TYSKLAND // AKTUELT – Da Tysklands socialdemokratiske forbundskansler Olaf Scholz i aftes smed det liberale FDP ud af regeringen, lammede han tysk politik. Vores store naboland – som er i økonomisk krise – må nu leve uden finanslov i op til trekvart år.
Tysklands regeringskoalition brød i aftes sammen med et brag. Forbundskansler Olaf Scholz, SPD, smed en skidtspand efter finansminister Christians Lindner fra det liberale (og gule) FDP, da han fyrede ham. Det var med hårde beskyldninger om egoisme og en total mangel på loyalitet.
Tilbage i koalitionen er det røde SPD og De Grønne, som sammen vil regere som mindretalsregering hen over julen og først fremkalde et valg til afholdelse i løbet af marts.
Vi kunne ikke få den forbandede finanslov på plads
Månedlang uenighed om finansloven for 2025 er årsag til dramatikken. Den tyske grundlov har et stramt gældsloft (Schuldenbremse).
SPD og De Grønne ville bruge en undtagelsesbestemmelse for at kunne sikre de sociale pensioner og styrke industrien. Det satte Christian Lindner sig imod i et hidsigt møde i aftes. ”Jeg kan ikke som finansminister bryde mit embedsløfte,” sagde han.
Dybt berørt beklagede De Grønnes spidskandidat, økonomiminister Robert Habeck, kort før midnat udviklingen.
”Vi kunne ikke få den forbandede finanslov på plads. Nu skal vi sidde uden flertal, til vi fremkalder et valg i januar. Det finder måske sted i marts, og så skal en ny koalition forhandle om et regeringsgrundlag. Det betyder, at Tyskland i et halvt eller trekvart år er uden finanslov. Vi har en lortestemning her i landet,” sagde Robert Habeck.
Skylden for sammenbruddet lagde Robert Habeck på FDP. Partiet ville finansiere underskuddet på finansloven ”ved at angribe den grønne omstilling og slække på den sociale sikkerhed,” sagde han.
SPD og De Grønne ville bruge en undtagelsesparagraf og øge underskuddet.
Scholz har ikke ret til at udskrive valg
I de fleste andre europæiske lande ville en regeringschef i Olaf Scholz’ situation bare udskrive valg.
Den tyske forbundskansler har ingen opløsningsret, men hvis kansleren taber en tillidsafstemning, kan han/hun anmode forbundspræsidenten om at udskrive valg. Men det bestemmer forbundspræsidenten selv. I stedet for at udskrive valg kan forbundspræsident Frank-Walter Steinmeier fx opfordre SPD til at træde i forhandling med CDU/CSU om en koalition.
Forbundskansler på AfD’s nåde. Det går ikke
Det kan ske, hvis han vurderer, at Tyskland ikke har brug for 60 dages valgkamp med Putin i Ukraine, Trump i USA og Netanyahu i Libanon og Gaza.
Den anden mulighed for at fremskynde et valg er et såkaldt konstruktivt mistillidsvotum. Det betyder, at der i forbundsdagen skal være flertal for en anden forbundskansler. Det var fx sådan, Helmut Kohl, CDU, blev valgt til forbundskansler i stedet for Helmut Schmidt, SPD, i 1982.
En sådan løsning kunne friste kanslerkandidaten for de borgerlige partier CDU/CSU, Friedrich Merz.
Men det vil give ham en sort plet på renomméet, som bliver svær at vaske af. Han kan kun få flertal, hvis han ud over CDU/CSU også får stemmer fra FDP og det yderligtgående højreorienterede AfD, som den civile efterretningstjeneste betegner som ekstremistisk.
Forbundskansler på AfD’s nåde. Det går ikke.
Det var derfor, at CDU’s generalsekretær, Carsten Linnemann, i nat opfordrede FDP og De Grønne til at stemme for Friedrich Merz som ny forbundskansler. Det sker næppe, Friedrich Merz og især Bayerns CSU er hårde i deres angreb på De Grønne.
Scholz søger hjælp hos oppositionen
Da forbundskansler Olaf Scholz i aftes kort efter at have fyret de liberale trådte frem for pressen, var hele hans skarpe erklæring klar til teleprompter.
”Han havde planlagt sammenbruddet,” var Christian Lindners reaktion. Han havde håbet, at koalitionen kunne holde sammen om at søge et valg i fællesskab. Olaf Scholz har planlagt en anden vej.
”Jeg vil meget hurtigt søge en forhandling med oppositionens leder, Friedrich Merz, så vi i fællesskab kan samarbejde konstruktivt om økonomien og forsvaret.”
Sammenbruddet er ingen overraskelse. De tre partier har fremlagt hver deres planer om en genopretning af den svækkede tyske økonomi
Det skal ske i ugerne frem mod jul. Derefter vil Scholz søge et tillidsvotum i Forbundsdagen 15. januar, og når han kommer i mindretal, vil han anmode om valg. Det skal udskrives med en frist på 60 dage, så Scholz vil reelt være handlingslammet fra nu af til engang i marts.
Sammenbruddet er ingen overraskelse. De tre partier har fremlagt hver deres planer om en genopretning af den svækkede tyske økonomi, og mulighederne for et forlig led skibbrud i offentlige skænderier. Dertil kommer uenighed om indvandring og den grønne omstilling samt de to små partiers kritik af Olaf Scholz for hans tøvende hjælp til Ukraine.
De tre partier står til ordentlige lussinger ved valget. SPD ligger til 15 pct., De Grønne til 10 pct. og FDP til 4 pct., hvilket er under spærregrænsen på 5 pct.
Scholz risikerer at blive kasseret
Olaf Scholz, Robert Habeck og Chr. Lindner ligger svagt i meningsmålingerne. Kun mellem 19 og 20 pct. af vælgerne synes, at de gør det godt. Friedrich Merz fører klart foran Olaf Scholz. 48 pct. peger på ham som forbundskansler, mens kun 30 pct. hellere ser Scholz.
Ved at udskyde et valg helt til marts udsætter Olaf Scholz sig for at lave ”en Biden”.
Internt i partiet er der voksende kritik af ham og hans ledelsesstil. Uanfægtet siger Scholz gang på gang, at han er partiets kanslerkandidat. ”Jeg er løber og kan holde ud,” har han sagt.
Men hvis opinionstallene ikke forbedrer sig, vil flere og flere partikammerater pege på forsvarsminister Boris Pistorius, som i samtlige meningsmålinger er Tysklands klart mest populære politiker.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
