
MEDIER & ANNONCER // KOMMENTAR – Man kan blive så træt af tyndbenede og tidrøvende reklamer uden egentligt indhold, skriver Lars Gardan, som er glad for, at han slipper for annoncerne i POV.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Ser du tv med reklamepauser, så skal du være et helt særligt menneske for ikke at føle, at du
spilder din tid, mens reklamerne vises. Men hvad synes du, den tid er værd?
Når du anvender elektroniske medier, er der, præcis som i de trykte medier, masser af reklamer. På
papir er annoncerne lettere at bladre forbi, end de er at undgå på skærmen. Men det går. Måske synes du endda, at det et lille offer mod at få nyheder og underholdning uden at betale for det.
Hvor er det dog befriende, at der findes medier, som man kan læse uden reklamer
Læser du POV International, har jeg som læser glædet mig over, at jeg så er fuldkommen forskånet for reklamepauser – på nær én tilbagevendende, der opfordrer dig til at betale lidt for privilegiet. Det er en helt relevant reklame, synes jeg. Ser du glorien? Jo, indrømmet, jeg betaler.
Du kan slutte her
Eller du kan følge mit eksempel på det modsatte af POV International, som inspirerede mig til
at dele min oplevelse med dig. Du får en anonymiseret version.
Sandheden om Kendis Kendisen
Jeg blev fanget af en såkaldt teaser, og jeg ville kende svaret, så jeg blev hængende: ‘Sandheden om hvorfor Kendis Kendisen forlader Succes-musical’.
Det elektroniske medie indleder: Kendis Kendisen forlader den kendte Succes-musical. Trods
publikums begejstring.
Reklamepause.
Kendis Kendisen er også kendt fra Succesfilm 1 og 2 samt populære teaterforestillinger.
Reklamepause.
I Succes-musicalen optræder hun sammen med Mandlig Kendis, som har rygproblemer.
Reklamepause.
Dog er rygproblemerne klaret, men Mandlig Kendis kommer til at optræde i 2024 uden sin
populære modspiller. Reklamepause.
Det er dog lykkedes af få Ny Kendis Kendisen til at træde ind i stedet for Kendis Kendisen.
Reklamepause.
Den folkekære Ny Kendis Kendisen har haft succes med Dette og Hint.
Reklamepause.
Teaterdirektøren udtaler: “Vi er lykkelige for at have fundet en erstatning for Kendis Kendisen, men vi vil savne Kendis Kendisen.”
Reklamepause.
Kendis Kendisen har indgået en anden kontrakt for 2024. “Det vidste vi allerede fra begyndelsen,”
siger Teaterdirektøren. “Vi havde ikke regnet med, at det ville blive så stor en succes, at vi kunne
fortsætte musicalen næste år.”
Reklameafslutning.
Det korte af det lange
Hvert afsnit var 2-3 gange længere end min korte version. Og der var endnu flere hop på stedet
før ikke-nyheden om, at Kendis Kendisen forlader Succes-musicalen på grund af en anden aftale.
Det er langtfra første gang, jeg har kæmpet mig gennem tynde historier, der skal fylde
tomrummet mellem reklamerne. Men denne gang blev jeg træt.
Hvor er det dog befriende, at der findes medier, som man kan læse uden reklamer.
Som en ekstra gave, kan man gøre det uden at betale, hvis man ikke har råd. Og hvis man har, kan man også overveje, hvad man vil betale for at spare tid på at læse skribenter, der går til benet uden pauser eller forstyrrende annoncer.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.