KINA-USA // ANALYSE – Xi Jinping har gode kort på hånden, når han mødes med sin amerikanske kollega i Beijing i denne uge. Hans agtelse i verden synes at være stigende, mens Trumps anseelse er dalende, bl.a. som følge af krigen mod Iran. “Kina er indstillet på at samarbejde med USA på baggrund af lighed, respekt og gensidig vilje til at udvide samarbejdet,” lyder det fra Beijing. Hvis de kan enes om rammerne for øget handel, vil det i sig selv være et fremskridt, skriver Asien-journalist Mette Holm.
Det har længe stået klart, at Xi Jinping ikke ønsker at møde op hos kollegaen Donald Trump til en pejsepassiar af den heftige, improviserede type, som den amerikanske præsident ynder.
Så Trump, der tilsyneladende holder mest af at være hjemme i USA, må drage til Kina for at møde partichef og præsident Xi Jinping, der dermed kan koreografere topmødet på kinesisk vis, hvilket efterhånden er hverdag i den kinesiske hovedstad.
Donald Trump kommer i slipstrømmen af en lang række ledere, der har besøgt Xi i Beijing. Siden Trumps tiltrædelse i januar i fjor har præsidenter eller regeringschefer fra bl.a. Canada, Tyskland, Australien, Georgien, Spanien, Frankrig, New Zealand, Serbien, Slovakiet, Island, Thailand, Sydkorea, Irland, Finland, Storbritannien, Vietnam og De Forenede Arabiske Emirater besøgt Xi, herunder også EU’s leder Ursula von der Leyen.
Krigen er et af de kritiske punkter i forholdet mellem de to lande, og det er interessant, om Xi vil bruge sin vægt i forholdet til både Iran og Pakistan til at hjælpe Trump ud af moradset
Lægger man diverse multilaterale møder oveni, fx Shanghai Cooperation Organisation (SCO) og den latinamerikanske og caribiske samarbejdsorganisation CELAC, som bragte bl.a. Brasiliens, Chiles og Colombias ledere til Beijing, er det endnu flere. Dertil kommer, at Irans udenrigsminister var i Beijing den 6. maj. Mette Frederiksen har været i Indien, men ellers ikke i Asien.
Kinesiske medier beskriver “en besøgsbølge” – og bryster sig både af bølgen og den glans, den kaster på Xi Jinping og Kinas enevældige Kommunistparti. Indadtil i Kina præsenteres besøgene som tegn på Kinas og Xis voksende globale styrke og indflydelse og USA’s tilsvarende svækkelse. I kinesisk optik er svækkelsen ikke det samme som, at USA ikke længere er farlig og udfordrende. Nok nærmest tvært om.
Fremtiden vs. fortiden
Den tid, da Kina og USA kunne finde fælles fodslag om fx klimadagsordenen, fælles internationale regler og aftaler samt et mål af samarbejde i FN og så enes om at være uenige om resten, er for længst forbi. Holdningen i Beijing er, at Trumps forvaltning af præsidentembedet og forestillingerne om, hvad det indebærer, gør ham svær at forhandle med, endsige at stole på. Dermed er den gensidige tillid og samarbejdsvilje, som Xi Jinping og Barack Obama arbejdede hårdt og målrettet på at opbygge og nære, smadret som en gammel mingvase, der ryger på gulvet.
Som følge af Trumps uforudsigelige og ofte irrationelle udenrigspolitik og den russiske præsident Putins internationale svækkelse på grund af krigen i Ukraine og det, der visse steder opfattes som svigt af gamle venner som Iran, Mali, Syrien m.fl., er Xi Jinping blevet stadig mere populær, især i det globale syd. Men rækken af fremtrædende besøg fra Vesten vidner også om erkendelsen af, at Kina er et vilkår i verden. Og til i hvert fald min personlige forbløffelse er Xi i dag den af lederne af verdens tre mægtigste lande, som man bedst kan stole på, uanset hvad man mener om hans forvaltning af Kinas indre anliggender – herunder Kina selv regner Taiwan og Det sydkinesiske Hav.
Det Globale Syd har længe satset mere på Kina end på USA, Rusland og også EU, og nu følger Vesten trop på vej mod noget, der kunne ligne en ny verdensorden.
Stærkt forenklet kan man sige, at Kina med sine forspring i den globale grønne omstilling og efterhånden også inden for avanceret teknologi og kunstig intelligens står for fremtiden, mens Putin og Trump forekommer at klynge sig til fortiden og fordums storhed – og ingen af de tre lande står for tiden for demokratiske og humanistiske værdier, desværre.
Dagsordenen i Beijing
Topmødet, der finder sted i Beijing fra onsdag til fredag, blev bekræftet fra kinesisk side mandag. Egentlig skulle det have været i marts-april, men blev udsat på grund af USA’s og Israels krig mod Iran. Den er ikke forbi endnu, og den skrøbelige våbenhvile og dobbeltblokaden af Hormuzstrædet driver oliepriserne i vejret og påvirker den globale økonomi. Ikke noget, Xi vil takke Trump for.
Torsdag mødes Trump og Xi, og der er planlagt et besøg på Himlens Tempel og en statsbanket om aftenen. Fredag mødes de to igen til te og det egentlige topmøde, “arbejdsfrokost”, kalder de det.
Krigen er et af de kritiske punkter i forholdet mellem de to lande, og det er interessant, om Xi vil bruge sin vægt i forholdet til både Iran og Pakistan til at hjælpe Trump ud af moradset. Størst bevægelse mod det bedre må forventes i told- og handelskrigen mellem USA og Kina, som indgik et skrøbeligt midlertidigt toldstop ved APEC-mødet i Sydkorea i efteråret. Trump vil have Kina til at købe flere amerikanske varer. Kina vil have Trump til at ophæve handelshindringerne for Kinas køb af udstyr til fremstilling af halvledere. Endelig er der Taiwan, hvor der er bekymring i regionen for, at Trump vil komme Xi i møde ved fx at opbløde USA’s syn på Kinas krav på Taiwan.
Højt på Kinas dagsorden står genoprettelsen af en international regelbaseret orden, som Trump har sprængt i stumper og stykker, samt en genopretning og styrkelse af FN samt selvfølgelig USA’s og Israels krig mod Iran, som Kina har fordømt i skarpe vendinger. Ifølge Kinas udenrigsministerium skal d’herrer udveksle synspunkter om emner af fælles interesse, såsom de gensidige forbindelser samt fred og udvikling i verden.
Kineserne vejer deres ord nøje, og udenrigsministeriets talsmand sagde desuden, at “Kina er indstillet på at samarbejde med USA på baggrund af lighed, respekt og gensidig vilje til at udvide samarbejdet, administrere uenigheder og indgyde en turbulent verden i forandring mere stabilitet og vished.” Det lyder jo godt, men man skal næppe forvente det store gennembrud i forholdet.
Trumps embedsførelse aftvinger ikke respekt i Kina. Hans kinesiske navn lyder kammerat Chuān Jiànguó (川建国), hvilket betyder noget i retning af Trump bygger Nationen. Det kaldes han ofte i medierne, og det er ikke pænt ment
Forud for mødet har Kina hverken nævnt krigen i Iran, spørgsmålet om Taiwan, kapløbet om kunstig intelligens, atomvåben eller kritiske råstoffer, om end det er væsentlige emner, der spiller en stor rolle i forholdet mellem Kina og USA. Kina kommer givetvis også til at bringe amerikanske sanktioner mod kinesiske virksomheder på bane. Amerikanerne vil måske prøve at presse Kina på forbuddet mod, at Meta køber den kinesiske (men Singapore-registrerede) AI-virksomhed Manus.
Trump bekymrer sig ikke om protokol, og man ved aldrig rigtig, hvad han finder på at sige, men i hvert fald står krigen i Iran højt på hans dagsorden, fordi han har brug for at få den afsluttet. Det klæder ikke den selverklærede fredens præsident at føre angrebskrig.
Netop på dette punkt kan Kina måske hjælpe Trump. Dels fordi Kina er erklæret modstander af det, dels fordi Beijing plejer gode forbindelser til både Iran og Pakistan, der optræder som mæglere mellem de krigende parter.
Og så har Trump følgeskab af fremtrædende erhvervsfolk, blandt dem Teslas Elon Musk (som måske er på vej ind i varmen hos Trump igen?), Apples Tim Cook, BlackRock, Blackstone, Goldman Sachs, Mastercard, Visa, Boeing og GE Aerospace. Hvad han end siger, tyder det på, at Donald Trump er “ready for business” med Kina. Og her er det værd at hæfte sig ved, at der i følget ikke er repræsentanter for fossilindustrien, som Trump ellers erklærer sin fulde opbakning til, mens han spyer gift mod vedvarende energi og hvad dertil hører.
Intet varer evigt (bortset måske fra Kina)
Da Trump netop var tiltrådt sin første præsidentperiode, var jeg til en konference i Shanghai på én af Kinas fremmeste udenrigspolitiske tænketanke. Her svarede lederen på spørgsmålet om Kinas reaktion på USA’s nye præsident: “USA er et meget ungt land, og Trump kommer ikke til at vare evigt.” Det illustrerer ganske tydeligt Kinas syn på Trump. Han er besværlig, men han varer ikke evigt. Det gør snarere Kina i egen selvforståelse.
Kina er optaget af forsyningssikkerhed og nærer intet ønske om at provokere Trump. Omvendt, hvis Trump fortsætter med handelskrig, teknologiblokader og hæmningsløs udtrædelse af internationale traktater, vil Kina træffe modforanstaltninger, som vi så det i fjor. Hver gang Trump satte tolden op på kinesiske varer, svarede Kina igen med samme mønt. Da USA på et tidspunkt lagde helt op til 245 pct. på enkelte varer, “nøjedes” Kina som modsvar med at lægge 125 pct. told på varer fra USA. Når Trump klatrer lidt ned fra træet, gør Kina det samme.
Trump kalder Xi Jinping en “storslået fyr” og siger, at han kommer på genvisit i USA til december, når lederne af G20 mødes i Florida. Om det ligefrem også udvikler sig til et statsbesøg, er tvivlsomt.
Trump gør “China Great Again”
Trumps embedsførelse aftvinger ikke respekt i Kina. Hans kinesiske navn lyder kammerat Chuān Jiànguó (川建国), hvilket betyder noget i retning af Trump bygger Nationen. Det kaldes han ofte i medierne, og det er ikke pænt ment. Det hentyder til, at han opbygger Kina, ikke USA. Kinesisk har mange lag, hvilket gør det til et ualmindeligt besværligt, men også vidunderligt sprog. For de tre tegn beskriver elegant både mandens egentlige erhverv som byggematador, hans lidet opbyggelige indsats for USA og den plads, han dermed tilstår Kina internationalt.
Navnet dukkede op i 2018, da han først erklærede handelskrig mod Kina. Holdningen blandt bloggere og akademikere var, at Trump med sit økonomiske pres ville fremprovokere yderligere reformer, som ville styrke Kina.
En fin eksponent for den opfattelse er professor og dekan Wang Wen ved Renmin Universitetet i Beijings Chongyang Institute for Financial Studies. Med en god portion sarkasme skrev han i sin analyse ved tiltrædelsen i fjor bl.a., at Kina var godt rustet, for i sin første periode bidrog Trump med tre afgørende forståelser for kineserne:
For det første, det amerikanske demokratis falskhed. “Nogle kinesere har længe været overdrevent besat af USA. De anser vitterligt landet for at være den menneskelige civilisations fyrtårn. Selv USA’s navn (美国,Měiguó) betyder “smukke land” på kinesisk. Trump har smadret disse kineseres illusioner og vist dem et hyklerisk, kaotisk, splittet og bedragerisk Amerika.”
For det andet, at USA pressede Kina til at skrue op for sin teknologiske udvikling. “Kineserne mener, at videnskab og teknologi ikke har landegrænser, men derimod at videnskabelige og teknologiske produkter frit bør kunne udveksles og handles på det internationale marked. Det var først, da Meng Wanzhou (CFO og datter af stifteren, red) fra Huawei blev tilbageholdt og virksomheden undertrykt i 2018, at Kinas tech-industri opgav illusionen om (global, red) videnskabelig og teknologisk frihed og besluttede sig for teknologisk uafhængighed i stedet,” skriver Wang Wen – og påpeger, at Kina i dag er selvforsynende inden for de fleste højteknologiske produkter.
Trumps tredje bidrag til Kinas fornyede storhed var ifølge Wang Wen tilskyndelsen til at styrke samarbejdet med den ikke-vestlige del af verden. “Gennem de seneste otte år er Kinas (store infrastrukturprojekt, der skal forbinde Kina med hele verden, red) Belt and Road Initiative (BRI) blevet verdens mest populære udgangspunkt for strategisk samarbejde, så Kina og landene i det globale syd i gennemsnit har øget deres bilaterale handel med mere end 10 pct.,” skriver professoren. Og tilføjer, at USA’s andel af Kinas udenrigshandel er faldet fra 17 pct. i 2018 til 11 pct. i 2024.
“Det er Trumps handelskrig med Kina,” skriver Wang Wen, “som driver styrkelsen af Kinas udenrigshandel. Kineserne forstår i stigende grad, at verden er større end USA.” Nok så vigtigt i denne forbindelse er, at Wang Wen aldrig ville få lov til at offentliggøre den slags, hvis ikke det var godkendt fra højeste sted i Kina. Den protokol, som det officielle Kina nøje opretholder, behøver ikke at stå alene.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og