EU I PUTINS SKYGGE #21 // MOLDOVA – Moldova har i de seneste år lidt store afsavn som følge af krigen i Ukraine, og EU er blevet syndebuk.
”Hvor kan jeg få mine penge udbetalt?” udbryder en ældre kvinde efter netop at have stemt ved valget i Moldova.
Mens alverdens opmærksomhed var koncentreret om det amerikanske præsidentvalg, var der sidste søndag valg til præsidentposten i Moldova.
Ruslands veje til indflydelse er mangfoldige
Jeg tilbragte en uges tid i landet. Den russiske infiltration var overvældende. Fra direkte stemmekøb til hybridkrig med fake news; en krig, der er blevet intensiveret på det seneste. Det valgsted, jeg besøgte i det centrale Chisinau, var ramt af et cyberangreb. Andre steder var der eksempler på bombetrusler, der afbrød valghandlingen.
Russisk indblanding er ikke af nyere dato. Igennem århundreder blev Moldova regeret fra Moskva. Rusland anser Moldova – ligesom Belarus og Ukraine – for at være en del af sin interessesfære.
Ruslands veje til indflydelse er mangfoldige. Tag kirken.
Over 90 % af moldovere tilhører den øst-ortodokse kirkeretning. Retningen består af to adskilte kirker: den moldoviske metropolitan, der er en del af den russisk-ortodokse kirke og underlagt den russiske patriark i Moskva, og den besarabiske metropolitan, som er en del af den rumænsk-ortodokse kirke og er underlagt den rumænske patriark i Bukarest. Den moldoviske metropolitan blev i sovjettiden udskilt fra den besarabiske metropolitan og er i dag langt den største kirke med 80-90 % af de troende.
Op til valget blev 500 præster fra den russisk-ortodokse kirke inviteret på ”pilgrimsrejser” til Rusland. Repræsentanter for den lokale russisk-ortodokse kirke betonede, at rejserne var upolitiske og alene havde et religiøst sigte.
Men rejserne blev finansieret af den internationalt eftersøgte oligark Ilan Shor, der fra Moskva er med til at finansiere og dirigere den omfattende pro-russiske misinformationskampagne mod Moldova. De hjemvendte præster gav fra prædikestolen udtryk for anti-europæiske synspunkter, ofte taget direkte fra den Kreml-inspirerede propaganda.
Et dybt splittet Moldova
Valgresultatet blev et ja til Europa. Men med en yderst snæver margin: 50,35 % sagde ja til EU ved folkeafstemningen den 20. oktober. 49,6 % sagde nej. Den pro-europæiske præsident Maia Sandu måtte ud i en anden valgrunde den 3. november, som hun vandt med 55,35 % mod 44,65 til Aleksandr Stoinoglo støttet af det pro-russiske Socialistparti.
Nok så tankevækkende er det, at uden den store diaspora på 1,2 mio. mennesker – hvor Sandu fik 83 % af stemmerne – havde der hverken været flertal for EU eller Sandu.
Et flertal af dem, der lever, bor og arbejder i Moldova, siger nej tak til EU og nej tak til proeuropæiske Sandu
Præsidentens udenrigspolitiske rådgiver Olga Rosca – som i øvrigt er dansktalende med en gymnasiefortid i Danmark – afviser, at det er et problem: ”Vi opdeler ikke moldovere efter, om de bor hjemme eller i udlandet. Vi betragter moldoverne som tilhørende en og samme familie.”
Lykønskningerne er væltet ind fra den vestlige verden, fra Joe Biden, Emmanuel Macron, Olaf Scholz, Ursula von der Leyen og vores egen Løkke Rasmussen.
Men realiteten er et dybt splittet Moldova, hvor et flertal af dem, der lever, bor og arbejder i Moldova siger, nej tak til EU og nej tak til proeuropæiske Sandu. Selv når vi tager højde for russisk inspirerede stemmekøb, er EU-skepsissen udbredt.
Groft sagt er man for Europa, hvis man bor i hovedstaden Chisinau, er ung, veluddannet og tilhører middelklassen. Eller hvis man tilhører diasporaen i Paris, London eller Berlin.
På café Creme de la Creme i centrum af Chisinau støder jeg på 23-årige Karina og hendes ven. Hun er taget hjem fra sine studier i Sydfrankrig for at stemme. Hun siger rent ud: ”Jeg fatter ikke en bjælde af, at befolkningen på landet er imod EU.”
En del af forklaringen ligger utvivlsomt i, at EU bliver en syndebuk for alskens problemer.
De sidste par år har Moldova befundet sig i Ukraine-krigens slagskygge. Krigen har belastet Moldova med flygtningestrømme og en energikrise. Udenlandske investorer bliver væk på grund af den usikkerhed, krigen medfører.
Naboskabet til Ukraine betyder, at frygten for krig er nærværende. Mange i især den ældre generation tænker utvivlsomt: Lad os ikke provokere bjørnen i øst. Den russiske udenrigsminister Lavrov har direkte sagt, at Vesten pønser på at skabe et nyt Ukraine i Moldova.
Lenin troner på hovedstrøget
Rusland præger medielandskabet. På mit hotel i Chisinau hjælper receptionisten mig med at finde BBC World, så jeg kan følge det amerikanske præsidentvalg. Men inden vi når så langt, skal vi omkring en kaskade af russiske tv-kanaler.
På mine rejser rundt i i landet har jeg oplevet de stærke prorussiske følelser. Særligt i udbryderrepublikken Transnistrien og i Gagausien i det sydlige Moldova, hvor Stoinoglo fik 95 % af stemmerne. Men de er i høj grad også repræsenteret i det nordlige Moldova. At det er EU, der har betalt infrastrukturen i denne del af landet, gør tilsyneladende ikke noget større indtryk.
I byen Ocnita troner Lenin på hovedstrøget, og Putin er nonstop på TV afbrudt af enkelte klip med Trump. Nostalgien efter Rusland eller snarere USSR er stærk i den ældre generation i Moldova. Især i provinsen, hvor hovedparten af befolkningen bor. Mange er vendt hjem til Moldova efter at have arbejdet nogle år i Rusland – ofte med udtalt sympati for det russiske.
Forfatteren William Faulkner bemærkede i sin tid, at fortiden ikke er død – den er ikke engang fortid. Ikke mange steder klinger Faulkners ord mere sandt end her i Gagausien
Selv blandt unge, der ikke har oplevet Sovjetunionen, lever nostalgien. ”Dengang havde man krav på arbejde. Der var fred og stabilitet,” lyder budskabet fra forældre og bedsteforældre. På hovedstrøget i Comrad, Gagausiens ”hovedstad”, står Lenin-statuen foran det lokale parlament og overvåger situationen. I byen er der en Komsomolgade, en Leningade osv.
Uanset at befolkningen sværger til sin tyrkiske dialekt, er valgplakater, bekendtgørelser, restauranternes menukort osv. altid på russisk. Med det russiske sprogs dominans har propagandaen østfra gode kår.
Forfatteren William Faulkner bemærkede i sin tid, at fortiden ikke er død – den er ikke engang fortid. Ikke mange steder klinger Faulkners ord mere sandt end her i Gagausien.
De pro-russiske partier slår på, at en russiskvenlig leder vil kunne skaffe Moldova gas fra Rusland på langt mere favorable vilkår end i dag. De argumenterer med, at landbrugseksporten til Rusland vil kunne genoptages og at Moldova vil få glæde af gavmilde russiske partnere.
Rusland søger indflydelse
Præsident Sandus største fortjeneste er, at hun har gjort op med Moldovas afhængighed af russisk gas med leverancer fra Europa.
Moldova er et EU-kandidatland, og Sandus mål er medlemskab i 2030. Siden Moldova fik kandidatstatus, har landet knoklet for at kvalificere sig til EU-medlemskabet. Udfordringen er enorm.
Moldovas BNP er i dag 25 % lavere, end da Sovjetunionen blev opløst. Moldova er et af Europas fattigste lande. 40 % af befolkningen i den arbejdsduelige alder er arbejdsløse. Opgaven bliver bl.a. at få flere moldovere ind på det formelle arbejdsmarked med løn under sygdom, pension og sikkert arbejdsmiljø.
Den danske og europæiske bistand i de kommende år bør lægges til rette med det sigte, at moldoverne uanset ydre pres får mulighed for suverænt selv at vælge den vej, de ønsker at gå. Det fortjener de
Udenrigsminister Løkke Rasmussens beslutning om at oprette en dansk ambassade i Chisinau er yderst velbegrundet. Moldova er en frontlinjestat og ligger strategisk interessant tæt ved Donau og Sortehavet. Det er et lille land – geografisk på størrelse med Jylland – hvor Danmark virkelig har mulighed for at gøre en forskel. Det er også et plus, at de væsentlige donorer, inklusive USA, Japan og Tyrkiet, trækker på samme hammel og gerne ser Moldova forankret i EU.
Den danske bistand i 2024 vil beløbe sig til ca. 50 mio. kroner. Den har fokus på grøn energi, støtte til fordel for et uafhængigt retsvæsen, frie medier og kapacitetsopbygning i sikkerhedssektoren.
Bistanden ydes gennem både internationale organisationer som FN og gennem lokale samarbejdspartnere i civilsamfundet. Danske organisationer, der samarbejder i regi af Den Nye Demokratifond, spiller her en vigtig rolle.
Danmark støtter tiltag med sigte mod at imødegå den russiske desinformation, bl.a. gennem IMS (International Media Support).
Men vi bør øge bistanden til at opbygge en kapacitet, så den udenlandske støtte kan udnyttes bedre lokalt. Ikke mindst i nord og syd, hvor opbakningen til EU og Sandu er lavest.
De russiskvenlige kræfter i Moldova ser præsidentvalget som en første halvleg. Senest 11. juli næste år skal der være valg til det magtfulde parlament. Forventningen er, at Rusland her vil sætte alle sejl til for at sikre en venligsindet regering i Chisinau. Snarere end en egentlig invasion er det optimale scenario set fra Moskva formentlig indsættelsen af en lydregering i Chisinau. Det vil give mindre bøvl og vil ikke yderligere belaste Ruslands trods alt begrænsede militære ressourcer.
Den danske og europæiske bistand i de kommende år bør lægges til rette med det sigte, at moldoverne uanset ydre pres får mulighed for suverænt selv at vælge den vej, de ønsker at gå. Det fortjener de …
Europæisk sikkerhedspolitik i Putins skygge
Med krigen i Ukraine og mere usikre signaler fra USA, er forsvars- og sikkerhedspolitikken blevet en helt central del af den europæiske debat.
I dette efterår kigger POV nærmere på de sikkerhedspolitiske udfordringer, som Ruslands invasion af Ukraine har bragt Europa i, og hvad EU-landene gør – både som enkeltlande og i fællesskab – for at imødegå truslen.
Hver onsdag og fredag frem til jul sætter vi fokus på tidens store omvæltninger, der har tydelige tråde til konflikterne i Mellemøsten og globalt.
Læs flere artikler i serien her.
I forbindelse med udarbejdelsen af denne artikel har POV modtaget tilskud af Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
