MELLEMØSTEN // ANALYSE – Iraks nye premierminister og tidligere chef for landets efterretningstjeneste, Mustafa al-Kadhimi, er det forudsigelige resultat af en studehandel mellem USA og Iran. Men selvom alle parter får noget ud af aftalen, er det tvivlsomt, om USA’s nye mand på posten kan holde protesterne fra en utilfreds befolkningen stangen, siger POV’s mellemøst-analytiker, Yasmin Abdel-Hak, der peger på en kollapset økonomi efter faldet i oliepriserne og et hospitalsvæsen i knæ grundet covid-19.
Iraks parlament valgte for nylig landets nye premierminister Mustafa al-Kadhimi med parlamentarisk flertal. Men han er tilsyneladende først og fremmest valgt på grund af en studehandel mellem USA og Iran, som hver især har interesser i landet og fortsat ynder at dyrke egne politiske dagsordner på irakisk jord.
Mustafa al-Kadhimi er sunnimuslim og tidligere chef for efterretningstjenesten i Irak. Han har tidligere fungeret som både journalist og redaktør på den engelsk-sprogede netavis al-Monitor, under et andet navn: Mustafa Abd al-Latif.
Iran vil formentlig fint kunne leve med en amerikansk styret premierminister i Bagdad for en stund. Det er ikke et værre problem end ethvert andet, som en drone kan ordne på sigt
Mere interessant er hans tætte forbindelser til USA. Han har været rådgiver for den nu afdøde eksil-politiker, Ahmed Chalabi, der tilbage i 2003 forsynede den daværende amerikanske regering under George W. Bush med misvisende oplysninger om, at Saddam Hussein var i besiddelse af masseødelæggelsesvåben.
De oplysninger blev brugt som begrundelse for den efterfølgende amerikanske invasion af Irak.
I 2018 deltog han i en arbejdsgruppe med blandt andet den nuværende amerikanske udenrigsminister Mike Pompeo, som dengang var chef for CIA, samt den saudiarabiske efterretningstjeneste.
Arbejdsgruppens hovedformål var at udarbejde strategier til at begrænse den iranske indflydelse i Irak. Derudover anses han for at have været hovedansvarlig for det droneangreb, der i januar i år slog den iranske general Qassem Soleiman ihjel.
Det er med andre ord næppe overraskende, at pro-iranske militser i Irak straks udråbte mandens kandidatur som en krigserklæring mod det irakiske folk. Heller ikke overraskende, at Iran strittede imod al-Kadhimi på posten som premierminister for Irak.
En amerikansk-iransk studehandel
Studehandler har som regel den grundpræmis, at begge parter får noget ud af handlen efter klip-en-hæl-og-hug-en-tå-princippet. Angiveligt var USA, ikke overraskende, opsat på, at få netop al-Kadhimi indsat på posten. Heller ikke overraskende var Iran imod.
Men Iran er tilsyneladende gået med til at godkende al-Kadhimi som premierminister, mod at USA vender det blinde øje til, at Iran får frigivet fastfrosne midler i Europa, uden at det medfører økonomiske sanktioner.
Det vigtigste for USA er, at Irans indflydelse i Irak formentlig vil blive svækket for en stund. For Irans vedkommende er udfaldet af handlen en ren økonomisk gevinst. Et hårdt økonomisk presset Iran har hårdt brug for frigivelsen af fastfrosne midler i Europa
Det er en studehandel med et absolut acceptabelt resultat for begge parter, USA har fået deres mand på posten, en efterretningsmand, der har tætte bånd til USA.
Hans parlamentariske, politiske og diplomatiske evner som premierminister for et yderst skrøbeligt land, der stadig kæmper med efterdønningerne fra IS i det nordlige Irak, er af fuldstændig underordnet karakter. Det vigtigste for USA er, at al-Kadhimi vil være en torn i øjet på Iran, og at Irans indflydelse i Irak formentlig vil blive svækket for en stund.
For Irans vedkommende er udfaldet af handlen en ren økonomisk gevinst. Et hårdt presset Iran, der lider under de økonomiske sanktioner, som er anført af USA, har hårdt brug for frigivelsen af fastfrosne midler i Europa.
I den sammenhæng vil man fra iransk side formentlig fint vil kunne leve med en amerikansk styret premierminister i Bagdad for en stund. Det er ikke et værre problem end ethvert andet, som en drone kan ordne på sigt, hvilket den nye premierminister om nogen vil kunne bekræfte.
Naturligvis er enhver snak om studehandel kategorisk afvist af begge lande, men det er ikke desto mindre et realistisk scenario.
Faktisk er det urealistisk at tro andet. For Mellemøsten er til stadighed en legeplads for stormagter, hvor egne politiske dagsordner passes og plejes på bedste by-proxy vis.
Det irakiske folk har haft travlt med at genoptage demonstrationerne, som startede i oktober sidste år. Den gang var protesterne rettet mod den daværende regering, mod den stigende iranske tilstedeværelse i landet og mod korruption. Nu er demonstrationerne udtryk for krav om konkrete resultater fra den nye regering.
Selvom al-Kadhimi blev valgt med parlamentarisk flertal, ses han af mange som blot endnu en af systemets mænd
Den nye premierminister startede sin regeringsperiode med at løslade de mange demonstranter, der blev anholdt under sidste års protestbølge, hvor over 500 demonstranter blev dræbt.
Han har endvidere lovet økonomisk erstatning til familierne til de dræbte demonstranter og genindsat den højt respekterede generalløjtnant al-Saadi i spidsen for den fortsatte kamp mod IS.
Det var Al-Saadis fjernelse fra posten, som udløste starten på protestbølgen.
Er kosmetiske indgreb nok til at stoppe protesterne?
Om det i sig selv er nok til at stoppe protestbølgerne er tvivlsomt.
For selvom al-Kadhimi blev valgt med parlamentarisk flertal, ses han af mange som blot endnu en af systemets mænd. Han har flere fundamentale problemer at skulle forholde sig til:
De lave oliepriser på verdensmarkedet har skudt den irakiske statsøkonomi i sænk. For et land, der har baseret 90% af sit statsbudget på olie, er udviklingen i prisen på råolie selvsagt en økonomisk katastrofe af dimensioner.
Uanset hvilket stormvejr al-Kadhimi må frygte at skulle ud i, vil han formentlig satse på amerikansk støtte og beskyttelse. Om det er nok på længere sigt er tvivlsomt
Derudover kæmper landet fortsat mod covid-19 og et hospitalsvæsen tæt på kollaps. Protestbølgerne stoppede kun på grund af et covid-19 relateret udgangsforbud. Lige så snart udgangsforbuddet blev lempet, blev protesterne genoptaget.
Hvordan han vil kunne løse denne gordiske knude og hvordan den irakiske befolkning vil forholde sig til en premierminister, tilvejebragt af en amerikansk-iransk studehandel, vil tiden vise.
Uanset hvilket stormvejr al-Kadhimi må frygte at skulle ud i, vil han formentlig satse på amerikansk støtte og beskyttelse. Om det er nok på længere sigt er tvivlsomt. Regeringsledere på de kanter nyder som regel kun amerikansk støtte, så længe det tjener supermagtens interesser.
ER DU INTERESSERET I MELLEMØSTEN? FØLG MED I YASMIN ABDEL-HAKS ANALYSER I POV HER
Topfotos: Wikimedia Commons.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
