ISRAEL // REPORTAGE – Kommunalvalg plejer at have minimal betydning for de nationale dagsordener, men i denne uge kunne israelerne ikke lade være med at kæde de to sammen. For nogle var det et tegn på, at man godt kan vælte Netanyahu og afholde Knesset-valg, selvom der er krig.
GIVAT OLGA – Det kan ligne en tanke, at den israelske premierminister, Benyamin Netanyahu, netop nu har meldt ud med noget, der kan ligne en nogenlunde klar holdning til en våbenhvile.
I lange tider har han ellers afvist at tage klar stilling og i stedet insisteret på, at krigen fortsætter, indtil Hamas er fjernet fra Gazastriben.
Pludselig ændrede Netanyahu kurs og er nu åben for tanken om en pause i kamphandlingerne på 40 dage, markant bedre betingelser for tilførsel af forsyninger til den nødlidende palæstinensiske civilbefolkning på Gazastriben
Men pludselig ændrede han kurs og er nu åben for tanken om en pause i kamphandlingerne på 40 dage, markant bedre betingelser for tilførsel af forsyninger til den nødlidende palæstinensiske civilbefolkning på Gazastriben samt løsladelse af 404 palæstinensiske indsatte fra landets fængsler mod frigivelse af 40 israelske gidsler.
Dette er i hvert fald baggrunden for, at Joe Biden mandag aften erklærede, at der er positive udviklinger i forhandlingerne, og at en våbenhvile måske kan være en realitet på mandag.
Mange forskellige faktorer har indflydelse på dette komplicerede politiske spil, og det har eksempelvis stor betydning, at den muslimske fastemåned, ramadan, ifølge Saudi-Arabien starter den 11. marts. Men det kan i den forbindelse ikke udelukkes, at Netanyahu har skævet til sit eget politiske bagland, for Bidens erklæring kom lige op til dagen, hvor der afholdes kommunalvalg i Israel.
Netanyahu er fraværende ved Israels kommunalvalg
POV er i den anledning taget ud for at lodde folkestemningen. Stedet er Givat Olga, et lille samfund på middelhavskysten nord for Tel Aviv.
Byen, som i dag er en del af den større provinsby Hadera, blev grundlagt i begyndelsen af 1950’erne, da jødiske indvandrere fra Nordafrika og Mellemøsten kom til landet i stort tal, og Givat Olga har stadig et tydeligt marokkansk islæt. Mange på stedet har et konservativt livssyn, og både Netanyahus Likud-parti og den religiøse højrefløj plejer at hente mange stemmer her.
Det store samtaleemne på gaden er de 136 gidsler, som stadig befinder sig i det omfattende tunnelsystem, Hamas har bygget under Gazastriben. Flere bærer et lille dog tag om halsen
“Kommunalvalg plejer jo at have helt lokale dagsordener,” siger en kvinde foran et valgsted på skole. Hun står og uddeler materiale på vegne af en borgmesterkandidat, der bakkes op af et centrumparti og derfor opponerer mod den siddende Likud-borgmester. Materialet i hendes hænder taler om ældrepleje og byens forskønnelse, men hun er godt klar over, at det er andre ting, der lige nu optager vælgerne.
Det store samtaleemne på gaden er de 136 gidsler, som stadig befinder sig i det omfattende tunnelsystem, Hamas har bygget under Gazastriben. Flere bærer et lille dog tag om halsen. Det er udformet som de små identifikationsmærker, soldater i felten er udstyret med, og på dem står der, at gidslerne skal hjem hurtigst muligt.
Gidslerne er en sag, som længe har delt den israelske befolkning. Netanyahu har lagt hele vægten på at fortsætte krigen mod Hamas, og det har ført til store protester, fordi håbet om at se gidslerne i levende live svinder for hver dag, kamphandlingerne fortsætter.
Mange israelere er også forfærdede over de dramatiske ødelæggelser på Gazastriben og giver Netanyahu en stor del af skylden for, at det hele er gået så forfærdelig galt. Ifølge meningsmålingerne har Likud-partiet da også mistet omkring en tredjedel af vælgertilslutningen siden 7. oktober.
“Vi forventer et godt valg,” lyder det imidlertid fra Adi, som repræsenterer Likud-borgmesteren på valgstedet.
Andet kunne man nok heller ikke forvente, at hun skulle sige.
Flere gange har Netanyahu således lagt vejen forbi Givat Olga, men i år er han helt usynlig … og det hænger tydeligvis sammen med, at han godt selv ved, at han lige nu ikke er den store stemmemagnet, selv i sit eget parti
Hun understreger, at kommunalvalget udelukkende handler om lokale forhold, hvorpå hun opremser alle borgmesterens fortræffeligheder, og det med gidselsituationen og krigen i Gaza ønsker hun slet ikke at kommentere. Men meget afspejler den usædvanlige situation, og det er meget iøjnefaldende, at Netanyahu er helt usynlig her på valgstedet. Ved kommunalvalg plejer han ellers at være helt fremme i skoene.
Han plejer at anbefale lokale spidskandidater, hans portræt er altid stærkt synligt mellem de lokale kandidater, og han tager altid på turné til partiets forskellige højborge. Flere gange har han således lagt vejen forbi Givat Olga, men i år er han helt usynlig. Ifølge israelsk presse er billedet det samme landet over, og det hænger tydeligvis sammen med, at han godt selv ved, at han lige nu ikke er den store stemmemagnet, selv i sit eget parti. I stedet har partiledelsen helt klart besluttet at sælge Likud som brand, og så med det underliggende budskab om fremskridt i våbenhvileforhandlingerne.
“Men vi kan godt mærke, at vælgerinteressen er noget lavere end normalt,” indrømmer Adi. Hun kommer ikke med nogen nærmere forklaring, men det afspejler tydeligt, at vælgerbefolkningen har mistet tilliden til de politiske ledere, og det forlyder, at navnlig partierne, som sidder med i Netanyahus koalitionsregering, har svært ved at mobilisere deres vælgere. Sidst på valgdagen kommer det også frem, at valgdeltagelsen er endt på 49 pct., hvilket er markant lavere end normalt.
Menneskeliv er vigtigere end land
Lige ved siden af Likud-standen er der imidlertid fest og farver, og optimismen bobler. Her møder jeg en håndfuld unge aktivister fra det ultraortodokse Shas-parti, som sidder med i Netanyahu-regeringen.
Shas opstod i midten af 1980’erne som protestbevægelse for sefarder, altså jøder fra Nordafrika og Mellemøsten, der følte sig som andenrangsborgere i forhold til landets ashkenaziske elite. Siden da er de sociale forskelle blevet mindre, men partiet har stadig stor tilslutning, og her i Givat Olga står det stærkt.
“Vi har ikke problemer med at få vælgerne til at møde op,” siger Moshe med et stort smil. Han er i hvid skjorte, har sort kalot på hovedet og en riffel over skulderen.
Det sidste forklarer han med, at han for tiden aftjener sin militære værnepligt og derfor ikke må forlade sit våben, selv når han er i civil. Moshe bruger dagen på at køre vælgere til og fra afstemningsstedet.
I virkeligheden er Israel dybt splittet over den krig, som står på
“Men kom, du skal møde vores rabbiner. Han forklarer tingene meget bedre, end jeg er i stand til,” siger han og iler hen ad fortovet.
Jeg bliver præsenteret for rabbiner Refael, som tager imod med samme smilende gæstfrihed. “Ved du hvad, i tider som disse står vi sammen som folk,” siger han.
Det klinger voldsomt af en af de standardformularer, som Netanyahu konstant slynger om sig med. Han insisterer på en national konsensus, som de fleste godt ved er en illusion. I virkeligheden er Israel dybt splittet over den krig, som står på, og da vi har talt os lidt ind på emnet, viser det sig også, at han faktisk mener det hele på en anden led.
“Vi må se at finde en enighed,” omformulerer han sig.
Shas står for en dyb konservatisme og ser gerne, at der indføres mere religiøs lovgivning. Partiet opfatter stadig sig selv om en protestbevægelse, og en stor del af populariteten bygger på et omfattende socialt arbejde blandt samfundets ringest stillede.
Ad den vej søger bevægelsen at give sefardiske jøder en følelse af selvværd. Et af midlerne i arbejdet er troen, og på den måde kan Shas godt minde lidt om Det Muslimske Broderskab i Egypten.
Vi og araberne er i familie med hinanden, og palæstinenserne skal da have en stat, ligesom vi har en stat. Jeg har intet imod palæstinenserne, men jeg har et problem med Hamas, som er en terrorbevægelse
“Vi tror på mennesket,” siger rabbineren. “Naturligvis tror vi på, at dette land tilhører det jødiske folk, for det står i skrifterne. Men vi vil til enhver tid sætte menneskeliv over land, så hvis et territorielt kompromis med palæstinenserne kan redde menneskeliv, er vi klar til det.”
Vi har fået selskab af en ældre mand ved navn Marcel. Rabbiner Refael forklarer, at Marcel var med til at grundlægge Givat Olga, hvilket dog betyder, at han som ganske ung kom hertil sammen med sin familie fra Nordafrika.
“Jeg husker stadig, at i Nordafrika levede vi som gode naboer med araberne, og sådan var det også her i mange år,” siger han. “Vi og araberne er i familie med hinanden, og palæstinenserne skal da have en stat, ligesom vi har en stat. Jeg har intet imod palæstinenserne, men jeg har et problem med Hamas, som er en terrorbevægelse.”
Knesset-valg er en mulighed
Marcels ord udtrykker på mange måder en holdning, man finder mange steder i utallige nuancer rundt om i den israelske befolkning. Det store flertal af israelerne ønsker slet ikke krigen og så gerne en permanent ordning, der ville sætte israelere og palæstinensere i stand til at leve side som side. Men masser af elementer bidrager til at komplicere denne ligning, og en af dem er at begge folk lider under en stærk indre splittelse.
Shas er en dybt konservativ bevægelse, men den opstod i protest og var i de første mange år i samarbejde med Arbejderpartiet og den politiske midte. Men den israelske venstrefløj brød sig ikke om Shas’ religiøse dagsorden, og det var med til at skubbe bevægelsen mod højre – hvor den befinder sig nu, i samarbejde med Netanyahu. Dette er bare et enkelt eksempel på, at snakken om national samling klinger så hult, selv om den alligevel findes et eller andet sted. Og alt dette er med til at forklare, hvorfor holdningen til en våbenhvile er så vanskelig at definere.
Når vi står over for en bevægelse som Hamas, der har nedfældet i sit charter, at målet er at udslette os, er det klart, at vi står sammen. Hamas er til stor skade, og ikke mindst for palæstinenserne selv
“Vi så gerne, at dette vanvid standsede lige med det samme, og palæstinenserne er ikke min fjende,” siger rabbiner Refael. “Men når vi står over for en bevægelse som Hamas, der har nedfældet i sit charter, at målet er at udslette os, er det klart, at vi står sammen. Hamas er til stor skade, og ikke mindst for palæstinenserne selv.”
Videre kommer vi ikke. Rabbineren vil ikke udtale sig om Netanyahu og hans rolle i krigen. Han er ganske vist ikke politiker, men den bevægelse, han identificerer sig med, sidder trods alt i regering med Netanyahu – indtil videre.
Og netop dette “indtil videre” hænger i luften på valgdagen, der i princippet handler om ældreforsorg og byens forskønnelse.
Mange ser med spænding på, om snakken om våbenhvile nu også udmøntes i noget konkret. Netanyahu har omsider givet sig nogenlunde klart til kende, og lige nu er bolden således på Hamas’ banehalvdel.
Vil Hamas med andre ord fravige deres ultimative krav om total israelsk tilbagetrækning fra Gazastriben, før frigivelse af gidsler overhovedet kan komme på tale? Og er det en politisk manøvre fra Netanyahu, der dybest set søger at undgå en våbenhvile ved at stille nogle betingelser, som er uspiselige for Hamas?
Læren af i dag må være, at Netanyahu ikke skal føle sig for sikker i sadlen.
Ingen ved det, og her på valgdagen har heller ingen lyst til at gætte. Men kvinden fra centrumpartiet, der præsenterer sig som Aliza, tager dog bladet fra munden:
“Netanyahu har hele tiden følt sig sikker på, at ingen tør vælte ham, fordi det skulle være utænkeligt at afholde valg, mens vi er i krig,” siger hun med antydningen af et smil. “At vi afholder kommunalvalg i dag, viser dels, at vores demokrati fungerer, og dels at det også vil kunne lade sig gøre at afholde Knesset-valg, selv om der er krig. Så læren af i dag må være, at Netanyahu ikke skal føle sig for sikker i sadlen.”
Læs meget mere om Israel, krigen i Gaza og politik i Mellemøsten af POV’s udlandsredaktør, Hans Henrik Fafner, her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
