LAMPEDUSA // KOMMENTAR – Skal vi dæmme op for migration fra bl.a. Nordafrika, så er det bydende nødvendigt, at vi i Danmark og EU investerer i Afrika, skriver Gunvor Wibroe, udviklingsordfører for Socialdemokratiet, i denne kommentar.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Det er uhyggelige, forfærdelige og begrædelige billeder, der møder os, hver gang en båd fyldt med mennesker har sat kursen mod Europa i håb om et bedre liv. Det er nemlig med livet som indsats, at de krydser Middelhavet for at nå til en europæisk grænse.
På Italiens sydligste ø, Lampedusa, ankommer der hver måned tusindvis af flygtninge og migranter. I øjeblikket kommer langt de fleste fra Bangladesh, og dernæst Syrien og Tunesien. De betaler skruppelløse menneskesmuglere det, der svarer til flere tusind euro, for at blive sejlet over Middelhavet – ofte i små synkefærdige både, og altid under umenneskelige og dødsensfarlige forhold. Jeg har besøgt Lampedusa som udviklingsordfører og medlem af Europaudvalget. Og her besøgte vi den italienske kystvagt, Frontex og Europol. Det var en voldsom oplevelse, men jeg mener, at det er vigtigt, at vi får set med egne øjne, hvad der sker.
Kystvagten har cirka 60 medarbejdere, hvoraf mange er tilknyttet Lampedusa. Tre af dem er redningssvømmere. Det er altså dem, der hopper i vandet, når en båd kæntrer, og mennesker skal reddes op af det iskolde og uregerlige hav. Sidste år var der mere end 160.000 mennesker, der forsøgte at krydse Middelhavet. Langt de fleste går i land på Lampedusa – hvis de da overhovedet når så langt. Kystvagten i Italien fortæller, at de har reddet mere end 50.000 mennesker fra druknedøden.
Vi kan ikke lukke øjnene for Italiens pressede migrationssystem, og at så mange mennesker sætter livet på spil for at nå til Europa – og at så mange mennesker sætter livet på spil for at redde dem op af vandet, når deres båd kæntrer
Jeg er særligt imponeret over kystvagternes arbejde, som på åbent hav og under livsfarlige forhold redder mennesker fra druknedøden. Deres redningsbåde bærer op til 300 voksne og 80 børn ad gangen, og på bådene skal Jomfru Maria-symboler være med til at sørge for beskyttelse.
Under besøget så jeg videoer fra de bodycams, som redningssvømmerne bærer under redningsaktionerne. Her har særligt ét billede indprentet sig på min nethinde. En båd er kæntret, og der er børn, der er blevet reddet op på et såkaldt redningsunderlag, der flyder på vandet. Svømmerne ligger i vandet ved siden af for at sørge for, at børnene ikke glider i vandet. Ét af børnene er kun nogle måneder gammelt og er lige pludselig ved at glide ned i det mørke vand, men redningssvømmeren er hurtig og får grebet fat i babyens ben.
Det er svært at beskrive de følelser, der går igennem kroppen, når jeg ser sådanne videoer. Kaptajn Roberto Mangione er leder af Kystvagten og fortalte også om en redningsaktion, hvor en kvinde gik i fødsel. Kystvagterne og redningssvømmerne måtte pludselig på åbent hav hjælpe en lille pige til verden på gulvet i en af deres redningsbåde. Alt gik heldigvis godt, og kystvagterne viste os et billede af pigen og fortalte, at de græd af glæde over, at det var lykkedes dem at redde mor og datter. Det er vilde historier, og de foregår i virkeligheden.
En ting er sikker: Vi fanger kun de kyniske menneskesmuglere, hvis vi samarbejder internationalt og i EU-regi
Disse historier er ansigterne på det enorme pres, der er på grænserne til Europa, som især rammer Italien og øer som Lampedusa. Frontex og Europol fortalte også under besøget om det store migrant- og flygtningepres, som især Italien oplever i disse år. Det har store menneskelige konsekvenser, og derfor er det bydende nødvendigt, at vi gør alt, hvad vi kan, for at forhindre, at endnu flere flygtninge og immigranter tager den livsfarlige tur fra Afrika til Europa.
Valg til Europa-Parlamentet
I år er det valgår til Europa-Parlamentet. Jeg håber, at både danskere og europæere stemmer på politikere, der er med på, hvor store udfordringer vi står over for ved EU’s vores ydre grænser. Vi kan ikke lukke øjnene for Italiens pressede migrationssystem, og at så mange mennesker sætter livet på spil for at nå til Europa – og at så mange mennesker sætter livet på spil for at redde dem op af vandet, når deres båd kæntrer.
Der er ikke nogen simple og nemme løsninger på, hvad vi gør ved det voldsomme pres på vores grænser og de mange ulykkelige tab af menneskeliv. For virkeligheden er brutal. Men én ting er sikker: Vi fanger kun de kyniske menneskesmuglere, hvis vi samarbejder internationalt og i EU-regi.
Og skal vi dæmme op for migration fra bl.a. Nordafrika, så er det bydende nødvendigt, at vi i Danmark og EU investerer i Afrika. I fattigdomsbekæmpelse, i fred og stabilitet, uddannelse, demokrati, kvinderettigheder, sundhed og kampen mod klimaforandringer, så de her mennesker ikke tager en livsfarlig chance over Middelhavet, men i stedet oplever og tror på, at de reelt har et levebrød og en lysere fremtid at se frem til der, hvor de bor og kommer fra.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
