KLUMME // DYR JORD – Knap 30.000 hektar med vinstokke – men det er ikke områdets størrelse, der gør Bourgogne vigtigt. Det er derimod den over 1000 år gamle inddeling og klassificering af nogle af verdens bedste vinmarker.
Så er vi tilbage i Bourgognes bløde bakker og selvom kalenderen melder om mørke efterårsdage, kan der godt stadig drikkes Pinot Noir og Chardonnay. I denne måned dykker vi ned i appellationerne, nogle berømte og nogle mere prisvenlige.
Appellationssystemet i Bourgogne begyndte i benediktinernes klostre. Munkene ejede mange vinmarker og fik nye, når der skulle betales aflad. Eftersom de ikke producerede vin for profittens skyld, var der rigelig tid til at gå i markerne og skabe de erfaringer, der stadig i dag bruges i dyrkelsen af vin.
Ud af alle disse timer i markerne og de kølige kældre kom forståelse af, at forskellige jordlodder gav forskellige druer og dermed forskellige vine
Især benediktinerne havde jord omkring Gevrey, Pommard og Vosne, hvor underordenen cistercienserne ejede omkring Beaune.
Ud af alle disse timer i markerne og de kølige kældre kom forståelse af, at forskellige jordlodder gav forskellige druer og dermed forskellige vine. Disse blev beskrevet som climats og munkene beskyttede markerne med stenmure – sådan blev en clos (det franske ord for lukket/indelukket) skabt.
Munkenes markarbejde blev klassificeret første gang i 1855 og officielt gjort til appellationer i 1930erne, hvor alle lieu-dit – navngivne marker – fik en plads i det firdelte system:
- Regionsbestemte appellationer (Bourgogne AOC, Bourgogne Hautes Côtes de Nuit AOC)
- By- eller kommunebestemte appellationer (Gevrey-Chambertin AOC, Mersault AOC)
- Markbestemte appellationer, enten Premier Cru (Gevrey-Chambertin Premier Cru Bel Air) eller
- Grand cru (Gevrey Chambertin Grand Cru Chambertin)
Der er nogle yderligere regler, men disse dækker størstedelen af vinene fra Bourgogne.
Borgmestre med branding for øje
Med appellationssystemets oprindelse og inddeling på plads kan vi komme videre til det sjove, nemlig at komme helt tæt på markerne. Ser man på et kort over området, bliver det tydeligt, at markernes navne henviser til byerne, de omkranser. Eller omvendt, teknisk set.
Nogle borgmestre begyndte at tilføje navnet på den mest prestigefyldte mark til bynavnet i slutningen af 1800-tallet, og eftersom Chambertin Grand Cru ligger ved Gevrey, hedder byen nu Gevrey-Chambertin. Chambolle fik tilføjet “Musigny” og Vosne “Romanée”.
Gevrey-Chambertin er da også en vigtig by. Omkring den ligger ni Grand Cru-marker og 26 Premier Cru ditto, hvilket er den højeste koncentration af Grand Cru i Bourgogne, 80 hektar ud af appellationens 500 hektar.
Chambertin-marken er nok den mest berømte med sine lige knap 13 hektar. Som nævnt i den forrige klumme deles mange producenter eller bønder om hver mark, og majoritetsejeren Armand Rousseau har således kun 2,56 hektar – det siger noget om, hvor lille en andel de resterende så må have.
Vinene fra Meursault er nogle af Bourgognes mest fede og intense
De 26 Premier Cru-marker kan groft inddeles i to kategorier: de, der ligger omkring Grand Cru-markerne og dem, der ligger i appellationens nordvestlige del.
Disse vine er lidt nemmere at få fingrene i, men der skal stadig slippes en god sjat penge. Til gengæld anses Gevrey-Chambertin som værende de mest tanninrige, intense og lagringsegnede vine, selvom det selvfølgelig kommer an på årgangen og producenten.
Syd for nætterne på den gyldne kyst
Vi holder lige en kort pause med den veltempererede rødvin (hellere for kølig end for varm) og smutter sydpå fra Côte de Nuits til Côte de Beaune, den anden del af Côte d’Or, hvor fokus oftere er hvidvin på Chardonnay grundet de sydvendte skråninger.
Kun en enkelt ud af i alt syv Grand Cru må producere rødvin (Corton Grand Cru), og de mest berømte appellationer for hvid Bourgogne findes her. Især markerne omkring byerne Puligny-Montrachet og Chassagne-Montrachet er synonyme med smørret og kompleks Chardonnay.
Med så mange marker, kvalitetsniveauer, producenter og négocianter er der noget for de fleste
Tilsammen ligger der fem Grand Cru-marker på dette lille område og hele 72 Premier Cru, og af disse er Montrachet nok den mest skattede og derfor også en del af bynavnene.
De to byer med samme efternavn deles mere eller mindre ligeligt om de otte hektar, men Chassagne-delen er kendte som Le Montrachet. På Puligny-siden må fem ejere deles om fire hektar.
En anden name-dropper-appellation i Beaune er Meursault, der ligger nord for Montrachet-klubben. Her findes dog ingen Grand Cru’er, men til gengæld 19 Premier Cru-marker beliggende i direkte forlængelse af Puligny-Montrachets Premier Cru’er.
Vinene fra Meursault er nogle af Bourgognes mest fede og intense og mange af Premier Cru’erne har samme kvalitet som Grand Cru, for eksempel Les Perrières Premier Cru eller Charmes Premier Cru.
Bourgogne til menneskepenge
Ud igen på D974, der løber igennem hele Bourgogne. På den vestlige side ligger landsbyerne og derfor markerne, man bruger til andet kvalitetslag. På den østlige de marker, der bruges til de regionale vine.
Efter et kort stop i Beaune slår vi håndbremsen til i Vosne, der har fået efternavnet Romanée efter, you guessed it, byens bedste mark. Vosne-Romanée kan bryste sig af seks Grand Cru marker, og de udmærker sig på flere måder.
For det første er La Romanée Grand Cru den mindste mark i Bourgogne med sine 0,84 hektar, ikke engang på størrelse med en fodboldbane. For det andet er flere af markerne monopoler, så de har kun én ejer.
Den mest berømte er nok Domaine de la Romanée-Conti, der ejer hele Romanée-Conti Grand Cru og La Tâche Grand Cru. Fra disse to marker produceres der henholdsvis cirka 5000-6000 flasker og cirka 20.000 flasker årligt og priserne er skyhøje. For eksempel vurderes en flaske Romanée-Conti Grand Cru 2017 til over 250.000 kr. Avs.
Hvad gør du så, hvis man godt kan lide Bourgogne, men har en lidt tynd tegnebog? Med så mange marker, kvalitetsniveauer, producenter og négocianter er der noget for de fleste – dog er prisniveauet generelt højt, især efter et par år med en lille høst.
Områder som Marsannay og Fixin i Côte de Nuits og Pernand-Vergelesses og Santenay i Côte de Beaune er ikke ligeså kendte, men kvaliteten er stadig høj og vinene fantastiske.
Har du lyst til et fint overblik over appellationerne er kortet her en stor hjælp. På denne blæsende efterårsdag dag håber jeg, der er tændte stearinlys, en simreret på komfuret og god vin i glasset. Santé!
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver lørdag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her 
