MODE & MILJØAKTIVISME // KLUMME – At leve mere klimabevidst behøver ikke være tungt, trist og præget af afsavn, skriver tidligere personlig shopper Laura Lava, der var i tøjbranchen i 20 år og fik nok af (over-)forbrug. Genopdag din garderobe, skab en ny, fed tøjstil og undgå at bidrage til tøj- og tekstilbranchens enorme klimaaftryk, foreslår hun. Hvordan gør man det?
Når jeg spørger ud i en forsamling: “Er du træt af at stirre ind i et bugnende klædeskab uden at have noget at tage på?” – er der stort set aldrig nogen, der siger nej. Alle nikker genkendende. De kender til følelsen.
Og netop i det paradoks ligger der gemt en billig og tilgængelig nøgle til at gøre en stor indsats for klimaet. Den er måske mere nærliggende, end du tror, og den gode nyhed er, at du allerede kan gå i gang, så snart du har læst denne klumme.
Vanvittigt flow
Jeg er bestemt ikke hellig. Jeg har arbejdet i modebranchen i over 20 år, og jeg har altid elsket at gå på loppemarkeder og elsket følelsen af lykke, der breder sig i kroppen, når skattejagten bliver fuldendt, når jeg lige præcis finder den dims, der skal med mig hjem.
Men de seneste år er der gledet en mørk sky hen over min shoppelyst. Min købeglæde er simpelthen styrtdykket i takt med min voksende viden om, hvor massive vores affaldsproblemer er.
Hvis vi zoomer ind på tøj alene, som er det, jeg ved mest om, er tallene gruopvækkende. Alene i Ghana dumpes der dagligt 1.000 tons tøj. Tekstilindustrien udleder flere drivhusgasser end fly og skibe tilsammen, og i Danmark brænder vi årligt 677 tons nyt, ubrugt tøj.
Vi går rundt med den fejlopfattelse, at vi tror, vi skal købe nyt. Og den opfattelse står modeindustriens dygtige markedsføring bag
Hver dansker køber i gennemsnit 61 stykker tøj om året. Det tal skal helst ned på 5 stykker, hvis vi skal holde os inden for en temperaturstigning på 1,5 grader. Helt nye tal fra Det Europæiske Miljøagentur viser, at procentdelen af returvarer, der destrueres i stedet for at blive solgt, ligger på mellem 22-43 procent! Det er altså helt nyt tøj.
Vi har lært, at genbrug er godt, men flowet af ting og tøj er stadig vanvittigt. Besøg hvilken som helst genbrugsstation, loppemarked, genbrugsbutik eller online salgsportal. Der er overflod af sofaer, køkkener, havestole, airfryers, polyesteroverdele og fyrfadsstager. Synet af dimser og dutter og plastik og pis, der er næsten ubrugt, er stablet op på hylder, stativer og i containere. Med tanke på, hvad det forbrug gør ved kloden, må jeg sige det ligeud: Jeg får kvalme ved synet. For selvom vi sælger videre, så skal det stadig produceres.
Strukturelt udgør overproduktion af tøj et hovedproblem i det massive klimaaftryk, som tøj- og tekstilbranchen sætter. Hvorfor er det ikke reguleret? Måske fordi der er en indbygget kapitalismekritik? Måske fordi vækst er lig med Gud i vores tidsalder og på vores del af kloden?
Til trods for at det må være tydeligt for enhver, at vi – undskyld mit franske – er så alvorligt i gang med at pisse i vores utallige par bukser for at holde varmen. Vi producerer endnu mere billigt l*rtetøj for at holde BNP oppe, så det kun kan undre, at stanken fra tekstilfabrikkerne og de brændende affaldsdynger ikke gør større indtryk.
Årsagen til, at specifikt tøjforbruget er løbet løbsk, er, at tøj er blevet så billigt at anskaffe. Prisen holdes nede, fordi stort set al fremstilling af tøj er lagt i hænderne på folk, der ikke får en løn, der er i nærheden af noget, vi selv ville arbejde for. Hele 98 procent af dem, der er beskæftiget med at fremstille vores tøj, kan ikke leve af den løn, de får, selvom de arbejder mere end fuld tid, jf. Forbrugerrådet Tænks anmeldelse af Zalando for greenwashing, bilag 6 af konsulent Tanja Gotthardsen.
Mit formål her er ikke at klima-udskamme, så fra ubehagelige sandheder springer vi til den trøstende nyhed: Vi KAN faktisk gøre noget selv. Vi kan fra den ene dag til den anden nedbringe vores personlige CO2-aftryk markant: Vi kan bruge det tøj, vi allerede har.
Vi skal udvide sproget
Men hvorfor er det så svært?
Vi går rundt med den fejlopfattelse, at vi tror, vi skal købe nyt. Og den opfattelse står modeindustriens dygtige markedsføring bag.
Derudover mangler vi et sprog for tøjet og dets betydning, og derfor har tale om tøj i årtier været henvist til glittede magasiner, og sætninger om tøj er ofte reducerede: ”Nej, hvor er den pæn, er den ny?” eller “Hvor har du købt den?”
Der findes ikke objektive sandheder om tøj. Der findes ikke faste regler
Tøj er blevet opfattet som noget, der er lidt overfladisk at gå op i. Men vi skal begynde at udvide vores ordforråd om tøj, ligesom vi har lært ord som glace, sprøjteteknik og temperering fra Bagedysten, og vi skal op på samme høje niveau, som når københavnerne interesserer sig for fastelavnsboller. Vi taler aldrig om tøj med den entusiasme, selvom vi ifører os det hver … eneste … dag.
Vi skal anerkende, at tøj er vigtigt for os som mennesker. Det er et kollektivt, menneskeligt vilkår at tage tøj på hver dag. Ligesom det er at spise og sove. Tænk lige over, hvor meget vi taler om mad på højeste niveau i bedste sendetid i alle typer af medier. For tøj er vigtigt. Vores påklædning kan ofte være afgørende for, hvordan vi har det. De bedste dage får dagens outfit os flyvende gennem dagen – fordi det passer til anledning, sammenhæng og til os. Og på de værste dage kan det være så træls at have på, at det eneste, vi tænker på, er at komme hjem og flå det af!
Tøj som formidler
Klæder skaber folk, og der er grund til, at det er et gammelt ordsprog. For det rigtige sæt tøj gør os glade og får os til at føle os godt tilpas. Vi må gerne pynte os og gå op i, hvad vi har på. For det er en del af at høre til og at falde ned i sig selv. Lande i sin identitet. Og at være en del af sin tid. Og det har det altid været.
Udsmykning er en stor del af vores (og tøjets) kulturhistorie. For til alle tider har mennesket klædt sig på af flere årsager end blot at holde sig varm. Uanset hvor hårdt livet har været, har man brugt tid på at udsmykke sig selv og sit tøj. Det er en måde at vise på, hvilken stamme man hører til, for mennesket kan ikke overleve alene.
Mange af de 20 år, jeg arbejdede i modebranchen, var som personlig shopper. Men jeg fik nok. Hovedårsagen var, at mit job til sidst kun handlede om salg og ikke formidling, og som du nok allerede fornemmer, så har jeg SÅ meget mere at sige om tøjet, end hvad dit næste køb skal være.
Og det er netop på grund af (den mangelfulde) tøjformidling, vi er blevet præsenteret for i årtier, at mange tror, at der findes rigide regler og objektive sandheder om tøj, snit og farver, og hvis man så følger dem, så er man sikker på at bære et outfit, der klæder én.
Men der findes ikke objektive sandheder om tøj. Der findes ikke faste regler. Tøj taler både indadtil og kropsligt – hvordan vi føler os tilpas, og hvordan det føles på huden, når vi har det på. Og visuelt udadtil kommunikerer vores tøj med de sammenhænge, vi indgår i. Når vi lander i det rette tøj, som passer både til os og til de situationer, vi befinder os i, sker der det, at vi bliver en lille smule mere os selv. Og det føles rart.
Jeg vidste, at wow-øjeblikke ikke handler om nyt, men derimod om at sammensætte det helt rigtige sæt, til det rigtige menneske, til den helt rigtige anledning
Sophie Woodward har forsket i garderober, og hun beskriver det i bogen Why Women Wear What They Wear sådan:
“(…) as the woman realises that the outfit is ‘me’, there is no distance between the wearer and the clothing and she feels comfortable in the clothing.” Det er det, jeg kalder wow-øjeblikket. Alle, der har klædt mennesker på, ved, at det findes.
Wow – er den ikke gammel?
Wow-øjeblikket giver et kæmpe kick! Køberus, dopaminskud! Den følelse kombineret med ordene i baghovedet som “must haves” og “sæsonens farver” forleder os til at tro, at det næste nye stykke tøj, kan forløse potentialet i hele resten af vores garderobe. Det næste nye køb er “the missing link”, og med det her stykke tøj får jeg også brugt alt det, jeg har i forvejen. Denne fejlopfattelse er også en del af forklaringen på vores overforbrug. (Lyt også til Miljøstyrelsens podcast Vores store stofmisbrug.)
Wow-øjeblikket er altså, når man tager noget på, og hvor alt bare falder i hak. Det føles helt rigtigt. Det er et utroligt godt salgstrick, skal jeg skynde mig at understrege – en erfaring, jeg har gjort mig efter at have klædt mere end 2.000 m/k på igennem årene. Men for seks år siden blev jeg så træt af (over-)forbrug, fordi jeg vidste, at wow-øjeblikke ikke handler om nyt, men derimod om at sammensætte det helt rigtige sæt, til det rigtige menneske, til den helt rigtige anledning.
Løsningen er altså at skabe et wow-øjeblik – følelsen af at være lidt mere sig selv – ved at kigge ind i sin eksisterende garderobe, og det kan du gøre ved hjælp af nogle få værktøjer, som du får i det følgende.
Genopdag din garderobe
Det afgørende for en god garderobe er, at du har overblik, og at alt i skabet er tøj, du kan passe og lide. Resten skal enten pakkes væk og kigges igennem et par gange om året – gerne ved sæsonskift. Eller foræres væk, hvis du er færdig med det. (Det slidte, hullede tøj skal til tekstilaffald, og har det malerpletter, skal det i restaffald).
Vi skal forstå de koder, tøjet har indbygget. Vi tænker ofte på den enkelte del frem for helheden, og vi mangler de redskaber, der skal til for at opbygge et velfungerende outfit.
Der er to helt grundlæggende og overordnede tøjkoder: det formelle og det uformelle.
Vi kan også kalde det nydeligt og afslappet. De to tøjkoder udgør yderpunkterne på spektret, som du bruger, når du – alt efter anledningen – klæder dig på.
Derudover skal du kende de byggeklodser, du har i skabet. Altså de enkeltdele, der udgør et sæt tøj. De kan dateres tilbage til 1660, jf. Mikkel Venborg Pedersen & Marie Riegels Melchiors Moden i Danmark gennem 400 år, bind 1, hvor den klassiske tredeling i et sæt tøj opstår, nemlig yderdel, overdel og underdel. Læg dertil helkrops-byggeklodsen i skabet: buksedragter, kjoler, jakkesæt. Det er fire byggeklodser – ikke hundredvis af stykker tøj, du må eje.
Vil du være med til at ændre fremtidens tøjkultur?
Begynd med at identificere delene i dit klædeskab – byggeklodserne – altså yderdele, overdele, underdele og helkropsdele. Kategoriser dem, så du kan se, hvad du har, og ikke mindst hvor mange du har af hver.
Hvis det viser sig, at bunken med sorte bukser er på fem, ti eller 15 stk., så er den kategori udfyldt. Så behøver du ikke at investere i flere. De vil ikke tilføre noget nyt til et outfit. Og det princip kan du overføre på de andre byggeklodser, du har.
Du kan starte en negativ shoppeliste – og konsultere den, inden du investerer i nyt tøj. For vi er vanemennesker og køber det, vi plejer. Listen kan hjælpe dig til at undgå flere unødvendige køb.
Når overblikket har givet dig syn for sagen, og du kan overskue dine byggeklodser, er det mere enkelt at sammensætte overdele, underdele og yderdel mere frit – og på en måde, hvor du kan bryde dine vaner. For hvad sker der, når du sætter en overdel sammen med en underdel, som du ikke plejer? Jeg kan godt afsløre det for dig: Det giver en ny følelse … et wow-øjeblik.
Herefter er der mange måder at lave dynamiske outfits – grundlæggende kan du tænke i at sammensætte kontraster. Det kan være kontraster mellem farver – lys og mørk, eller silhuetten: sætte smalt til løst tøj. Det kan også være ud fra de ovennævnte koder, så du kombinerer formelt med noget uformelt. Jeg har udviklet mange metoder til lige præcis det. Men start bare med ovennævnte.
Vil du være med til at ændre fremtidens tøjkultur? Fra nyt til yndlingstøj. Fra forbrug til brug. Fra outfit til garderobe. Fra mode til menneske.
Hvilken bedre dag at starte på end National Klimahandledag. Genopdag din garderobe. Det giver god stil og god samvittighed.
De tre must haves til en god garderobe
1. Tid – brug tid på dit tøj, når du har tid
Ikke fem minutter, efter du skulle være gået. Det hedder tøjstress. Brug tid på at lægge et outfit frem, eller lidt flere minutter på at stryge eller sy en knap i. Du kan også sætte tid af til at lave sæsonskift. Hver eneste gang du gør det, er “brug” i fokus og ikke “nyt”. Det får både noget praktisk ud af det – du har tøj at tage på. Og som en bonus får du en pause fra skærmen, og det har samme beroligende effekt som håndarbejde eller havearbejde.
2. Overblik
Du skal kunne se, hvad du har, og du skal kunne passe og lide alt det tøj, du har i skabet. Det giver energi i stedet for at suge energi. Husk – du tager tøj på hver eneste dag.
3. Et helfigurspejl
Du skal kunne se dig selv fra top til tå for at komponere gode sæt. En bonuseffekt for fejlfindere er, at det er nemmere at fokusere på helheden frem for fejlene. Det flytter fokus fra kropsideal til kropsaccept. Men det er en anden snak, som vi kan tage en anden dag.
Læs også Christel Arneviks anmeldelse “Moden i Danmark gennem 400 år – Hvad er mode som begreb, årsag, aktivitet, historisk” i POV.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
