TEKNOLOGI // LÆRING – Teknologien ændrer ikke kun måden, vi skriver på, men også måden, vi lærer og tænker på, ifølge forsker i kulturhistorie, sprog og filosofi Marie Møller Kristensen, der har skrevet bogen SKRIFT – fra billeder til bits.
Den forhenværende amerikanske præsident Donald Trumps daglige tweets til millioner af følgere er, ifølge Marie Møller Kristensen, et billede på en ny måde at bruge skriftsproget på.
“Små korte tekster – budskaber uden nuancer – der når ud til potentielt millioner af mennesker i næsten samme sekund, de skrives, og dermed kan have enorm magt,” siger Marie Møller Kristensen, der er interesseret i, hvad forandringer i vores måde at bruge skrift på gør ved os som mennesker.
når vi skriver på computeres tastatur, opstår der andre forbindelser mellem hjerne, bevidsthed og krop, end når vi skriver på papir
For måden, vi bruger skriftsproget, har forandret sig væsentligt på grund af teknologi og sociale medier, og Marie Møller Kristensen har studeret forskningen på tværs af fagområder, fordi vores læsning, sprog og læring er tæt forbundet med vores skriftsprog.
“Jeg er opvokset med at skrive i hånden på papir og har oplevet udviklingen med computere, mobiltelefoner og e-bøger, mens det i dag er en selvfølge for børn at bruge computerteknologier. Børn i dag kan swipe på en iPad, før de kan holde på en blyant,” siger hun.
Men det har betydning for, hvad der aktiveres i barnets hjerne og krop, når de bruger det ene frem for det andet redskab, for eksempel er en iPad en mindre kompliceret teknologi at bruge end at tegne eller skrive med en blyant. Og når vi skriver på computeres tastatur, opstår der andre forbindelser mellem hjerne, bevidsthed og krop, end når vi skriver på papir.
Kritisk tænkning kræver viden
Teknologien ændrer også vores måde at skrive på, for eksempel hjælper computeren os med stavekontrol, forslag til ord, og vi kan rykke rundt i teksten og copy-paste tekstbidder ind. Vi bliver mere redaktører af vores tekster end skribenter, ifølge Marie Møller Kristensen.
Tankerne skal vel stadig tænkes for at blive tastet?
“Ja. Men forskning viser, at vi tænker anderledes, når vi skriver på en computer. Før var det nødvendigt at have overblik tidligt i skriveprocessen, have mere af tekstens forløb i hovedet, nu kan vi springe i tekstens forløb. Undersøgelser viser, at skoleelever omskriver langt mere undervejs i deres skrivning i dag end tidligere. Det ene er ikke bedre end det andet,” siger Marie Møller Kristensen, “men vi kommer ikke udenom, at det gør noget ved den måde, vi skriver, læser og tænker på.”
“Vi aflærer nogle af de ting, vi kunne før hjælpeprogrammerne. Og vores fordybelse, koncentration og indlevelse er udfordret af de nye teknologier,” siger hun.
Sanselighed og kropslighed er også noget, vi burde tale mere om i forhold til indlæring
For eksempel trækker teknologien os i retning af kortere og hurtigere skrevne tekster og læsning. Vi skriver/kommunikerer via sms, e-mail og på sociale medier, hvor opslagene ofte er korte, budskabsagtige, fængende, aktuelle og/eller debatterende. Det gør det mere uvant og sværere for mange at læse og skrive længere tekster.
“Det er et problem, fordi det er nødvendigt at kunne fordybe sig for at indlære og tænke selvstændigt,” siger hun og nævner to Google-chefer, der har sagt, at nettets mange informationer overflødiggør udenadslære og frigør tankekraft til kritisk tænkning. Men den konklusion er Marie Møller Kristensen ikke enig i.
“Kritisk tænkning kræver viden, som du sætter i forhold til nye informationer og reflekterer over,” siger hun.
Kropslig indlæring
Sanselighed og kropslighed er også noget, vi burde tale mere om i forhold til indlæring, mener Marie Møller Kristensen, fordi det netop er forskellige forbindelser mellem hjerne og krop, der aktiveres, alt efter, hvilket redskab/teknologi vi bruger. Den måde, vi bruger kroppen, påvirker vores kognition og bevidsthed – altså hvad vi forstår, lærer og husker.
”Det sanselige og kropslige hjælper vores indlæring og koncentration og påvirker vores læseoplevelse og skrivning, for eksempel har det betydning for hukommelsen, at vi skriver bogstaverne fremfor at taste dem. Ligesom det er mere simpelt at spille på en iPad end at spille et brætspil. Og det taktile i en papirbog betyder noget for læsningen.
Forskning viser, at det sætter tempoet ned, og langsomhed er godt for vores forståelse og indlevelse i tekster. Du mærker bogens tykkelse, fornemmer, hvor du er i bogen, og hvordan papiret føles, små kroge, der hjælper dig med forståelse og koncentration,” siger hun.
Teknologisk minimalisme kan noget i forhold til læring, indlevelse, kreativitet, hvor enkelhed er et godt benspænd for kreativitet, fordi du selv skal fortolke og opfinde billederne og ikke bliver distraheret. Mens computeren giver os en overflod af udtryk og indtryk, som kan gøre os dårligere til at indleve og koncentrere os og dermed dårligere til at læse og skrive.
Den langsomhed og taktile fornemmelse forsvinder i det digitale. Børn og unge ser masser af videoer, der er visuelle og auditive og går hurtigt. De sociale medier scroller vi igennem, og vi skimmer tekster på nettet.
”Men der er også masser af positive ting ved det digitale, verden er blevet mindre, og vi kan hurtigt kommunikere og få informationer,” siger Marie Møller Kristensen, hvis pointe er, at vi skal blande gammel og ny teknologi og bruge teknologierne til det, de er gode til.
Biblioteker bør gå imod algoritmerne
Marie Møller Kristensen kommer vidt omkring i sin bogs syv kapitler, der blandt andet handler om skriftens forhold til hukommelse, digitalisering og globalisering. Og hun har også en holdning til bibliotekerne.
”Bibliotekerne bør arbejde på at hive os i en anden retning end nettets algoritmer, der leder os i bestemte retninger, når vi søger, og i bund og grund er styret af, at nogle vil tjene penge. Men på mange biblioteker ser jeg, at de ”kopierer” algoritmerne ved at udstille det mest populære. Det er bestsellerne, der er synlige og lige til at snuppe,” siger Marie Møller Kristensen, der også forsker i arkivering og vores adgang til databaser, arkiver og magasiner – alt det, som nettet ikke fremhæver.
”Mangfoldighed er vigtig, både når man laver udstillinger og arkiver, og man må gerne udfordre publikum, også i de digitale arkiver og kulturtilbud. En anden skævhed i nettets kilder er sproglig, fordi det i reglen er engelsksprogede kilder, der dominerer på nettet, selvom der er tusindvis af sprog i verden. Ligesom det er det latinske skriftsystem, der dominerer, selvom der er hundredvis af skriftsystemer. Det betyder, at vi får en ret snæver adgang til kilder,” siger Marie Møller Kristensen.
Artiklen er syndikeret fra fagbladet Perspektiv. Du kan finde den originale udgave her.
LÆS ALLE SABRINE MØNSTEDS ARTIKLER HER
Topfoto: PXHere.com
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her