Biogasteknologi skal producere fremtidens grønne råstof

i Bæredygtighed/Erhvervsliv/Grønt/Viden/Videnskab af

POV BUSINESS // TEMA ENERGI – Danmarks Tekniske Universitet, DTU, skal bidrage til at udvikle en mere rentabel måde at producere biogas på. Det åbner op for produktion af biobrændstoffer til lastbiler og fly. Læs også nedenfor om DTU-startuppen, AquaGreen, der udnytter slam fra fiskeopdræt og spildevand til at producere varme og næringsstoffer. 

Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) har netop bevilliget et større millionbeløb til projektet eFuel, der vil udvikle en ny og robust teknologi til at omdanne CO2 fra biogasanlæg til metan, som kan blive fremtidens grønne råstof i fremstillingen af bl.a. fossilfrit flybrændstof og plastik.

Det vil ske ved at hente CO2 fra biogasanlæg, der producerer op til 40 procent CO2, som i dag frigives til atmosfæren. Derfor

eFuel-teknologien vil øge udbyttet af biomassen med over 60 procent og dermed gøre det mere rentabelt at forarbejde biogassen til avancerede biobrændstoffer til den tunge transport og luftfarten

Processens andet råstof er brint, som produceres ud fra vand og elektricitet.

Med stadig mere vindmøllestrøm i nettet er teknologien således samtidig en af de stærkt efterspurgte veje til lagring af vindmøllestrøm.

eFuel-teknologien vil øge udbyttet af biomassen med over 60 procent og dermed gøre det mere rentabelt at forarbejde biogassen til avancerede biobrændstoffer til den tunge transport og luftfarten.

Unikke teknologier

DTU har gennem de seneste 6-7 år arbejdet med at udvikle unikke teknologier til at opgradere biogas til ren metan ved at anvende biologiske metoder.

”Vi skal arbejde videre i projektet med vores teknologier, der giver en effektiv og hurtig biologisk omsætning af brint og CO2 til metan. Det skal vi gøre ved at opskalere og optimere de reaktorer, vi tidligere har udviklet, som skal anvendes til processen,” siger professor Irini Angelidaki, DTU Miljø.

Bag eFuel står virksomhederne Nature Energy og Biogasclean samt forskningsinstitutionerne SDU og DTU.

Det er MiljøForum Fyn, som har samlet partnerne omkring projektet som led i Energiplan Fyn – en fælles fynsk plan for den grønne omstilling.

Læs også om en konkret case:

Stinkende slam bliver til energi og gødning

Foto: DTU

DTU-startuppen, AquaGreen udnytter slam fra fiskeopdræt og spildevand til at producere varme og næringsstoffer. Idéen til startuppen kom en aften, da AquaGreens nuværende direktør Claus Thulstrup sad sammen med en god ven, der er direktør for en af verdens førende virksomheder for landbaserede opdrætsanlæg. Vennen fortalte, at det største problem med anlæggene var at komme af med det slam, der blev skabt fra fiskenes afføring og rester fra fiskefoder. De to venner udviklede herefter en idé om at anvende det organiske materiale i slammet til at drive en tørrings- og forbrændingsproces 

Slam er en global udfordring. Det findes overalt og er svært at komme af med.

Det er aktivt, gærer og indeholder meget vand – og det kan også være sundhedsfarligt.

Men den nystartede cleantech-virksomhed AquaGreen har fundet en innovativ løsning, der fjerner alle former for sygdomskim i slammet, gør det inaktivt og lugtfrit og samtidig fjerner vandet, der ellers er dyrt og besværligt at komme af med.

Og kunderne står i kø. Se mere om virksomheden her:

AquaGreens løsning består af et procesanlæg, der ved at koble tørring med damp og pyrolyse (spaltning af organiske forbindelser ved opvarmning uden ilt)kan udvinde naturlig gødning til landbruget og termisk energi til varmeforsyningen. Alt sammen fra ildelugtende mudder.

Afvanding og stabilisering af slammet er omkostningsfuldt og energikrævende, men ofte vil brændværdien af slammets organiske bestanddele være tilstrækkelig til at drive processen.

Hvis du kommer med en teknologi, der kan lave et problem om til et produkt med værdi, har du en god businesscase – Claus Thulstrup, der er administrerende direktør i AquaGreen

I dag fokuserer startuppen på akvakulturindustrien. Dernæst følger markedet for spildevand og bioforgasning. I princippet kan teknologien bruges alle steder, hvor der genereres slam, som f.eks. krydstogtsskibe, festivaler, flygtningelejre og militærlejre.

Men iværksætterne får også opringninger fra interesserede, der spørger, om de kan damptørre gylle, rejer, lakselus, tang, mask fra bryggerier og æbleskrog.

“Hvis du kommer med en teknologi, der kan lave et problem om til et produkt med værdi, har du en god businesscase.”

Claus Thulstrup.

”Hvis du kommer med en teknologi, der kan lave et problem om til et produkt med værdi, har du en god businesscase. I dag er den norske akvakultur-industri den absolutte driver for os. Her anvender vi den termiske energi til procesvarme fra landbaserede fiskeopdræt, mens restaffaldet fra processen – nemlig biokoks – kan bruges i landbruget på grund af en høj gødningsmæssig værdi i form af plantetilgængeligt fosfor,” siger Claus Thulstrup, der er administrerende direktør i AquaGreen.

Svært at slippe af med slammet

Idéen til startuppen kom en aften, da Claus sad sammen med en god ven, der er direktør for en af verdens førende virksomheder for landbaserede opdrætsanlæg. Vennen fortalte, at det største problem med anlæggene var at komme af med det slam, der blev skabt fra fiskenes afføring og rester fra fiskefoder.

Det spændende var, at Claus kom med en businesscase og nogle hurtige idéer, mens jeg og mine kolleger sad med 30 års knowhow om biomasse – seniorforsker Jesper Arenfeldt

De to venner udviklede en idé om at anvende det organiske materiale i slammet til at drive en tørrings- og forbrændingsproces på baggrund af pyrolyse.

Via en bekendt fik Claus Thulstrup kontakt til seniorforsker Jesper Ahrenfeldt på DTU Kemiteknik, som forsker i pyrolyse og forgasning af biomasse. Sammen blev de enige om, at idéen godt kunne lade sig gøre.

Siden har virksomheden sammen med DTU fået bevillinger fra bl.a. Eurostars-programmet, det Miljøteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) og Innovationsfonden i kraft af InnoBooster-programmet. Sideløbende har den deltaget i hardware-konkurrencen Danish Tech Challenge på Scion DTU.

Stor interesse i Norge

”Det spændende var, at Claus kom med en businesscase og nogle hurtige idéer, mens jeg og mine kolleger sad med 30 års knowhow om biomasse.”

Pludselig kunne vi se, at vi kunne bruge nogle af de teknologier, som vi har arbejdet med de sidste 25 år. Hvis vi bare koblede en damptørrer sammen med en pyrolyseenhed, kunne vi lave et simpelt og effektivt anlæg, der damptørrede og pyrolyserede slam i stedet for træflis,” siger Jesper Arenfeldt.

Procesanlægget har især skabt stor interesse i Norge, hvor man gradvist er ved at flytte dele af produktionen af laks fra havet op på land. Samtidig har de norske myndigheder forbudt udledning af slam fra lakseopdræt direkte i havet, fordi det skaber store problemer.

Et andet voksende marked er spildevandsslam, der i dag anvendes som gødning direkte på markerne i kommercielle landbrug. I Holland og Tyskland er der dog en lovgivning på vej, som betyder, at man ikke må smide spildevandsslam på markerne for at undgå rester af plast, hormonforstyrrende stoffer og tungmetaller – til gængæld er der i loven krav til recirkulering af næringsstoffer.

En sådan lov kan sandsynligvis brede sig til hele EU og skabe et endnu større marked for innovative løsninger til at nedbryde de forurenende stoffer og muliggøre en sikker recirkulering af næringsstoffer. Derudover håber AquaGreen at få deres rensede biokoks godkendt til økologiske landbrug.

Ulrik Birk Henriksen, der er seniorforsker på DTU Kemiteknik, byder ind:

”Jeg kan godt lide, at vores startup-virksomhed er lidt omvendt. Normalt begynder man med at udvikle en teknik, som man derefter prøver at sælge til en virksomhed. I vores situation har vi kontakt til markedet fra begyndelsen. Vi ved, at der er et stort behov. Kunderne står i kø. Det giver et helt andet drive.”


Case-artiklen er skrevet af  Christina Tækker. Originalartiklen stammer fra DTU og kan læses her.

Hvis du vil i kontakt til forskerne, der er nævnt i artiklen, findes de her:

Jesper Ahrenfeldt
Seniorforsker
DTU Kemiteknik
21 32 53 44

Ulrik Birk Henriksen
Seniorforsker
DTU Kemiteknik
46 77 42 48


Begge artikler stammer fra POV’s mediepartner, DTU. Den øverste originalartikel kan læses her.


Topillustration fra Biogasclean.dk

Anne Kirsten Frederiksen er uddannet i historie fra Københavns Universitet og kommunikation fra RUC. Hun har hele sit arbejdsliv arbejdet med kommunikation på stort set alle tænkelige måder.
Hun har været ansat i erhvervsorganisationer, i fødevareministeriet, på et kommunikationsbureau og er nu kommunikationspartner på Danmarks største tekniske universitet, DTU.
Anne elsker at skrive og fortælle den gode historie, lige gyldigt om den handler om fødevarer, finans eller forskning.
Anne er gift og har tre voksne børn. Hun elsker at bevæge sig og cykler dagligt mindst 20 km, medmindre det sner. Nyheder, gode bøger og musicals hører også til hendes yndlingsbeskæftigelser.

Seneste artikler om Bæredygtighed