Kønsapartheid: Lyserøde og lyseblå børn giver ulige karrieremuligheder

af i Arbejdsmarked/Karriere/LIGESTILLING/Mænd/POV Business

KØN // DAGENS POV – Uligheden mellem kvinders og mænds karrierer i ledelse og bestyrelser viser tilbage til barndommen. Så længe børn af forældre og omgivende samfund oplever at blive inddelt i ”de lyserøde” og ”de lyseblå”, vil de have forskellige udfoldelsesmuligheder på grund af kønsapartheid. Det er på tide at sige farvel til Flinkeskolen og samtidig ændre børns vilkår i vuggestue, børnehave og folkeskole. Piger og drenge skal have lige vilkår i opdragelse, så hende med strutskørtet kravler i træer og vælter sig i mudder – og den vilde dreng leger med dukkehuset. Fælles tilgang giver fælles værdier og dermed også mulighed for fælles karrieremuligheder, skriver Gitte Maya Elsing og Peter Horn.

Tusindvis af veluddannede og ambitiøse yngre kvinder bukker hvert år under for ”flinkesygen”. Flinkeskolen har begravet flere kvindelige karrierer end nogen anden skole, og det er sjældent flatterende eller tilfredsstillende at have stående ”Hendes karriere døde af flinkhed” på gravstenen på karrierekirkegården.

Hvor er det, at filmen kan knække for dig i din karriere?

Du har sikkert lært at være en god pige for længe siden. Oftest sker det allerede i de første klasser i skolen. Det fremgår af forskning, som professorerne Myra Sadker og David Sadker, har gennemført over 20 år på området kønsdiskriminering i skolerne.

De kvindelige elever får mindre ros for deres ideers intellektuelle kvalitet. De lærer at sætte pris på ordentlighed og belønnes for at være søde og stille

De konstaterede, at pigernes føjelige adfærd gør dem til klassens tilskuere, mens drengenes mere aggressive adfærd gør dem til centrum for lærernes opmærksomhed, idet de belønnes med mere opmærksomhed – og derved flere spørgsmål og mere aktiv undervisning. Det fremgår af professorernes afhandling ”Failing in Fairness: How Our Schools Cheat Girls”, ifølge hvilken de kvindelige elever får mindre ros for deres idéers intellektuelle kvalitet.

De lærer i stedet at sætte pris på ordentlighed frem for innovation og belønnes for at være søde og stille. En af forklaringerne er, at skolesystemet ikke kan klare både krævende og aggressive drenge og piger, og derfor opfordrer dem, der kan, til at være stille og føjelige – oftest piger. Scorer du point på sød og føjelig adfærd, så fortsætter du ofte ad den vej.

”Mange piger og unge kvinder lærer at kompensere for den manglende opmærksomhed fra lærerne ved med flid at sikre sig en større indlæring, og de aflever ofte også opgaver med større indsigt end drengene og de unge mænd frem til gymnasiet og den afsluttende studentereksamen,” skrev den ene af os i bogen Succespunktet – Hemmeligheden bag kvinders succes med Benja Stig Fagerland, tidligere leder af norske Female Future under NHO (Norges største arbejdsgiverorganisation). Kapitlet fortsætter:

”Det indebærer, at der i dag er flere unge kvinder end mænd tilmeldt de videregående uddannelser: De unge kvinder har de formelle forudsætninger i orden; de mestrer ofte det faglige, boglige pensum bedre end de unge mænd. Her er der imidlertid allerede et skisma, idet de fleste af dem vil følge denne tillæringsadfærd og gå efter den længere, videregående uddannelse, mens flere af de unge mænd vil følge det lagte spor og gå efter at blive højtuddannede.

Du skal udfordre dine undervisere, anfægte deres udlægninger og dermed bryde deres undervisningsmønster

Forskellen er i al korthed, at de unge mænd vil være vant til at diskutere og afprøve holdninger og modeller i en dialog med underviserne, mens de unge kvinder ofte vil notere undervisernes udlægning af et emne og sammen med den boglige viden forholde sig til emnet. Dermed opstår differencen mellem tillært viden og tilpasset viden. Det første handler om i en bred term at kunne pensum udenad. Det andet handler om at bearbejde pensum, forstå det og lade det arbejde for sig i først en abstrakt og siden i en konkret sammenhæng. Det kan også forklares ved, at du ved det første indlærer viden og ved det andet forstår tankegangen bag.

Det kan være en hindring, hvis du ikke allerede på dette tidspunkt har gjort op med status quo og besluttet, at du vil gøre dig gældende på samme niveau som de unge mænd. I praksis sker det ved at udfordre dine undervisere, anfægte deres udlægninger af et emne og dermed bryde det undervisningsmønster, som de anvender.”

Gitte Maya modsat

Den anden af denne artikels forfattere gjorde netop det, da hun i forholdsvis ung alder opdagede, at det meste i erhvervslivet skete udelukkende på mænds præmisser. Interview i Finans.dk med Sille W. Mortensen:

Gitte Maya Elsing kender fordommene om kvindelige ledere på rygraden. Hun er omkring 30 og lige startet som leder i British Airways World Cargo, da hun er til et møde i industriorganisationen. Hun er den yngste – den næste i rækken er nok omkring 13 år ældre end hende – og da hun giver tegn til at ville komme med et indlæg, lyder det: ”Pigen vil gerne sige noget.”

Bemærkningen siger noget om, hvordan det kan være at være ene kvinde i en mandsdomineret branche. Men også noget om, hvor lidt det kan betyde, hvis man tør sætte sig et mål.

”Jeg har været vant til det, og sådan er det jo bare. Der er fordele og ulemper ved alting.”

Gitte Maya Elsing steg i graderne i British Airways, indtil hun blev landechef. Siden fulgte flere topposter i bl. a. Thrane & Thrane. Hun blev topchef i RS Components og ansvarlig for virksomheden på de tre skandinaviske markeder. RS Components distribuerer elektroniske komponenter og omsætter globalt for 12 mia. kr.

”Jeg har altid troet, at jeg gik på arbejde for at gøre en forskel. Men for nylig har jeg fundet ud af, at jeg går på arbejde, fordi jeg vil gøre det bedre. Bedre end jeg har gjort før og bedre end konkurrenterne. At være leder kan ikke være en popularitetskonkurrence, det handler jo i sidste ende om at drive en virksomhed,” siger hun.

Siden hun kom til RS Components i 2011, blev både omsætning og indtjening styrket. Fra et underskud på et par mio. kr. i 2010 til et overskud på over 7 mio. kr. Hun måtte forlade virksomheden og omlægge sin karriere efter en piskesmældsulykke, der skete i taxa til RS’ kontor i Madrid og er nu rådgiver for direktioner og bestyrelser:

”De vigtigste erfaringer i mit arbejdsliv er kommet af on the job-training. Det med at få mulighederne og selv opsøge dem er noget, vi kvinder nogle gange skal lære. Vi skal være bedre til at sige: Det har jeg aldrig prøvet før, det kan jeg også, fuldstændig ligesom Pippi.”

 

Søg jobbet, selv om du mangler det meste

Dropper du ikke ud af flinkeskolen inden, vil du, når du så skal på arbejdsmarkedet, være flink over for de potentielle arbejdsgivere. Hvis du ikke føler, at du kan opfylde alle de ofte ganske overvældende krav, som fremgår af stillingsbeskrivelserne, lader du ofte være med at søge et job. Også selv om arbejdsgiverne er helt tilfredse med, at du bare opfylder et fåtal af de opstillede kriterier, fordi de ved, at ”man skal vokse med jobbet”, og at nogle af kriterierne indebærer en forventning om evnen til at udvikle en kunnen frem for besiddelsen af en konkret kunnen.

Når du så endelig finder et job, du tør søge, er du ofte spagfærdig og lader den kommende arbejdsgiver sætte præmisserne. Du underdriver ofte dine kompetencer, din viden og dine øvrige forudsætninger, og derfor lader du dig ofte spise af med en løn, der ligger betænkelig nær minimum. Du skal jo nok vise dem, er din indre argumentation.

Flinkeskolen er opstået som en konsekvens af vores kultur, der i princippet lægger al skyld på Eva og frikender Adam

I jobbet virker det måske for dig kortvarigt at være den søde pige. Chefer klapper dig på ryggen for dit gode arbejde, dine kolleger komplimenterer dig for, at du følger spillereglerne, du tager ekstra arbejde til dig og løber ikke nogen risici.

Sandheden er, at selvom søde-pige-rutinen måske gør dig til en pålidelig leder eller specialist, vil Flinkeskolen aldrig kunne hjælpe dig til at skille dig positivt ud fra mængden. De rigtige karrierebelønninger går til kvinder, som laver deres egne regler, tager store chancer, gør hvad der passer dem, og som ikke bekymrer sig om, hvorvidt alle kan lide dem.

Frk. Flinkesen: Hvad du ikke skal gøre

Flinkeskolen er en fælde, som mange kvinder falder i. Det resulterer i, at du sætter endnu flere barrierer op for din egen karriere end de måske allerede eksisterende.

Flinkeskolen og dens modpol kan defineres som: ”En adfærd hvor du i givne situationer søger at tækkes andre for at vinde accept og velvillighed, ofte gennem selvudslettende væremåde, i stedet for at artikulere og arbejde for opfyldelsen af dine egne mål.”

Det kan godt være, at kvinder og mænd skal behandles lige i offentlig, almen og erhvervsmæssig virksomhed, men de bliver det ikke. Kvinderne får under ét fortsat de dårligste karrieremuligheder og ligeledes de laveste lønninger

Flinkeskolen er delvist opstået som en konsekvens af vores kultur, der i princippet lægger al skyld på Eva og frikender Adam. Flinkeskolen er altså opstået hos kvinder som en konsekvens af en almen kulturel og samfundsmæssig holdning og har ytret sig ved, at kvinder generelt er blevet holdt væk fra alle betydende magtpositioner. Selv i parforhold og familierelationer er kvinden blevet placeret et trin under manden.

Det er naturligvis ikke så hensigtsmæssigt i et demokratisk samfund, hvor kvinderne har over halvdelen af stemmerne, at opretholde en sådan form for renlivet diskrimination. Derfor er der også indført lov om ligestilling mellem kvinder og mænd.

Den lov bliver overtrådt hver dag – i offentlig, almen og erhvervsmæssig virksomhed. Det kan godt være, at kvinder og mænd skal behandles lige i offentlig, almen og erhvervsmæssig virksomhed, men de bliver det ikke. Kvinderne får under ét fortsat de dårligste karrieremuligheder og ligeledes de laveste lønninger.

Kvinder har haft stemmeret i Danmark siden 1915, i Norge siden 1913 og i Sverige siden 1921. Det kan undre, at denne politiske buying power ikke anvendes mere strategisk, så kvinder kan få fjernet denne diskriminerende skamplet på de skandinaviske demokratier – og dermed en gang for alle tage opgøret med Flinkeskolen.

”Jeg ville stikke mig 50 gange i hjertet med en sløv smørkniv,” svarede en dreng på spørgsmålet om, hvordan livet ville være som medlem af det modsatte køn

Hvis mændene havde de samme betingelserer for livs-, arbejds- og karriereudfoldelse, kunne man forestille sig, at sandsynligheden for udenomsdemokratisk oprør, borgerkrig og revolution var anderledes overhængende. Tænk på det, når du i løbet af kort tid skal stemme ved Folketingsvalget.

Som afrunding denne undersøgelse fra professorerne Sadker: 1.100 børn blev spurgt, hvordan deres liv ville være som medlem af det modsatte køn.

  • 42 procent af pigerne fandt positive ting at skrive om
  • 95 procent af drengene kunne ikke se nogen fordel i at være en pige
  • 16 procent af drengene fantaserede om flugt fra deres pigekrop: Selvmord
  • “Jeg ville stikke mig 50 gange i hjertet med en sløv smørkniv,” skrev en dreng

Frk. Flinkesens ja-liste

Du skal sige ja på disse områder for at slippe ud af frk. Flinkesens førergreb:

  • Ja til politikere, der i deres partiprogram giver kvinder lige muligheder ud fra kompetencer
  • Ja til arbejdsgiverforeninger og arbejdstagersammenslutninger, der giver kvinder lige muligheder og lige løn ud fra kompetencer
  • Ja til private og offentlige virksomheder, der giver kvinder lige muligheder og lige løn ud fra kompetencer
  • Ja til chefer og HR-afdelinger, der ud fra dine kompetencer vil stille dig en fair karrierepakke i udsigt
  • Ja til chefer, der giver dig æren for godt udført arbejde
  • Ja til kolleger, der beder om arbejdsmæssige tjenester og gengælder dem
  • Ja til medarbejdere, der tager deres del af arbejdet og dermed holder det ude af din indbakke
  • Ja til netværk, hvor medlemmerne nok trækker på dig og dine kompetencer, men også giver noget den anden vej
  • Ja til private relationer, der støtter din karriere frem for at modarbejde den

Find mere inspiration hos den amerikanske rockstjerne Pink:


Fotos: Unsplash, PR fotos 

Gitte Maya Elsing
Ordførende i Kvinder I Bestyrelser Danmark ApS og bestyrelsesformand i design-people ApS.
Executive advisor i GITTE MAYA & CO.
Tdl. adm. direktør/country manager i RS Components Scandinavia
18 år i general ledelse med baggrund som administrerende, kommerciel og forretningsudviklingsdirektør.
SEI/INSEAD Management Programme, E-MBA, HD(A) - CBS
www.kvinderibestyrelser.dk

Peter Horn
Adm. direktør, Kvinder I Bestyrelser Danmark ApS
Peter Horn & Co. Management Consulting ApS
Medstifter af Kvinder I Bestyrelser
Forfatter, chefredaktør for Executive Magazine og Executive Magazine’s Books
TV-og videoproducer, DR1, DR2, Kanal 2, Kanal Danmark, TVE China
Master in Experience Leadership Award 2010
Tdl. i advisory board og forretningsudvalg for Master i Oplevelsesledelse, Roskilde Universitet
Forelæsninger og workshops i bl.a. personlig branding fra Grønland til Australien
Medlem af FUJ og IRE
www.kvinderibestyrelser.dk

Seneste artikler om Arbejdsmarked