POV BUSINESS // ARBEJDSMILJØ OG STRESS – “Tænk hvis alle kunne vågne op og se frem til en arbejdsdag med en ordentlig portion gode fornemmelser. Hvor man ligger der halvvågen og pludselig kommer i tanke om, at man skal på arbejde, og mærker et smil brede sig på tværs af ansigtet. Man springer ud af sengen fyldt med motivation og energi.” Thomas Milsteds nye bog om arbejdsglæde og stress er på gaden. POV’s læsere kan downloade den gratis.
Jeg snakker ikke om, at vi ligefrem skal ligge og sitre af begejstring eller være direkte arbejdslykkelige.
Nej – jeg mener, at det at kunne se frem til arbejdsdagen kan være rigeligt for at opleve den fryd, det er, når man når det, man skal, og gør det på en måde, der matcher den kvalitet, man som minimum har det godt med.
At man ved, at man skal ud i arbejdslivet og bidrage med noget væsentligt og værdifuldt til fællesskabet. At kunne se frem til at give det bedste af sig selv.
En stolthed over man har leveret noget, der gjorde en forskel. At skabe mening har rigtig mange aspekter, men i relation til trivsel handler det grundlæggende om, at vi understøttes og værdsættes som medlemmer af et meningsfuldt fællesskab.
Men det at kunne se frem til en herlig arbejdsdag kræver, at vi tænker helt anderledes om den måde, vi indretter vores sociale og organisatoriske arbejdsmiljø på.
Det er nemlig arbejdsbetingelserne, der skaber muligheden for at kunne bidrage og frydes, og ikke ved at tvinge individet til, på næsten daglig basis, at ændre forståelse af sine arbejdsbetingelser for at kunne genetablere nye, men fortænkte meninger.
Det er ikke mening, men rå tilpasning, når virksomhedernes væsentligste funktion er at bidrage til de få på bekostning af de mange.
Meningen for mange er at bidrage til fællesskabet
For mange er arbejde forbundet med at skabe og det at skabe med selve ideen om at være menneske.
Men det, vi skaber, skal give mening, og det ville være bedst, om den mening var et direkte resultat af det bidrag, vi leverer til fællesskabet.
Det er derfor mening, for rigtig mange, er selve kilden til jobtilfredshed.
Vi gør noget, som er godt for andre.
Det være sig buschaufførerne og lokoførerne, der transporterer os rundt i det meningsfulde, dem der ved samlebåndene samler den dims, der øger livskvaliteten for andre, lægerne der redder liv, og alle de som passer på dem, som ikke er døde endnu.
Når man på grund af massive besparelser eller produktivitetskrav, der ikke matcher ressourcerne, tvinger medarbejderne til at gøre livet surt for andre eller direkte eller indirekte forårsager forringelser af deres livsbetingelser, er det ikke arbejdsbetingelser, der bidrager til meningsfuldheden.
At alle kan se og har mulighed for at være aktører i dette fællesskab, som har sit udspring i fælles vedtagne værdier, og som primært handler om at kunne være medbidragende til et højere formål.
Vi må efterhånden forsigtigt kunne konkludere, at selvom alle forstod fænomenet stress helt ind i dets kerne, så skyldes de manglende løsninger vedrørende forebyggelse primært modstridende sammenfald af interesser
På den måde bliver mening også et etisk anliggende. Men til det at arbejde for et højre formål hører også at kunne se det meningsfulde arbejdsliv i de forpligtende relationer og fællesskaber.
Både hvor vi hver især bliver passet på, og hvor vi selv passer på det, som vi har ansvar for. Lederen for medarbejderne, kollegaerne for kollegaen.
Os alle sammen på hinanden og jorden.
Mening handler om at være noget for nogen, uden at ville have noget igen, men at få noget igen uden at have ønsket det og uden at blive skuffet, hvis ikke man får det. At ville og have behov for anerkendelse er ikke meningsfuldt, men det er det derimod at udvikle en høj grad af selvtilfredshed, som er vokset inde i en selv, og hvor man ikke har behov for at skrige sine fortræffeligheder og bidrag ud på de sociale medier.
Mening i arbejdet er altså tæt knyttet til motivation og trivsel. Tab af disse værdier og mening kan derfor også have vidtrækkende konsekvenser i form af tilintetgørende frustration, angst, depression eller det, vi samlet kunne kalde den særdeles skadelige stress.
Vi anerkender ikke i tilstrækkelig grad den viden, vi har
Kompleksiteten i relation til løsningen af stressproblematikker i Danmark generelt og på arbejdspladserne i særdeleshed kunne i første omgang se ud, som om det handlede om manglende viden og forståelse af det fænomen, vi i dag har valgt at kalde stress, og ikke mindst de årsager, der knytter sig til det.
At forsøge at skabe mening via sproget og psykologisk manipulation og ikke i de faktiske forhold er ikke brobyggeri, men udnyttelse af magt.
Men med den indædte stædighed vi ser i påpegningen af individets ansvar og underbetoningen af det strukturelle, er det tydeligt, at det faktuelle har måtte vige pladsen for det bekvemme.
Vi må efterhånden forsigtigt kunne konkludere, at selvom alle forstod fænomenet stress helt ind i dets kerne, så skyldes de manglende løsninger vedrørende forebyggelse primært modstridende sammenfald af interesser.
Mening i arbejdet er tæt knyttet til motivation og trivsel
Det være sig økonomiske, moralske, holdningsmæssige og værdimæssige.
En interessekonflikt løses ved, at de modsatrettede interesser ikke længere ses som konfliktpunkter, men tværtimod som hinandens forudsætninger, eller at de gøres til en indlysende fælles interesse.
Den fælles interesse må så i sagens natur bygge på en dialog, hvor parterne har lært at elske hinandens synspunkter eller har været villige til at se det destruktive og hæmmende for samarbejdet i deres egne.
Man har med andre ord flyttet sig i respekt for det menneskelige aspekt, frem for det økonomiske.
Hvis vi skal bygge bro mellem interesser, skal vi starte ved en helt anden kyst, end vi måske havde forventet. Ikke en kyst, hvor målopfyldelse, produktivitet og effektivitet udelukkende er udgangspunktet for vores dialog, men også hvordan mennesket sættes fri, udvikles i overensstemmelse med sine egne værdier og bidrager, ikke fordi det skal, men fordi det vil.
Mennesker før økonomi
Mange ville sikkert være enige med mig i, at der er noget rivende galt, hvis vi hver dag, uge efter uge, måned efter måned, måske endda år efter år, vågner op uden at kunne se frem til den dag, der kommer.
Hvis de første følelser, man støder på i forbindelse med en ny arbejdsdag, er tvivl, om man nu når det hele, utryghed om de konsekvenser, det kunne have, og bekymringer, om man nu gør det godt nok.
Så vil muligheden for at skabe mening fortone sig i mørke og tunge dage.
Man kan ikke på den ene side sige, at medarbejderne skal tage ansvaret og så på den anden side fratage dem mulighederne for at opnå en høj grad af indflydelse
Så kan vi kalde det stress, depression, angst, frustration, ja, sågar blomkål, hvis nogen tænker, at det er et dækkende ord for det fænomen.
Det væsentlige må vel være, at alle i et velfærdssamfund burde kunne se frem til en herlig dag, også arbejdsdag? Som individer lærer vi fra de tidlige barndomsår at tage ansvar for vores eget liv.
Og det er da vigtigt.
Vi får gang på gang op gennem tilværelsen at vide, at mennesket må udvise den totale selvansvarlighed. Også arbejdsmennesket.
Men vi kan ikke være herre i eget hus, hvis der er en vært, som konstant udmunder sin magt på en måde, som umuliggør, at vi påtager os det ansvar.
At tage ansvar kræver, at man også bliver givet de beslutningskompetencer, der giver magt til at kontrollere de knapper i arbejdslivet, der styrer tempoet, mængden og kompleksiteten. Og ikke mindst de knapper, hvor man kan skrue helt op for det, som giver mening.
Man kan ikke på den ene side sige, at medarbejderne skal tage ansvaret og så på den anden side fratage dem mulighederne for at opnå en høj grad af indflydelse, hvor vi kan eliminere de faktorer, der er meningsløse og spild af tid.
Jeg håber, at den lille bog kan være med til at give et lidt mere nuanceret billede af stress og ikke mindst de måder, vi kan forbygge det på.
Det er min intention med denne bog at vise, hvorfor det er nødvendigt at fjerne fokus væk fra individet og over på de strukturer, vi så sjældent får lov til at tale om og ikke mindst få gjort noget ved.
FÅ HELE THOMAS MILSTEDS BOG GRATIS HER – ALLE POV’S LÆSERE HAR ADGANG
Topillustration: Bogens forside.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
