
POV-BUSINESS // BOGINTERVIEW – Helen Kobæk vil sende pensionen på pension. I stedet skal vi investere i pauser til at leve hele livet. Det nuværende system tilhører det efterhånden hedengangne industrisamfund, mener den tidligere direktør i pensionskoncernen PenSam. Hun vil meget hellere tale om en livsopsparing, som skal starte allerede fra fødslen. Derfor har hun skrevet bogen Job Stop Go!, som er et oplæg til en debat om, hvordan vi indretter fremtidens velfærdssamfund og sikrer en bedre livskvalitet for alle fra fødsel til død. POV’s Poul Arnedal har besøgt den tidligere pensionsdirektør og nyslåede forfatter.
Helen Kobæk har en plan, der kan revolutionere ikke blot vores pensionssystem, men hele den måde, hvorpå vi tilrettelægger vores livsbane og erhvervskarriere. Pauseuniverset kalder hun det. Vi skal have mulighed for at holde pauser fra arbejdslivet gennem hele livet, og det har hun skrevet en debatbog om.
Job Stop Go!, lyder titlen, og grundidéen er, at alle nyfødte børn i Danmark ved fødslen får indbetalt én million kroner på deres pausekonto, som skal stå i en pausefond. Det vil give dem økonomisk mulighed for at holde op til fire pauser fra arbejdslivet, inden deres pausekonto og dens afkast også vil kunne give dem en pension, som svarer til den folkepension, vi har i dag.
”Den lighed, der i dag er i folkepensionssystemer, skal vi bringe helt frem til fødslen, hvor hver nyfødt barn af staten får én million sat ind på en pausekonto
Og Helen Kobæk har noget at have sine visioner i. Hun har arbejdet i den finansielle sektor, lige siden hun som ung læste til jurist. Hun har i 31 år siddet i direktionen i PenSam, som er et af Danmarks største pensionsselskaber, og i fire år som adm. direktør. I 2016 gik hun som 67-årig på pension og tog et ”lidt sent fjumreår”, som hun kalder det, inden hun gik ind i bestyrelsesarbejde og advisoryboards i forbindelse med start-ups med tilknytning til den finansielle sektor.
Samtidig gik hun i gang med at skrive bogen om, ”hvordan vi kan leve hele livet på en god og fornuftig måde,” som hun udtrykker det.

Det nuværende pensionssystem tilhører fortiden
”Den konstruktion af velfærd og penge til pension, som vi har i dag, er skabt til industrisamfundet, hvor livsfaserne bestod af barndom, ungdom, uddannelse og pension i en ubrudt streg. Og det var godt tænkt, da det blev skabt, fordi det bl.a. gav alle ret til en folkepension, uanset om man var rig eller fattig. Men i dag lever vi i et videns- og tech-samfund, som fungerer efter nogle helt andre principper. Derfor er den nuværende system forældet.”
Endvidere påpeger hun, at hver anden pige født i år 2000 – og næsten lige så mange drenge – kan forvente at blive 100 år. Og om 30 år vil vi være 600.000 flere mennesker over 80 år, end det er tilfældet i dag. Det kan det nuværende system simpelthen ikke holde til. Heller ikke selv om pensionsalderen bliver sat op til 70 år.
”Den lighed, der i dag er i folkepensionssystemer, skal vi bringe helt frem til fødslen, hvor hver nyfødt barn af staten får én million sat ind på en pausekonto. I dag ønsker mange unge mennesker at arbejde med ting, som de brænder for. Når de ikke har mere at give til deres job, ønsker de at sige op. Også selvom de ikke har noget andet på hånden. Det vil de finde ud af, når de har haft sig en tænkepause, siger de. Det er netop den tænkepause – eller de tænkepauser, for der kan komme flere gennem et helt arbejdsliv – som pauseuniverset og pausefondene skal understøtte,” siger Helen Kobæk.
Vi kan jo ikke vide, hvordan verden vil se ud, når de børn, der fødes i dag, bliver 100 år. Det eneste, vi ved, er, at den stensikkert vil se væsentlig anderledes ud end i dag
”En anden målgruppe er de mennesker, som i dag kan modtage Arne-pension. Det er mennesker, som har slidt og slæbt på arbejdsmarkedet i mange år og aldrig har haft mulighed for at tage en pause. Men tænk engang, hvis de havde fået en tiltrængt pause. Så kunne det være, at de ikke var blevet nedslidte. Tænk, hvis de havde haft mulighed for at uddanne sig eller bare være sammen med familien i en periode uden at skulle noget. Tænk, hvad det kunne have givet af energi og større livskvalitet.”

De fleste har brug for pauser fra arbejdsmarkedet
Interviewet med Helen Kobæk finder sted blot tre dage før, hendes bog udkommer. På bordet ved siden af bogen har Helen Kobæk et frisk eksemplar af magasinet Søndag liggende, hvor der er et tema om mennesker, som har taget en tænkepause og gjort et markant karriereskift.
Det drejer sig bl.a. om en socialrådgiver, der ikke længere kunne stå inde for sit arbejde, men altid havde haft en drøm om at arbejde på Frilandsmuseet, hvor hun endte med at få et nyt job. En familie, som brugte sin opsparing på at rejse til Spanien i et halvt år. Og en kvinde, som har opsagt sit gode job og flyttet ind i en campingvogn for at leve af at være kunstner.
Og Helen Kobæk mener ikke, det er tilfældigt, at et populært ugemagasin bringer sådan et tema netop nu. Det er et udtryk for den tid, vi lever i.
”Pauseuniverset passer ind i rigtig mange menneskers liv. Hvis vi mærker efter, tror jeg, de fleste har haft perioder, hvor de har været ved at løbe sur i det og godt kunne have haft brug for muligheden for at tage en pause fra arbejdsmarkedet. Det vil der blive mulighed for, hvis man har en pausekonto. Det skal selvfølgelig ikke være en blanco-check til at gå ud bare at spendere pengene og købe narko. Det skal være en mulighed for at få en refleksionspause, hvor man kan udvikle sig selv, enten det er sammen med familien, for at tage en uddannelse, et efterskole- eller højskoleophold eller holde en tænkepause, hvor man måske overvejer et karriereskifte.”
Vil fjerne statens udgifter til folkepensionens grundbeløb
For at etablere Helene Kobæks vision, skal staten eller alle skatteydere hver år investere én million i hvert nyfødt barn. Det vil på nuværende tidspunkt sige godt 60 mia. kr. om året ud af et statsbudget på godt 725 mia.
”Det er jo i virkeligheden ikke så meget, selv om det skal tages et sted fra,” påpeger hun. ”Og på lang sigt vil det vil det helt fjerne statens udgifter til folkepensionens grundbeløb, som i dag er statens største udgiftspost på 147 mia. plus 54 mia. til førtidspension.”
Derfor skal de indbetalte pausemilliarder ikke være en del af statsbudgettet, men stå i en række pausefonde, som følger de enkelte aldersgrupper.
”Jeg tror, det er vigtigt, at der er en form for fællesskab hos medlemmerne i de enkelte fonde. Derfor foreslår jeg seks forskellige fonde, hvor medlemmerne følges aldersmæssigt og løbende har livssituationer, der minder om hinanden. Én enkelt kæmpe fond ville blive en alt for stor magtfaktor, hvis den kom på de forkerte hænder, og den er ikke tæt nok på den enkelte. For mig er det vigtigt, at der er en gennemsigtighed i fondene, så det enkelte menneske til enhver tid kan se, hvad der står på ens konto,” understreger den tidligere PenSam-direktør.

Gevinst for både samfundet og den enkelte
”I dag har vi rigtig mange data, der kan være med til at understøtte denne gennemsigtighed. Vi har også gennem disse data en masse viden om, hvad det er, der gør folk syge, og hvad der slider dem ned. Og vi kan se, hvad denne nedslidning koster samfundet. Hvis vi får mulighed for at tage pauser og dermed blive mentalt gladere, vil vi også spare udgifter til sundhedsvæsnet, førtidspension osv. På den måde vil pausefondene på langsigt både blive en økonomisk gevinst for samfundet og en gevinst for det enkelte menneske i form af en større livskvalitet.”
For Helen Kobæk handler det ikke kun om den hjemlige andedam. Hun ønsker også at sætte hele sit pauseunivers ind i et internationalt perspektiv.
”Vi må se det i lyset af f.eks. FN’s Verdensmål, som jeg har arbejdet en del med. For hvis vi ikke gør noget ved den globale ulighed, kommer det til at brænde på i fremtiden. Derfor skal fondspengene investeres bæredygtigt, så man som enkeltperson kan se, at de investeringer, man skal holde pauser for og leve af senere, også er med til at gøre noget godt for vores jord og dens beboere. Bæredygtighed behøver ikke kun at handle om vindmøller og klima, selvom det er nemmere at tale om end om migrantkriser. Af den grund er det værd at kigge på alle verdensmålene, når vi taler om bæredygtige investeringer ude i verden. Her ligger der en vigtig opgave for fremtidens pausefonde.”
Helen Kobæk er udmærket klar over, at det, hun lægger op til, vil blive noget af en omkalfatring af vores velfærdssamfund. Men samtidig lægger hun også vægt på, hvor vigtigt det er, at vi tænker nyt.
”Vi er nødt til at se på de nøgne fakta om, hvordan vi bedst kan indrette os som befolkning hele vejen fra vugge til grav, uden at vores velfærdssamfund bryder sammen. Det kan være svært at forholde sig til, for vi kan jo ikke vide, hvordan verden vil se ud, når de børn, der fødes i dag, bliver 100 år. Det eneste, vi ved, er, at den stensikkert vil se væsentlig anderledes ud end i dag. Og det må vi nødvendigvis indrette os efter.”
Det er ikke nogen man kan gøre ‘over night’. Og i sidste ende er det en politisk beslutning, ligesom det var tilfældet, da vi skabte industrisamfundets velfærdssamfund
Hun har også en række eksempler på, hvordan pausefondene vil kunne blive implementeret, så de ikke kun omfatter de børn, som fødes i dag, men også alle andre aldersgrupper. Det vil kræve nogle gevaldige samfundsinvesteringer, fordi de aldersgrupper, som er oppe i årene, har kortere tid til at spare op i fondene.
”Men jeg håber, der er en vilje til at finde en vej, så man kan få etableret en måde at gøre det på, der omfatter så mange som muligt. Det er ikke noget, man kan gøre over night. Og i sidste ende er det en politisk beslutning, ligesom det var tilfældet, da vi skabte industrisamfundets velfærdssystem,” siger hun.
Helen Kobæk påstår ikke, at hun med sin bog kommer med en fiks og færdig løsning på, hvordan vi skal indrette os, nu industrisamfundet er en saga blot.
Job Stop Go! er et oplæg til debat, og den er ikke skrevet til specialister. Derfor er der også bidrag fra en række mennesker, som har forskellige indfaldsvinkler til og erfaringer med de udfordringer, der et udgangspunktet for bogen.
”Mit budskab er, at vi skal til at tænke ud af boksen, fordi vi ikke længere befinder os i industrisamfundet. Og jo før vi får sat en samfundsdebat i gang, desto hurtigere får vi mulighed for at tage fat på de udfordringer, som den nye videns- og tech-samfund har givet os,” slutter Helen Kobæk.
Helen Kobæk: JOB, STOP, GO!
136 sider
299,95 kr.
Life Publishing
POV’s læsere kan købe Job Stop Go! i Life Publishing’s webshop og få gratis fragt ved at skrive kode JUL2021 i bestillingen HER
Bogen har også bidrag fra :
Anne Bisp Asghari, direktør i Ungdomsbureauet.
Stine Mølgaard Sørensen, iværksætter, COO & co-founder hos Radiobotics.
Jens Christian Wandel, tidl. særlig rådgiver for FN’s generalsekretær.
Anne Skare Nielsen, fremtidsforsker og partner i Universal Futurist.
Helen Kobæk er født i 1949 og uddannet cand. jur.
Har været medlem af direktionen i PenSam fra 1985-2016 og adm. direktør fra 2012 – 2016.
Sidder i dag i enkelte bestyrelsen og er formand for en start-up med relationer den finansielle sektor.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.