GRØNLAND // ANALYSE – En hidtil hemmeligholdt del af forhandlingerne mellem USA, Grønland og Danmark om Grønlands fremtid er for første gang dukket op i offentligheden. Grønlands regeringschef Jens-Frederik Nielsen siger, at han ikke er ”afvisende over for et øget forsvarssamarbejde på nogle betingelser, der tilgodeser os alle sammen”.
Rygterne har gået længe, og mandag i sidste uge citerede BBC en anonym kilde tæt på forhandlingerne: Danmark og Grønland forhandler med USA om baseområder, der ifølge et amerikansk forslag skal være underlagt amerikansk suverænitet – altså permanent højhedsret. De pågældende områder vil i givet fald ikke længere være en del af Grønland eller det danske kongerige.
Afståelse af suverænitet har hidtil været den uoverskridelige dansk-grønlandske røde linje i forhandlingerne, men ingen har indtil nu helt afvist forlydenderne:
“Jeg er ikke afvisende over for et øget forsvarssamarbejde på nogle betingelser, der tilgodeser os alle sammen. Om man så vil kalde det at afgive territorium og lave en baseaftale, så er det jo, hvad det er,” som Grønlands regeringschef Jens-Frederik Nielsen onsdag sagde til KNR, Grønlands svar på DR.
Afståelse af suverænitet har hidtil været den uoverskridelige dansk-grønlandske røde linje i forhandlingerne, men ingen har hidtil helt afvist forlydenderne
BBC’s anonyme kilde forklarede, at USA under forhandlingerne har foreslået, at tre amerikanske baser på Grønland – især i Sydgrønland – skal oprettes på landområder, der erklæres som suveræne amerikanske territorier.
Strategisk relevante bidder af Grønland
Efter mange måneders rygter synes det altså nu bekræftet, at Donald Trumps krav om “ejerskab og kontrol” over Grønland er konkretiseret i et krav om amerikansk overtagelse af udvalgte, strategisk relevante bidder af Grønland.
Onsdagens kommentar fra Jens-Frederik Nielsen til KNR lød i sin helhed:
“Vi har i dag en amerikansk base, Pituffik Space Base. Den er rammesat i en baseaftale og i forsvarsaftalen. Om det bliver den konstruktion eller om det bliver en anden, er jo noget, vi konkret skal drøfte i arbejdsgruppen. Så Naalakkersuisut (Grønlands regering, red.) er ikke afvisende over for at afgive territorium til amerikanske baser?”
“Jeg er ikke afvisende over for et øget forsvarssamarbejde på nogle betingelser, der tilgodeser os alle sammen. Om man så vil kalde det at afgive territorium og indgå en baseaftale, så er det jo, hvad det er. For os handler det om at tage medansvar i den sikkerhedspolitiske situation, vi står i globalt. Det er selvfølgelig noget, vi tager seriøst. Men det er konkret noget, vi vil drøfte i arbejdsgruppen. Det gør vi ikke i pressen,” sagde han.
Mette Frederiksen, fungerende statsminister, har endnu ikke kommenteret de nye forlydender, selvom afståelse af suverænitet til amerikanske suveræne baseområder i Grønland – som nævnt som mindstemål – vil kræve Folketingets accept. Som Grundlovens paragraf § 19 siger:
“Kongen handler på Rigets vegne i mellemfolkelige anliggender. Uden folketingets samtykke kan han dog ikke foretage nogen handling, der forøger eller indskrænker rigets område, eller indgå nogen forpligtelse, til hvis opfyldelse Folketingets medvirken er nødvendig, eller som i øvrigt er af større betydning.”
Det er ikke klart, om suveræne baseområder i Grønland vil gøre det muligt for USA fremover at opmagasinere atomvåben i Grønland uden skelen til det gældende forbud mod atomvåben på Kongerigets jord.
Ingen fortilfælde
Jeff Landrys besøg i Nuuk er efter alt at dømme ikke direkte forbundet med forhandlingerne i Washington. Han skal bl.a. deltage i en større erhvervspolitisk konference, Future Greenland, der ventes at trække ca. 400 gæster, herunder også USA’s ambassadør i Danmark, Ken Howery. Torsdag skal de også være med til at indvie det amerikanske konsulat i Grønlands nye lokaler i Nuuk centrum.
Jeff landry skal mødes med Jens-Frederik Nielsen – formentlig som led i et møde også med Ken Howery, USAs ambassadør – men situationen er akavet. Ingen kender Landrys præcise mandat, men det tages for givet, at han vil afrapportere fra sine samtaler i Nuuk direkte til Donald Trump. Præsidenten kan altså her modtage indtryk, der adskiller sig fra dem, USA’s forhandlere får under de diplomatiske møder med Danmarks og Grønlands udsendte, og det kan så i sidste ende muligvis påvirke Donald Trumps stillingtagen til forhandlingernes resultat.
Baserne spiller med sikkerhed en central rolle: USA driver allerede Pituffik Space Base i Nordvestgrønland, tidligere Thule Air Base. Her gælder det, at landområdet, som basen drives på, fortsat er en del af Grønland og dermed underlagt dansk suverænitet, idet Grønland stadig er en del af Kongeriget Danmark.
USA ejer ikke Pituffik baseområdet, der er på 625 km² – lidt større end Bornholm. Basen drives formelt i Nato-regi og i et samarbejde mellem Danmark og USA. Dannebrog vajer dagligt ved siden af Stars & Stripes på Pituffik Space Base, uanset at det danske militære bidrag primært består af en enkelt forbindelsesofficer. Det står ikke klart, om USA’s krav om suveræne baser også vil medføre, at Pituffik Space Base kommer under amerikansk suverænitet.
Baserne har længe været på bordet
Det amerikanske ønske om suveræne baseområder har muligvis været en del af forhandlingerne i ganske lang tid. De første forlydender kom allerede kort efter udenrigsminister Lars Løkke Rasmussens og hans grønlandske kollega Vivian Motzfeldts skelsættende møder i Washington den 14. januar.
Det var i de dage, at den såkaldte High-Level Working Group blev nedsat til forhandling mellem USA, Grønland og Danmark om USA’s fremtidige rolle i Grønland – et forsøg på at inddæmme præsident Trumps tilfældige serier af trusler om magtanvendelse og ønsker om “ejerskab og kontrol” over Grønland.
Den 21. januar aflyste Donald Trump sine trusler om militær annektering af Grønland. Det skete efter et møde med Nato’s generalsekretær Mark Rutte i Davos, og kort efter begyndte begrebet Sovereign Base Areas (Suveræne Base Områder) at snurre bl.a. i New York Times.
Flere anonyme kilder fortalte ifølge New York Times, at mulighederne for “et kompromis om territorier” var blevet vendt på et møde blandt højtstående Nato-officerer forud for Mark Ruttes og Donald Trumps samtale.
Ingen har siden bekræftet rygterne, men det var en del af presseforlydenderne, at Donald Trump selv udtrykte interesse for en nedskalering, hvor hans oprindelige krav om hele Grønland kunne forhandles ned til et krav om suverænitet over baseområder.
Strategisk nødvendigt?
Det velansete Council on Foreign Affairs i Washington tog de første forlydender så alvorligt, at de den 3. februar holdt en åben debat for og imod den forestilling, at suveræne baseområder i Grønland skulle være en strategisk nødvendighed for USA.
Varmt for ideen talte bl.a. Alexander Gray, der var stabschef i Donald Trumps Nationale Sikkerhedsråd i 2019, da Trump første gang talte om at købe Grønland. Ingen fra det officielle Grønland, Danmark eller USA har før nu forholdt sig konkret til tanken, men ingen har heller afvist, at fænomenet spiller en rolle.
Forhandlingerne foregår bag lukkede døre. Men det kan ikke udelukkes, at Jens-Frederik Nielsen, der må have kendskab til forhandlingerne, netop tænkte på suveræne baseområder, da han den 4. februar deltog i det britiske talkshow “PierceMorgan Uncensored”. Her var han specifik: “We are not giving away an inch of our land.”
Jens-Frederik Nielsen blev præsenteret for tanken om suveræne baseområder allerede i forbindelse med topmødet i Davos, og hans afvisning på britisk tv i februar var i hvert fald retorisk et skifte fra det tidligere grønlandske hovedbudskab “vi vil ikke være amerikanere” til et nyt, mere konkret: “vi giver ikke en tomme af vores land”.
Måske var det allerede da stridens kerne: Mulig afståelse af mindre dele af Grønland.
Cypern-modellen
USA har ikke suveræne baseområder andre steder i verden. Ganske tæt på kommer Guantanamo-basen på Cuba, som USA håndterer enerådigt på baggrund af en uopsigelig lejeaftale, men suveræniteten – altså ejerskabet til den jord, Guantánamo står på – er fortsat cubansk.
I tre østater i Stillehavet har USA baser og udstrakt kontrol over staternes forsvar og sikkerhedspolitik, men de tre stater har fuld suverænitet over deres territorier.
Forestillingen om suveræne baseområder i Grønland bygger i stedet på Storbritanniens to suveræne baseområder på Cypern, Akrotiri og Dhekelia, der ikke mindst har betydning for briternes militære operationer i Mellemøsten.
Cypern var en britisk koloni til 1960 og ved Cyperns overgang til selvstændig stat i 1960, fastholdt Storbritannien suveræniteten over de to baseområder, der tilsammen dækker ca. 250 kvadratkilometer. Disse to områder er ikke en del af den cypriotiske stat. Her gælder i stedet britisk lov, selv om der stadig bor en del cyprioter. Begge områder ligger bekvemt ud til Middelhavet og administreres i det daglige af det britiske forsvar. Storbritannien betalte leje for områderne i fem år efter Cyperns statsdannelse, men ikke siden.
Atomvåben i Grønland?
Amerikanske officerer, analytikere og Trump selv har længe talt om Grønlands centrale betydning for præsidentens vision om the Golden Dome (Den Gyldne Kuppel) – et netværk af laserbevæbnede satellitter, radarer og missilbatterier, der skal beskytte Nordamerika mod nukleare missiler, især fra Rusland og Kina.
Senest har en af USA’s førende eksperter i arktisk sikkerhed, Troy Bouffard, der er direktør for Center for Arctic Security and Resilience på University of Alaska, i podcasten Polar Geopolitics redegjort for Grønlands afgørende betydning for the Golden Dome. Projektet vil i sin mest ambitiøse udstrækning bygge på endnu ukendt rumteknologi, og på radarer, missilbatterier og anlæg til nedtagning af satellitdata i Grønland og Canada.
En ny aftale, der giver Donald Trump uhindret mulighed for at indrette dele af sin Gyldne Kuppel på suveræne baseområder, vil givetvis glæde præsidenten – især hvis aftalen betyder, at Grønland også formelt omsluttes af NORAD-samarbejdet mellem USA og Canada om forsvaret i Arktis.
Statsminister Mette Frederiksen signalerede i januar under de hedeste dage i konflikten om Grønland i foråret, at Danmark ser åbent på kuppelprojektet, men i den relevante pressemeddelelse trak hun samtidig en grænse ved afståelse af suverænitet:
“Kongeriget Danmark ønsker fortsat at indgå i en konstruktiv dialog med allierede om, hvordan vi kan styrke sikkerheden i Arktis, herunder USA’s Golden Dome, forudsat at det sker med respekt for vores territoriale integritet,” lød det fra Statsministeriet den 22. januar.
Aftalen fra 1951
Under forhandlingerne i Washington vil de amerikanske forhandlere formentlig hævde, at suveræne baseområder vil ligge i fin forlængelse af den centrale Forsvarsaftale for Grønland af 1951 mellem Danmark, Grønland og USA, som giver USA mulighed for at drive baser i Grønland, så længe NATO-traktaten er gældende.
Med suveræne baseområder vil USA få permanent, uigenkaldeligt ejerskab til dele af Grønland, der potentielt kan huse alt fra flådehavne, landingsbaner, radaranlæg, missilbatterier, brændstofdepoter, nedtageanlæg til satellitdata og ammunitionslagre også til A-våben, der hidtil har været omgærdet af det danske forbud mod A-våben på alle dele Kongerigets territorium.
Nej tak?
Afståelse af suveræne baseområder vil være forbundet med et utal af komplekse følgevirkninger; ikke mindst politiske.
Uanset om Mette Frederiksen eller Troels Lund Poulsen bliver statsminister, vil den heldige vinder stå over for helt særlige udfordringer: Vedkommende vil i givet fald blive den første statsminister, siden Zahle solgte De Vestindiske Øer til USA, der afstår territorium til en fremmed magt. Og efter Danmarks bastante afvisninger af Donald Trumps krav om suverænitet over Grønland og appeller til det internationale samfund om troppeopbakning til afværgning af en amerikansk invasion, kan selv mindre suverænitetsafgivelser let komme til at fremstå som uforståeligt knæfald og svigt.
I Grønland vil der formentlig også kun være meget få, der vil bryde sig om det, hvis klækkelige bidder af øen nu overlades til USA, muligvis endda beboede områder som Narsarsuaq, den gamle luftbase i Sydgrønland, som amerikanerne betragter som et af de mest oplagte baseområder – opført af amerikanerne selv og tæt på stræderne øst for Grønland, hvor jagten på russiske ubåde er mest intens.
De grønlandske vælgere har i det forgangne år ikke på nogen måde vist vilje til kompromis med USA om suverænitet, og kampånden er ikke mindsket, nu hvor Donald Trumps trussel om militær magtanvendelse har været fraværende i nogle måneder.
Mette Frederiksen og Jens Frederik Nielsen har advaret om, at krisen langt fra er overstået, men den brede europæiske opbakning-til afvisning af Donald Trump har spredt et forsigtig – muligvis overdreven – håb om, at det værste kunne holdes væk, inklusive kravet om suverænitet.
Afståelse af selvstyre til relativt små dele af Grønland vil givetvis for mange i Grønland virke unødvendigt ydmygende og i strid med den grønlandske selvforståelse som én samlet nation med tusindårig historie samt kultur og internationalt anerkendt ret til selvbestemmelse.
Amerikansk suverænitet over dele af Grønland kan også skabe øget tvivl om Grønlands fremtidige muligheder for statsdannelse, fordi det fremover kan være svært at forudse, hvornår USA vil få behov for flere baser, hvor de skal ligge, og hvor mange, der bliver tale om. Og hvad med retten til luftrummet, den daglige kontrol over farvandene omkring baseområderne, fiskerettigheder og mineralerne i undergrunden?
Også mere borgernære problemer vil trænge sig på: basernes overlap med hævdvundne jagtområder, forurening af naturen, indgreb i grønlændernes frie bevægelighed og det grundlæggende grønlandske fælleseje til grundfjeldet. Et par juridiske eksperter har allerede argumenteret for, at amerikanske suveræne baser i Grønland vil være i strid med moderne international ret.
Trumps psykologi
Der er i Nuuk og i København forståelse for USA’s behov for forstærkede militære anlæg i Grønland mod russiske og kinesiske missilangreb. USA har i øjeblikket ikke noget troværdigt forsvar mod de seneste generationer af hypersoniske missiler.
Men Donald Trump og hans stab har ikke tidligere formået at gøre klart – i hvert fald ikke for offentligheden – hvorfor fuld eller delvis suverænitet over Grønland skulle være nødvendig for at møde dette behov.
Afståelse af selv til relativt små dele af Grønland vil givetvis for mange i Grønland virke unødvendigt ydmygende og i strid med den grønlandske selvforståelse
Den græske ekspert i internationale relationer, professor Andreas Stergiou fra University of Thessaly, har forklaret i New York Times, at suveræne baseområder potentielt kan give USA mulighed for at rejse yderligere krav om adgang til mineraler eller andre råstoffer i Arktis, men det styrker ikke påstanden om suveræne baseområders militære nødvendighed.
Under den nævnte debat i Council on Foreign Relations hævdede kritikerne, at kravet om suverænitet – hel eller delvis – alene er udtryk for Donald Trumps private trang til at eje fremfor at leje – et behov, præsidenten selv har beskrevet som “psykologisk”.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og