ECUADOR // REPORTAGE – Er det muligt at lade olien ligge under regnskoven i Ecuador? Oprindelige folk i nationalparken Yasuní vil gerne slippe for olieselskabernes ødelæggende dominans, men meget stiller sig i vejen.
YASUNÍ, ECUADOR – Forestil dig de mange nuancer af grøn. De kæmpe floder i Amazonas.
Yasuní Nationalpark, der er over 10.000 kvadratkilometer, er ét af de mest biodiverse steder i verden. Det har blandt andet det katolske universitet (Pontificia Universidad Católica del Ecuador, PUCE) i Quito været med til at dokumentere (faktisk også med støtte fra Danmark). I 1989 blev Yasuní anerkendt som biosfærereservat af Unesco. Men Yasuní er ikke bare træer, et rigt dyre- og planteliv. Her bor flere forskellige oprindelige folk, som har deres særlige rettigheder, interesser og verdenssyn.
Her bor kichwaer og også mange fra waorani-folket. Og så lever også to såkaldte ukontaktede indianske folk, tagaeri og taromenane.
Waorani-folket består af godt 3.000 personer og er det senest kontaktede af Ecuadors oprindelige folk, det skete tilbage i 1950’erne netop på grund af den omfattende olieudvinding i deres territorium i den ecuadorianske del af Amazonas. Og det er dén, vi skal tale om. Yasuní er blevet et eksempel på kampen for at forsvare territoriet og oprindelige folk mod olieudvinding.
Udviklingen udebliver
Ved bredden ud til Napo-floden står en Waorani-kvinde med en rød og blåternet skjorte. Hun har malet et rødt bånd omkring øjnene.
Ene Nenquimo, 41, er vicepræsident i den indianske organisation Nawe, som repræsenterer Waorani-folket. Hun er med på dagens besøg i Yasuní i olie-blok nummer 16.
Waorani-kvinden har to hovedbeklædninger, hun skifter imellem. Den ene er et farvet slags pandebånd af fjer – og en høj lang fjer op bag fra nakken. Det ligner en parodi på indianere fra regnskoven, men er Waorani-folkets symbol på leder og kriger. I dag bruger de dem ved særlige lejligheder.
Men Enes hverdagshovedbeklædning har nærmest en vildere energi og symbolik. Det er en sort læderkasket med en jaguar foran. Et dyr, som waoranierne er nært forbundet med. Deres forfædre bliver til jaguarer, når de dør, og jaguarerne står side og side med krigerfolket, når de forsvarer deres territorium mod udefrakommende trusler – som for eksempel olieudvinding. ”Vi er krigere. Men vil I ikke hjælpe os, så vi kan leve i fred og ro?” lyder bønnen fra Ene.
Forestil dig nu skibe med olietønder på floden her i Amazonas. Og sort klistret olie imellem de grønne blade. Flammer op gennem junglen. Det er hér, vi befinder os med en delegation fra Nawe, og vores mål er et kigge på, hvilke aftryk olieudvindingen har haft for dem.
”Vi har ikke set nogen udvikling,” siger vicepræsident Ene Nenquimo kort.
Hvem bestemmer, om olien skal udvindes eller ej? Et lands befolkning? Regeringen? Lokalbefolkningen i området, hvor olien findes?
Og Ecuadors oprindelige folk, inklusive waorani-folket er blandt de fattigste og dårligst uddannede i landet. I landsbyen Guiyero her ved blok 16, som vi besøger, fortæller de, at sundhedscentret blev indviet for tre måneder siden. Her har været olieudvinding de seneste tre årtier, og her fra området hentes titusindvis af olietønder. Hver eneste dag.
Olie skaber konflikter
Yasuní er langt væk fra hovedstaden Quito. Endnu længere væk fra Europa, fra Danmark.
Yasuní blev internationalt kendt, da tidligere præsident Rafael Correa kom med et forslag om, at det internationale samfund skulle støtte Ecuador, så landet havde råd til at lade olien blive i jorden i det biodiverse og omdiskuterede område Yasuní.
Men støtten til Correas forslag manglede, og i 2013 annoncerede han, at olieudvindingen i det biodiverse område skulle genoptages.
Olieudvindingen har skabt mange konflikter i området. I 2003, 2006 og 2013 kendes der til drabelige sammenstød mellem waorani-folket og det ukontaktede taromenane-folk i Yasuní. Pres på territoriet skulle ifølge eksperter have været baggrund for konflikten, der begyndte med taromenane-folkets drab på to ældre waoranier. Krigerfolket svarede igen med en massakre på op til 25 personer. Og det er ikke første gang, at udvindingsindustri er med til at skabe konflikter i lokalområder:
Er det realistisk for et land som Ecuador at lade være med at udvinde olie som den i Yasuní?
”Konflikt er én af industriens og regeringernes taktikker, modus operandi. De leder efter måder at underminere lokalsamfund på, tilbud om job, skumle kontrakter. De giver dem ting, som det er statens pligt at tilbyde, som et spil, og bruger det som en måde at presse dem til at skrive under.”
”Et lokalsamfund bør ikke indgå en aftale med et olieselskab om en skole! Eller om sundhed. Det er statens ansvar. Uanset om de er for eller imod olieselskabet. De bruger som taktik at splitte lokalsamfundet. Om det så er olie eller minedrift, udvindingsindustri i det hele taget. Det skaber konflikter og vold,” mener Kevin Koenig, der er climate energy & extractive industry director i NGO’en Amazon Watch, der har været med til at sætte fokus på Yasuní.
Samtidig begyndte også den ecuadorianske befolknings modstand mod udvindingsaktiviteterne, som ti år senere – i august 2023 – kulminerede med en folkeafstemning, hvor 59 pct. af landets befolkning stemte for dette i virkeligheden visionære og revolutionerende forslag, om at regeringen skulle lade olien under Yasuní være i jorden.
Efter den historiske folkeafstemning gav landets forfatningsdomstol regeringen og det statsejede olieselskab Petroecuador et år til at lukke olieblok 43-ITT (kendt som blok 43 eller Ishpingo-Tambococha-Tiputini) i det beskyttede område i Yasuní, der er hjemsted for disse ukontaktede oprindelige folk.
Da han ikke sagde ja til bestikkelsen, blev det i stedet til trusler
Den positive nyhed gik verden rundt, men her et år efter fortsætter olieudvindingen i Yasuní. Regeringen har argumenteret, at det ikke vil gøre Ecuador mere sikkert at drukne Amazonas i olie, som præsident Daniel Noboa sagde tilbage i maj og henviste til landets sikkerhedskrise. Der er mange andre problemer at bekymre sig om. Argumentet er, at landet har brug for pengene til at bekæmpe den tiltagende sikkerhedskrise.
Trusler og lejemordere
Er det realistisk for et land som Ecuador at lade være med at udvinde olie som den i Yasuní?
I øjeblikket står eksport af olie for omkring 10 pct. af Ecuadors BNP. Al olieudvinding i Ecuador foregår i Amazonas.
Hvem bestemmer, om olien skal udvindes eller ej? Et lands befolkning? Regeringen? Lokalbefolkningen i området, hvor olien findes? Hvordan sikres hensynet til ukontaktede folk, som trues af aktiviteten, og som jo ikke kan sige deres mening? Og hvordan stopper olieudvinding overhovedet på en ansvarlig måde?
Med på vores besøg i Yasuní er også Moipa Nihua, som er tidligere waorani-leder. Han fortæller, hvordan han som ung indiansk leder i Yasuní ofte er blevet tilbudt bestikkelse fra forskellige olieselskaber mod at lade dem arbejde i området i fred og ro:
”De kom til mit kontor og tilbød mig en masse ting, de sagde: ’Vi vil hjælpe dig. Vil du studere? Vi vil hjælpe dig med penge. Vi vil hjælpe dig med et hus. Vi vil hjælpe dig med biler, så du kan arbejde. Men på betingelse af, at du indgår den her nye aftale.’ Jeg sagde nej, jeg har altid sagt nej,” fortæller Moipa.
Selvom olieudvindingen stopper, er resterne synlige, og der er risiko for, at forureningen fortsætter
Og da han ikke sagde ja til bestikkelsen, blev det i stedet til trusler. Moipa fortæller, hvordan han endte med at måtte klæde sig ud, når han var inde i byen Coca. En dag i baren på et hotel mødte han to personer, som det gik op for Moipa, var lejemordere. De viste Moipa et foto af ham selv – men genkendte ham ikke på grund af forklædningen. Den indianske leder fremstammede hvad som helst, blev rædselsslagen, og der tog han en beslutning. Han er ikke længere fremtrædende waorani-leder. Døden kom for tæt på.
Turister i stedet for olie
Efter ankomsten til blok 16 i Yasuní kommer vi forbi et olieudslip. Ifølge lokalbefolkningen skete det for omkring tre måneder siden, men her er stadig sort af olie midt i den grønne regnskov. Og disse udslip og den manglende oprydning er nærmere reglen end undtagelsen. Vi kigger også sammen med waorani-lederne på en nærliggende efterladt oliebrønd, der har været inaktiv i flere år. Så selvom olieudvindingen stopper, er resterne synlige, og der er risiko for, at forureningen fortsætter.
Vi ankomer til landsbyen Guiyero. Kvinden Kemea Ontogamo har ikke meget tilovers for olien:
”Jeg har kendt til olieudvinding i årtier, men jeg lever værre nu end før. Selskaberne lyver altid. Her var rent i regnskoven, nu er her forurenet, og fiskene er døde,” fortæller Kemea Ontogamo.
De fortæller også rørende historier om børn, der ifølge dem er døde som følge af den voldsomme olieforurening. Det er typisk ikke dokumenteret af læger, der nægter at skrive disse årsager på dødsattester.
Hun og de andre kvinder drømmer om at få turister hertil. De er ved at bygge en hytte, så de kan tage imod dem. De har også tænkt på at dyrke kakao, men det tager længere tid at få forretningen i gang.
”Min drøm er at efterlade en arv til mine børnebørn, så de kan få deres eget hjem, deres eget territorium. At de kan få en uddannelse på universitetet. Så de bedre kan forsvare vores territorium,” lyder det fra Kemea Ontogamo.
Freden har lange udsigter
Sammen med Kemea Ontogamo står waorani-folkets vicepræsident, Ene. Hun tænker længe over, hvordan hun kan forklare dét med olieudvindingen og sit folks forbindelse til skoven.
”Jeg kan mærke, hvordan skoven er fyldt med energi. Det er anderledes, der hvor olieudvindingen er. Du ved, primær skov optager mere biomasse og den slags,” forsøger hun så at kommunikere på vores vestlige sprog og logik.
Waorani-folket har traditionelt levet som nomader i et kæmpestort område i Amazonas, der i dag er kendt som Yasuní. Sådan som de ukontaktede folk tagaeri og taromenane stadig lever i dag.
”Først og fremmest så skal staten og olieselskaberne huske at spørge os waoranier, inden de tager beslutninger på vores territorium,” lyder det fra Ene.
Sådan som det beskrives i ILO’s konvention 169 om oprindelige folks rettigheder.
Det er bare ikke altid, det sker.
Derfor tog den indianske organisation initiativ til en international konference i slutningen af august, til støtte af Yasuní, hvor internationale NGO’er og indianske organisationer var inviteret.
Den ecuadorianske regering er kommet med forskellige udtalelser om emnet. Den første oliebrønd i blok 43 ITT lukkede i slutningen af august i år.
Men det skulle ifølge økonomi- og finansminister Juan Carlos Vega tage mellem tre og fem år, indtil olieudvindingen i blok 43 ITT er helt slut. Waorani-folket i Yasuní i Ecuador har en bøn til resten af verden:
”Vil I ikke hjælpe os med, at vores territorium kan blive frit for olieudvinding? Vi er krigere, men vi lider. Vi har brug for hjælp til at forsvare vores hjem, vores territorium mod olieselskaber. Så vi kan leve i værdighed, med uddannelse til vores børn. Vil I hjælpe os til at leve i fred uden olieudvinding?”
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
