Så har jeg sået et halvt hundrede forskellige krydderurter i drivhuset.
Nogle af dem meget mærkelige og specielle som japansk landbaseret tang, szechuan peber, citronkoriander.
Jeg ved – eller burde vide – af erfaring, at det meste aldrig kommer op, og at det, der kommer op, i reglen dør i en spæd alder eller i det mindste uden at sætte frø eller efterlade afkom af nogen art.
Alligevel bliver jeg ved hvert år. Det er en konstitutionel fejl i mig. Ligesom jeg bliver ved med at skrive bøger og bliver ved med at tro på, at man kan lave et bedre samfund.
Man kunne kalde det korkpropsyndromet.
Uanset hvor mange gange den bliver dykket, kommer den op igen.
Alligevel bliver jeg ved hvert år. Det er en konstitutionel fejl i mig. Ligesom jeg bliver ved med at skrive bøger og bliver ved med at tro på, at man kan lave et bedre samfund. Man kunne kalde det korkpropsyndromet. Uanset hvor mange gange den bliver dykket, kommer den op igen.
Man kan også kalde det en lettere debil holdning; manglende evne til at fatte denne verdens realiteter.
Men det er lige meget. Uanset om der kommer noget op i potterne eller ej, ser jeg med stolthed og glæde ud over dem lige nu i dag, jeg ser dem for mig, de skyder op, knejser, sætter mangefarvede blomster, fylder drivhuset med aromatiske og eksotiske dufte.
Bliver de aldrig til noget i den virkelige verden, så har de alligevel virtuel eksistens, de skyder knop i mit sind, de sætter blomst for mit indre blik.
Topillustration: Blomsterknopper på jordbær – Arne Herløv Petersen.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her