Kvinder kæmper for junglen i Amazonas – uden den mister de deres medicin
ECUADOR // REPORTAGE – Klokken fire om morgenen sidder vi omkring bålet i en landsby i Amazonas, inviteret med til at drikke guayusa-te, mens kvinderne taler om drømme og fremtid. For dem er skoven et levende apotek. Men uden for Serena forsvinder planterne, og floderne forurenes af minedrift.
“Hvis de ødelægger jorden, har vi ikke noget liv,” forklarer Elsa Cerda, der er forkvinde for Yuturi Warmi. Navnet betyder kuglemyrer på deres indianske sprog og henviser i bund og grund til, at hvis der er nogen, der generer kvinderne i deres hjem, så står de alle sammen, bliver krigerisk vrede og vil ødelægge deres fjender. Ligesom de frygtindgydende myrer.













og