TEATER // ANMELDELSE – Hydra – venter på krisen er ungdomsteater, taler de unges sprog og adresserer de unges bekymringer. Om klima, krise og katastrofer. Skal vi hamstre eller håbe, lyder spørgsmålet. Generationen, der har fucket kloden op, kan også sagtens se med, skriver teateranmelder Steen Blendstrup.
Teatergrads Hydra – venter på krisen lægger sig i slipstrømmen på den dystopiske science fiction, som vi kender fra film som Don’t Look Up. Eller en ældre film som På stranden, hvor en gruppe australiere venter på, at det atomare ragnarok skyller ind over dem.
Faktisk befinder vi os også på en strand, når den blændes op for Hydra – venter på krisen. To unge mennesker har forladt storbyen og sidder og lytter til beredskabsmeddelelser på nødradioen, mens de deler en bolle (med ost) og tæller den resterende konserves. Han drømmer om at bygge en hytte. Hun forbereder sig på det værste.
Eller som replikken lyder: Skal vi hamstre eller håbe?
Hydra – venter på krisen svinger frem og tilbage mellem deres erindringer om det sorgløse ungdomsliv før krisen og deres frygt og drømme, hvis krisen nu ender i den store katastrofe
Det spørgsmål er der nok mange danskere, der har stillet sig selv oven på diverse prepping-kampagner. Har du mad, vand og reservestrøm til tre døgn? Eller har du på bedste beskub købt lidt ekstra konserves? Eller har inflationen gjort det umuligt for dig overhovedet at have en reserve?
Når forbrugsfesten er slut
Og så er der de unge. Både de små, som lytter til forældrenes bekymrede snak, og dem, som netop et trådt ind i voksenlivet og skal til at opleve og erobre verden for sig selv. Netop sådan to unge kunne Alfred Kann og Katja Kvistgaard sagtens være.
Det søde unge par mødtes på gymnasieturen til Nice. Hun drømmer om at komme ind på filmskolen og registrerer hele tiden, hvad der sker med sit kamera. Men spørgsmålet er, om krisen – som vi aldrig får nøjere beskrevet – betyder et farvel til rejser ud i den vide verden, og om der overhovedet vil være biografer i den fremtid, de ser ind i.
Hydra – venter på krisen svinger frem og tilbage mellem deres erindringer om det sorgløse ungdomsliv før krisen og deres frygt og drømme, hvis krisen nu ender i den store katastrofe. Selv uden krig og naturkatastrofer kan ingen, heller ikke de unge, være i tvivl om, at forbrugsfesten er slut, og at prisen for overforbruget af klodens ressourcer skal betales.
Hydra – kriseberedskab mellem teatret og Røbe Kors
Hvis vi skal holde os til titlen Hydra, så er der noget at være bekymret for. Hydra var det uhyre, Herakles/Herkules kæmpede imod. Det havde ni hoveder, og når han huggede et hoved af, så dukkede der to nye op. Hver gang vi løser en krise, så dukker der to nye op. Herakles klarede opgaven, vi …
Hydra – venter på krisen udspringer af en talk på Roskilde Festival for to år siden, og som mundede ud i et samarbejde mellem Teatergrad og Røde Kors, som lægger hus til premieren. Det gælder i øvrigt også, når Hydra starter Danmarksturné til efteråret (uge 43). Samarbejdet har tidligere ført til en forestilling for børn om krig. Nu gælder det så at formidle krisetid til unge.
Nogle budskaber lyder besnærende som noget, vi har hørt fra statsministeren og andre myndigheder
For vi kan slet ikke være i tvivl om, at de unge faktisk er bekymrede. Hydra starter med en række udsagn fra unge om deres bekymringer, men også deres vilje til at gøre en forskel. Preppe, sige ja til værnepligt, træffe klimarigtige valg. Så umiddelbart bevarer ungdommen sin tro på fremtiden – som også Alfred Kann synger om.
Svært at bevare optimismen, men …
Den optimisme kan være svær at bevare. Hvad nu, hvis det er for sent? Nødradioen opdeler forestillingen i en slags kapitler med nye beredskabsmeddelelser, der tager højde for nye katastrofer. Nogle budskaber lyder besnærende som noget, vi har hørt fra statsministeren og andre myndigheder. “Vi lever i et trygt land”, indledes hvert budskab, men pointen er, at vi skal frygte katastrofen. Det lyder bekendt, realistisk og dystert. Enhver vil sidde med sine egne associationer.
Og så er det at teatret folder sin magi ud. For det første tror vi på, at de to unge sidder på en strand. For det andet accepterer vi, at de bryder ud i sang indimellem. Hydra – venter på krisen fremstår som en hybrid af genrer og med korte, fyndige budskaber. Jeg fristes til at sige, som man kan opleve det på TikTok.
Ikke fordi man skal lefle for de unges formsprog, men det virker. Fordi Katja Kvistgaard og Alfred Kann fremstår så ægte, at vi kan engagere os i dem. Fordi vi kan spejle os i deres dilemmaer. Og fordi vi – selv i den generation, der har fucket det hele op – håber på, at de finder en løsning.
Hvis vi skal blive ved de græske myter, der citeres i titlen Hydra – venter på krisen, så kan man også henvise til den om Pandora, der slap alverdens ulykker løs, da hun trods advarsler åbnede sin æske. For det sidste, der undslap æsken, var trods alt håbet.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og