Hej Richard, Godt nytår! Jeg er på vej tilbage til New York i dag, men flyver videre allerede på søndag. Hvis du vil have hjælp til en ekstra uges husleje, så skal du arrangere, at jeg kan se værelset på et eller andet tidspunkt i morgen, helst om eftermiddagen. Lad mig vide hvad der passer. De bedste Flemming
Men – ikke en lyd tilbage. Der gik helt til 10. januar, før Richard lod høre fra sig:
Hej Flemming. Jeg beklager forsinkelsen, men jeg har ikke været i stand til at betale min husleje før i går aftes. Du skal vide, at jeg har tænkt mig at finde et andet sted at bo. Manden, som bor her, er sindssyg, og vi kommer op at skændes. Det var mig, der var for hurtig på aftrækkeren. Jeg tog imod tilbuddet for hurtigt, fordi jeg var bange for ikke at have muligheden, når du var færdig med at rejse. Jeg vidste heller ikke, hvor længe du ville være væk. Jeg får indskuddet tilbage og vil bruge det til et andet værelse. Han stiller bare alle mulige vanvittige krav til mig … Ingen gæster. Ingen nøgler. Jeg skal være hjemme inden et bestemt tidspunkt. Og så videre. Det duer ikke. Jeg er ikke 12 år gammel. Nå, men du skulle bare vide, at det hele ikke var spildt, og at jeg er mere end taknemmelig … Når jeg får det nye værelse, ville det gøre mig glad, hvis du kiggede forbi. Tak. Vi tales. Kærlig hilsen Richie
Øv. Så sprang elastikken: Richard er tilbage på gaden i New York, og jeg sidder i København.
Jeg havde hørt lidt om udlejeren Marions kæreste Steve, der åbenbart ikke delte hendes ønske om at hjælpe Richard. Det lød, som om Steve oplevede Richard som en trussel og samtidig prøvede at opdrage på ham. Men at opdrage på en stolt 35-årig mand er ikke en realistisk strategi, selv om han er nok så hjemløs. Det havde jeg selv mærket på Richard, når mine spørgsmål kom lidt for tæt på.
Men trist, at det endte så hurtigt – uden at Richard havde nået at få et ben til jorden.
Øv. Så sprang elastikken: Richard er tilbage på gaden i New York, og jeg sidder i København.
Samtidig udelukkede det muligheden for nogensinde at se det værelse, jeg havde betalt for. Og selv om jeg havde svært ved at forestille mig, at Richard havde opfundet hele historien for at lokke penge ud af mig – så lurede tvivlen alligevel et eller andet sted i baghovedet.
Jeg besluttede, at Richard måtte vente, til jeg var tilbage i New York. Jeg var nødt til at se ham i øjnene, før jeg kunne beslutte, om dette var den sørgelige afslutning på mit forsøg på at hjælpe ham – eller om Richard skulle have en chance mere.
Hej Richard, Jeg kommer tilbage til New York på mandag og tager fat i dig da. Har du allerede fundet et nyt værelse eller leder du stadig? De bedste Flemming
Nej, jeg leder stadig, og jeg har ikke tænkt mig at lade min desperation tvinge mig til et dårligt valg denne gang … Jeg vil være sikker på, hvad jeg får, så jeg undgår det samme problem … Hvad der stinker er, at hvis det bare havde været Marion, så havde det været perfekt, men det var tydeligvis Steve, der bestemte. Ha’ en god rejse. Vi tales ved. Snart. Kærlig hilsen Richie
Vi var nu godt henne i januar, og vinteren var begyndt at stramme sit greb om New York. Vi havde haft det lunt langt ind i december, men nu begyndte byen at vise sig fra en af sine mest rå sider.
Så der kom lige et ønske mere, før jeg nåede hjem til New York.
Hej Flemming, der er Richie … Jeg ved, du ikke er i byen nu, og jeg prøvede at klare dette uden din hjælp, men det kommer ikke til at ske, og jeg fryser helt vanvittigt. Ville det være muligt for dig at sende mig fyrre eller halvtreds dollars – please? Jeg ved, jeg beder om meget, men jeg skal til Queens og kigge på et værelse, og hvis det er et anstændigt sted, så ville jeg gerne kunne lægge et depositum, så de holder værelset … Jeg vil gerne undgå at bruge de penge, jeg fik tilbage fra Steve og Marion i ren desperation… jeg har 110 dollars tilbage … Hvis det er for meget at spørge om, så forstår jeg det 100%. Jeg var nødt til at spørge, da temperaturen er faldet meget den seneste måned. Hvis du kan give besked, vil det være fedt. Hvis nej så ok. Du har allerede gjort rigtigt meget for mig. Tak Kærlig hilsen Richie
110 dollars tilbage? Det depositum, vi havde betalt for rummet hos Marion, var på 300 – så 190 dollars var på en eller anden måde forsvundet.
Jeg huskede udmærket, at jeg havde besluttet ikke at hjælpe Richard med flere penge, før jeg havde set ham i øjnene. Men med tanke for vejrudsigten – og mine egne erfaringer med vintervejret i New York besluttede jeg mig for at hjælpe ham alligevel.
Alligevel må jeg indrømme, at jeg faktisk var lidt overrasket over, at der overhovedet var noget tilbage. Jeg kan sagtens sætte mig ind, hvor svært det må være at sidde på et iskoldt fortov, mens kontanterne nærmest brænder hul i lommen. Så jeg besluttede mig for at glemme denne detalje, i hvert fald til vi kunne mødes og tale sammen.
Spørgsmålet var så, om Richard skulle have lidt ekstra hjælp. Først tjekkede jeg vejrudsigten for New York. Den så ikke god ud.Til gengæld var der mulighed for, at Richard kunne overnatte på et herberg. Det var det officielle tilbud til hjemløse, når temperaturen faldt under frysepunktet. Og det var gratis.
Problemet var bare, at Richard havde svoret aldrig mere at tage på herberg.
Et herberg for hjemløse var Richards første station, da han sidste juli blev smidt ud af sin lejlighed i Brooklyn. Han boede der én eneste nat. Og det var et mareridt: Vanvittigt stofmisbrug. Bogstaveligt talt sindssyge mennesker, der skreg og var truende. Og rå vold. Richard havde svoret aldrig at benytte denne mulighed igen. Så hellere ligge på gaden i frostvejr!
Jeg huskede udmærket, at jeg havde besluttet ikke at hjælpe Richard med flere penge, før jeg havde set ham i øjnene. Men med tanke for vejrudsigten – og mine egne erfaringer med vintervejret i New York besluttede jeg mig for at hjælpe ham alligevel.
Hej Richard, Jeg har sendt 60 dollars med Western Union (som sidst). Vi kan tale i næste uge, men det bliver sidste overførsel. Jeg ønsker dig al mulig held og lykke – jeg håber, noget falder på plads for dig … De bedste Flemming
Det er fedt Flemming … Stor stor tak!! Vi tales ved når du er tilbage i New York. Kærlig hilsen Richie
Endelig nåede jeg hjem til New York. Jeg kontaktede ham med det samme.
Læs del 5 i morgen.
“Tæt på Richard – en usynlig mand” er en serie i otte dele. Første del kan læses her, anden del her og tredje del her.
Topillustration: Michael Dorbec. Redaktion: Alexander Meinertz og Philip Sampson.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
