Magtsyg reformator kører usikkert i Saudi-Arabien

i Erhvervsliv/Mellemøsten/Politik & Samfund/USA af

ANALYSE – Det er et år siden Mohammed bin Salman blev udnævnt til kronprins og regeringschef af sin far, kong Salman af Saudi-Arabien. Et blik på året peger på ønsket om accept fra den vestlige verden, men der er hårde interne magtkampe, udrensninger og korruption. Den næsten glemte krig i Yemen fortsætter blodigt. Og så er der flirten med Israel mod en fælles ærkefjende, Iran. Prinsens charmeoffensiv er krakeleret, og vejen frem er usikker, forklarer Yasmin Abdel-Hak.

Kronprinsen er af mange i den vestlige verden blevet hyldet for at have fået ophævet forbuddet mod kvinders bilkørsel og lempet nogle af deres rettigheder. Da han i september 2017 fik gennemført en ny lov, der 24. juni 2018 giver kvinder lov til at køre bil, blev han af mange hyldet for at være den nye progressive og fremsynede leder.

Hvor hans tiltag på overfladen synes at være båret af en logik og et oprigtigt ønske om fremdrift, er der samtidig nogle andre, underliggende hensyn, der alle peger i retning af interne magtkampe i den saudiarabiske kongefamilie

Da han beordrede masseanholdelser af en lang række prinser for at stå bag en omfattende korruption, blev han anset for at være en proaktiv leder, der satte ind mod den – offentligt kendte – massive korruption i landet. Han anses for at være arkitekten bag embargoen mod Qatar og krigen mod Yemen.

Den generelle opfattelse synes at være, at kronprinsen er en reformator, der med ny energi og fremsynethed har sat sig for at reformere den tunge mastodont af Saudi-Arabien som nation og føre landet ind i fremtiden.

Hvor hans tiltag på overfladen synes at være båret af en logik og et oprigtigt ønske om fremdrift, er der samtidig nogle andre, underliggende hensyn, der alle peger i retning af interne magtkampe i den saudiarabiske kongefamilie. En kamp, der bestemt ikke er vundet endnu for den unge kronprins.

Spørgsmålet er, hvordan han vil formå at navigere sig igennem et yderst farefyldt farvand fremover. Hans hidtidige præstationer vil give en indikator herpå.

Og hvordan er det så gået i hans første regeringsår?

Kvinder må køre bil

I september 2017 meddelte kronprinsen, at det kontroversielle kørselsforbud for kvinder ville blive ophævet. Den 24. juni i år blev den nye lov implementeret, hvorved de første kvinder kunne sætte sig bag rattet på lovlig vis.

At ophævelsen af forbuddet (mod kørsel) handlede mere om en forbedring af statsøkonomien end om kvinders rettigheder, burde ikke komme som en overraskelse

Jeg har i en tidligere blogpost redegjort for de økonomiske fordele, kronprinsen øjnede ved at ophæve kørselsforbuddet for kvinder. Med kvinders adgang til at køre bil, blev der pludseligt åbnet et nyt marked med pengestærke kvindelige købere, der med adgang til bilmarkedet kunne booste saudiarabisk økonomi, der har lidt stærkt under de faldende oliepriser.

At ophævelsen af forbuddet handlede mere om en forbedring af statsøkonomien end om kvinders rettigheder, burde ikke komme som en overraskelse. Dette indtryk bliver kun bestyrket, når det indgår i det samlede billede, at kronprinsen så sent som i maj måned arresterede 11 kvinder, der alle hiditil har været kendt for gennem en årrække at have forsøgt at få forbuddet ophævet.

De ældste af kvinderne var 69 og 70 år, og alle mistænkt for at have samarbejdet med såkaldte ”udlandske kræfter”, hvilket er en term, der sædvanligvis bruges til at diskreditere opponenter af styret. Den gængse anklage er hver gang, at pågældende mistænkes for at have samarbejdet med Iran. Flere af aktivisterne risikerer op til 20 års fængsel.

Billeder af de anholdte kvinder blev sat på forsiden af flere saudiarabiske aviser med store røde bogstaver hen over deres ansigter med ordet ”forræder.”

I vanlig saudiarabisk stil, har selvsamme medier bragt interviews med glædesstrålende kvinder, der så frem til den 24. juni med ophævelsen af kørselsforbuddet. Hvorvidt der var nogle medier, der kunne se det paradoksale i fængslingen af kvinder, der har kæmpet for ophævelsen af forbuddet, mens andre kvinder bliver interviewet ved glæden herom, melder historien ikke noget om.

At anholde kvinder, der har kæmpet for ophævelse af kørselsforbuddet, en måned før ophævelse af selv samme forbud, synes at underminere kronprinsens eget narrativ som den store reformator. Man kan kun stille spørgsmåltegn ved sådan en disposition. Det fremmer i hvert fald ikke kronprinsens eget image som en reformator og en forkæmper for kvinders rettigheder.

Masser af kongelige anholdt

I november foranstaltede kronprinsen en masseanholdelse gennemført mod højtstående ministre, heriblandt 11 prinser fra hans egen familie. Den officielle forklaring var, at kronprinsen ønskede at slå ned på den omfattende korruption og ødselhed blandt prinser og ministre på højtsiddende poster i samfundet.

Om end en sådan strategi anvendes for at manifestere egen magtposition og skabe usikkerhed blandt potentielle modstandere, skaber det uomtvisteligt tillige fjender på sigt

Selv om behovet for at få bekæmpet korruption og ødselhed bestemt er reelt og nødvendigt, dækkede masseanholdelserne ligeså vel to andre – om muligt vigtigere – hensyn; behovet for at få fastlagt magtforholdet indenfor paladsets vægge og behovet for at få penge i statskassen. At manifestere sin position som kronprins med ubegrænset magt og sikre sig adgang til de yderst velhavende prinsers private formuer.

Det er en strategi, der bestemt ikke er ukendt blandt magthavere. Iraks styrtede og afdøde præsident Saddam Hussein blev berygtet for at foretage overraskelsesangreb på sine nærmeste partnere og politiske støtter.

Om end en sådan strategi anvendes for at manifestere egen magtposition og skabe usikkerhed blandt potentielle modstandere, skaber det uomtvisteligt tillige fjender på sigt.

En af de mere prominente tilbageholdte familiemedlemmer i Saudi-Arabien var kronprinsens fætter, prins Walid bin Talal.

I et særdeles bizart interview med Reuters Bureau, gik en bemærkelsesværdig udmagret prins rundt i den suite på hotel Ritz, hvor han havde været tilbageholdt i to måneder.

Under interviewet gik prinsen rundt og drak en dåse cola, og viste sennep og ketchupposer frem og sagde smilende til kameraet, at han bestemt var blevet behandlet ordentligt under tilbageholdelsen. Prinsen er imidlertid kendt for at leve en yderst vegansk levestil, og for aldrig at indtage sådanne produkter, som han fremviste i interviewet. Kendere af prinsen mener derfor, at han dermed prøvede at signalere, at ikke alt var som man skulle tro.

I et efterfølgende interview med Bloomberg TV, fastholdt Talal, at han bestemt var blevet behandlet fint, og at han trods to måneders tilbageholdelse – om muligt holdt mere af sin onkel, kong Salman, og sin fætter, kronprinsen Mohammed, nu end nogensinde før.

For at lægge yderligere vægt bag udtalelsen, hev prinsen prompte et billede frem af kronprins Mohammed bin Salman og sad med billedet i skødet under interviewet. Om prinsen hermed forsøgte at vise kronprinsen sin loyalitet, melder historien ikke noget om.

Talal er storaktionær i Twitter, Citigroup, ebay og Apple, og betragtes som en solid global investor på det internationale marked. Tilbageholdelsen af prinsen gav naturligt nok en vis uro på aktiemarkedet.

Ganske belejligt blev prinsen løsladt kort før det årlige økonomiske topmøde i Davos, Schweiz, hvor prinsen qua sine store økonomiske andele i blandt andet Citigroup, Apple, Twitter og eBay var en naturlig – og ventet – deltager.

Præsteskabet har mistet væsentlig position og betydning i det saudiarabiske samfund. Hans udenrigspolitiske linje med både krigen i Yemen, embargoen mod Qatar, en charmeoffensiv i USA og en hemmelig flirt med Israel er alle forhold, der kan være godt brændstof for ekstremistiske kræfter, der ser landet gå i den forkerte retning

Udover at hans løsladelse forud for Davos-mødet ansås for at være vigtig, har det givetvis spillet en rolle, at en af hans nærmeste venner, Bill Gates, udsendte en pressemeddelelse, hvori han opfordrede til Talals snarlige løsladelse.

Betaling ved kasse 1

Bortset fra selve magtdemonstrationen overfor egne familiemedlemmer, var der med masseanholdelser i november, også et økonomisk element, som ikke bør undervurderes. Det kostede nemlig betaling ved kasse 1 for de pågældende prinser at blive løsladt. Nogle af de tilbageholdte menes at have betalt op mod en milliard dollar (ca. 6,5 milliarder kroner) for at blive løsladt.

Men selvom der blev betalt store summer i forbindelse med løsladelsen af de tilbageholdte, var det samlede beløb ikke tilnærmelsesvist så højt som oprindeligt forventet.

Der synes med andre ord at have været tale om en fejlvurdering fra kronprinsens side. Og det forventede udbytte – det være sig både det politiske og det økonomiske – slog fejl

Hvis kronprinsen havde forventet, at de skyhøje løsladelsessummer ville hjælpe på den skrantende hjemlige økonomi, havde han således gjort vært uden regning. For selve anholdelserne synes blot at have gjort udenlandske investorer tøvende overfor yderligere investeringer i det saudiarabiske marked. Et marked, der pludselig bliver betragtet for risikofyldt med en kronprins ved magten, der har skabt sig selv mange fjender.

Der synes med andre ord at have været tale om en fejlvurdering fra kronprinsens side. Og det forventede udbytte – det være sig både det politiske og det økonomiske – slog fejl. Han fik med masseanholdelserne manifesteret sig som magthaver offentligt, men på de interne linjer har det kun skabt ham nogle farlige interne fjender. Og på det markedsøkonomiske plan har han fået fremstillet sig selv som en magthaver, der har skabt uro på alt for mange fronter. Investorer vil have stabile markeder, og dét kan kronprinsen ikke præstere at fremvise med sine politiske stunts.

Charmeoffensiv i USA og Storbritannien

I marts var kronprinsen på rundrejse i Storbritannien og USA på, hvad der bedst kan kaldes en charmeoffensiv. Et tredages besøg i Storbritannien, der inkluderede lanceringen af et økonomisk og investerings-samarbejde – angiveligt til en værdi af flere milliarder af britiske pund.

At kronprinsen formåede at få USA ud af aftalen med Iran må tælle som hans største udenrigspolitiske sejr til dags dato. Henset til, at hans største udenrigspolitiske ambition er at få isoleret Iran, at få bremset den iranske rolle i Mellemøsten

Et efterfølgende tilsvarende besøg hos den amerikanske præsident gav ligeledes pote. For to måneder senere, den 8. maj, meddelte præsident Donald Trump, at USA trak sig ud af atomaftalen med Iran, som var blevet indgået under den forrige præsident, Barack Obama.

At kronprinsen formåede at få USA ud af aftalen med Iran må tælle som hans største udenrigspolitiske sejr til dags dato. Henset til, at hans største udenrigspolitiske ambition er at få isoleret Iran, at få bremset den iranske rolle i Mellemøsten, er USA’s udtræden af atomaftalen med Iran, en meget vigtigt del af hans langsigtede plan i den evige magtkamp mellem Iran og Saudi Arabien.

Anerkendelsen af Israel

I april  gav kronprinsen et interview til The Atlantic, hvori han gav udtryk for, at Israel havde ret til eget land. I en arabisk kontekst er sådan en udtalelse noget af en politisk bombe at smide, en implicit anerkendelse af Israel som stat.

Underligt nok gav det ikke nogen større reaktion i den arabiske verden. Formentlig nok fordi det i Mellemøsten længe har været en offentlig hemmelighed, at Saudi-Arabien og Israel har haft noget af en flirt kørende i lang tid.

Allerede i november indrømmede den israelske energiminister, Yuval Steinitz, at Israel havde haft længerevarende møder med Saudi-Arabien om forholdet til Iran. De to lande har en fælles fjende i Iran, men et officielt samarbejde med Israel er problematisk for Saudi-Arabien, da det vil blive set som en blåstempling af staten Israel.

Og det vil på sigt give problemer for landet i forhold til resten af den arabiske verden. Egypten blev af samme årsag ekskluderet fra den Arabiske Liga i 1979 frem til 1989, da landets daværende præsident, Anwar Sadat, indgik fredsaftale med Israel.

Om der er en dyb og mere langsigtet plan med dette samarbejde – andet end et fælles ønske om at isolere den fælles fjende Iran – vil tiden vise. En dygtig strateg ville kunne se fordele i et samarbejde med Israel; et samarbejde, der på sigt ville kunne resultere i en fredsaftale med palæstinenserne.

Hvis et samarbejde mellem Israel og Saudi-Arabien bliver mere formaliseret og officielt, vil kronprinsen uden tvivl få et alvorligt forklaringsproblem overfor den arabiske verden

Spørgsmålet er, om kronprinsen har politisk tæft herfor. Og om han overhovedet har nogen interesse heri. Foreløbig synes hans øverste prioritet at få tæmmet den iranske fremdrift i Mellemøsten mere end at fremme palæstinensernes sag.

Hvis et samarbejde mellem Israel og Saudi-Arabien bliver mere formaliseret og officielt, vil kronprinsen uden tvivl få et alvorligt forklaringsproblem overfor den arabiske verden, hvis han ikke kan præsentere et udspil, der tilnærmelsesvist ligner noget, der vil kunne være en palæstinensisk løsning.

Foto fra Wikimedia Commons

Så sent som i december 2017 brændte palæstinensere i Gaza billeder af kronprinsen i protest over den amerikanske præsident Donald Trumps anerkendelse af Jerusalem som Israels hovedstad. At den palæstinensiske vrede blev rettet mod den saudiarabiske kronprins er sigende for den palæstinensiske opfattelse af saudiarabisk politik og mangel på interesse for den palæstinensiske sag.

Rygter om en død kronprins og en drone

I maj begyndte et mystisk rygte at cirkulere, efter at kronprinsen ikke havde vist sig offentligt i 14 dage. En drone havde angiveligt skabt ravage på kongeslottet i Riyadh. Ifølge rygterne havde der været tale om et kup mod kronprinsen, og at han var blevet dræbt.

Rygterne om kronprinsens død var falske, men ikke desto mindre ganske sigende, at rygterne om et kupforsøg indenfor paladsets vægge var så vedholdende og drøftet i en sådan grad, at kongefamilien følte sig nødsaget til at udsende billeder af kronprinsen for at dementere rygterne.

Det er en indikator på, at et kupforsøg ikke syntes urealistisk. Kronprinsen har skabt sig en lang række fjender. Både indenfor paladsets mure med masseanholdelserne i november og uden for murene i det religiøse præsteskab, der er blevet detroniseret.

Præsteskabet har mistet væsentlig position og betydning i det saudiarabiske samfund. Hans udenrigspolitiske linje med både krigen i Yemen, embargoen mod Qatar, en charmeoffensiv i USA og en hemmelig flirt med Israel er alle forhold, der kan være godt brændstof for ekstremistiske kræfter, der ser landet gå i den forkerte retning.

Det er muligt, kronprinsen har skabt sig venner i både USA’s præsident, Donald Trump, og i Israels premierminister, Benjamin Netanyahu.

Om disse vil kunne beskytte ham mod interne fjender er derimod ganske tvivlsomt.

Topfoto: Wikimedia Commons, crownprince Mohammed bin Salman. Indsat foto fra Wikimedia Commons, et videoklip link er fra YouTube

Yasmin Abdel-Hak er jurist med speciale i menneskerettigheder og Mellemøsten samt cand.mag i Mellemøststudier med speciale i Saudi-Arabien. Yasmin har i en årrække arbejdet med asylret og flygtningeforhold, primært med flygtningestrømme fra Mellemøsten, ligesom hun har samarbejdet med UNHCR med såkaldte kvoteflygtninge fra blandt andet Irak, Iran og Syrien. Hun har tillige været projektleder på en lang række kapacitetsopbyggende EU-projekter i de tidligere tiltrædelseslande til EU, herunder Rumænien, Polen og Baltikum. Hun har endvidere været projektleder for to større kapacitetsopbyggende EU-projekter i Tyrkiet i forbindelse med tiltrædelsesprocessen mellem Tyrkiet og EU. Endelig har Yasmin arbejdet som blogger for Børsen, hvor hun har skrevet om dansk udlændingepolitik og dansk udenrigspolitik i forhold til Mellemøsten. Hun er stifter af Global Migration and Politics, gmpc.dk med analyse- og rådgivningsarbejde indenfor mellemøstlige forhold, herunder flygtningeforhold, migrationsstrømme, regional politiske forhold og policy making. Hvis du skulle få lyst til at give et bidrag til Yasmin for hendes artikler her, kan du sende det på Mobile Pay 31 34 77 06.

Seneste artikler om Erhvervsliv