Michael Bloomberg og Deval Patrick – er to nye kandidater et krisetegn eller lige det, demokraterne har ventet på?

af i Politik & Samfund/USA

ANALYSE // USA 2020 – Der er et hav af kandidater i det demokratiske primærvalg. Alligevel har to sværvægtere fra den politisk moderate fløj meldt sig på banen. Har tidligere borgmester Michael Bloomberg og tidligere guvernør Deval Patrick så en chance? Næppe, siger Annegrethe Rasmussen, der peger på en række lavpraktiske snubletråde. Læg dertil, at de begge først og fremmest vil skade partiets andre midterkandidater og styrke netop den progressive fløj i primærvalget, som  de to nytilkommere ellers mener ikke har tilstrækkelig appel til de afgørende midtervælgere.

WASHINGTON D.C. – USA’s sjetterigeste mand, tidligere borgmester og forretningsmand (og mediekonge) Michael Bloomberg, skabte høj søgang i det politiske USA torsdag i forrige uge, da det kom frem, at han dagen efter agtede at lade sig registrere som deltager i det demokratiske primærvalg i staten Alabama med det mulige formål at kæmpe om posten som partiets præsidentkandidat i 2020.

Ugen efter – fredag den 14. november – meldte Deval Patrick, tidligere demokratisk guvernør for staten Massachusetts, sig på banen med en officiel annoncering af, at han nu ér kandidat. Det skabte yderligere tumult i et demokratisk felt, der i forvejen er kæmpestort og uforudsigeligt.

En appel om sammenhold og inklusion

Patrick, der indtil fredag i denne uge arbejdede som Managing Director and Co-Managing Partner of the Double Impact business i investeringsgiganten Bain Capital (yes – der, hvor Mitt Romney var CEO) annoncerede sit kandidatur i en video på Twitter, med kodeordet “inklusivitet” eller sagt med mere jævne ord:

Et Amerika for alle – et USA, hvor den amerikanske drøm er opnåelig ikke blot for den øvre middelklasse, men for alle de grupper i samfundet, som føler sig forladte eller til overs. Altså et forsøg på en direkte appel til den vælgergruppe, som Donald Trump sædvanligvis kalder “the forgotten men and women”.

Her er hans første video:

Michael Bloomberg er ikke helt færdig med at spekulere over sagen, men han meddelte i denne weekend, at han er “kommet tættere på at tage en endelig beslutning om at stille op” ligesom han også har “købt digitale valgannoncer for 100 millioner dollars, der alle vil være rettet direkte mod Trump”. Her fra Bloombergs Twitter-feed:

“Jeg er fra New York – jeg kan genkende en svindler”

Det er velkendt, at præsidenten og Bloomberg hader hinanden; de er faktisk tæt på at være egentlige arvefjender, og den tidligere borgmester, der har gjort kampen mod den globale opvarmning til sin politiske hovedprioritet, tegnede sig for en af de mest citerede sætninger under det demokratiske partikonvent i 2016.

Sætningen kom i en tale, hvor Bloomberg efter at have opremset Trumps mange fallitter og fejlslagne investeringer sagde, at “jeg er fra New York, jeg genkender en svindler, når jeg ser en”.

Se eller gense øjeblikket her:

Trump reagerede ved at sige, at der var ingen, han hellere ville føre kampagne imod end “Littl’ Michael” – præsidentens øgenavn for den 1,73 m. høje Bloomberg,

Meddelelsen om, at den tidigere uafhængige borgmester kraftigt overvejede at stille op, blev imidlertid modtaget køligt af de fleste demokratiske analytikere.

I like theater, dining, and chasing women … Let me put it this way: I am a single, straight billionaire in Manhattan. What do you think? It’s a wet dream – Michael Bloomberg

Som en af DC’s tunge lobbyister sagde til POV’s korrespondent fredag: I do not see the typical Mike Bloomberg voter – who is that exactly?  

Fra demokratiske græsrodsaktivist i Maryland Melissa Bobbins lød det syrligt we have enough old, white men, right?

Fortidens synder – lex Bloomberg

Bloomberg, er vitterlig ikke specielt populær i det demokratiske parti, trods et tidligere løfte om at pumpe ikke mindre end 500 millioner dollar ind i kampen mod Trump.

Han meddelte i en leder i marts 2019, at han netop ikke ville stille op, men “rather spend the next 18 months working on issues like climate change and gun control”.

Han skrev også, at han var mindre interesseret i “snak” og mere i “handling”.

Ydermere er der flere dele af den tidligere republikaners virke, som næppe vil gøre ham populær i hans nuværende partis aktivistiske base.

I en selvbiografi fra 1997 skrev Bloomberg fx, at han havde “a girlfriend in every city”, da han arbejdede i Wall Street i 1960’erne og 70’erne.

Og som Washington Post skriver, så har han tidligere haft flere trusler om retssager og beskyldninger fra kvinder, som han har ordnet ved hjælp af såkaldte non disclosure arrangements (aftaler, hvor en person, som har en klage eller en anklage aftaler at tie stille for evigt mod at få udbetalt en sum penge red.).

Avisen bemærker også, at Bloomberg for år tilbage overfor en journalist beskrev sit ungkarleliv med ordene “I like theater, dining, and chasing women … Let me put it this way: I am a single, straight billionaire in Manhattan. What do you think? It’s a wet dream.”

Og som toppen af kransekagen stillede den tidligere borgmester i september 2018 spørgsmålstegn ved #MeToo bevægelsen, da han til The New York Times lod forstå, at kampen mod sexchikane muligvis var gået for langt i visse tilfælde.

Han er også kendt for som arbejdsgiver at have benyttet sig af et farverigt frisprog overfor sine ansatte med hyppige bemærkninger om kvinders udseende.

Demokratisk angst og bæven før Iowa

Den slags kom som bekendt ikke Trump til skade ved valget i 2016, men her er stemningen blandt demokraterne en helt anden, og selvom Bloombergs stil var velkendt og ikke skadede ham i valget og genvalget til borgmester i New York, vil det være særdeles fristende citater at bruge for især de demokratiske modstandere under primærvalget.

I partiledelsen er mange i stigende grad nervøse over favoritten, Joe Bidens driftsikkerhed og manglende evne til at samle penge ind

Bloombergs kovending er sandsynligvis motiveret dels af, at han som mangemilliardær må antages at nære en vis modvilje overfor Elizabeth Warrens økonomiske idékatalog, især ideen om en såkaldt “milliardær skat” for det første.

Og for det andet, at borgmesteren sandsynligvis ikke er overbevist om, at det felt, som i øjeblikket ligger øverst i meningmålingerne, faktisk kan slå Trump.

(For de spilleglade kan man deltage i Warrens såkaldte Ultra Millionaire Tax Calculator her – den er ret sjov, fx. har Bloomberg sin egen svarmulighed. Hvis man er en af de 0,2 pct. rigeste i USA mødes man med dette, afsluttende skærmbillede):

Warrens Ultra Millionaire Calculator – noget lignende vil man ikke finde hos Bloomberg eller Patrick

Nervøsiteten over venstredrejningen og de populistiske angreb på de rigeste deler Bloomberg med brede dele af det demokratiske politiske establishment  i de store byer.

I de kredse er mange derudover i stigende grad også nervøse over favoritten Joe Bidens driftsikkerhed og manglende evne til at samle penge ind.

Den moderate partiledelse frygter tillige og især, at de afgørende uafhængige midtervælgere heller ikke er begejstrede for hverken Warrens eller Bernie Sanders’ liberale (dvs. venstreorienterede) politikker.

Og udover frygten for at ende med en selverklæret ‘demokratisk socialist’ kommer også en bekymring over Sanders’ helbred efter et hjerteslag sendte den 78-årige senator på hospitalet for 14 dage siden. Bernie Sanders er den ældste politiker i feltet.

Hviskekampagne mod Mayor Pete

Endelig er der en anden angstpræget hvisken i kulisserne, som aldrig artikuleres direkte, over, at den populære millenial  og primary election surprise (pt. nummer et på popularitetslisten i nøglestaten Iowa) 37-årige Pete Buttigieg, ikke vil kunne slå Trump.

Nervøsiteten rundt om middagsbordene i Washington D.C. over en homoseksuel kandidat er ikke ulig den, der blev præsident Obama til del

Og det skyldes ikke, at han som borgmester ikke har erfaring som hverken guvernør eller medlem af Kongressen – han er trods alt genvalgt, super-populær borgmester i byen South Bend, Indiana og military veteran fra krigen i Afghanistan.

Nej, det skyldes Buttigiegs civile status: han er gift med en anden mand.

Foto: Fox – Monmouth University Poll. Buttigieg fører p.t. i Iowa – vil der være plads til moderate Bloomberg eller Patrick i dette felt?

Men i et parti, som er svunget kraftigt til venstre, og som resolut kæmper alle minoriteters sag, er det ikke noget, man kan indsamle citater om.

I stedet bliver der talt om den unge borgmesters “manglende appel til de afrikansk-amerikanske vælgere”. Det er ingen hemmelighed, at begejstringen for homoseksuelle kan ligge et lille sted i store dele af det sorte USA, især i de magtfulde sorte kirker.

Nervøsiteten rundt om middagsbordene i Washington D.C. over en homoseksuel kandidat er ikke ulig den, der blev præsident Obama til del, dengang han som den første sorte kandidat kæmpede om præsidentposten mod krigsveteranen John McCain. Og det er omvendt netop også her – i den urbane elite – man kan møde størst begejstring over den hovedrige mediemogul Bloomberg – og i et vist omfang også Deval Patrick.

Hvem kan motivere alle kernevælgerne?

Beslutningen fra Patrick kom imidlertid endnu mere som en overraskelse for mange, efter at den særdeles populære tidligere guvernør tilbage i december 2018 havde meddelt, at han ikke var kandidat, først og fremmest fordi han ikke ville trække sin familie gennem det stresshelvede, som en valgkamp fører med sig.

Patricks hustru har været indlagt med en depression og i den mere kulørte del af pressen har man kunnet læse artikler om Patricks ex-svoger, Bernard Sigh, der sidder i fængsel for kidnapning og voldtægt af den tidligere guvernørs søster. Sigh fik en dom på 8 års fængsel for rape, kidnapping, stalking and witness intimidation.

Det er skæbnesvangert for demokraterne, hvis de ikke kan motivere alle deres tre kernevælgergrupper til at stemme i stort antal: de sorte, kvinderne og de unge vælgere

At Deval Patrick nu har ombestemt sig skyldes formentlig de samme faktorer, som motiverer Bloombergs mulige kandidatur: en nervøsitet over Bidens durability som det vigtigste, men dertil også en frygt for, at hverken Warren eller Buttigieg vil kunne få de sorte vælgere til stemmeurnerne.

Og som det stod klart under valget i 2016 er det skæbnesvangert for demokraterne, hvis de ikke kan motivere alle deres tre kernevælgergrupper til at stemme i stort antal: de sorte, kvinderne og de unge vælgere.

I resten af den demokratiske lejr lød der intet andet end høflig applaus (og tilbageholdt irriterede suk) over Deval Patricks beslutning i weekenden. Den tidligere guvernør er en velkendt og bredt populær og beundret skikkelse.

Der var anderledes åben kritik overfor Bloomberg.

Fra Bernie Sanders lød det fra et rally i Iowa : “Sorry, you aint gonna buy this election”.

Sanders optrådte sammen med sin støtte, kongresmedlem Alexandria Ocasio-Cortez, som er en populær skikkelse i partiets progressive left wing:

Warren sagde det samme, da hun kort bemærkede, at der ikke var “brug for flere millionærer” i denne valgkamp.

Snubletrådene – it’s the campaign, Stupid

Men en ting er de demokratiske konkurrenter. Det mest sandsynlige scenario er faktisk, at Bloomberg og Patrick vil være mest til skade for de andre moderate kandidater – altså først og fremmest Biden, men derudover også Pete Buttigieg, Cory Booker og Amy Klobuchar – hvilket er ironisk, eftersom det angiveligt netop er den moderate fløj, begge de to newcomers gerne vil repræsentere.

Over få uger skal de nye kandidater nå at samle brikkerne til det afgørende ground game, der skal bygges op i hver eneste stat.

Noget andet er de lavpraktiske, men afgørende udfordringer, der vil være størst for Patrick – fordi Bloomberg kan købe sig til en del meget hurtigt.

Sagt kort: Over få uger skal de nye kandidater nå at samle brikkerne til det afgørende ground game, der skal bygges op i hver eneste stat.

Der skal oprettes field offices med en stab, som kan stå for de lokale kampagner, der skal findes frivillige, som vil gå dør-til-dør og hænge plakater op samt sidde i telephone banking centres.

Ikke alt kan ordnes via politiske annoncer på Facebook eller via TV-ads. Man skal også gerne kvalificere sig til de sidste TV-debatter (den næste er i den kommende uge i Atlanta) og også, for Patricks vedkommende, fund raise big time.

Læg dertil, at der skal hyres centrale, velformulerede og dygtige substitutes, der kan optræde på TV for en og som skal være klar over, hvor kandidaten står på alle centrale politikområder.

De to mænd skal endvidere sammensætte eget kampagne-team med talsmænd, reklamefolk, liasons altså ‘forbindelsesofficerer’ til borgmestre og guvernører i kernestaterne og fodfolket i hovedkontoret. Det forlyder i pressen, at Deval Patrick har været i kontakt med flere kendte organisatorer, men at de alle er optaget andetsteds.

At alt dette ikke er umuligt for en late comer viste en vis Bill Clinton, der i 1991 var guvernør i Arkansas, og som meldte sit kandidatur til valget i 1992 i oktober måned året før.

Mit bedste bud er, at det er for sent og tæt på umuligt i vore dage

Som bekendt vandt Clinton valget over George H.W. Bush, men det var så også lang tid før integration of big data og sociale medier.

Patrick og Deval er begge elitens mænd

Mit bedste bud er, at det er for sent og tæt på umuligt i vore dage.

Og i øvrigt ikke kun af de førnævnte lavpraktiske grunde, men fordi basen kræver overbevisende handling mod ulighed især, hvilket er svært, hvis man enten er USA’s sjetterigeste mand (Bloomberg) eller har arbejdet i en række kapitalfonde som Patrick.

Tidligere har Patrick, der er en nær ven af Barack Obama, siddet i bestyrelserne for Texaco og Coca-Cola samt – set med venstreorienterede briller endnu værre – den såkaldte subprime mortgage lender Ameriquest, som var en af de store skurke under finanskrisen.

Investeringsfirmaet gik fallit i 2007, efter at have stået bag en betydelig del af långivningen til låntagere, som firmaet ikke havde tjekket arbejds- eller indkomstforhold for, og som senere viste sig ikke at kunne betale af på deres lån.

Alt i alt vil der sandsynligvis være mere velvilje overfor både Patrick og Bloomberg i de demokratiske inderkredse end i basen.

Men udstyret er der tjek på – måske

Patricks sene beslutning om at stille op har i øvrigt affødt en practical joke: en anden har opkøbt domænenavnet http://www.devalpatrick2020.org/ .

Hvis man klikker på linket, kommer man til en kritisk, konservativ klummeskribent, der ikke just applauderer Deval Patrick som ny kandidat, men kalder hans beslutning for en “forsinket aprilsnar”.

Til gengæld kan man købe merchandise på Patricks rigtige hjemmeside med adressen https://devalpatrick2020.com/. Det ser, efter POV’s korrespondents ringe mening, også ud, som om det er bragt til veje i en ruf:

Fra Deval Patricks valgkampagnes hjemmeside

 


Vil du gerne følge optakten til det amerikanske præsidentvalg og nyder du Annegrethe Rasmussens analyser? Så kan du donere til hendes arbejde på POV International – både som skribent og som chefredaktør – på Mobile Pay: 93 85 05 85 Du kan ikke ringe til det nummer, men du kan sende en e-mail: annegrethe@pov.international


Topillustration: Michael Bloomberg og Deval Patrick – Skytalk

Annegrethe Rasmussen er chefredaktør for og medstifter af POV International. Hun er også USA-korrespondent for POV og KForum og en ivrig debattør, moderator og ordstyrer. I 2019 er hun også sprunget ud som fungerende erhvervsredaktør for POV.
Hun har skrevet et ocean af artikler og bidraget til mange tv- og radioprogrammer samt flere bøger; senest som medforfatter til den mest brugte undervisningsbog i danske gymnasier om Amerika, USA’s Udfordringer (2012 og 2016). Hun har arbejdet som korrespondent i London (2002), Paris (2004) og siden 2008 i Washington DC. I 2012 stiftede hun bloggen USAnu.dk med Morten Bay, og i 2016 stiftede hun POV International med Morten Bay og Signe Wenneberg. I sin fritid hjælper hun af og til danske virksomheder i Washington D.C. Privat er hun gift og mor til fire. Hun er super nørdet, fordi hun ikke interesserer sig for andet end politik, digitale medier og litteratur. Naturen forstår hun sig ikke på, og hun drikker hellere te, Champagne og går i byen og hører musik end laver mad - bortset fra rugbrød, som hun savner og derfor bager på 14. år som udlandsdansker.
Hun siger som sit idol Ulla Terkelsen: man kan sove i flyvemaskinen.
Du kan donere til hendes arbejde på POV International - både som skribent og som chefredaktør - på Mobile Pay: 93 85 05 85. Du kan ikke ringe til det nummer, men du kan sende en e-mail: annegrethe@pov.international

Seneste artikler om Politik & Samfund