for personer med handicap (herefter FN’s Handicapkomité) fremførte derfor anbefaling om, at Danmark nu skulle gøre dette.
At inkorporere en konvention betyder, at en konventions tekst bliver en umiddelbar del af dansk ret, hvorimod en ratificering uden inkorporering kun gør rettighederne retligt bindende ved, at lovgivningsmagten ”oversætter” konventionsbestemmelserne til dansk ret. Konventionen er ikke bare en hensigtserklæring, men retligt bindende. I praksis er der dog stor forskel på graden af efterlevelse alt efter, om den inkorporeres eller ej
Nu er Handicapkomitéen kommet med sine afsluttende konklusioner til den danske regering, som den vedtog på et møde 3. september. Den har omtrent 41 sønderlemmende kritikpunkter
Et flertal i det såkaldte Inkorporeringsudvalg havde i en betænkning i august 2014 anbefalet den daværende SR-regering at inkorporere seks ud af syv specifikke FN-konventioner i lovgivningen, herunder blandt andet Handicapkonventionen. Til dette flertal hørte blandt andet daværende landsdommer og formand for PTU – Polio-, Trafik- og Ulykkesramte, nu afdøde Holger Kallehauge, og daværende direktør for Institut for Menneskerettigheder, Jonas Christoffersen.
Alligevel valgte regeringen at afstå fra dette. Flere gange siden har partier i Folketinget fremsat beslutningsforslag om at inkorporere Handicapkonventionen og andre konventioner i lovgivningen. Hver gang er det blevet nedstemt af Folketingets flertal, hvor det typisk er regeringspartierne, der er imod inkorporering.
Danmark til eksamen i 2024
I 2024 er Danmark atter blevet eksamineret i den danske handicapindsats. Egentlig skal de deltagende stater eksamineres hvert fjerde år, men blandt andet på grund af coronapandemien blev den anden eksamen udskudt til i år, så der er altså gået hele ti år siden sidste eksamen.
Forud for den danske SVM-regerings eksamen 23. august i år havde den tidligere S-regering i 2020 indsendt en statslig landerapport til Handicapkomitéen. Derudover har en lang række handicaporganisationer, koordineret af Danske Handicaporganisationer, i år indsendt en civilsamfundsrapport, og Institut for Menneskerettigheder har, også i år, indsendt en parallelrapport til Handicapkomitéen.
Disse rapporter dannede baggrund for en fælles eksamination af den danske, den færøske og den grønlandske regerings 32 repræsentanter. Regeringsdelegationen blev ledet af Ib Petersen, som er ambassadør og permanent repræsentant for FN-missionen i Genève. Derudover deltog en delegation fra Institut for Menneskerettigheder og Danske Handicaporganisationer, der blandt andet talte konstitueret national chef fra Institut for Menneskerettigheder Pernille Boye Koch, formand for Danske Handicaporganisationer Thorkild Olesen og formand for Lev Anni Sørensen.
Danmark har ikke inkorporeret Handicapkonventionen
Arbejderen beretter om, hvordan Handicapkomitéen allerede i det første spørgsmål til regeringsdelegationen rettede en skarp kritik af den manglende inkorporering af Handicapkonventionen i dansk lovgivning, som den allerede havde anbefalet i 2014.
”Komitéen fremhævede, at både Institut for Menneskerettigheder og civilsamfundet har rapporteret om domstolenes tilbageholdenhed med at tage konventionen i betragtning, og spurgte, om Danmark kunne overveje at inkorporere konventionen på samme måde som Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.”
Arbejderen gengiver, at regeringsdelegationen forsvarede den manglende inkorporering med, ”at rettigheder i konventionen allerede er en del af dansk lov og behandles som sådan. De argumenterer, at en direkte inkorporering af konventionen kunne føre til, at implementering af konventionen overlades til domstolene, hvilket kunne fjerne politiske beslutninger fra den demokratisk valgte lovgivende magt i Danmark.”
Da komitéen efterfølgende spurgte, om delegationen direkte bestred Institut for Menneskerettigheders påstand om, at danske domstole sjældent tager Handicapkonventionen i betragtning, ”undveg delegationen at svare direkte på spørgsmålet,” hedder det i Arbejderen.
Eksamenen behandler meget alvorlige forhold i dansk handicappolitik. Danmark forpligtede sig med tiltrædelsen af konventionen til en progressiv realisering af rettighederne i konventionen, så udviklingen kun må gå i retning af en stadigt større realisering af rettighederne.
Hun fortsætter med at fortælle, at der en times tid inde i eksaminationen opstod ”næsten ét minuts stilhed, da embedsværket ikke kunne eller ikke ville eller ikke turde svare på komitéens spørgsmål
Men formand for Lev Anni Sørensen, beskriver i et debatindlæg i Socialmonitor, at der overordnet er sket det stik modsatte igennem de seneste ti år, og handicaporganisationerne og Institut for Menneskerettigheder beskriver det samme i deres parallelrapporter:
”Bortset fra få og meget afgrænsede områder har Danmark ikke blot undladt at styrke implementeringen af konventionen; det ekstremt velstående Danmark har ligefrem valgt at forringe vilkår og rettigheder for mennesker med handicap på en lang række områder. Og endnu flere forringelser ser tilmed ud til at være på vej.”
På den baggrund er hun meget rystet over regeringsrepræsentanternes uengagerede svar:
”Eksaminationen efterlod mig med det indtryk, at regeringen nærmest er ligeglad med, hvorvidt Danmark lever op til de internationale forpligtelser, som man i 2009 højtideligt påtog sig med ratifikationen af konventionen. (…) [De] talte udenom eller undlod at svare på spørgsmålene fra handicapkomitéens medlemmer. Bortset fra nogle meget få undtagelser var svarene blottet for anerkendelse af problemernes omfang og alvor. Svarene fra embedsværket var for det meste formelle repetitioner af gældende dansk lovgivning. Men kommunale og statslige myndigheders faktiske forvaltning af denne lovgivning blev typisk ignoreret, selvom dette tydeligvis var komitéens fokus i sine spørgsmål.”
Hun fortsætter med at fortælle, at der en times tid inde i eksaminationen opstod ”næsten ét minuts stilhed, da embedsværket ikke kunne eller ikke ville eller ikke turde svare på komitéens spørgsmål om, hvad den danske stat vil gøre for at vende den generelle negative udvikling, hvor det går tilbage med rettigheder og levevilkår i Danmark for mennesker med handicap.”
Handicapkomitéens kritik og anbefalinger
Nu er Handicapkomitéen kommet med sine afsluttende konklusioner til den danske regering, som den vedtog på et møde 3. september. Den har omtrent 41 sønderlemmende kritikpunkter og lidt flere anbefalinger, som landede i Danmark sent 13. september.
Komitéen henleder i særlig grad Danmarks opmærksomhed på anbefalinger om blandt andet at inkorporere konventionen i dansk lovgivning. Og den opfordrer indgående Danmark til at implementere alle de givne anbefalinger.
I kommende artikler vil POV International gennemgå nogle af Handicapkomitéens vigtigste andre anbefalinger til den danske regering for derefter at konfrontere regeringen med kritikken.
Læs også Lisbeth Riisager Henriksens andre artikler om FN’s kritik af dansk handicappolitik:
FN kritiserer manglende systematisk handicapperspektiv i dansk lovgivning
FN kritiserer manglende bevidstgørelse om mennesker med handicap og deres rettigheder og værdi
Læs også Lisbeth Riisager Henriksens boganmeldelse “Ableisme: Forsker vil anspore en reel samtale om, hvordan vi behandler mennesker med handicap”
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her 
