NEJ TAK // KLUMME – Tolv procent af danskerne dropper sprutten i januar, siger de selv. Men hvordan har afholdenheden historisk set klaret sig i Norden? Lisa Nordbo Fiil ser på tendensens mere eller mindre lovbestemte forløbere i ugens vinklumme.
En af mine yndlingsfilm er klassikeren “Some Like It Hot” med Marilyn Monroe, Tony Curtis, Jack Lemmon og utallige tøj- og parykskift.
Jeg begyndte at se den mange år, før jeg forstod, hvorfor en mand på en kaffebar virkede sært påvirket af sin kaffe og insisterende gentog “I wan’ another cuppa coffee” alt imens baren blev udsat for politirazzia.
Spoiler – der var ikke kaffe, men hård alkohol i koppen, for baren var en speakeasy i forbudstidens Chicago.
Det er januar, en måned, hvor mange tørlægger sig selv efter julens overdådigheder – som om januar ikke er trist nok i forvejen.
Spøg til side, danskerne indtager i i gennemsnit næsten ti liter ren alkohol om året og vores norske og svenske naboer ligger væsentligt lavere.
De andre nordiske landes alkoholkultur minder på andre måder også om hinanden, da salget af alkohol i Sverige, Norge, Finland og Island er statsstyret igennem monopoler: Systembolaget, Vinmonopolet, Alko og Vínbúðin.
Dog har vejen derhen været vidt forskellig. I anledning af Dry January – eller Hvid Januar på dansk -er månedens emne afholdenhed og forbud. Sikke festligt!
Systembolaget vidste alt
Især alkoholkulturen i Sverige, Norge og Danmark var påvirket af forskellige afholdsbevægelser. De kom fra Nordamerika, ofte sammen med anglo-amerikanske vækkelsesretninger som kvækere eller baptister i begyndelsen af 1800-tallet.
Men der var forskel på, hvor stor udbredelse og betydning disse grupperinger fik, og om de var årsagen til alkoholforbud og stram lovgivning.
I Sverige fik afholdsbevægelserne godt fat i især den nordlige del af landet, og herfra begyndte flere og flere byer at forbyde hjemmebrænderi. I 1860 blev forbuddet landsdækkende.
Fem år senere indførtes Göteborg-systemet med aldersgrænser, kontrol med kroer og et krav om, at der skulle serveres varm mad sammen med alkoholen.
Dette blev efterfulgt af motbog-systemet, en rationeringsbog for køb af alkohol i Systembolaget. Vis mig din motbog og jeg skal sige, hvem du er, for rationerne var forskellige for landboere og byboere, nordboere og sydboere, ugift kvinde eller arbejdsløs.
Kommunale ædruelighedsudvalg – Nykterhetsnämnderna – var en del af motbog-systemet, og hvem sad i disse? I udbredt grad afholdsfolk, der kendte til borgernes status og derfor vidste hvilken ration, de skulle tildeles.
I ren Exit-stil var konsul Hans Halvorsen, der forhandlede på Norges vegne, ejer af et stort vinfirma
Motbogen var en del af svensk alkoholkultur frem til 1955, hvor den blev afskaffet flankeret af jubelscener i Stockholms gader.
Den var egentlig blevet indført som et politisk kompromis efter en folkeafstemning i 1922, hvor 49 procent stemte for og 51 procent stemte imod et rusmiddelsforbud, et kompromis, der endte med et Centralregister for svenskernes grad af skørlevned med næsten 140 ansatte.
Oppe i Norge
Og hvad så med de fulde nordmænd? Dem, der giver den gas på Color Line mellem Hirtshals og Larvik, når først båden rammer internationalt farvand, og de kan købe øl til menneskepriser?
Vores broderfolk stemte faktisk for et brændevinsforbud i 1919, der varede frem til 1926. Her blev en ny folkeafstemning fremprovokeret af de enorme mængder brændevin, der enten blev smuglet ind i landet eller lavet på hjemmebrænderier og forbuddet afskaffet.
Vinmonopolet blev oprettet i 1922, ikke for at holde styr på nordmændenes indtag, nej, langt vigtigere ting var på spil – klipfisk.
Det blev oprettet for at sikre forsat salg af vin fra Spanien, Portugal – store aftagere af klipfisk – og Frankrig.
I ren Exit-stil var konsul Hans Halvorsen, der forhandlede på Norges vegne, ejer af et stort vinfirma, og han blev indsat som direktør og senere bestyrelsesformand. I 1930 tabte Vinmonopolet dog en retssag indledt af et konkurrerende vinfirma, Dysthe & Co., der var trætte af nepotismen i det statsstøttede monopol, og Hans Halvorsen måtte gå af.
Her hjalp det ikke, at hans svoger var statsminister Johan Ludwig Mowinckel.
Der var endda kortvarigt et forbud mod at sælge vin, indtil prisstigningerne trådte i kraft
Ingen norsk historie fra midten af 1900-tallet er komplet uden lidt nazisme. Roald Dysthe og hans bror, Sven, blev begge del af Nasjonal Samling under besættelsen.
Roald Dysthe opfordrede til at afsætte Quislings regering og blev derfor anholdt og fængslet. Hans brors svigerfar var mere på besættelsesmagtens side og endda bestyrelsesformand for Vinmonopolet i 1940. Alf Larsen Whist hed han, og igennem hans firmaer blev der leveret saunaer til Goebbels og Himmler, tømmer til de tyske tropper og brændevin til nordmænd i Waffen SS.
Udover en god forretning blev han belønnet med et besøg hos Hitler sammen med Vidkun Quisling. Som man siger på engelsk, you couldn’t make it up.
Kampen mellem kirken og flasken
Og hvad med os selv? Tro det eller ej, der har været spiritusforbud i Danmark. I lige knap en måned. Mellem den 27. februar og den 26. marts 1917 var salg og udskænkning af spiritus forbudt, da korn og kartofler skulle bruges til at brødføde befolkningen frem for at blive til brændevin.
Da forbuddet blev ophævet, blev der i stedet indført høje afgiftsstigninger, så en flaske brændevin steg fra 94 øre til 2,40 kroner. Senere på året blev afgifterne på øl og vin også justeret, og der var endda kortvarigt et forbud mod at sælge vin indtil prisstigningerne trådte i kraft.
I dag er der afgifter på alkohol over 2,8 procent og det betyder, at cirka 8,5 kroner af en flaske vins pris er alkoholafgift. Er den mousserende, lægges 2,5 kroner oveni.
Blå Kors var fra oprettelsen i 1895 og frem til 2001 en afholdsforening
Ligesom spiritusforbuddet har afholdsbevægelserne i Danmark haft det lidt svært. Selvom der var bred folkelig opbakning til et totalt alkoholforbud i 1918, har der historisk set været en kamp imod forbud drevet af fortalerne for den personlige frihed, arbejderbevægelsen og kirken.
Den Personlige Friheds Værns’ modstand siger sig selv, men forholdet mellem afholdsfolk og arbejdere var fredeligt indtil bryggeriet Stjernen blev bygget i starten af 1900-tallet. Logikken var, at arbejderne ligeså godt selv kunne brygge de øl, de drak – den moralske konflikt er vist nem at se.
Arbejderbevægelsen var også uenig i, at folket skulle løftes igennem afholdenhed og ikke forbedrede vilkår for den enkelte.
At kirken og afholdsbevægelserne ikke var på samme hold er umiddelbart svært at forstå, for druk er vel næsten ligeså syndigt som hor?
Har man oplevet og overlevet den just overståede julefrokostsæson, virker spiritusforbud og tørlagte vestjyske kommuner som en saga blot
De grundtvigianske præster mente, at det var troen, der skulle forbedre mennesket og ikke aflad. Andre havde svært ved at se hvordan altervin og afholdenhed kunne gå hånd i hånd. Indre Mission tog til gengæld ædruelighed til hjerte og de jyske sogne, hvor tilslutning var stærkest, kunne tørlægges efter Beværterloven blev revideret i 1924.
Har man oplevet og overlevet den just overståede julefrokostsæson, virker spiritusforbud og tørlagte vestjyske kommuner som en saga blot, men Blå Kors var fra oprettelsen i 1895 og frem til 2001 en afholdsforening med fokus på at hjælpe misbrugere og deres pårørende.
Det var mange ord om alkohol-askese i en vinklumme. Hvad end du fejrer fredag med eller uden alkohol, har du nu lidt viden at dele ud af ved middagsbordet. Skål!
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
