Kaospiloternes fornemmelse for fremtiden

af i Civilsamfund/Uddannelse/Viden

POV BUSINESS // IVÆRKSÆTTERI –  I 2018 var det 25 år siden, det første hold Kaospiloter fløj ud i verden. ‘Vi var 20 studerende, der havde fuldført en uddannelse, som fra starten havde vakt både begejstring og skepsis, hån og hyldest. 25 år senere er mere end 700 Kaospiloter blevet uddannet og har gjort en forskel i såvel baggårde som på bonede gulve, fra Mejlgade i Aarhus til Christiansborg, fra grundskoler til universiteter. Og ikke mindst; fra Island til Sverige, Sydafrika, Tokyo og resten af verden’, skriver Marianne Egelund Siig, der fremhæver, at Danmark stadig har brug for mere innovation og iværksætterånd.

Kaospiloterne blev skabt for 26 år siden og det var kaosteorier og en verden i hastig forandring, der i sin tid gav inspiration til navnet Kaospiloterne og til ønsket om at imødekomme behovet for at uddanne mennesker, der turde kaste sig over udvikling, skabe idéer, forandring og navigere i en omskiftelig verden.

Ingen havde forudset, hvor stærkt det sidenhen ville gå i verden, og hvordan den globale dagsorden og samtale i dag i den grad ville omhandle den fjerde industrielle revolution, eksponentiel udvikling, disruption og agilitet, samt ikke mindst behovet for at tænke og handle bæredygtigt.

Jeg håber kaospilotuddannelsen vil blive ved med igen og igen at udfordre, kritisere og inspirere de gældende strukturer

På Kaospiloterne havde man en fornemmelse, og udviklingen viste, at Kaospilotuddannelsen i den henseende har været særdeles holdbar.

Succesfulde transformationer med Kaospiloterne

En god portion international anerkendelse er da også tilflydt Kaospiloterne igennem årene:

I Harvard Business Review kunne man i november sidste år læse artiklen ”If your innovation effort isn’t working, look at who’s on the team”, der rummer en konkret anbefaling til at have medarbejdere med Kaospilot-kompetencer med ombord, hvis man vil sikre succesfulde transformationer – og med en uddybning, der rammer kernen af en Kaospilots kompetencer:

”Mennesker, der ikke blot yder højt, men også rummer en blanding af kompetencer og et mindset, der gør det muligt for dem at bevare fokus, agilitet og optimisme også i lange perioder fyldt med usikkerhed.” lyder det blandt andet i bogen ”Leading Transformation: How to take charge of your company’s future” (fra Strategiprofessor Nathan Furr fra INSEAD).

Det er blandt andet de evner, man rekrutterer efter, og de evner man forædler gennem den treårige Kaospilotuddannelse.

Tidligere er Kaospiloterne blevet hædret af Business Week som en af de bedste (business- & project-) designskoler i verden. I 2011 blev uddannelsen betegnet som en enestående uddannelse, der forbereder sine studerende på en ”Fast Moving Startup Economy” og valgt af Fast Company som en ud af ti ”Startup Leagues Big 10”. Forbes gav i foråret KaosPiloterne flere sider i et temanummer om Danmark til det japanske marked.

I slutningen af 2018 valgte Financial Times at kåre to Kaospiloter blandt deres 100 Tech First Movers i Europa. Ida Tin for “Clue App”, som giver kvinder over hele verden mulighed for at få viden om præventionssikre perioder og fertilitet samt Anne Kjaer Riechert, der lige nu uddanner flygtninge i Berlin, München og online til at blive kodere og IT-designere på ”ReDI-School” samtidig med at hun med succes introducerer dem for netværk, der giver dem lettere adgang til arbejdsmarkedet.

Uffe Elbæk holder tale ved translokationen for hold 1 KaosPiloterne i Musikhuset i Aarhus.

Verden har for længst fået øjnene op for den lille uddannelse med de store visioner, hvor formålet er at uddanne kreative ledere, iværksættere og forandringsskabere. Mennesker som kan lede værdiskabende projekter af høj kompleksitet i og på tværs af organisationer.

At udfordre det eksisterende og turde fejle

Danmark har samtidig brug for mere innovation og iværksætterånd, hvilket også var overskriften for uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers oplæg på IDA’s Lederkonference i november 2018. Tommy Ahlers fortalte, at han altid gav tre råd til unge; arbejd hårdt, ha’ modet til at tage chancer, vær ikke bange for at begå fejl. Den enkeltstående lysende idé kommer ikke af sig selv. Der skal rigtig mange forsøg og fejl til, før man lykkes med noget.

Vi har i den grad brug for at tænke nye løsninger på komplekse problemstillinger. Nye samarbejdsformer i stedet for gamle ufleksible strukturer

Og han har netop i starten af måneden fulgt op med et forslag om at indføre obligatorisk iværksætteri på alle ungdomsuddannelser. Formålet er at klæde unge mennesker på til at tage springet ud i iværksætter-verdenen. ”…Og så skal det bidrage til, at man som ansat – uanset om det er i det private eller det offentlige – bliver mere innovativ og tør prøve noget nyt,” sagde Tommy Ahlers til TV 2.

Det er godt, at vi har fået en minister for uddannelse og forskning, som ser nødvendigheden af mere entreprenant indstilling til uddannelse, og hvordan vi skal skabe velfærd i fremtiden.

Ministeren har også tidligere fremhævet nødvendigheden af mangfoldighed, når man vil skabe innovation. Skabe organisationskulturer med mennesker, med og uden uddannelser, nørder, dropouts, kunstnere, forskellige generationer, nationaliteter, osv.

Der er ingen tvivl om, at vi har brug for flere kreative og krøllede hjerner til at løse de komplekse problemstillinger, vi står midt i; flere mennesker, der er i stand til at tænke og handle bæredygtigt, cirkulært og helhedsorienteret og færre udtjente, hæmmende systemer og strukturer. Der er også brug for mere innovation, handlekraft, og iværksætterånd.

Det vigtigste i ”hvad kan jeg blive”

Jeg vil opfordre uddannelses- og forskningsministeren til at tage et råd mere med ud til unge. I erkendelsen af at en stor del af de jobs, som vi kommer til at leve af i fremtiden, står på de blanke sider i ”Hvad kan jeg blive bogen”, de sider vi selv skal udfylde, de jobs vi selv skal opfinde og skabe henad vejen.

Så er det vigtigste spørgsmål ikke, hvad du kan blive, men i stedet at tænke over spørgsmålene: ”Hvad er vigtigt for mig?” og ”hvilke problemer vil jeg gerne være med til at løse?”.

Nogenlunde med det udgangspunkt skaber mange Kaospiloter deres arbejdsliv.

En vandkarton, nitrogen-is og et fodboldlandshold

På et tidspunkt sad to Kaospiloter fra Hold 17 og vred deres hjerner i forhold til, hvordan de kunne bidrage til at mindske brugen af plastikflasker og købevand. Det ledte til idéen med postevand i biologisk nedbrydelig karton til erstatning for plastikflaskevand. Med en opfordring trykt på kartonen til at drikke vand fra hanen og kun at købe vand, når det er absolut nødvendigt. Nu er det det, vi får i hånden, når vi køber vand i Tivoli og mange andre steder.

I december bragte Der Spiegel et interview med Fanny Posselt fra Hold 7. Fanny har rejst over hele verden med sin pølsevogn, og har delt mere end 53.000 gratis hotdogs ud til sårbare familier og børn og, hvor hun kom frem, skabt et åndehul med sine historier og ja, hotdogs.

Michael Nybrandt fra Hold 5 samlede det første tibetanske fodboldlandshold nogensinde, og støttede tibetanernes muligheder for at drømme og slås for deres uafhængighed og anerkendelse som selvstændigt land med et fodboldlandshold som konkret symbol.

Hvert år udklækkes nye Kaospiloter med ambitioner om at gøre en positiv forskel, hvor de kommer frem

Under det arabiske forår var der en streaming tjeneste, Bambuser, der gjorde, at oprørerne hurtigt og effektivt kunne dele, streame og dokumentere deres oplevelser, startet af blandt andet en Kaospilot.

Et par Kaospiloter har skabt LungA School – den første højskole på Island – som nu er grunden til, at Island får sin første højskolelovgivning.

I tv-programmet ‘Løvens hule’ kunne man stifte bekendtskab med Istid – Danmarks første nitrogen is, der fik finansiering og dermed sendte de to Kaospiloter videre med deres idé.

Kaospiloter fra det første hold har sat nye standarder for, hvordan man kan drive grundskole på Børneuniversitetet, eller drive det første plejehjem med en LGBT-Regnbue profil, ”Slottet” i København.  En Hold 1’er har gjort den Københavnske modeuge international anerkendt, og modtaget priser for sit arbejde med at gøre modeindustrien mere bæredygtig. Én sidder i Folketinget og har modtaget ”De Hjemløses” pris to år i træk for at kæmpe deres sag.

En kaospilot var medgrundlægger af Click a Taxi –app’en. ”Click a Taxi” nåede at blive etableret i 5000 byer og over 50 lande, inden de blev udkonkurreret af Uber.

Mange af de nye Kaospiloter har konkrete erfaringer med at skabe den slags projekter og bevægelser, der kendetegner den nye tids måde at skabe forandringer.

I 2012 startede Hold 17 Kaospiloterne, som deres fælles eksamensprojekt på outposten i Bogotá, projektet 100In1Day, sammen med lokale. Projektet går ganske kort ud på, at indbyggere selv tager ansvar og skaber 100 by-forbedringer på én dag, det startede i Bogota, men indenfor nogle få måneder spredte projektet sig til Pasto og Cali, i Columbia.

Siden 2012 har projektet spredt sig til 30 byer i 13 lande på 4 kontinenter, inklusiv Rio De Janeiro, Montreal, Toronto, Cape Town, Santiago, London and Tijuana. Nye byer tilslutter sig hvert år og en række byer har som Bogota gjort det til en årligt tilbagevendende begivenhed.

 

Kids have a dream startede i 2006 i Sydafrika. Projektet går ud på at hjælpe børn med at realisere deres drømme, og turde forestille sig forbedringer der, hvor de er. I 2012 har flere end 3,000 unge i alderen 10-15 år deltaget i Japan, Kenya, Irak, Cuba, Mongoliet, India, Palæstina, Norge, Danmark og Vietnam.

Og man kan blive ved. Kaospiloterne har uddannet mange game changers.

Men lige så vigtigt er det, at hver eneste dag leder Kaospiloter projekter, teams, organisationer, virksomheder, med intentioner om at gøre det bæredygtigt og innovativt. Skaber bæredygtige forandringer indefra i store organisationer, i NGO’er eller udefra i konsulentvirksomheder, laver borgerinddragende kommunikationsarbejde, er helikopterpiloter, starter cafeer, eller prædiker i kirken om søndagen.

Og hvert år udklækkes nye Kaospiloter med ambitioner om at gøre en positiv forskel, hvor de kommer frem.

Kaospiloterne er og har altid været en særegen uddannelse. En uddannelse der altid skal forklares. Og de nye veje, hvor man af gode grunde ikke ved om man farer vild, har samtidig givet de fleste Kaospiloter tvivlen som makker. Vi har fået ind som rygrad-læring, at være ydmyge overfor alt hvad det kræver at lede transformationer og realisere idéer. Men samtidig fået det opvejet af modet, handlekraften og værktøjerne til at gøre det alligevel.

Aarhusianske blærerøve tænker du – måske

Jeg tænker, at vi godt kan tillade os at være stolte af at have en uddannelse her i Danmark, der høster international anerkendelse og er søgt af studerende fra hele verden. Og at vi kan sende respekt i Uffe Elbæks retning som initiativtager og rektor i de første 15 år, og for hans evne til altid at være forud for sin tid.

Dernæst skal vi takke de visionære virksomheder, organisationer og politikere, der har troet på idéen og været sponsorer og samarbejdspartnere igennem årene. Og endelig skal vi huske, ikke mindst, at vi kan lære af de erfaringer, der er gjort på Kaospilotuddannelsen.

Kaospiloternes lokaler i Filmbyen i Aarhus

Hvis vi vil mere innovation og mere iværksætterånd, så er det nødvendigt, at vi bliver bedre til at se potentialet i noget, der umiddelbart ser lidt krøllet, kreativt og anderledes ud. Vi har brug for gåpåmod, og at lade kynisme vige til fordel for forsøget, det at prøve at skabe en bedre vej.

Vi har i den grad brug for at tænke nye løsninger på komplekse problemstillinger. Nye samarbejdsformer i stedet for gamle ufleksible strukturer. Vi har brug for at indgyde mod og handlekraft til de nye generationer.

Hvis vi vil mere innovation og mere iværksætterånd, så er det nødvendigt, at vi bliver bedre til at se potentialet i noget der umiddelbart ser lidt krøllet, kreativt og anderledes ud. Vi har brug for gåpåmod, og at lade kynisme vige til fordel for forsøget, det at prøve at skabe en bedre vej

Tommy Ahlers har en ambition om at gøre Danmark til verdens bedste land for iværksættere og siger: ”Det allervigtigste er kulturen, hvor vi tør at fejle, har modet og er nysgerrige”.

Han pointerer efterfølgende, at det så er politikerne, der skal sikre adgangen til talent og adgangen til kapital. Det ville jo være fantastisk, og det er også helt nødvendigt, at politikerne kommer i gang med at sikre innovation og iværksætteri som en del af uddannelsessystemet og talentudviklingen, samt at sikre bæredygtige modeller, der gør adgangen til kapital lettere.

Vi skal kigge systemet igennem for, hvilke blokeringer der er for iværksættere i Danmark og finde ud af, hvordan vi i stedet kan skabe motiverende strukturer. Prøv f.eks. at se på den kuldsejlede barselsfond for iværksættere og skab så en ny model, der virker, så det forhold ikke fremover skal stå i vejen for særligt kvinder med lyst til både børn og egen virksomhed.

Stifteren af Body Shop, Anita Roddick, var en af dem der engagerede sig i Kaospiloterne og delte ud af sine erfaringer i de tidlige år.

Min, nu gamle skole, Kaospiloterne så engang et potentiale i en ny type uddannelse og i et enkelt hold unge.

I dag er vi mere end 700 Kaospiloter, som gør vores bedste for at give det videre.

Jeg håber kaospilotuddannelsen vil blive ved med igen og igen at udfordre, kritisere og inspirere de gældende strukturer. Og fremfor alt blive ved at indgyde mod hos unge til at gå nye veje med alt hvad det indebærer.

Jeg håber i den grad også, at vi formår at skabe den nødvendige kulturelle og strukturelle omstilling i retning af mere mod, nysgerrighed, og bedre rammer for dem som prøver nyt af, og som går ad nye veje både i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.


Fakta om KaosPiloterne

KaosPiloterne uddanner kreative ledere, iværksættere og forandringsskabere, der leder værdiskabende projekter af høj kompleksitet i og på tværs af organisationer.

Gennem den 3-årige uddannelse, “Enterprising Leadership”, trænes de studerende i projektdesign, procesdesign og business design.

KaosPiloterne optager et hold på 35 studerende årligt.

Uddannelsen har haft ’outposts’ i USA, Sydafrika, Cuba, Canada, Kina, Colombia og Spanien

KaosPiloterne er en selvejende institution etableret i Aarhus i 1991.


Foto: Ole Hein.

Marianne Egelund Siig arbejder som strategisk ledelseskonsulent, rådgiver og facilitator. Hun har i over 20 år stået i spidsen for succesfulde transformationer indenfor ledelse-, team- og organisationsudvikling, samt HR. De seneste år yderligere med en ekspertise og fokus indenfor ligestilling, diversitet og inklusion. Marianne er co-founder af konsulentfirmaet "emerging". Marianne bidrager til, at virksomheder kan udfolde deres fulde potentiale. Hun hjælper med at skabe ”conscious leadership” og ”conscious organisations”: Levende, løsningsorienterede og meningsfulde organisationer gearet til at skabe resultater og bæredygtig vækst. Marianne er visionær og pragmatisk, og hun bringer viden, metoder og masser af erfaringer med til bordet. Og hun tror på, at de bedste resultater bliver skabt når vi co-creater, og tager udgangspunkt i de unikke værdier, der kendetegner den enkelte virksomhed eller organisation.
Fra 2004-2018 havde Marianne signifikante lederroller indenfor HR på Gruppeniveau i Nordea Head of Diversity & Inclusion (2014-2018), Head of Leadership Development & Talent Management (2010-2014), Head of HR, Savings & Asset Management (2006-2010). Fra 1994-2002 var Marianne direktør for det nordiske konsulentfirma KaosManagement og samarbejdede med mere end 200 virksomheder som strategisk rådgiver, keynote speaker og facilitator af ledelses- og organisationsudviklingsprogrammer.
Marianne bidrager ofte til paneldebatter, konferencer, akademiske seminarer og tænketanke i Norden. I 2016, faciliterede hun “The Global Dialogue on Gender Equality” i Helsinki på vegne af Nordisk Ministerråd og ILO, den internationale arbejdsorganisation. I 2017 var hun en del af arbejdsgruppen der på vegne af Dansk Filminstitut (DFI), udarbejdede et White Paper for hvordan vi kan forbedre ligestilling og mangfoldighed i den danske filmindustri. Igennem sin karriere har hun også siddet i en lang række advisory boards for virksomheder, organisationer og projekter, eksempelvis i bestyrelsen for Teknologisk Innovation A/S og Kassandra Performance Theater. Hun er for tiden en del af advisory board for ISS ”Ledelse af mangfoldige teams” og Juryen for den årlige ISS Diversity pris. Hun er med i advisory board for Mandag Morgen’s Business Women og for business-entrepreneur uddannelsen KaosPiloterne. Hun sidder i Leading Humans’ Brain Trust. Desuden er hun medlem af det internationale EMEA netværk af Diversity and Inclusion ledere. Marianne har i tre år blogget om ledelse, ligestilling og mangfoldighed for Berlingske Business under overskriften “Det Nordiske Mysterium”. I 1990’erne var hun medstifter og redaktør af kulturmagasinet Agenda i Århus.
Marianne er uddannet KaosPilot og har en Humanistisk Basisuddannelse fra Roskilde Universitet. Desuden en lang række HR-certificeringer og ledelsesprogrammer fra London Business School, INSEAD, Center for Ledelse mm. Desuden er hun akkrediteret i ”Advanced Diversity Management” fra Copenhagen Business School.
Hun har tre børn i alderen 15-18 år, og bor med sin mand og børn i Charlottenlund.
Hun blogger https://siig.blogs.business.dk og kan også findes på
LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/marianne-egelund-siig-a319b15/

Seneste artikler om Civilsamfund

Død over hemmelighederne

KOMMENTAR – Dansk Frimurerorden holder på hemmelighederne og har derfor mediernes næsten