Hverdagsdansk: Intet strammer i et ekkokammer

af i Debat/Klumme/Politik & Samfund

KLUMME – I et ekkokammer er alting indrettet efter din smag. Du møder ingen modstridende holdninger. Idéhistoriker Mette Bærbach Bas undersøger konsekvenserne af de virtuelle ekkokamre, der skabes af internettets brugervenlighed.

Jeg er logget på Google og søger på ordet ”cars”. Tegnefilmfiguren McQueen fra børnefilmen Cars dukker frem i min billedsøgning. Min mand prøver det samme, mens han er logget på Google. I hans billedsøgning er der biler. Altså rigtige biler, som voksne mænd kører rundt i og gerne vil købe.

Vi kan altså konkludere, at det oftere er min telefon end min mands, der bliver lånt ud til børnene på de lange køreture.

Google har nemlig udviklet en algoritme, der tager hensyn til dine tidligere søgninger, når du bruger Googles søgemaskine. Det er derfor, mine børns adfærd på YouTube påvirker, hvad jeg får vist, når jeg trykker Søg på Google.

Så hvad gør det ved os mennesker, at vi i stigende grad kun præsenteres for det friktionsløse og behagelige?

Faktisk er det ikke kun dine søgninger, Googles søgemaskine tager i betragtning, når den skal levere resultater til dig. Det er også din alder, dit køn, din fysiske placering, og sikkert også hvad du tidligere har klikket på, købt eller oploadet til nettet, hvis den kan finde frem til sådanne oplysninger. Hvilket er meget sandsynligt.

Google forstår mig

Min adfærd på nettet hjælper algoritmen til at forstå mig bedre. Jeg kan godt lide at blive forstået. Jeg bevæger mig friktionsløst rundt i cyberspace efterhånden. Takket være coockies og caches (små tekstfiler, som din browser placerer på computeren for at huske dig og dine præferencer) slipper jeg for at logge på og indtaste kedelige kontaktoplysninger, hver gang jeg køber noget på nettet. GDPR har sørget for, at mine data beskyttes af alle de firmaer, der opbevarer mine personoplysninger på deres webservere. Ikke engang det behøver jeg at bekymre mig om.

Trygt, sikkert og gnidningsfrit – sådan er det blevet på internettet, der de senere år har udviklet sig fra at være informationsskilde til nu i højere grad at være en markedsplads. Jeg kan mine kontonumre udenad, så tit køber jeg ting på nettet. Jeg køber alt fra økologisk laks og økologisk sengetøj til børnesenge, blomster og Blockbusterfilm.

Fordi jeg selv har fodret algoritmen med oplysninger om min adfærd, ved den lige præcis, hvilke reklamer, den skal vise mig og dermed motivere min underbevidsthed til at foretage flere køb.

Intet strammer i et ekkokammer

Det er nemt at færdes på internettet. Der er intet, der strammer. Internettet er efterhånden et virtuelt ekkokammer takket være de førnævnte algoritmer, cookies og caches.

Et ekkokammer er et rum, hvor lydbølger kastes tilbage som et ekko. Det bruges også om et forum, hvor mennesker af samme overbevisninger spejler sig i hinanden. På nettet kommer det til udtryk i det, at du sjældnere og sjældnere præsenteres for noget, der ligger uden for din smag. For så køber du jo ikke noget. Det har Google, Amazon, Netflix og alle de andre rødder regnet ud. Derfor optimerer de deres indhold, så det bliver en endeløs strøm af behageligheder. Direkte målrettet dig og dine kontonumre.

På nettet kommer det til udtryk i det, at du sjældnere og sjældnere præsenteres for noget, der ligger uden for din smag. For så køber du jo ikke noget. Det har Google, Amazon, Netflix og alle de andre rødder regnet ud.

Men går vi ikke glip af noget vigtigt, når vi altid behages i vores smag? Hvad skal så ryste mig i min grundvold og få mig til at ændre mening eller gøre mig endnu mere sikker på mine egne værdier?

Kunsten, vil du måske indvende, har jo netop denne funktion. Men de mennesker, der opsøger kunsten og gerne vil grundvoldsrystes, har jo netop denne smag. Deres smag behages, ikke det modsatte.

Smag og behag begrænser

Så hvad gør det ved os mennesker, at vi i stigende grad kun præsenteres for det friktionsløse og behagelige? Det gør blandt andet, at vi udvikler en tendens til at vælge det ikke-letfordøjelige fra. Vi ender med at foretrække vores ekkokammer, fordi det er nemmere end at forholde os til besværlige ukendte faktorer.

Et eksempel: I området, hvor jeg bor, er der nærmest kun børnefamilier fra middelklassesegmentet. Jeg passer perfekt ind. Det er sjældent, jeg møder nogen, der er meget rige eller meget fattige. Hvis jeg gjorde, ville jeg nok heller ikke vide, hvordan jeg skulle tackle det.

Jeg er så vant til det friktionsløse efterhånden. Faktisk så meget, at jeg nogle gange bevidst undgår situationer og folk, der skiller sig ud. Det er meget nemmere at blive ved det, jeg kender. Jeg er helt ude af træning med at rumme det, der er anderledes.

Godt eller skidt med ekkokammer?

Forskere mener, at der vil ske en fragmentering af befolkningen, hvis vi ikke omgiver os med modstridende synspunkter. Takket være fora som Facebook og Reddit kan vi deltage i stadig mindre skyklapsudstyrede meningsfællesskaber, hvor vi bekræfter os selv og hinanden i vores snævre verdenssyn.

Takket være fora som Facebook og Reddit kan vi deltage i stadig mindre skyklapsudstyrede meningsfællesskaber, hvor vi bekræfter os selv og hinanden i vores snævre verdenssyn.

Her kan det blive farligt. Hvis vi udelukkende får bekræftet vores meninger ved kun at udveksle dem med meningsfæller, skaber det en indskrænkethed, der kan være farlig, ekskluderende og endda udemokratisk.

Er teknologiens bekvemmelighed så en god eller dårlig ting? Jeg ved slet ikke, om det giver mening at beskæftige sig med det spørgsmål. For ingen af os forbrugere er indstillede på at opgive denne bekvemmelighed.

Vi trykker dovent på ”Jatak til cookies”, fordi det er nemmere end at skulle sætte sig ind i, hvad cookies er og rent faktisk betyder for vores privatliv og rettigheder. Så hvordan kan nogen tro, at vi vil fravælge bekvemmeligheden til fordel for mangfoldigheden?


Illustration: Creative Commons.

Mette Bærbach Bas, f. 1981, er idéhistoriker og forfatter med speciale i dansk kultur og kulturmødet. I sin bog Kulturspejlet (Turbine Business 2016) udfolder hun sin pointe om, at det er os, der er de underlige. Dansk kultur er på mange måder ekstrem og spænder ben for en vellykket interaktion med udlændinge.

Efter at have boet i seks forskellige lande og lært sig seks forskellige sprog, har Mette slået sig ned for en tid i Brabrand med sin tyrkiske mand, Cem. Sammen har de to børn, som opdrages efter den grundholdning, at børnene skal have det bedste fra begge kulturer.

Mette blogger om kulturmødet i hverdagen på www.kulturspejlet.dk, hvor du også kan melde dig på hendes nyhedsbrev og lytte til første kapitel af bogen Kulturspejlet læst højt af forfatteren.

Med klummeserien Hverdagsdansk tager Mette Bærbach Bas pulsen på danskerne, vores overbevisninger og handlemønstre. Klummerne tilbyder dig en mulighed for at se dig selv lidt udefra og giver næring til eftertænksomhed - og forhåbentlig også nysgerrighed.