Hej Flemming det er Richie. Jeg ville spørge, om du stadig ville hjælpe mig i morgen? Der er sket det, at mit ID kort er blevet væk, så jeg bliver nødt til at vente, indtil jeg får et nyt med posten for at hæve pengene fra dig. Ellers skal vi aftale et spørgsmål og svar, så jeg kan bevise, at det er til mig … Eller vi to bliver nødt til at mødes personligt, hvilket vil være vanskeligt for mig lad mig vide, om det er et problem så hurtigt som muligt. Den gode nyhed er, at hævelsen i benet takket være din hjælp er ved at forsvinde … Jeg får slappet af og har nu et par fede sneakers.
Dejligt med benet. Men nu var hans ID forsvundet! Selvfølgelig strejfede tanken mig, at han måske brugte sin kreativitet til at lokke de sidste kontanter ud af mig, før jeg forsvandt ud af hans liv. Men jeg var også meget opmærksom på, at dette var sidste kapitel i vores relation, og at vi stadig diskuterede inden for det rammebeløb, jeg allerede havde lovet ham.
Så jeg besluttede, at det næppe var tidspunktet, hvor jeg skulle hænge mig i principper.
Til gengæld skabte det manglende ID et rigtigt lavpraktisk problem: Hvordan kunne jeg overhovedet få pengene frem til ham?
For ikke at kede læseren ihjel har jeg udeladt 35 SMS’er med de praktiske udfordringer, der var forbundet med at gennemføre overførslen, når Richard ikke havde et ID-kort. Det var absolut ikke lige meget, om man skrev ”kattens navn er” eller ”hvad er kattens navn”. Og heller ikke smart, når ekspedienten skrev ”Ante” i stedet for ”Dante” ind i Western Union systemet …
Endnu en påmindelse om, at intet er nemt for en hjemløs. Er det ikke det ene, så er det det andet, der driller. Og nogle gange går man bare fra det ene lavpraktiske problem til det næste:
Hej Flemming … Jeg her et spørgsmål til dig. Jeg ved godt, at du har bedt mig undgå ændringer i forhold til søndagsbetalingerne, men vil det alligevel være muligt at sende mig de 100 dollars i dag i stedet for på søndag? Hvis det ikke er et stort problem for dig, så ville det gøre det muligt for mig at betale en gammel trafikbøde, som skal ud af verden, før jeg kan få udstedt et nyt kørekort, og jeg har fået kørelejlighed til motorkontoret i morgen, så jeg kunne godt bruge dem hurtigst muligt, hvis det er muligt.
Hmmm. Det var et meget reelt problem. Hvis han blev stoppet af politiet, ville han klart få problemer, fordi politiet på Manhattan havde noteret ham flere gange. Samtidig ville han ikke kunne få et lovligt job uden ID, så endnu en gang rykkede jeg betalingen frem.
Richie skrev også, at han havde udsigt til et job. Det ville jo være fantastisk. Men jeg havde efterhånden lært ikke at forvente, at alt kørte efter plan A, og fire dage senere kom da også næste udfordring.
Hej Flemming. Nu er det ordnet, så kørekortet kommer med posten om 7 til 10 dage. Jeg har fået et midlertidigt dokument, hvis jeg for eksempel skulle rende ind i strisserne. Så snart jeg får kørekortet, så starter jeg på det job, jeg fortalte om i sidste uge, men jeg er nødt til at vente en uge mere. I mellemtiden er jeg nødt til at tage tilbage til Manhattan i denne uge, fordi det nu ser ud til, at jeg ikke kan blive her uden at betale husleje. Så nu er jeg nødt til at tage tilbage til Manhattan, indtil mit nye kørekort når frem, og jeg kan begynde at tjene mine egne penge. Jeg er nok nødt til at tigge på gaden igen hele ugen og tjene så meget som muligt, indtil jeg kan komme tilbage. Jeg forstår ikke, at min bror ikke kan lade mig slippe, men han har vel sine grunde. Det er pisseirriterende, og jeg har slet ikke lyst til at tage tilbage til Manhattan. Jeg synes bare, du skulle vide, hvad der sker … Tak. Vi snakkes ved snart ;)
Det var svært at vurdere, om truslen fra broren var reel. Men jeg bemærkede, at Richard denne gang faktisk ikke bad om noget.
Jeg prøvede en Good luck – men var vel forberedt på næste udvikling, hvor han også fik de sidste 50 dollar af mig før planlagt ud fra samme overvejelser som tidligere beskrevet.
Hermed var alt, hvad jeg havde lovet udbetalt, og der var kun én uge tilbage, til vi skulle flytte tilbage til Danmark. Men – jeg var blevet overrasket, hvis der ikke var kommet flere ønsker. Der gik dog en hel uge – helt frem til dagen, hvor vi gik og pakkede vores lejlighed sammen.
Jeg ved godt, at jeg ikke burde spørge dig mere, men vil alligevel bede om en sidste tjeneste, før du rejser. Måske kan det få dig til at forstå, at din hjælp ikke var forgæves? Jeg starter på arbejde allerede på mandag, men jeg har ingen penge indtil da. Hvis du kunne hjælpe mig med 50 eller 100 dollars, så slipper jeg for at tage til Manhattan og tigge, og fra næste uge kan jeg klare mig selv.
Jeg havde allerede et par dage tidligere besluttet mig for at sende ham de sidste 150 dollars – for at slutte vores relation på den bedst mulige måde. Så ønsket om 50-100 dollars var inden for rammen af, hvad jeg allerede havde afsat. Og inden jeg nåede at svare, kom der lige en SMS, som jeg blev rigtig glad for at læse:
Det ser nu ud til, at jeg kommer til at arbejde sammen med min bror med at lave forefaldende arbejde på nogle byggepladser, hvilket er fedt, for de udbetaler løn ved slutningen af arbejdsdagen! Hvad jeg prøvede at skrive i den foregående SMS var, at du nok godt kunne sende pengene online, og jeg burde kunne hæve dem med mit midlertidige kørekort. På den måde kunne du slippe for at rende ned til Western Union. Jeg tager ud til min søster snart, så hvis du kunne sende pengene før kl 11 så ville det være fedt, for så kunne jeg hente dem på vejen. Jeg ville gerne kunne give Matt 50 af dem og så gemme resten til mad og den slags, hvis det er ok med dig? Under alle omstændigheder, vil jeg gerne takke dig igen, for uden dig havde jeg stadig siddet på gaden … Du har virkelig gjort en forskel i mit liv.
Jeg besluttede mig for at gøre en sidste indsats for at efterlade Richard ”på det rigtige ben”, inden vi rejste tilbage til Danmark. Så i stedet for bare at sende penge og den sædvanlige SMS, så ringede jeg til ham.
Det var en vanskelig samtale. Hele forløbet havde været uvant og udfordrende for os begge. Og det føltes også ret underligt pludselig at tage afsked – med den fælles viden om, at vi aldrig mere skulle kommunikere igen. Det havde jeg ikke prøvet før. Men jeg følte samtidig, at hvis jeg ikke lavede et konkret brud, så ville han blive ved med at bede om hjælp, og det ville være helt umuligt at håndtere fra København – 6.000 kilometer fra manden.
Har en hjemløs i New York overhovedet en reel chance for at komme ovenpå igen? Min erfaring med Richard viste, at der bare var så mange faktorer, der fastholdt ham i hans problematiske tilværelse. Næsten lige meget hvad han skulle, så var det sværere for ham, end det ville have været for mennesker uden problemer. Faktisk er det en skrækkelig tanke.
Så jeg holdt mig til planen – men benyttede lejligheden til at skabe lidt balance i vores relation, så Richard ikke udelukkende opfattede sig som modtageren.
Derfor takkede jeg ham for lejligheden til at få indsigt i hans liv, og for vores gode samtaler om at få det bedste ud af nogle virkelig vanskelige situationer. Det havde jeg lært meget af – og det skyldte jeg ham stor tak for. På den måde sluttede vores fælles rejse med en vis grad af ligeværdighed, hvilket jeg tror, vi begge var glade for.
Og da sidste betaling var gennemført, sluttede vi af på SMS. Hej Richard, Som en sidste gestus har jeg nu overført 150 dollars (MTCN 9797779925), og dem skal du selvfølgelig ikke betale tilbage. Dette er samtidigt et farvel. Vi er i fuld gang med at pakke alting sammen, og i morgen flyver vi til Danmark. Denne telefon bliver samtidig lukket. Jeg er glad for, at vi kunne slutte vores tid sammen i bevidstheden om, at du ikke længere bor på gaden, at du snart starter på arbejde og at foråret er på vej. Det har været interessant at være en lille del af dit liv. Jeg har lært meget om virkeligheden – og om mig selv – som jeg ikke var klar over før, og det vil jeg gerne sige dig tak for. Jeg sender dig mine allerbedste ønsker for fremtiden. Jeg håber, den værste tid nu er bag dig, og at dit liv vil blive fantastisk. Pas godt på dig selv. De bedste hilsner Flemming
Tak Flemming … Jeg ønsker dig alt det bedste og ved, at du er et af de få mennesker, jeg har mødt, med et ægte uselvisk hjerte. Jeg er glad for den mulighed, du har givet mig, for at få mit liv til at hænge sammen igen. Det betyder alt for mig. Det tog er stykke tid, men fra jeg kom til Jersey, blev det meget bedre. Pas godt på dig selv … PS: … Sendte du pengene med eller uden kode? Jeg tager afsted nu og prøver at hæve med mit midlertidige kørekort. Jeg tror ikke jeg får problemer men måske kommer jeg til at bede om at annullere og prøve igen.
Bortset fra lidt mere praktik om Western Union, så blev dette den sidste SMS fra Richard.
Et par grundlæggende spørgsmål står tilbage:
Eksisterede værelset hos Marion og Steve nogensinde, eller var det ren fantasi – opfundet for at lokke penge ud af mig? Jeg tror bestemt, at det var sandt – men kan jo aldrig være helt sikker.
Har en hjemløs i New York overhovedet en reel chance for at komme ovenpå igen? Min erfaring med Richard viste, at der bare var så mange faktorer, der fastholdt ham i hans problematiske tilværelse. Næsten lige meget hvad han skulle, så var det sværere for ham, end det ville have været for mennesker uden problemer. Faktisk er det en skrækkelig tanke.
Blev mit ønske om at hjælpe Richard en succes? Det kommer an på, hvilket perspektiv man tager i brug.
Betragter man kun overfladen – de sidste par SMSer – kunne jeg vel postulere en vis succes: Jeg forlod ham i nogenlunde god form med tag over hovedet, kontakt til begge søskende og udsigt til et job af en slags.
Måske kunne man – ud fra en ren rationel betragtning – have fået det samme eller mere ud af at aflevere en check på 1800 dollars til en eller anden hjælpeorganisation. Måske. Men det havde aldrig kunnet konkurrere med det udbytte, jeg fik ud af det: Det lykkedes mig at se Richard som et menneske, og at se glimt af mig selv i ham – en usynlig mand – selv om vores liv næsten ikke kunne være meget mere forskellige.
Men levede Richard lykkeligt til sine dages ende? Det har jeg desværre absolut ikke fantasi til at forestille mig.
Jeg håber – og jeg krydser fingre – men hold da op, hvor havde han mange odds imod sig. Også da vi tog afsked.
Men jeg tror alligevel, at vores periode sammen havde en vis værdi for Richard – også ud over de kolde kontanter. Richard havde brug for at opleve en smule medmenneskelig venlighed. Og uanset, hvad der siden skete, så tror og håber jeg, at han vil bære dette med sig videre i sit liv.
Men jeg havde jo selv fastlagt afslutningen, så jeg aldrig får noget svar: Min amerikanske telefon er lukket ned – og historien er dermed endegyldigt slut. Læserens gæt om Richards fremtid er lige så godt som mit.
Så jeg vil nøjes med at trække min egen bundlinje: Var mit forsøg på at hjælpe Richard en succes for mig selv?
Her er svaret nemt: Ubetinget JA!
Det var både besvær og de cirka 1800 dollars værd! Det der startede det hele, var at hjemløse var ved at blive usynlige for mig. Richard blev på godt og ondt synlig – og jeg er i dag meget taknemmelig for at have fået lidt indsigt i Richards liv.
Måske kunne man – ud fra en ren rationel betragtning – have fået det samme eller mere ud af at aflevere en check på 1800 dollars til en eller anden hjælpeorganisation. Måske.
Men det havde aldrig kunnet konkurrere med det udbytte, jeg fik ud af det: Det lykkedes mig at se Richard som et menneske, og at se glimt af mig selv i ham – en usynlig mand – selv om vores liv næsten ikke kunne være meget mere forskellige.
“Tæt på Richard – en usynlig mand” er en serie i otte dele. Redaktion: Alexander Meinertz og Philip Sampson. Fotokollage: Michael Dorbec.
Du kan læse resten af serien her:
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
