Hver torsdag sætter vi tidens emner på spidsen med skarpe, velskrevne og tankevækkende indlæg i dette faste klummeformat.
Bag POV på spidsen står en stærk håndfuld analytiske og polemiske, rationelle og impulsive skribenter – altid med noget på hjerte.
LIVSKVALITET // KLUMME – ”Jeg kan faktisk ikke mindes, at ordet ’livskvalitet’ overhovedet eksisterede, da jeg var barn. Men jeg ved i hvert fald, at livsvilkårene har ændret sig betydeligt.” Det skriver Lone Kühlmann som refleksion over Realdanias nye undersøgelse af danskernes livskvalitet, som 122.000 har medvirket i.
Realdanias nye undersøgelse Vores Livskvalitet har især fået opmærksomhed, fordi den viser, at danskeres livskvalitet er højest, når vi er 74 år gamle. Temmelig forbløffende – og anderledes end i de fleste andre lande, hvor unge mennesker er klart lykkeligere end ældre. Men der er mange andre interessante oplysninger at hente.
For eksempel scorer det højt, at vi har det godt med vores naboer, at vi hilser på folk på gaden og slår en sludder af med de handlende, når vi køber ind. Det betyder naturligvis, at landkommuner scorer højere på livskvalitet end storbyer – men forskellen er ikke stor. Vi er mere lige i Danmark, end man er i mange andre lande. I landkommuner måles livskvaliteten til 7,59 mod 7,39 i storbyer på en skala fra 1 til 10. Den forskel er en af de mindste i verden.
Det er næppe overraskende, at størrelsen på ens bolig også har betydning. Det kan måles på mange måder, men for mig er det mest interessante, at det vigtigste ser ud til at være, at der er ét værelse mere i boligen end antallet af beboere. Det kan kun betyde, at vi har brug for at være lidt alene. Det gælder dog ikke for folk, der bor alene – de er ikke mærkbart lykkeligere i et stort hus end i en lille lejlighed. De har fred under alle omstændigheder.
Undersøgelsen omfatter kun voksne. Jeg tror, den ville se helt anderledes ud, hvis børn også var blevet spurgt. Det er i hvert fald min erfaring, at små børn gerne klumper sig sammen med forældrene og først interesserer sig for eget værelse, når de bliver temmelig store skolebørn. Mine børn elskede de få gange, hvor vi af den ene eller anden grund alle sov i samme værelse – ligesom de, som alle andre børn jeg kender, elskede, når familien var på telttur og sov i en stor bunke.
Jeg har endnu ikke været i nærheden af de steder, hvor man kan få udleveret hele rapporten Vores Livskvalitet, så min viden baserer sig på, hvad jeg har kunnet læse på Realdanias hjemmeside og i pressen. Jeg ved derfor ikke, om rapporten sammenligner med tidligere undersøgelser, og om vores opfattelse af livskvalitet har ændret sig.
Nu venter jeg spændt på, om eget badeværelse bliver lige så vigtigt for livskvaliteten som eget værelse?
Jeg kan faktisk ikke mindes, at ordet ”livskvalitet” overhovedet eksisterede, da jeg var barn. Men jeg ved i hvert fald, at livsvilkårene har ændret sig betydeligt. Forleden gik jeg ved 17-tiden en tur ved søerne i København og talte flere hundrede determinerede joggere med hovedtelefoner og pulsmålere. Det slog mig, at den slags slet ikke fandtes i min ungdom. Dengang cyklede alle i skole og på arbejde – og havde derfor ikke behov for at bruge deres sparsomme fritid på at motionere.
Vi bor også anderledes. I dag er det vist nærmest utænkeligt at bygge et hus med kun ét badeværelse. Jeg bor nord for København og kan se, at vi i stigende grad nærmer os velhavende amerikaneres standard – med et badeværelse til hvert soveværelse og derudover et gæstetoilet. Et badeværelse bliver en personlig ting, ligesom en garderobe, og jeg har flere gange oplevet, at værter undskylder, hvis man er nødt til at dele badeværelse.
Da mine forældre byggede hus med statslån i 1953, faldt det ingen ind, at et hus skulle have mere end ét badeværelse. Min moster, som boede over værtshuset Kahytten på Nørrebro, måtte tage til takke med retirader i gården. Jeg, som var opvokset i forstædernes friske luft, trak ikke vejret, fra vi forlod bilen, til vi var inde i lejligheden. Og jeg tissede aldrig, før vi var hjemme igen.
Før vi flyttede i villa, boede vi i en toværelses med alkove på Amager, og vi sov to voksne og to børn alle sammen i soveværelset – børnene i køjeseng. Det gjorde alle børn i den ejendom. Vores underbo havde endda fire børn i samme slags lejlighed. Det var frygteligt for forældrene, når teenagepigerne skulle ud med deres filejser og beslaglagde badeværelset – og frygteligt for pigerne, når deres far, møbelsnedkeren, kom hjem fra arbejde og barrikaderede sig i det (uopvarmede) badeværelse med en smøg og Det Røde Aftenblad.
Jeg kan ikke huske, at jeg blev mærkbart lykkeligere af at få eget værelse. Men det gjorde jeg måske.
Jeg ved dog fra mange tidligere undersøgelser af livskvalitet – muligvis nogle af dem fra Realdania – at vores tilfredshed i høj grad afhænger af, om vores vilkår er lige så gode som, eller bedre end, naboernes.
Nu venter jeg spændt på, om eget badeværelse bliver lige så vigtigt for livskvaliteten som eget værelse?
Alt er relativt. Også livskvalitet.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og