OPRINDELIGE FOLK // BRASILIEN – Brasiliens hovedstad Brasília havde i sidste uge besøg af en stor gruppe repræsentanter fra landets oprindelige befolkning. De kæmper for at få anerkendt retten til jord, men selvom både Højesteret og regeringen støtter deres krav, er vejen stenet og farlig. Kongressen er imod, og der er jævnligt voldelige sammenstød med modstandere af deres krav.
BRASÍLIA – Omkring 9.000 repræsentanter fra 200 af Brasiliens oprindelige folk slog i sidste uge lejr i den centrale del af Brasiliens hovedstad Brasília, hvor de for 20. gang afholdt deres Acampamento Terra Livre – Fri Jord Lejr. De var kommet til Brasília fra nær og fjern som en understregning af, at selvom den oprindelige befolkning er en heterogen gruppe, med forskellige kulturer og sprog, har de også nogle fælles problemer, som de forsøger at løse i fællesskab.
Årets lejr blev holdt under slagordene Demarcacão ja – Grænsedragning nu – og Sempre estivemos aquí – Vi har altid været her. Begge slagord henviser til en af de væsentligste politiske, sociale, økonomiske og juridiske konflikter i dagens Brasilien, nemlig den oprindelige befolknings kamp for at få anerkendt retten til jord, som de mener, at de har krav på af historiske årsager.
Kampen bringer ofte den oprindelige befolkning i karambolage med andre brasilianere og virksomheder, som ønsker at udnytte jorden til kommercielle formål. Den oprindelige befolknings forsøg på at genvinde kontrollen med et givent stykke jord fører derfor ofte til konflikter, og det er ikke ualmindeligt, at de udvikler sig voldeligt. Interesseorganisationen Articulação dos Povos Indígenas do Brasil har således opgjort, at mindst ni personer fra den oprindelige befolkning er blevet dræbt siden december i forbindelse med jordkonflikter.
Rettigheder fra hvornår?
Brasiliens grundlov fastlægger, at den oprindelige befolkning har ret til kollektivt at eje den jord, som den traditionelt har besiddet. Grundloven er fra 1988, og selvom den er meget omfattende, bliver der ofte stillet politisk motiverede spørgsmål om, hvordan en given paragraf skal fortolkes. Det er også sket i forhold til jordspørgsmålet.
Stridspunktet i fortolkningen er, om reglen kun gælder for jord, som den oprindelige befolkning besad ved grundlovens vedtagelse i 1988, eller om den også gælder for jord, som den oprindelige befolkning besad tidligere i historien. Udfaldet af den diskussion kan få vidtgående konsekvenser for både Brasiliens oprindelige befolkning, for mange andre brasilianere, for miljøet samt for landets økonomi.
Højesteret afsagde i september 2023 en dom, som støttede den oprindelige befolknings krav. Ni ud af Højesterets 11 dommere var enige om, at den oprindelige befolknings rettigheder til jorden gik længere tilbage end datoen for vedtagelsen af grundloven. De to dommere, som var uenige, var begge blevet udnævnt af Brasiliens tidligere præsident Bolsonaro.
Dommen angik en konkret sag i delstaten Santa Catarina i det sydlige Brasilien, men den kommer sandsynligvis til at danne præcedens for mere end 200 tilsvarende sager, som ligger i kø i retssystemet.
Få dage efter afgørelsen udsendte Højesteret en uddybning af dommen, og hvilke konsekvenser den ville få. Højesteret anerkendte, at den oprindelige befolknings ret til jorden ville komme i konflikt med nuværende ejere, som kan have købt jorden i god tro og uden at vide, at den oprindelige befolkning kunne gøre krav på jorden. Højesteret sagde imidlertid, at den oprindelige befolknings historiske rettigheder ikke kunne negligeres af den grund. Det bliver derfor nu op til den føderale regering at betale erstatning til folk, som mister deres ejendom, når jorden bliver leveret tilbage.
Det politiske landskab er stærkt præget af Brasiliens stærke landbrugslobby, som har stor politisk magt, fordi landbruget står for en stor del af den brasilianske eksport
Højesterets afgørelse var altså en sejr for den oprindelige befolkning. Det betyder, at grupper nu i princippet kan gøre krav på jord, som de har mistet på et eller andet tidspunkt siden portugisernes ankomst til det nuværende Brasilien i år 1500. I praksis kan det dog være vanskeligt at gøre alle krav gældende. For det første fordi der er begrænset historisk dokumentation for, hvem som boede hvor og hvornår. For det andet fordi mange grupper fra den oprindelig befolkning er blevet udsat for et folkedrab og/eller er flygtet langt væk fra deres oprindelige bosteder, og adskillige grupper er blevet helt udslettet.
Kongressen er imod
Dommen i Højesteret var en klar sejr for den oprindelige befolkning, men der er imidlertid et stort flertal i Kongressen, som ikke er enige i den beslutning. Dette flertal udfordrede i efteråret 2023 Højesteret ved at vedtage en lov, som direkte modsagde dommen. Kongressen vedtog, at den oprindelige befolkning kun har ret til at få tilbageleveret jord, som den besad ved grundlovens vedtagelse i 1988, men som den siden har mistet. Flertallet i Kongressen var således enige med mindretallet i Højesteret.
Præsident Lula nedlagde ganske vist veto mod loven, men Kongressen kunne i december tilsidesætte Lulas veto, da loven blev vedtaget endnu en gang med to tredjedeles flertal. Dermed er der opstået en krise mellem Kongressen og Højesteret om, hvem der har retten til at fortolke grundloven, og lige nu er situationen dermed uklar. Det er dog forventningen, at Højesteret tager sagen op igen og erklærer den netop vedtagne lov for grundlovsstridig.
Striden mellem flertallet i Kongressen og regeringen afspejler den politiske splittelse i Brasilien. Lula vandt ganske vist præsidentvalget over Bolsonaro i oktober 2022 og oprettede endda et ministerium for den oprindelige befolkning. Det var første gang nogensinde, og den nye minister var tilmed den politiske aktivist Sônia Guajajara, som kæmper for den oprindelige befolknings vilkår.
Men det politiske billede er ikke entydigt. Selvom Lula vandt, så fik mange partier, som støttede Bolsonaro, også et godt valg. Bolsonaro er kendt som kraftig modstander af den oprindelige befolknings krav, og i de fire år, hvor han var præsident, tildelte den føderale regering ikke et eneste jordområde til den oprindelige befolkning.
Under Bolsonaro blev der ofte set igennem fingre med tilstedeværelsen af guldgravere i Amazonas. Regeringen Lula har derimod sat hæren og politiet ind mod de illegale aktiviteter, men det er ikke nogen nem opgave
Bolsonaro er også kommet med åbenlyst racistiske udtalelser om den oprindelige befolkning, som da han i en live i 2020 sagde, at ”den oprindelige befolkning i stigende grad er mennesker ligesom os”. Bolsonaros daværende undervisningsminister Abraham Weintraub var under et regeringsmøde i april 2020 på samme linje. Han sagde her, at han hadede udtrykket ”oprindelig befolkning”, og at der kun var ét brasiliansk folk og ikke grupper, som skulle have privilegier.
Det politiske landskab er også stærkt præget af Brasiliens stærke landbrugslobby, som har stor politisk magt, fordi landbruget står for en stor del af den brasilianske eksport. Lobbyen er generelt modstander af den oprindelige befolknings krav, da de afskærer dele af landet fra at kunne blive brugt til landbrug.
Guldudvinding og kviksølvforgiftning
Konflikten om jorden er ikke kun relevant i forhold til jord, som den oprindelige befolkning har mistet. Selv jord, som den allerede har regeringens ord for tilhører dem, er under pres. Flere steder foregår der ulovlig indtrængen i deres områder, og et af de områder, som giver flest konflikter, er illegale “guldgravere”, som mange steder i Amazonas forsøger at vaske guld ud af floderne. Arbejdet er ulovligt og foregår ofte under ret primitive forhold langt ude i junglen.
Processen med at udvinde guldet kræver brug af store mængder kviksølv. Det lander i floderne, akkumuleres i fødekæden og ender i de fisk, som den oprindelige befolkning ofte spiser. Det statslige forskningsinstitut i Rio de Janeiro – Fiocruz – har analyseret flere grupper af oprindelige folk, som bor i nærheden af steder, hvor der foregår illegal guldudvinding. Forskerne fandt her alarmerende høje niveauer af kviksølv i befolkningen, hvilket kan føre til alvorlige sundhedsmæssige problemer.
Byen Brasília er kun 64 år gammel, så det var midt i disse nærmest historieløse omgivelser, at man i en uge kunne se og opleve repræsentanterne fra landets oprindelige befolkning, som har været i det, som i dag er Brasilien, i titusindvis af år
Under Bolsonaro blev der ofte set igennem fingre med tilstedeværelsen af guldgravere i Amazonas. Regeringen Lula har derimod sat hæren og politiet ind mod de illegale aktiviteter, men det er ikke nogen nem opgave på grund af de enorme afstande i Brasilien og vanskelighederne med at komme frem til de afsidesliggende områder.
Brasiliens kulturelle kontraster
Den ugelange forsamling i Brasília af repræsentanterne fra den oprindelige befolkning havde fokus på de politiske og juridiske krav, men det var imidlertid ikke kun en politisk begivenhed. I løbet af ugen var der også en række kulturelle indslag med dans, musik og optræden, og mange benyttede lejligheden til at sælge kunsthåndværk til nysgerrige brasilienses, som lagde vejen forbi. Begivenheden var dermed også et eksempel på de kulturelle kontraster, som Brasilien er så rigt på.
Lejren lå på Brasílias storslåede hovedstrøg Eixo Monumental og var placeret mellem et kongrescenter og byens TV-tårn, og lige over for byens moderne fodboldstadion. Det er kun få kilometer fra Kongressen, Højesteret, præsidentpaladset, Nationalmuseet og Nationalbiblioteket, som alle er tegnet i den strammest tænkelige modernistiske stil af den brasilianske arkitekt Oscar Niemeyer.
Byen Brasília er kun 64 år gammel, så det var midt i disse nærmest historieløse omgivelser, at man i en uge kunne se og opleve repræsentanterne fra landets oprindelige befolkning, som har været i det, som i dag er Brasilien, i titusindvis af år. Mange var klædt i bastskørter, havde fjerudsmykninger på hovedet og hennatatoveringer på overkroppen. Det var en kulturel kontrast, som var til at få øje på.
Brasiliens oprindelige befolkning
Ved den seneste brasilianske folketælling i 2022 var der 1,7 millioner brasilianere, som erklærede, at de tilhørte landets oprindelige befolkning. Det er kun 0,8 % af den samlede befolkning på 203 millioner, men der er næsten tale om en fordobling i forhold til den forrige folketælling i 2010.
Den store relative stigning fik i oktober 2023 flere senatorer på den brasilianske højrefløj til at påstå, at tallet ikke afspejler realiteterne, men er et udtryk for, at visse NGO’er har en interesse i at skrue tallet op. Denne påstand blev dog afvist af det brasilianske Institut for Geografi og Statistik – IBGE – som er ansvarlig for folketællingerne.
Den oprindelige befolkning blev hårdt ramt af den portugisiske kolonisering, hvor den dels blev brugt som slaver, dels mødte nye dødelige sygdomme, som de ikke havde immunitet for.
Mange kolonisatorer og deres brasilianske efterkommere anså dårligt nok den oprindelige befolkning som mennesker og opfattede derfor landet som et tag selv-bord. Helt op til starten af det 20 århundrede blev flere grupper udryddet af sygdomme og regulære folkedrab.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
