HAVMAD // MADKLUMME – Min sommerferie er så tæt på, at jeg næsten kan smage den, og lige nu er det eneste jeg drømmer om en stor skål Pasta alle Vongole, et glas køligt hvidvin og fødderne solidt plantet i vandkanten
Jeg er ikke specielt trofast af natur, i hver tilfælde ikke når det gælder køkkener. Jeg er til fals for thaimadens sursøde stærke dufte her i sommervarmen. Jeg vil have lime, koriander og ingefær, sluttet af med en mavepuster af chili.
Og jeg længes efter stærk krydret indisk mad, en cremet curry med bløde kyllingestykker, der skal tempereres af kølig raita lavet på yoghurt, tomat og agurk. Og selvfølgelig ledsages af en mangochutney, der sætter det hele på plads.
Når temperaturerne stiger endnu mere, rejser mine køkkenlængsler ofte til Mellemøsten. Grillet haloumi med solmodne tomater og søde sommerløg. Humus i rå mængder, syrlig sumak over grillet kyllingekød. Vandmelon med hvide, kalkede stykker feta og papirstynde skiver af rødløg.
Der er som bekendt dødsstraf i det italienske køkken for at blande fisk og ost, så vi lader parmesanen få en hviledag i køleskabet
Men skal jeg virkelig krænge det allerinderste af mit hjerte ud, så ligger det i Italien. Hvad jeg elsker ved det italienske køkken er, hvordan man bruger de bedste råvarer, der er tilgængelige og så laver man egentlig ikke så meget om på dem i madlavningen. Man understøtter dem bare i deres vidunderlige natur.
I de seneste uger har jeg haft for travlt til at kæle for tingene i køkkenet, og det er blevet til lidt vel mange rubrødsmadder og tallerkener med kold mælk og jordbær. Men nu, hvor det er weekend og jeg næsten kan smage min første sommerferie i fem år, vil jeg finde tiden til at gå til en god fiskehandler og se om jeg ikke kan opstøve lidt venusmuslinger og lave en af de allerbedste sommerretter, jeg kender: Pasta alle Vongole, pasta med venusmuslinger. Man kan i øvrigt fint bruge hjertemuslinger også, hvis man lettere kan få fat i dem.
Pasta og Puccini
Om man bruger linguine, der er lidt fladere og brede end spaghetti er hip som hap. Det vigtigste er smagen af hav, chili, citroner, persille og hvidløg. Det perfekte måltid at servere med kølig hvidvin når man har været nede og få dagens næstsidste badetur.
Muslingerne skal man rense under køligt rindende vand. Der er en meget basal regel man skal huske med skaldyr: Hvis de er åbne inden de bliver kogt, skal de kasseret. Hvis de er lukkede efter de er kogt, skal de kasseres. På den måde er man nogenlunde sikker på, at de er friske og gode.
I olivenolie i en stor sauterpande eller såmænd bare en wok, lægger man en bund af gylden olivenolie og når den er varm svitser man lige hurtigt et par finthakkede fed hvidløg og så meget rød chili, man har lyst til.
Styrken afhænger af den enkelt chili og husk, at det allerstærkeste på en chili er ikke kernerne, men faktisk membranen. Man kan smage sig frem. Man svitser til det dufter vidunderligt, og det passer faktisk nogenlunde med det tidsrum det tager at afspille Puccinis ‘Mio Babbino Caro’, hvis man har lyst til at gå all in på det italienske eventyr. Hvis man hellere vil lave mad i ophøjet stilhed eller tale med andre mennesker, er det cirka to et halvt minut. Men brug bare din næse.
Når det har fået nok, hælder man en slat hvidvin i, måske et glas eller halvandet og så i med det net muslinger man har skaffet sig. Læg et låg over, så muslingerne kan dampe i et par minutter.
I mellemtiden koger du også din pasta. I vand så salt som det hav muslingerne er hevet op af. Hvis det er frisk pasta er det kun et par minutter.
Når muslingerne har åbnet sig, og pastaen er al dente, så er det bare op til dig at arrangere stævnemødet mellem de to parter. Det sker i panden og for at sikre dig, at det bliver en fantastisk date, garnerer du lige med lidt grofthakket bredbladet persille.
Jeg stipulerer her bredbladet, fordi kruspersille her ville være noget jeg ikke kan tage ansvar for. Hvis du har en citron ved hånden fordi du måske skal lave koldskål senere, så kan du lige rive lidt af skallen over pastaen for at give det sidste pift. Lidt havsalt og friskkværnet peber, har heller aldrig gjort nogen ret skade.
Det er min idé om en vidunderlig sommeraften. Som naturligvis sluttes af med den allersidste dukkert, inden solen forsvinder helt ned i havet
Der er som bekendt dødsstraf i det italienske køkken for at blande fisk og ost, så vi lader parmesanen få en hviledag i køleskabet.
Hæld retten i dybe generøse tallerkener, fyldt store glas med kølig hvidvin, der er så kold at det perler udenpå glasset og sæt dig med fødderne i fint sand hvis du kan og nyd solnedgangen, mens du sluprer pasta, muslingekød og saft i dig.
Sæt noget mere Puccini på, hvis du ikke støder nogen med det og nyd hvordan duften af hybenroser fortættes efterhånden som solen falder til ro.
Det er min idé om en vidunderlig sommeraften.
Som naturligvis sluttes af med den allersidste dukkert, inden solen forsvinder helt ned i havet
LÆS FLERE MADKLUMMER AF LONE THEILS HER
Fotos: Skribenten
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
