
USA2024 // ANALYSE – Flere og flere demokratiske kongresmedlemmer falder fra som støtter for Biden, og præsidenten, der p.t. raser over, hvad han ser som et forræderisk bagholdsangreb i egne rækker, trak sig søndag. Han anbefaler sin vicepræsident som ny kandidat – og bliver selv som præsident. Hvem er de andre mulige kandidater? Annegrethe Rasmussen fortæller om processen, om alternativerne og om, hvorfor det eneste, der betyder noget, er, om man kan vende de afgørende svingstater.
Overskriften og underrubrikken er ændret søndag aften efter meddelelsen om, at Biden har trukket som kandidat, kom ud (red.).
NEW YORK – Novembers valg nærmer sig med hastige skridt i USA. Og for hver dag, der går, breder kredsen af frafaldne demokratiske partifæller sig som nervøse ringe i det politiske vand.
Kongresmedlem efter kongresmedlem, nu i alt 33, har i de seneste dage meldt ud, at de ikke længere kan bakke op om deres præsidentkandidat, Joe Biden, som de i øvrigt samstemmende og respektfuldt kalder for ”den bedste og mest effektive præsident i moderne tid”.
Fredag kom 10 flere til i et brev, der blev sendt direkte til Biden, hvor de bl.a. skrev:
”Mr. President, with great admiration for you personally, sincere respect for your decades of public service and patriotic leadership, and deep appreciation for everything we have accomplished together during your presidency, it is now time for you to pass the torch to a new generation of Democratic leaders.”
Flere nye interviews og pressemøder, hvor Biden har optrådt uden teleprompter, har bekræftet, at han ikke længere er i stand til at fuldføre sætninger eller altid huske navne korrekt
De 10 skrev også, at ” … udbredte offentlige bekymringer om din alder og egnethed (som præsident) bringer det, der burde være en vindende kampagne, i fare … vi mener derfor, at det mest ansvarlige og patriotiske, du kan gøre nu, er at træde tilbage som vores kandidat, mens du fortsætter med at lede vores parti fra Det Hvide Hus.”

Nancy Pelosis rolle – og hvorfor partiets ledere tøver med at bakke Biden op
Flere af brevskriverne er venner med og allierede af Nancy Pelosi, som fortsat er den mest indflydelsesrige spiller i partiet, selvom hun ikke længere er forkvinde for Repræsentanternes Hus.
Samtidig er der sket det i partiet ganske bemærkelsesværdige efter Bidens katastrofale tv-transmitterede debat mod Donald Trump den 27. juni, at de to demokratiske ledere i Kongressen – Hakeem Jeffries og Chuck Schumer – ikke længere åbenlyst bakker op om Biden heller, omend de ikke har sagt det i medierne.
Deres træden vande har tre grunde:
For det første har flere interviews og pressemøder, hvor Biden har optrådt uden teleprompter, bekræftet, at han ikke længere er i stand til at fuldføre sætninger eller altid huske navne korrekt. Bl.a. kunne han forleden ikke huske sin forsvarsministers navn, ligesom han under Nato-topmødet kaldte præsident Zelenskyj for ”præsident Putin” (før han skyndsomt rettede sig selv) og sin vicepræsident, Kamala Harris, for ”vicepræsident Trump”.
Biden er solidt bagud i de afgørende svingstater, der afgør præsidentvalget, og skader nu også sine egne kongresmedlemmers valgbarhed
For det andet viser nye målinger ikke blot, at Biden er solidt bagud i de afgørende svingstater, der afgør præsidentvalget, men at han nu også skader kongresmedlemmernes egen valgbarhed. Og det betyder, at håbet om at genvinde flertallet i Repræsentanternes Hus (hvor det nuværende republikanske flertal både er spinkelt og truet) og i Senatet (hvor Demokraterne lige akkurat har et flertal lige nu, men hvor det ser ud, som om Republikanerne vinder, også dengang Biden stod bedre i målingerne) er svindende.
Det er, fordi en præsident traditionelt enten ”hiver” stemmer til sit parti i de andre valg længere nede på samme stemmeseddel eller ”trækker fra”. En af de demokrater, der er i et sådant meget tæt opløb og ikke har råd til at bløde stemmer til sin modstander, er en personlig ven af Biden, Seth Moulton, fra staten Massachusetts. Han skrev fredag et opsigtsvækkende debatindlæg i Boston Globe om, at Biden ikke syntes at kunne genkende ham ved en D-Dags-ceremoni for nylig.
For det tredje har de største demokratiske donorer fået nok. Visse har blot tørt meddelt, at de er færdige med at give penge, mens andre decideret er rasende og føler sig ”holdt for nar” af Bidens indercirkel, der i høj grad har skærmet præsidenten mod især pressen, men også kredsen af indflydelsesrige pengemænd og -kvinder.

Biden er rasende – skændtes over Zoom med sine partifæller sidste weekend
Det samlede scenario har efterladt Joe Biden personligt såret og rasende. Ifølge talrige kilder føler han sig ”forrådt” af de ledende demokrater – også Barack Obama – der ifølge ham har sået en dødelig tvivl om hans kampagne samtidig med, at han selv står over for den største krise i sin politiske karriere.
At Biden er rasende, er imidlertid ikke blot noget, kilder sladrer om. En lydoptagelse af et ”anspændt og ubehageligt” Zoom-opkald mellem en gruppe moderate demokrater og Det Hvide Hus dagen før attentatforsøget mod Trump blev lækket i forgårs.
En tydeligt oprørt Biden taler usammenhængende og starter godt nok med at svare på sine partifællers bekymringer, men taber så tråden
POV’s korrespondent har lyttet med til dele af opkaldet, der havde nogle af de samme bekymrende tegn, som tv-debatten mod Trump også havde. En tydeligt oprørt Biden taler usammenhængende og starter godt nok med at svare på sine partifællers bekymringer, men taber så tråden. Et bud på en strategi for at komme videre i valgkampen glimrede ved sit totale fravær.
Især var et skænderi med kongresmedlem Jason Crow bemærkelsesværdigt aggressivt. Crow er militær veteran og indehaver af dekorationen ”The Bronze Star”, som man får efter at have været i kamp – den formelle præstation, som udløser medaljen er acts of heroism, meritorious service, or outstanding achievement.
Crow blev i januar 2021 udnævnt af Pelosi til gruppen af impeachment managers i sagen mod Donald Trump efter Stormen på Kongressen 6. januar 2021, og i maj 2022 var de to sammen på en rejse til Kyiv, efter Ruslands krig mod Ukraine var startet få måneder tidligere.

Efter Crow udtrykker tvivl om, hvorvidt Biden som præsident har den nødvendige mentale skarphed til at være ansvarlig for USA’s nationale sikkerhed, og antyder, at det er vigtigt for vælgerne, bliver Biden rasende, og hans stemme svigter flere gange. Han siger bl.a., at Crow ”tager fuldkommen fejl” og udbryder: ”I put NATO together. Name me a foreign leader who thinks I’m not the most effective leader in the world on foreign policy. Tell me who the hell that is! …. Tell me who did something that you’ve never done with your Bronze Star like my son.”
Efter at Crow indvender, at Bidens budskab ikke trænger igennem til vælgerne, gentager Biden, hvad han har sagt om sin egen ledelse af Nato og kalder Crows udtalelser for crap (vrøvl eller lort), som han ”ikke gider høre på”
Da Crow indvender, at Bidens budskab ikke trænger igennem til vælgerne, gentager Biden, hvad han har sagt om sin egen ledelse af Nato, og kalder Crows udtalelser for crap (vrøvl eller lort), som han ”ikke gider høre på”. Herefter blev Zoom-opkaldet afbrudt af Det Hvide Hus, men det efterlod ifølge flere medier deltagerne ”lammede” og ”oprevne”.
Biden vil tale mandag
Seneste nyt i weekenden er nu, at Biden vil komme ”med en meddelelse” i den kommende uge, hvor mange håber, at han vil trække sig som kandidat, men hvor det ikke kan udelukkes, at han meddeler det modsatte. Hans hustru flyver til Paris til OL, så det bliver enten mandag eller senere, da det regnes for udelukket, at han tager en beslutning uden hendes tilstedeværelse.
I amerikansk politik er der nemlig modsat i mange andre lande ingen mekanisme, hvormed et flertal af medlemmerne eller ledelsen kan fjerne en kandidat, efter at denne har vundet sit partis primærvalg – hvilket Biden overbevisende har gjort med over 90 % af de delegerede, ca. 14 millioner stemmer.
På den facon er det kommende partikonvent i Chicago en ren formalitet, en kroning, hvor kandidaten fremlægger sit valgprogram, som man også så i sidste uge i Milwaukee hos Republikanerne. Demokraterne har ikke haft et ”åbent konvent” siden 1968, hvor Lyndon Johnson havde overrasket nationen efter Vietnamkrigen og meddelt, at han ikke søgte genvalg.
Hele venstrefløjen i partiet hælder mod Harris, hvis Biden går. Og som VP vil hun også uden problemer kunne overtage Biden-kampagnens pengekiste
Det konvent endte som en kaotisk katastrofe og en ren nedsmeltning af partiet, hvis kandidat, Hubert Humphrey, tabte til Richard Nixon i en jordskredssejr med valgmandsstemmerne 301 mod 191 (den tidligere demokratiske guvernør i Alabama, George Wallace, fik 46 valgmandsstemmer til sit valgprogram, der advokerede for raceadskillelse i staterne).

Delvist af denne grund har Demokraterne lige siden skyet tanken om et åbent konvent som pesten. Og grundet valgsystemet er og bliver det Biden selv, der skal tage beslutningen om at gå eller trække sig. Udsigten til at tabe med et brag og de nedslående meningsmålinger, som især Pelosi har brugt tid på at vise Biden og hans nærmeste rådgivere – søsteren Valerie Biden og hustruen Jill – skal med andre ord gøre arbejdet.
Hvem kan afløse Biden som præsidentkandidat?
Et spørgsmål, som overtegnede har fået fra mange læsere, er, hvem der er favorit til at blive ny kandidat – og med hvilken vicepræsident?
Det vides ikke, om Biden i givet fald vil anbefale sin vicepræsident, Kamala Harris, eller om Demokraterne ville være på vej til et åbent konvent, hvilket POV’s korrespondent mener, ville skabe bedst mediedækning og i sidste ende også den bedste kandidat for partiet.
Hele venstrefløjen i partiet hælder mod Harris, hvis Biden går. Og som VP vil hun også uden problemer kunne overtage Biden-kampagnens pengekiste – hvilket andre ikke umiddelbart kan, omend det må påregnes, at partiet ville kunne finde en løsning her.
Harris er derfor den klare favorit, men hvis der kommer et åbent konvent, vil hun blive udfordret af andre. Dels fordi mange ikke er imponerede af hendes indsats på den notorisk utaknemlige post som vicepræsident, dels fordi hun ikke indtil videre har gjort det markant bedre end Biden i meningsmålingerne.

En række fremtrædende demokratiske kommentatorer samt som noget nyt også Pelosi ifølge en artikel i New York Times lørdag anbefaler stort set alle et åbent konvent – herunder James Carville, der anbefalede dette i samme avis for tre uger siden.
Den oftest nævnte ”kronprins” for Biden er Californiens guvernør og tidligere borgmester i San Francisco, Gavin Newsom (56), der er effektiv, veltalende, god på tv og ung
Argumentet herfor er dels, at mediedækningen ville være intens, og at al opmærksomhed ville samle sig om Demokraterne – og dermed suge luften og interessen ud af, hvad Trump og J.D. Vance end ville foretage sig imens – dels at en sådan proces ville være mere demokratisk og åben, end en ”kroning af Harris” ville være. Til gengæld vil reaktionen fra de sorte medlemmer af Kongressen – og formentlig også Demokraternes mest loyale vælgergruppe, de sorte kvinder, være entydigt negativ.
Derfor må Kamala Harris fortsat siges at være favorit til posten, måske med J.B. Pritzker (59), guvernør for staten Illinois, eller Josh Shapiro (51), der er Pennsylvanias guvernør (begge de herrer, som begge er respekterede og populære, er også i spil som mulige præsidentkandidater, men dog som underdogs). En tredje ofte nævnt mulighed for hendes VP er fra en tredje svingstat, nemlig Arizona, senator (og populær tidligere astronaut) Mark Kelly (60).

Men i et åbent konvent vil Harris som nævnt få konkurrence. Og her er den oftest nævnte ”kronprins” Californiens guvernør og tidligere borgmester i San Francisco, Gavin Newsom (56), der er effektiv, veltalende, god på tv og ung. Han tilhører partiets liberale fløj og er kendt som fortaler for LBGTQ+-rettigheder, fri abort og våbenkontrol.
Newsom er gift med skuespiller og producer Jennifer Siebel Newsom, der var med på listen over kvinder, som anklagede producent Harvey Weinstein for seksuelle overgreb. Parret har fire børn. Som et pikant kuriosum kan nævnes, at Newsoms første hustru, Kimberly Guilfoyle, i dag er forlovet med ingen ringere end Trumps yndlingssøn, Don Jr.
Californien er en sikker demokratisk stat, og dermed bringer Newsom intet nyt til festen. Han har også leveret giga-budgetunderskud i sin tid som statens leder. Samtidig har resten af amerikanerne ikke det store tilovers for The Golden State
Newsoms styrke som ansvarlig for USA’s rigeste stat giver ham den eftertragede executive experience og en vis portion name recognition, hvilket normalt regnes for nødvendigt for at blive valgt og som vil være endnu vigtigere, hvis vælgerne kun har fire måneder til at se ham an, men er imidlertid paradoksalt nok også hans største handikap.

For USA’s præsidentvalg vindes ikke via ”the popular vote”, men i de afgørende svingstater, der er koncentreret i Midtvesten og sydpå. Californien er en sikker stat, og dermed bringer Newsom intet nyt til festen.
Han har også leveret giga-budgetunderskud i sin tid som statens leder. Samtidig har resten af amerikanerne ikke det store tilovers for The Golden State, og om end der næppe er tvivl om, at Newsom vil gøre forsøget (med en sort kvinde ved sin side, som ikke vil blive Harris, der vil se det som en fornærmelse at fortsætte som VP med en ny præsidentkandidat, og som i øvrigt er fra samme stat, hvilket ikke er gangbart), er det p.t. en anden kandidat, interessen samler sig om:
Som vicepræsidentkandidat for Gretchen Whitmer nævnes Georgias senator, præsten Raphael Warnock (54), der også ville kunne vende Trumps aktuelle føring i dén svingstat og levere den tilbage til Demokraterne.
Svingstaten Michigans guvernør, Gretchen Whitmer (52). Whitmer er aldeles populær i sin hjemstat og trak ved midtvejsvalget i 2022 hele statens lovgivende forsamling med sig, der dermed har en såkaldt trifecta bag sig.

Som hvid kvinde vil hun formentlig skulle have en sort mand som vicepræsidentkandidat, og her nævnes særligt Georgias senator, præsten Raphael Warnock (54), der også ville kunne vende Trumps aktuelle føring i dén svingstat og levere den tilbage til Demokraterne. En anden potentiel VP-kandidat er en anden sort senator, nemlig New Jerseys Cory Booker (55), der også er tidligere borgmester i byen Newark.
Hvis man som dansker undrer sig over, at der tilsyneladende skal være en kvinde med i ”the presidential ticket” og en ikke-hvid person, kan man kort sige, at sådan står silden i det demokratiske vadehav. Race betyder noget på den amerikanske venstrefløj, og det gør køn nu også.
Den dygtigste og mest veltalende præsident, amerikanere nok aldrig får
Men svingstaterne betyder mest, hvorfor denne korrespondent vurderer, at Newsoms chancer er svindende – men ikke lig nul.
Ingen i partiet kan matche Buttigiegs ro, talegaver og argumentationskraft. Desværre for ham er hans seksualitet formentlig fortsat et handikap blandt de amerikanske vælgere
Andre kandidater, der vil angle efter en post som enten præsident eller vicepræsident, er den unge (42), unikt kapable, veltalende og på en tv-skærm uhørt dygtige, nuværende transportminister Pete Buttigieg.
Ingen i partiet kan matche hans ro, talegaver og argumentationskraft. Desværre for ham er hans seksualitet formentlig fortsat et handikap blandt de amerikanske vælgere, uanset at han er både gift med sin partner, Chasten, og far til tvillingerne Penelope Rose og Joseph August.
Andre mulige kandidater er Minnesotas senator, Amy Klobuchar (64), der også kan trække stemmer i det vigtige Rustbælte og føromtalte Cory Booker. Såvel Buttigieg som Klobuchar og Booker stillede også op til posten som præsident i 2020, så de er kendte blandt Demokraternes egne medlemmer.

Følg med i det dramatiske og skæbnesvangre amerikanske præsidentvalg her. Læs POV’s korrespondent Annegrethe Rasmussens dækning.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.