Et muligt saudiarabisk politisk selvmord

i Mellemøsten/USA af

ANALYSE – Den uerfarne saudiske kronprins, MBS, der i Vesten blev set som en mulig reformator, er endt med at skabe massive problemer for Saudi-Arabien, skriver Yasmin Abdel-Hak. Paradoksalt nok ender kronprinsen hver gang, han forsøger at positionere sig og styrke Saudi-Arabien overfor Iran, med det modsatte resultat. Hans politiske og strategiske fejl styrker blot Irans rolle og position i regionen. I sidste ende kan det sandsynlige mord på journalist Jamal Khashoggi ende med at betyde kronprinsens politiske selvmord. Hans tilbagetræden kan være den billigste pris, regimet må betale.

Da journalisten Jamal Khashoggi den 2. oktober 2018 gik ind på det saudiske konsulat i Istanbul, Tyrkiet for siden at forsvinde fra jordens overflade, havde Saudi-Arabiens kronprins, Mohammed bin Salman, tilsyneladende gjort regning uden vært. For hvis kronprinsen havde regnet med, at han uden videre kunne tilbageholde og siden få journalisten dræbt uden omverdenens reaktion, tog han fejl.

Både UK, Frankrig og Tyskland har officielt krævet en redegørelse for journalistens forsvinden. USA’s præsident Donald Trump har – efter en indledningsvis tilbageholdende tøven overfor Saudi-Arabien – senest udtrykt, at der vil være ”severe punishment” overfor landet, hvis det viser sig, at den forsvundne Jamal Khashoggi er dræbt af den saudiske efterretningstjeneste.

Det er i det hele taget noget af en kattepine, kronprinsen har fået rodet sig ind i.

Og selvom en lang række arabiske lande har udstedt officielle støtteerklæringer til Saudi-Arabien, ændrer det ikke ved det samlede helhedsindtryk, at dette er – endnu – en katastrofal politisk fejlvurdering fra kronprinsens side.

Kunsten at fyre en statsfornærmelse af

Flere arabiske medier hæftede sig ved den amerikanske præsidents omtale af Saudi-Arabiens konge ved et nyligt afholdt rally i Mississippi, hvor Trump gjorde klart, at Saudi-Arabien er afhængig af amerikansk beskyttelse, og at det koster ved kasse 1 i form af opkøb af våben fra USA:

King, we are protecting you. You might not be there for two weeks without us – you have to pay for your military”, lød det.

I den arabiske verden blev udsagnet tolket som blot endnu en cementering af den gængse opfattelse af Saudi-Arabien som amerikansk skødehund. I Saudi-Arabien blev det tolket som en decideret fornærmelse mod både kongen og kronprinsen.

Måske drabet på Jamal Khashoggi først og fremmeste skulle ses som en ‘in your face-øvelse’ overfor Trump; at uanset hvad Saudi-Arabien foretager sig af uhyrligheder, det være sig hjemme eller i udlandet, nyder landet fortsat USA’s beskyttelse

Kronprinsen har i et tidligere interview med Bloomberg prøvet at nedtone den amerikanske præsidents åbenlyse fornærmelser:

I love working with him. You know, you have to accept that any friend will say good things and bad things”.

Men måske var seneste fornærmelse ved sidste uges rally i Mississippi en tand for meget for den iltre og uerfarne kronprins. Måske var det ungdommens vovemod, der fik kronprinsen til at reagere overilet ved at tilbageholde og tilsyneladende dræbe den saudiske journalist Jamal Khashoggi på konsulatet i Istanbul, Tyrkiet.

Måske det først og fremmest skulle ses som en in your face-øvelse overfor Trump; at uanset hvad Saudi-Arabien foretager sig af uhyrligheder det være sig hjemme eller i udlandet, nyder landet fortsat USA’s beskyttelse.

Umiddelbart havde sagen ikke ligefrem Trumps store opmærksomhed. Han gjorde det ligeledes fra starten klart, at sagen ikke ville påvirke de to landes indgåede milliardaftale om våbenopkøb fra USA. Men med det stigende pres og med tale om beviser på, at Khashoggi blev tortureret og myrdet inde på konsulatet, er sagen ved at blive en politisk belastning for Trump, der ellers har promoveret den saudiarabiske kronprins som den nye store reformator af regionen.

Hvis det reelt viser sig, at kronprinsen har bestilt mordet på journalisten, vil det være særdeles vanskeligt for Trump at fastholde og retfærdiggøre et tæt parløb med Saudi-Arabien.

Da Trump udtalte, at hvis det viste sig, at Saudi-Arabien havde bestilt mordet på Khashoggi, ville der fra amerikansk side blive tale om ”severe punishment”, svarede kronprinsen igen med, at Saudi-Arabien ville svare igen med endnu hårdere sanktioner.

Denne udmelding blev så senere moderet med en udmelding om, at landet påskønnede USA for ikke at drage forhastede konklusioner.

Quincy-aftalen

Faktum er, at uagtet de mange trusler om diverse afstraffelser og sanktioner, hænger de to lande sammen i en dance macabre; uanset om de vil stå ved det eller ej. De er bundet op på hinanden og viklet ind i hinanden. De er bundet sammen af den såkaldte Quincy-aftale, som blev indgået i 1945 mellem den daværende amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt og den første konge af Saudi-Arabien, Abdel Aziz.

Selvom der er en del akademisk polemik omkring selve aftalens egentlige indhold, er det ikke desto mindre en aftale, der er tillagt en afgørende betydning siden 1945 af den til enhver siddende konge i Saudi-Arabien og præsident i USA.

Det er med andre ord tomme trusler, når begge lande puster sig op og truer med sanktioner af forskellig karakter. Der kommer ingen sanktioner. Det er blot et politisk spil for galleriet

Det centrale punkt i aftalen er, at USA skal yde beskyttelse til Saudi-Arabien, for at landet til gengæld skal støtte Amerika. Om end denne støtte ikke specifikt er nævnt i form af olie, er det ikke desto mindre den fortolkning, aftalen synes at været baseret på siden dens indgåelse i 1945. Første aftale skulle gælde i 60 år. Den blev forlænget i 2005 af George W. Bush.

Det er med andre ord tomme trusler, når begge lande puster sig op og truer med sanktioner af forskellig karakter. Der kommer ingen sanktioner. Det er blot et politisk spil for galleriet.

Når dertil lægges præsident Trumps yderst forretningsmæssige tilgang til embedet, er der ingen risiko for, at den milliardaftale om våbensalg til Saudi-Arabien, skulle være i fare. Min kollega, Annegrethe Felter Rasmussen, har i sin analyse om netop forholdet mellem USA og Saudi-Arabien indgående beskrevet den yderst merkantile tilgang – og de store økonomiske egeninteresser – Trump har i Saudi-Arabien.

Måske for at bløde op for den konfrontatoriske linje tog den amerikanske udenrigsminister Mike Pompeo til Saudi Arabien mandag for at tale med kong Salman om sagen.

Måske var besøget  i virkeligheden snarere et forsøg på at få kongen til at få bedre styr på den noget uregerlige kronprins.

Faktum er, at kronprinsen er blevet et problem både for USA og for Saudi-Arabien. Da han i 2015 kom ind på den politiske scene i Saudi-Arabien, blev han set som den unge, visionære reformator, der med sit udsyn kunne føre Saudi-Arabien ind i det 21. århundrede.

I Mellemøsten ser man i stedet en vildfaren saudiarabisk kronprins, der uden sans for politisk navigation vedvarende spænder ben for sig selv

Han lagde imidlertid hurtigt ud med krigen i Yemen, der anses for en politisk katastrofe. Hans ønske om at børsnotere Aramco er heller ikke blevet til noget. Han fik fyret sin onkel, den tidligere kronprins bin Nayef, og indtog selv den position.

Hans økonomiske handlingsplan Vision 2013 har blot afstedkommet større arbejdsløshed blandt unge saudiere end tidligere. Selvom han i 2017 blev hyldet for at være manden, der tillod saudiske kvinder at køre bil, var han samtidig manden, der arresterede kvinder, der havde agiteret for samme ret gennem en årrække.

I november 2017 førte han en såkaldt korruptionskampagne, der gik ud på at tilbageholde flere hundrede prinser og velhavende forretningsmænd i Ritz Carlton hotellet i Riyadh.

De indespærrede mænd sad i måneder og blev alene løsladt mod betaling af størstedelen af deres formuer og en troskabserklæring overfor prinsen. Øvelsen virkede mere som en magtdemonstration end en kamp mod korruption.

Det stort anlagte Riyadh Future Investment Initiative Summit, som skal afholdes i næste uge, ser ud til at blive noget af en fiasko, fordi flere investorer og aktører har trukket sig fra at deltage. For nylig blev selve deltagerlisten fjernet fra konferencens hjemmeside, fordi mange af de oprindelige paneldeltagere er sprunget fra. Konferencen, som går under kælenavnet “Davos in the Desert”, er også planlagt til at foregå på Ritz Carlton-hotellet.

Fravalget af kronprins Mohammed bin Salman er således meget mere end blot et spørgsmål om at fjerne en løsgående kanon fra magten. Det er i højeste grad et spørgsmål om, hvorledes landets udenrigspolitiske profil skal formes fremover

Det paradoksale er, at hver gang kronprinsen forsøger at positionere sig og styrke Saudi-Arabien overfor Iran, ender han med det modsatte resultat. For hver gang han laver politiske og strategiske fejl, styrker han blot Irans rolle og position i regionen.

I Mellemøsten ser man i stedet en vildfaren saudi arabisk kronprins, der uden sans for politisk navigation vedvarende spænder ben for sig selv.

Kronprinsen kan blive fjernet fra magten – kan kongen også?

Senest har den republikanske senator Lindsey Graham forlangt, at kronprinsen bliver fjernet fra sin post. Det er et scenarie, der kunne vise sig at blive det bedste udfald for Saudi-Arabien – og billigt sluppet, kan man sige.

Det er tillige et scenarie, som vil give anledning til intern uro i den meget lange række af prinser indenfor paladsets mure, der blot venter på at komme til at positionere sig overfor kongen. Der er med andre ord tale om vidtrækkende konsekvenser både indadtil for Saudi-Arabien i forhold til valget af ny kronprins og udadtil i forhold til landets udenrigspolitiske linie.

Historisk set er det saudiske kongehus ikke bange for at svinge sværdet indenfor egne rækker, om man så må sige

Og det gælder både overfor USA og i forholdet til resten af Mellemøsten.

Kronprinsen har haft et særdeles tæt samarbejde med præsident Trumps svigersøn, Jared Kushner. Det er blandt andet dette tætte samarbejde, der anses for baggrunden for kronprinsens åbenlyse interesse i at samarbejde med Israel. Med en ny kronprins ved roret kan dette hidtidige fodarbejde fra Kushners side være tabt.

En ny kronprins vil ligeledes skulle tegne landets udenrigspolitiske linje inden for Mellemøsten. Et forhold som er af afgørende betydning i forhold til landets evige magtkamp med ærkefjenden Iran.

Fravalget af kronprins Mohammed bin Salman ville således være meget mere end blot et spørgsmål om at fjerne et løsgående missil fra magten. Det ville i højeste grad blive set som et spørgsmål om, hvorledes Saudi-Arabiens udenrigspolitiske profil skal formes fremover.

Valget af Mohammed bin Salman som kronprins falder i sidste ende tilbage på hans far, kong Salman. Kynikere ville kunne argumentere for, at begge – både konge og kronprins – bør udskiftes. Om det ville kunne ske, er slet ikke så hypotetisk, som man kunne forledes til at tro. Historisk set er det saudiske kongehus ikke bange for at svinge sværdet indenfor egne rækker, om man så må sige.

Det kan i sidste ende vise sig, at det, der startede med et politisk mord på en journalist i Istanbul, bliver et politisk selvmord for en kronprins i Riyadh.

Topfoto: Wikimedia Commons

Yasmin Abdel-Hak er jurist med speciale i menneskerettigheder og Mellemøsten samt cand.mag i Mellemøststudier med speciale i Saudi-Arabien. Yasmin har i en årrække arbejdet med asylret og flygtningeforhold, primært med flygtningestrømme fra Mellemøsten, ligesom hun har samarbejdet med UNHCR med såkaldte kvoteflygtninge fra blandt andet Irak, Iran og Syrien. Hun har tillige været projektleder på en lang række kapacitetsopbyggende EU-projekter i de tidligere tiltrædelseslande til EU, herunder Rumænien, Polen og Baltikum. Hun har endvidere været projektleder for to større kapacitetsopbyggende EU-projekter i Tyrkiet i forbindelse med tiltrædelsesprocessen mellem Tyrkiet og EU. Endelig har Yasmin arbejdet som blogger for Børsen, hvor hun har skrevet om dansk udlændingepolitik og dansk udenrigspolitik i forhold til Mellemøsten. Hun er stifter af Global Migration and Politics, gmpc.dk med analyse- og rådgivningsarbejde indenfor mellemøstlige forhold, herunder flygtningeforhold, migrationsstrømme, regional politiske forhold og policy making. Hvis du skulle få lyst til at give et bidrag til Yasmin for hendes artikler her, kan du sende det på Mobile Pay 31 34 77 06.

Seneste artikler om Mellemøsten